52007PC0492

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 3.9.2007

KOM(2007) 492 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

110

- Formål med forslaget

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2008.

120

- Generel baggrund

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik skal den fælles fiskeripolitik sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og fiskeriindsatsbegrænsninger er et vigtigt værktøj til at nå disse mål.

Af forenklings- og klarhedshensyn blev fiskerimulighederne i Østersøen i 2006 for første gang fastsat ved en særskilt forordning, nemlig Rådets forordning (EF) Nr. 52/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) gav i juni 2007 videnskabelig rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen i 2008. På grundlag af den videnskabelige rådgivning holdt Fællesskabet uformelt teknisk samråd om TAC'er og kvoter og dertil knyttede betingelser med Den Russiske Føderation i tråd med den nye bilaterale fiskeriaftale, der blev paraferet i juli 2006. Aftalen træder først officielt i kraft, når den er indgået af begge parter. For Fællesskabets vedkommende indgås aftalen ved en rådsafgørelse, der træffes på basis af forslag fra Kommissionen. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke blevet fastsat fælles forvaltningsforanstaltninger for fælles bestande.

Forslaget består af tre afdelinger, der er vigtige for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen i 2008. Første afdeling vedrører fastsættelse af TAC'er og kvoter, anden afdeling vedrører begrænsning af fiskeriindsatsen, og tredje afdeling vedrører fastsættelse af dertil knyttede tekniske foranstaltninger.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Fiskerimulighederne og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne fastsættes ved årlige forordninger. Den seneste er Rådets forordning (EF) Nr. 1941/2006 af 11. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

Ved Rådets forordning (EF) nr. …/2007 af … 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, fastlægges der kontrol- og overvågningsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med genopbygning af de pågældende torskebestande. Endvidere indeholder samme forordning regler for fastsættelse af TAC'er for den vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med Fællesskabets politik for bæredygtig udvikling.

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Høring af interesserede parter

Afdelingerne om fiskeriindsatsbegrænsning og om fastsættelse af dertil knyttede tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med de beslutninger, som Rådet vedtog i december 2006 som led i Rådets forordning (EF) Nr. 1941/2006 af 11. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen og Rådets forordning (EF) nr. …/2007 af … 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Begge forordninger blev i 2005 og 2006 drøftet med fiskerierhvervet, ngo'er, der beskæftiger sig med fiskerispørgsmål i Østersøen, og de berørte medlemsstater.

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen, der blev oprettet i marts 2006, blev hørt på eksekutivkomitéens møde i juni 2007 på basis af Kommissionens politikerklæring om fiskerimuligheder for 2008. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev tilvejebragt af ICES og STECF. Generaldirektoratet for Fiskeri redegjorde for de regler, det ville følge ved fastsættelse af TAC'er og kvoter for 2008 på basis af politikerklæringen. Der blev taget hensyn til de foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på mødet, og de skriftlige henstillinger, der blev fremsat efterfølgende.

Det var især den østlige torskebestand og laksebestandene i den centrale del af Østersøen, der blev drøftet på mødet. Den østlige torskebestand er fortsat kendetegnet ved, at der forekommer meget stor fejlrapportering. I ICES' fangstprognoser indgår der overslag over fejlrapporterede fangster, men ICES anbefaler alligevel at lade ikke-tildelte fangster ude af betragtning, når der fastsættes TAC'er, medmindre der indføres stop for ulovlige landinger. Den flerårige plan for de to torskebestande i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, træder i kraft i 2008 og indeholder kontrol og overvågningsforanstaltninger med henblik på at komme problemet med fejlrapportering i torskefiskeriet til livs.

- Laks i den centrale del af Østersøen lider under faldende overlevelsesrater for unglaks, hvilket medfører færre gydefisk i 2007 og 2008. Derfor foreslås der en TAC-nedsættelse på 15 %.

- Ekspertbistand

Fællesskabet indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES og STECF. Der er indhentet rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås TAC'er for, bortset fra rødspætte, som der ikke gives rådgivning om i år. De foreslåede TAC'er er baseret på rådgivningen, men følger den ikke nødvendigvis til punkt og prikke. I tråd med Kommissionens hensigtserklæring om at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, samtidig med at fiskerimulighederne holdes stabile, er ændringer i TAC'erne begrænset til højst 15 % fra det ene år til det andet, medmindre en bestands tilstand gør det påkrævet at træffe skrappere foranstaltninger. Hvis der er udarbejdet en forvaltningsplan for en bestand, er den foreslåede TAC i overensstemmelse med planen.

For torskebestandene afspejler de foreslåede TAC'er den gradvise strategi, der følges i den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Det centrale element i planen er en gradvis begrænsning af fiskeriindsatsen til et på langt sigt bæredygtigt niveau, der vil sikre genopbygning af bestandene og give et højt og stabilt udbytte.

ICES' TAC-prognose er baseret på de samlede landinger inkl. overslag over fejlrapporterede fangster, mens TAC-forslaget for torskebestandene er baseret udelukkende på de legale landinger i lyset af de skærpede kontrol- og overvågningsforanstaltninger, der vil blive indført i 2008 som led i den flerårige plan og Kommissionens bestræbelser for markant at få reduceret fejlrapportering i de pågældende medlemsstater i 2008. På grund af den østlige torskebestands dårlige tilstand og den nuværende høje fiskeridødelighed for begge bestande foreslås der for begge bestande TAC'er svarende til nedbringelse af fiskeridødeligheden med 10 % uanset den årlige TAC-udsvingsbegrænsning på 15 %.

Hvad angår laksebestandene i Østersøen, er der behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for såvel hav som indvande for at fremme en effektiv genopbygning af bestandene i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Det er derfor meningen, at der skal udarbejdes en lakseforvaltningsplan i 2008.

Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt

Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.

- Konsekvensanalyse

De foreslåede foranstaltninger vil, hvis de bliver gennemført, generelt reducere fiskerimulighederne for EF-fartøjer i Østersøen med 10 %. For en række silde- og brislingebestande skyldes reduktionen faldende rekruttering til bestandene. De mest markante reduktioner noteres for TAC'erne for torskebestandene i hele Østersøen i overensstemmelse med den flerårige plan og for laksebestandene i den centrale del af Østersøen på grund af de faldende overlevelsesrater for unglaks. TAC'en for laks i den centrale del af Østersøen og for rødspætte, der følger af de foreslåede reduktioner, ligger højere end de faktiske fangster og forventes derfor ikke at få indvirkning på landingernes værdi i første salgsled. TAC'en for sild i den centrale del af Østersøen er blevet forhøjet.

Forslaget er ikke kun baseret på kortsigtede beslutninger, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på lang sigt.

Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor på mellemlang til lang sigt resultere i reduceret fiskeriindsats, men give stabile eller stigende kvoter på lang sigt. Strategiens langsigtede virkninger forventes derfor at blive reduceret miljøpåvirkning som følge af den faldende fiskeriindsats, indskrænkninger i fangstsektoren i form af reduktioner i antallet af fiskerfartøjer og/eller i den gennemsnitlige fiskeriindsats pr. fartøj og uændrede eller øgede landinger. Fiskerierhvervet vil blive mere stabilt på lang sigt.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, særlig artikel 20.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget.

5. YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Detaljeret redegørelse

Ved forslaget fastsættes medlemsstaternes fiskerimuligheder i Østersøen for 2008.

Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som fastsat i bilag I. De foreslåede tal er baseret på den videnskabelige rådgivning og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en politikerklæring fra Europa-Kommissionen om fiskerimulighederne for 2008.

TAC'erne og kvoterne for de to torskebestande hænger nøje sammen med de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er fastsat i bilag II.

De tekniske foranstaltninger i bilag III er supplerende foranstaltninger til forvaltning af fiskeriet efter skrubbe og pighvar.

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1], særlig artikel 20,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/1996 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[2], særlig artikel 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre adgang til farvande og ressourcer og fortsat bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(2) Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet fastsætte maksimale fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3) For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes nærmere betingelser for fiskeriet.

(4) Der bør på EF-plan fastlægges principperne og visse procedurer for fiskeriforvaltning, så medlemsstaterne kan forvalte de fartøjer, der fører deres flag.

(5) Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der er relevante for fordelingen af fiskerimuligheder.

(6) Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(7) Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med de gældende EF-retsforskrifter på området, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer[3], Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster[4], Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik[5], Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer[6], Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika[7], Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav[8], Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger[9] og Rådets forordning (EF) nr. …/2007 af … 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[10].

(8) Der bør i overensstemmelse med Kommissionens erklæring på rådsmødet den 11.-12. juni 2007 tages hensyn til de bestræbelser, som medlemsstaterne har gjort for at justere flådekapaciteten i Østersøen i de seneste år, uden at det overordnede mål i indsatsordningen i forordning (EF) nr. …/2007 bringes i fare.

(9) Som hjælp til bevarelsen af fiskebestandene bør der i 2008 iværksættes en række supplerende foranstaltninger vedrørende tekniske betingelser for fiskeri.

(10) For at sikre EF-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2008. På grund af sagens hastende karakter er det bydende nødvendigt at fravige den periode på seks uger, der er omhandlet i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Emne

Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for 2008 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (i det følgende benævnt "EF-fartøjer") og fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland, og som fisker i Østersøen.

2. Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.

Artikel 3 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:

a) "ICES-områder": områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd og defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91

b) "Østersøen": ICES-afsnit III b, III c og III d

c) "samlet tilladt fangstmængde (TAC)": den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

d) "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland

e) "havdag": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er til havs.

KAPITEL IIFiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser

Artikel 4 Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne, fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

1. Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:

a) udvekslinger, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b) omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93

c) supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e) nedsættelser, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96.

2. Med henblik på tilbageholdelse af kvoter, der skal overføres til 2009, kan artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 som undtagelse fra samme forordning anvendes på alle bestande, som der er fastsat en analytisk TAC for.

Artikel 6 Betingelser for fangster og bifangster

1. Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a) fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt

b) andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm, og fangsterne hverken sorteres om bord eller ved landing.

2. Samtlige landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel, medmindre det drejer sig om fangster taget i henhold til stk. 1, litra b).

3. Hvis en medlemsstats sildekvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder sild.

Artikel 7 Fiskeriindsatsbegrænsninger

Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

Artikel 8 Tekniske overgangsforanstaltninger

Der er fastsat tekniske overgangsforanstaltninger i bilag III.

KAPITEL III Afsluttende bestemmelser

Artikel 9 Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende bestandskoderne som fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 10 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Landingsbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsningerne for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område

I nedenstående skemaer fastsættes TAC'er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:

Videnskabeligt navn | Alfa-3-ISO-kode | Almindeligt navn |

Clupea harengus | HER | Sild |

Gadus morhua | COD | Torsk |

Platichthys flesus | FLX | Skrubbe |

Pleuronectes platessa | PLE | Rødspætte |

Psetta maxima | TUR | Pighvar |

Salmo salar | SAL | Atlantisk laks |

Sprattus sprattus | SPR | Brisling |

Art: | Sild | Område: | Underafsnit 30-31 |

Clupea harengus | HER/3D30, HER/3D31 |

Finland | 63 834 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Sverige | 14 026 |

EF | 77 860 |

TAC | 77 860 |

Art: | Sild | Område: | Underafsnit 22-24 |

Clupea harengus | HER/3B23, HER/3C22, HER/3D24 |

Danmark | 5 551 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 21 848 |

Finland | 3 |

Polen | 5 153 |

Sverige | 7 045 |

EF | 39 600 |

TAC | 39 600 |

Art: | Sild | Område: | Underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32 |

Clupea harengus | HER/3D25, HER/3D26, HER/3D27, HER/3D28, HER/3D29, HER/3D32 |

Danmark | 3 265 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 866 |

Estland | 16 673 |

Finland | 32 546 |

Letland | 4 115 |

Litauen | 4 333 |

Polen | 36 975 |

Sverige | 49 634 |

EF | 148 407 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Sild | Område: | Underafsnit 28.1 |

Clupea harengus | HER/03D.RG |

Estland | 16 668 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Letland | 19 426 |

EF | 36 094 |

TAC | 36 094 |

Art: | Torsk | Område: | EF-farvande i underafsnit 25-32 |

Gadus morhua | COD/3D25, COD/3D26, COD/3D27, COD/3D28, COD/3D29, COD/3D30, COD/3D31, COD/3D32 |

Danmark | 7 250 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 2 884 |

Estland | 706 |

Finland | 555 |

Letland | 2 696 |

Litauen | 1 776 |

Polen | 8 349 |

Sverige | 7 345 |

EF | 31 561 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Torsk | Område: | EF-farvande i underafsnit 22-24 |

Gadus morhua | COD/3B23, COD/3C22, COD/3D24 |

Danmark | 7 827 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 3 826 |

Estland | 174 |

Finland | 154 |

Letland | 647 |

Litauen | 420 |

Polen | 2 094 |

Sverige | 2 788 |

EF | 17 930 |

TAC | 17 930 |

Art: | Rødspætte | Område: | EF-farvande i III b, c, d |

Pleuronectes platessa | PLE/3B23, PLE/3C22, PLE/3D24, PLE/3D25, PLE/3D26, PLE/3D27, PLE/3D28, PLE/3D29, PLE/3D30, PLE/3D31, PLE/3D32 |

Danmark | 2 293 | Præventiv TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 255 |

Polen | 480 |

Sverige | 173 |

EF | 3 201 |

TAC | 3 201 |

Art: | Atlantisk laks | Område: | EF-farvande i III b, c, d, undtagen underafsnit 32 |

Salmo salar | SAL/3B23, SAL/3C22, SAL/3D24, SAL/3D25, SAL/3D26, SAL/3D27, SAL/3D28, SAL/3D29, SAL/3D30, SAL/3D31 |

Danmark | 75 511 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 8 401 | (1) |

Estland | 7 674 | (1) |

Finland | 94 157 | (1) |

Letland | 48 028 | (1) |

Litauen | 5 646 | (1) |

Polen | 22 907 | (1) |

Sverige | 102 068 | (1) |

EF | 364 392 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

__________ |

(1) Udtrykt i antal fisk |

Art: | Atlantisk laks | Område: | Underafsnit 32 |

Salmo salar | SAL/3D32 |

Estland | 1 581 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Finland | 13 838 | (1) |

EF | 15 419 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

_________ |

(1) Udtrykt i antal fisk |

Art: | Brisling | Område: | EF-farvande i III b, c, d |

Sprattus sprattus | SPR/3B23, SPR/3C22, SPR/3D24, SPR/3D25, SPR/3D26, SPR/3D27, SPR/3D28, SPR/3D29, SPR/3D30, SPR/3D31, SPR/3D32 |

Danmark | 42 614 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes |

Tyskland | 26 997 |

Estland | 49 484 |

Finland | 22 307 |

Letland | 59 765 |

Litauen | 21 619 |

Polen | 126 833 |

Sverige | 82 381 |

EF | 432 000 |

TAC | Ikke relevant |

BILAG II

1. Fiskeriindsatsbegrænsninger

1.1. Medlemsstaterne sørger, for så vidt angår fiskerfartøjer, der føres deres flag, for, at fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og jiggingudstyr forbydes i:

a) 223 havdage i underafsnit 22-24, undtagen i perioden 1. - 30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. …/2007 anvendes

b) 200 havdage i underafsnit 25-27, undtagen i perioden 1. juli - 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. …/2007 anvendes.

1.2. Kommissionen kan tildele medlemsstaterne op til fire ekstra havdage i de tilfælde, hvor fiskeri med et af de redskaber, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. …/2007, er blevet indstillet endeligt fra den 1. januar 2005 eller senere i de pågældende områder i overensstemmelse med artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999.

1.3. Medlemsstater, som ønsker at få del i de tildelinger, der er nævnt i punkt 2, skal senest den 30. januar 2008 sende en anmodning herom til Kommissionen sammen med en rapport med nærmere oplysninger om det endelige fiskeriophør. Kommissionen kan på basis af en sådan anmodning ændre antallet af dage omhandlet i punkt 1 for den pågældende medlemsstat efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

BILAG IIITekniske overgangsforanstaltninger

1. Restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar

1.1. Det er forbudt at beholde fisk om bord af nedenstående arter fanget i følgende geografiske områder og perioder:

Art | Geografisk område | Periode |

Skrubbe (Platichthys flesus) | Underafsnit 26-28, 29 syd for 59º30' N Underafsnit 32 | 15. februar - 15. maj 15. februar - 31. maj |

Pighvar (Psetta maxima) | Underafsnit 25-26, 28 syd for 56°50' N | 1. juni - 31. juli |

2. Uanset punkt 1 er det, når der fiskes med trawl, snurrevod og lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 105 mm eller med gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 100 mm, tilladt at beholde bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, hvis sådanne bifangster højst udgør 10 % udtrykt i levende vægt af den samlede fangst, der beholdes om bord og landes i de forbudsperioder, der er omhandlet i samme punkt.

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[2] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

[3] EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

[4] EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2001 (EFT L 268 af 9.10.2001, s. 23).

[5] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1954/2003 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).

[6] EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

[7] EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 3259/94 (EFT L 339 af 29.12.1994, s. 11).

[8] EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.

[9] EUT L 16 af 20.1.2005, s. 184.

[10] EUT L … af …, s. ….