Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0302

    Forslag til Rådets forordning (EURATOM) om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (Kodificeret udgave)

    /* KOM/2007/0302 endelig udg. - CNS 2007/0103 */

    52007PC0302

    Forslag til Rådets forordning (EURATOM) om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (Kodificeret udgave) /* KOM/2007/0302 endelig udg. - CNS 2007/0103 */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 5.6.2007

    KOM(2007) 302 endelig

    2007/0103 (CNS)

    Forslag til

    RÅDETS FORORDNING (EURATOM)

    om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (Kodificeret udgave)

    (forelagt af Kommissionen)

    BEGRUNDELSE

    1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

    Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

    Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

    2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

    3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

    Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

    Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

    4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare[3]. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

    5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af forordning (Euratom) nr. 3954/87 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag V til den kodificerede forordning.

    3954/87

    2007/0103 (CNS)

    Forslag til

    RÅDETS FORORDNING (EURATOM)

    om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5],

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6], og

    ud fra følgende betragtninger:

    1. Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare[7] er blevet ændret væsentligt[8]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres sammen med Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare[9] og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare[10].

    3954/87 Betragtning 1 (tilpasset)

    2. I henhold til traktatens artikel 2, litra b), skal Fællesskabet indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse, som nærmere angivet i traktatens afsnit II , kapitel III.

    3954/87 Betragtning 2 (tilpasset)

    3. Den 2. februar 1959 udstedte Rådet direktiver[11] om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer, som blev afløst af Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling[12] . I henhold til artikel 50, stk. 2, i nævnte direktiv skal medlemsstaterne med henblik på eventuelle uheld træffe afgørelse om interventionstærskler.

    3954/87 Betragtning 3

    4. Efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl den 26. april 1986 strømmede store mængder radioaktive stoffer ud i atmosfæren og kontaminerede levnedsmidler og foder i helbredstruende grad i flere europæiske lande.

    3954/87 Betragtning 4 (tilpasset)

    5. Fællesskabet har vedtaget foranstaltninger[13] med henblik på at sikre, at visse landbrugsprodukter kun indføres på Fællesskabets område i henhold til fælles arrangementer, som sikrer befolkningens sundhed, og som opretholder markedets enhed og forebygger fordrejning af samhandelen.

    3954/87 Betragtning 5

    6. Det er nødvendigt at indføre en ordning, hvorved Fællesskabet får mulighed for i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan antages at ville medføre, eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder, at fastsætte maksimale tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering med henblik på at beskytte befolkningen.

    3954/87 Betragtning 6 (tilpasset)

    7. Kommissionen skal underrettes om en nuklear ulykke eller usædvanlige radioaktivitetsniveauer i henhold til Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare[14] eller i henhold til IAEA- Õkonventionen af 26. september 1986 om hurtig anmeldelse af et kernekraftuheld.

    3954/87 Betragtning 7 (tilpasset)

    8. Kommissionen bør , hvis omstændighederne kræver det, straks udstede en forordning, som bringer de forud fastsatte maksimale tilladte niveauer i anvendelse.

    3954/87 Betragtning 8 (tilpasset)

    9. På grundlag af eksisterende data på strålebeskyttelsesområdet kan der opstilles afledte referenceværdier, og disse værdier kan tjene som grundlag for fastsættelse af maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet, som skal finde anvendelse straks efter en nuklear ulykke eller anden nødsituation, som kan antages at ville medføre, eller som har medført radioaktiv kontaminering af levnedsmidler, foderstoffer eller drikkevand.

    3954/87 Betragtning 9 (tilpasset)

    10. Ved sådanne maksimalt tilladte niveauer tages der tilbørligt hensyn til de seneste videnskabelige oplysninger, der på nuværende tidspunkt er til rådighed på internationalt plan, og de skal samtidig afspejle behovet for at berolige befolkningen og undgå uoverensstemmelser mellem regler på internationalt plan.

    3954/87 Betragtning 10 (tilpasset)

    11. Det er imidlertid nødvendigt i sådanne situationer at tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold og derfor fastsætte en procedure til hurtig tilpasning af disse forud fastsatte niveauer til maksimalt tilladte niveauer svarende til omstændighederne ved en hvilken som helst nuklear ulykke eller andre tilfælde at strålingsfare, som må antages at ville medføre eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af levnedsmidler og foder.

    3954/87 Betragtning 11 (tilpasset)

    12. En forordning om maksimalt tilladte niveauer bør også medvirke til bevarelsen af det indre markeds enhed og forebygge fordrejning af samhandelen inden for Fællesskabet.

    3954/87 Betragtning 12

    13. Med henblik på at lette tilpasningen af maksimalt tilladte niveauer bør der fastsættes procedurer, som giver mulighed for samråd med eksperter, herunder den i traktatens artikel 31 omhandlede ekspertgruppe.

    3954/87 Betragtning 13

    14. Overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer bør sikres ved passende kontrolforanstaltninger —

    3954/87

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. I denne forordning fastlægges proceduren for fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontamination af levnedsmidler og foder, som markedsføres efter en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan medføre eller har medført væsentlig radioaktiv kontamination af levnedsmidler og foder.

    3954/87 (tilpasset)

    Berigtigelse 3954/87 (EFT L 281 af 14.10.1988, s. 55)

    2. I denne forordning forstås ved

    a) »levnedsmidler«: produkter, som i uforarbejdet eller forarbejdet stand er bestemt til føde for mennesker

    b) »foder«: produkter, som kun er bestemt til føde for dyr.

    Artikel 2

    1. Hvis Kommissionen — navnlig i overensstemmelse med enten fællesskabsordningen for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare eller i henhold til IAEA-konventionen af 26. september 1986 om hurtig anmeldelse af et kernekraftuheld — modtager officielle oplysninger om uheld eller om andre tilfælde at strålingsfare, der godtgør, at de maksimalt tilladte værdier , der er fastlagt i bilag I, må antages at blive nået eller er nået, vedtager den øjeblikkelig, hvis omstændighederne kræver det, en forordning, som bringer de maksimalt tilladte niveauer i anvendelse.

    3954/87

    2. Gyldighedsperioden for en forordning, som omhandlet i stk. 1, skal være så kort som mulig og kan ikke overstige tre måneder jf. dog artikel 3, stk. 4.

    Artikel 3

    3954/87 (tilpasset)

    1. Efter samråd med eksperter, herunder den i traktatens artikel 31 omhandlede ekspertgruppe, i det følgende benævnt »ekspertgruppen«, forelægger Kommissionen Rådet et forslag til forordning om tilpasning eller stadfæstelse af bestemmelserne i den forordning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1 , i denne forordning , senest en måned efter dens vedtagelse.

    2. Når Kommissionen forelægger det i stk. 1 nævnte forslag til forordning, tager den hensyn til de grundlæggende normer, som er fastlagt i overensstemmelse med traktatens artikel 30 og 31, herunder det princip, at alle eksponeringer skal holdes på så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt under hensyn til beskyttelsen af folkesundheden samt økonomiske og sociale faktorer.

    3954/87

    3. Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om det i stk. 1 og 2 nævnte forslag til forordning inden for den i artikel 2, stk. 2, fastsatte tidsfrist.

    3954/87 (tilpasset)

    4. Dersom Rådet ikke træffer afgørelse inden for denne tidsfrist, finder de i bilag I fastsatte niveauer fortsat anvendelse, indtil Rådet træffer afgørelse, eller indtil Kommissionen trækker sit forslag tilbage, fordi de i artikel 2, stk. 1, omhandlede betingelser ikke længere er til stede.

    Artikel 4

    Enhver forordning som omhandlet i artikel 3 har en begrænset gyldighedsperiode. Denne periode kan ændres på en medlemsstats anmodning eller på Kommissionens initiativ efter fremgangsmåden i artikel 3.

    Artikel 5

    3954/87 (tilpasset)

    1. For at sikre, at de maksimalt tilladte niveauer i bilag I og III er i overensstemmelse med de senest tilgængelige videnskabelige data, indhenter Kommissionen fra tid til anden udtalelser fra eksperter, herunder ekspertgruppen.

    3954/87

    2. Efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen kan de maksimalt tilladte niveauer i bilag I revideres eller suppleres, efter at Kommissionen har forelagt et forslag herom for Rådet efter fremgangsmåden i traktatens artikel 31.

    3954/87 (tilpasset)

    Artikel 6

    1. Levnedsmidler eller foder, som ikke opfylder de maksimalt tilladte niveauer, der er fastsat i en given forordning udstedt efter artikel 2 eller 3, må ikke markedsføres,

    Ved gennemførelsen af nærværende forordning anses levnedsmidler og foder, som indføres fra tredjelande, for markedsført, hvis de på Fællesskabets toldområde gøres til genstand for en toldprocedure, som ikke er en forsendelsesprocedure .

    3954/87

    2. Hver medlemsstat giver Kommissionen alle oplysninger vedrørende gennemførelsen af denne forordning, især om tilfælde, hvor de maksimalt tilladte niveauer ikke er blevet overholdt. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

    944/89 Art. 1 (tilpasset)

    Artikel 7

    1. En fortegnelse over mindre vigtige levnedsmidler med de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering, der skal gælde for dem, står anført i bilag II.

    944/89 Art. 2 (tilpasset)

    2. For de i bilag II anførte mindre vigtige levnedsmidler er de maksimalt tilladte niveauer ti gange højere end dem, som gælder for »andre levnedsmidler undtagen de mindre vigtige«, og som er fastsat i bilag I eller i medfør af forordninger, som er vedtaget på basis af artikel 3.

    770/90 Art. 1 og bilag (tilpasset)

    Artikel 8

    De mak simalt tilladte niveauer for radioaktivitet i foder er anført i bilag III.

    2218/89 Art. 2 (tilpasset)

    Artikel 9

    Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, den i artikel 7 omhandlede fortegnelse over mindre vigtige levnedsmidler samt de i artikel 8 omhandlede maksimalt tilladte niveauer for foder, vedtages efter proceduren i artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999[15] , som finder tilsvarende anvendelse. Med henblik herpå bistås Kommissionen af et ad hoc-udvalg.

    Artikel 10

    Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 samt Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og nr. 770/90 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

    3954/87 (tilpasset)

    Artikel 11

    Denne forordning træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Rådets vegne

    Formand

    2218/89 Art. 1 og bilag (tilpasset)

    BILAG I

    MAKSIMALT TILLADTE NIVEAUER FOR LEVNEDSMIDLER (Bq/kg)

    Levnedsmidler[16] |

    Spædbørnsmad[17] | Mejeriprodukter[18] | Andre levnedsmidler undtagen de mindre vigtige[19] | Flydende levnedsmidler[20] |

    Isotoper af strontium, især Sr-90 | 75 | 125 | 750 | 125 |

    Isotoper af jod, især I-131 | 150 | 500 | 2 000 | 500 |

    Alfaaktive plutonium- og transplutoniumisotoper, især Pu-239, Am-241 | 1 | 20 | 80 | 20 |

    Alle andre nuklider med en halveringstid på mere end 10 dage, især Cs-134 og Cs-137[21] | 400 | 1 000 | 1 250 | 1 000 |

    _____________

    944/89 Art. 1 og bilag (tilpasset)

    BILAG II

    FORTEGNELSE OVER MINDRE VIGTIGE LEVNEDSMIDLER

    KN-KODE | VAREBESKRIVELSE |

    0703 20 00 | Hvidløg (friske og kølede) |

    0709 Ö 59 50 Õ | Trøfler (friske og kølede) |

    0709 90 40 | Kapers (friske og kølede) |

    0711 Ö 90 70 Õ | Kapers (foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring) |

    0712 30 00 | Trøfler (tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte) |

    0714 | Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer |

    0814 00 00 | Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger |

    0903 00 00 | Maté |

    0904 | Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede |

    0905 00 00 | Vanille |

    0906 | Kanel og kanelblomster |

    0907 00 00 | Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke |

    0908 | Muskatnød, muskatblomme og kardemomme |

    0909 | Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær |

    0910 | Ingefær, safran, gurkemeje, timian, 1aurbærblade, karry og andre krydderier |

    1106 20 | Mel af marv af sagopalmer, af rødder eller af rodknolde henhørende under pos. 0714 |

    1108 14 00 | Maniokstivelse |

    1210 | Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; lupulin |

    1211 | Planter og plantedele (herunder frø og frugter), som hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, pharmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede |

    1301 | Schellak o.lign.; vegetabilske carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og Ö oleoresiner (f.eks. Õ balsamer) |

    1302 | Plantesafter og planteekstrakter; pectinstoffer, pectinater og pectater; agar-agar og andre planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer |

    1504 | Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |

    1604 30 | Kaviar og kaviarerstatning |

    1801 00 00 | Kakaobønner, hele eller brækkede, også brændte |

    1802 00 00 | Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald |

    1803 | Kakaomasse, også affedtet |

    2003 20 00 | Trøfler Ö (tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre) Õ |

    2006 00 | Ö Grøntsager, Õ frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede) |

    2102 | Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002); tilberedte bagepulvere |

    2936 | Provitaminer og vitaminer, naturlige eller syntetisk reproducerede (herunder naturlige koncentrater), derivater deraf, der hovedsagelig anvendes som vitaminer, samt indbyrdes blandinger af disse stoffer; opløsninger af disse produkter, uanset opløsningsmidlets art |

    3301 | Flygtige vegetabilske olier (også befriet for terpener), også i fast form; resinoider; koncentrater af flygtige vegetabilske olier i fedtstoffer, ikke-flygtige olier, voks eller lignende fremkommet ved enfleurage eller maceration; terpenholdige biprodukter fra behandling af flygtige vegetabilske olier; vandfase fra vanddampdestillation af flygtige vegetabilske olier samt vandige opløsninger af sådanne olier |

    _____________

    770/90 Art. 1 og bilag

    BILAG III

    MAKSIMALT TILLADTE NIVEAUER FOR RADIOAKTIVITET (CAESIUM-134 OG CAESIUM-137) I FODER

    Dyr | Bq/kg [22] [23] |

    Svin | 1 250 |

    Fjerkræ, lam, kalve | 2 500 |

    Andre | 5 000 |

    _____________

    BILAG IV

    Ophævet forordning med ændringer

    Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 | (EFT L 371 af 30.12.1987, s. 11) |

    Rådets forordning (Euratom) nr. 2218/89 | (EFT L 211 af 22.7.1989, s. 1) |

    Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 | (EFT L 101 af 13.4.1989, s. 17) |

    Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 | (EFT L 83 af 30.3.1990, s. 78) |

    _____________

    BILAG V

    Sammenligningstabel

    Forordning (Euratom) nr. 3954/87 | Forordning (Euratom) nr. 944/89 | Forordning (Euratom) nr. 770/90 | Nærværende forordning |

    Artikel 1 til 5 | Artikel 1 til 5 |

    Artikel 6, stk. 1, første og andet punktum | Artikel 6, stk. 1, første og andet afsnit |

    Artikel 6, stk. 2 | Artikel 6, stk. 2 |

    Artikel 1 | Artikel 7, stk. 1 |

    Artikel 2 | Artikel 7, stk. 2 |

    Artikel 1 | Artikel 8 |

    Artikel 7 | Artikel 9 |

    - | - | - | Artikel 10 |

    Artikel 8 | Artikel 11 |

    Bilag | Bilag I |

    Bilag | Bilag II |

    Bilag | Bilag III |

    - | - | - | Bilag IV |

    - | - | - | Bilag V |

    _____________

    [1] KOM(87) 868 PV.

    [2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

    [3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

    [4] Se bilag IV til dette forslag.

    [5] EUT L […] af […], s. […].

    [6] EUT L […] af […], s. […].

    [7] EFT L 371 af 30.12.1987, s. 11. Ændret ved forordning (Euratom) nr. 2218/89 (EFT L 211 af 22.7.1989, s. 1).

    [8] Se bilag IV.

    [9] EFT L 101 af 13.4.1989, s. 17

    [10] EFT L 83 af 30.3.1990, s. 78

    [11] EFT 11 af 20.2.1959, s. 221/59.

    [12] EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1

    [13] Rådets forordning (EØF) nr. 1707/86 (EFT nr. L 146 af 31.5.1986, s. 88), (EØF) nr. 3020/86 (EFT L 280 af 1.10.1986, s. 79), (EØF) nr. 624/87 (EFT nr. L 58 af 28.2.1987, s. 101) og (EØF) nr. 3955/87 ( EFT L 371 af 30.12.1987, s. 14).

    [14] EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.

    [15] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

    [16] Den værdi, som skal gælde for koncentrerede eller tørrede produkter, beregnes på grundlag af det rekonstituerede forbrugsklare produkt. Medlemsstaterne kan udforme henstillinger vedrørende betingelserne for fortynding for derved at sikre overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer, der er fastsat i denne forordning.

    [17] Spædbørnsmad defineres som levnedsmidler bestemt til ernæring af spædbørn i de første fire til seks måneder, som fuldt ud dækker denne persongruppes ernæringsbehov, og som markedsføres i pakker, der tydeligt er mærkede «tilberedninger til spædbørn».

    [18] Mejeriprodukter defineres som produkter under følgende KN-koder, i givet fald med de tilpasninger, der senere måtte blive foretaget: 0401, 0402 (bortset fra 0402 29 11).

    [19] En fortegnelse over de mindre vigtige levnedsmidler og de tilsvarende værdier, der skal anvendes for dem, udarbejdes i henhold til artikel 9.

    [20] Flydende levnedsmidler som defineret i kode 2009 og kapitel 22 i den kombinerede nomenklatur. Værdierne beregnes under hensyn til forbruget af ledningsvand, og de samme værdier bør gælde for drikkevandsforsyningen efter et skøn foretaget af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

    [21] Kulstof 14, tritium og kalium 40 er ikke omfattet af denne grupper.

    [22] Disse niveauer skal medvirke til at sikre, at de maksimalt tilladte niveauer for levnedsmidler overholdes; de kan ikke i sig selv betragtes som værende en sikkerhed for, at niveauerne overholdes under alle omstændigheder, og de indskrænker ikke forpligtelsen til at kontrollere kontamineringsniveauet i animalske produkter bestemt til menneskeføde.

    [23] Disse niveauer gælder for forbrugsklare levnedsmidler.

    Top