52007PC0069

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 23.2.2007

KOM(2007) 69 endelig

2007/0032 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om folke- og boligtællinger

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

110 | Begrundelse og formål Internationale, europæiske og nationale institutioner har behov for tilstrækkeligt pålidelige oplysninger om befolknings- og boligsituationen i Den Europæiske Union. På næsten alle de politikområder, hvor EU er aktiv, hvad enten det drejer sig om det økonomiske, det sociale og arbejdsmarkedsmæssige eller det miljømæssige område, er det nødvendigt at råde over befolkningsdata af høj kvalitet til opstilling af operationelle mål og evaluering af fremskridt. Tællingsdata gør det muligt at foretage relevante sammenligninger mellem EU's medlemsstater. Dataene vil kunne anvendes direkte (f.eks.: Hvor mange personer er berørt af et bestemt problem/en bestemt foranstaltning?) eller "pr. indbygger" for at opnå sammenlignelighed. Herudover udgør tællingsdata, som er sammenlignelige på EU-plan, fundamentet for årlige skøn over befolkningstallet, stikprøveundersøgelser og regionale analyser. Endelig skabes der med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning et grundlag for indsamling af boligdata, som er sammenlignelige på EU-plan. 1) De oplysninger, der i henhold til dette forslag skal leveres hvert tiende år, skal dække en passende vifte af variabler. Hovedmålet er at give et tilstrækkeligt detaljeret billede af befolkningens struktur og særkender for at gøre det muligt at foretage den dybtgående analyse, der er nødvendig for planlægning, forvaltning og overvågning af en lang række politikområder. Mange af disse politikker har en europæisk dimension, og EU's institutioner samt medlemsstaterne efterspørger pålidelige sammenligninger i EU-sammenhæng. 2) De oplysninger, der leveres i henhold til dette forslag, bidrager til at opretholde høj kvalitet i de årlige skøn over befolkningstallet. Årlige befolkningsskøn er almindeligvis baseret på registre eller andre demografiske tællinger, som ajourføres på grundlag af administrative bestemmelser. Der er bred enighed om, at disse skøn skal kontrolleres/justeres regelmæssigt ved hjælp af tællinger for at korrigere statistiske og tekniske fejl. Der må ikke gå mere end ca. ti år mellem to tællingsbaserede runder med kontrol/justering af de årlige befolkningsskøn. Dataindsamlingen i henhold til dette forslag vil have en positiv virkning på det årlige skøn over befolkningstallet. Som det fremgår af følgende eksempler er kvalitetskravene til befolkningsdata meget store : - Den demokratiske proces i EU kræver årlige befolkningsskøn af bedst mulig kvalitet. I artikel 11, stk. 5, i Rådets forretningsorden fastlægges det, hvordan Rådet træffer afgørelser med kvalificeret flertal. Et af kriterierne er, at det kvalificerede flertal skal bestå af medlemsstater, der udgør mindst 62 % af EU's befolkning. - EU støtter udviklingen i de økonomisk dårligst stillede regioner. Strukturfondenes "konvergensmål" er den vigtigste prioritering i EU's samhørighedspolitik. Et område betragtes som tilbagestående, hvis dets bruttonationalprodukt pr. indbygger er på mindre end 75 % af fællesskabsgennemsnittet (EU-25). For at kunne fastslå, hvilke regioner der er støtteberettigede, er der behov for regionale befolkningsdata af høj kvalitet. Kvaliteten af de regionale befolkningsskøn beror på en tilstrækkeligt detaljeret regional opdeling af den datakilde, som disse skøn er baseret på. Den lovgivning, der indeholder de generelle bestemmelser vedrørende strukturfondene, er Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006. - Befolkningsdata kan påvirke nationalregnskaberne indirekte. 3) EU er kompetent på området regional samhørighed, der ofte er en af de største budgetposter. Ved dataindsamlingen i henhold til denne forordning tilvejebringes det spektrum af regionale befolkningsdata, der er nødvendigt for at kunne evaluere de fremskridt, der sker inden for regional samhørighed. 4) I forbindelse med mange vigtige stikprøveundersøgelser, som er harmoniseret i EU, er det nødvendigt med statistiske data om befolkningens struktur på regionalt plan til udtagning af stikprøver og ekstrapolering af resultaterne (f.eks. arbejdsstyrkeundersøgelsen). Den statistiske ramme skal harmoniseres på EU-plan for at sikre sammenligneligheden af undersøgelsesresultaterne. Ved dataindsamlingen i henhold til dette forslag tilvejebringes denne statistiske ramme. 5) Forslaget giver det nødvendige grundlag for indsamlingen af sammenlignelige boligdata af høj kvalitet. Befolkningens boligsituation har væsentlige konsekvenser. - Adgang til anstændige boliger er et stort socialpolitisk problem. På Det Europæiske Råd i Laeken i 2001 understregede medlemsstaternes regeringer nødvendigheden af at udvikle fælles indikatorer for social integration og henviste i den forbindelse udtrykkeligt til boligforhold. De insisterede også på nødvendigheden af at styrke de statistiske redskaber på dette område. Der er dog fortsat mangel på boligindikatorer på både EU-plan og nationalt plan. Medlemsstaternes boligministre har gentagne gange bekræftet behovet for sammenlignelige data om boligforhold. - I bygninger, der huser private husholdninger, er der et stort forbrug af energi, vand og og andre leverancer og tjenesteydelser, som indeholder en miljøkomponent. - Boligforhold er af væsentlig økonomisk betydning (udbud af og efterspørgsel efter boliger, finansiering, opførelse og istandsættelse). |

120 | Generel baggrund Lykkes det ikke at opfylde målene med dette forslag til retsakt, vil det få alvorlige negative konsekvenser for mange dele af det europæiske statistiske system samt for opfyldelsen af retlige forpligtelser (f.eks. i forbindelse med flertalsafgørelser og strukturfondene) og for kvaliteten af analyser og politikevaluering baseret på de pågældende statistikker. Den seneste folke- og boligtælling i EU blev gennemført for indberetningsåret 2001. Den var ikke baseret på EU-lovgivning, men på en "gentlemanaftale". Det er klart påvist, at en gentlemanaftale ikke i tilstrækkelig grad sikrer den kvalitet, der er nødvendig i forbindelse med dataenes tiltænkte anvendelsesformål. - De meget forskellige referencedatoer var en alvorlig hindring for sammenligneligheden: Referencedatoerne strakte sig over en periode på 39 måneder fra marts 1999 (Frankrig) til maj 2002 (Polen); dataene for Malta går endda helt tilbage til november 1995. - Punktligheden var ikke god: Ifølge gentlemanaftalen skulle alle data være Eurostat i hænde senest den 30. juni 2003, men de sidste data blev modtaget medio 2005, så de først kunne offentliggøres i september 2005, dvs. 44 måneder efter udløbet af referenceåret. - De oprindeligt leverede data var ofte mangelfulde, ikke fuldstændigt validerede eller ikke konsistente. De mange anmodninger om at tjekke dataene endnu en gang forsinkede produktionen meget. Da de formål, tællingsdataene skal anvendes til, er meget vigtige, er det nødvendigt med højere standarder for metadata og kvalitetssikring. |

139 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der er ingen gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører. |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål I henhold til EU-lovgivningen skal Eurostat tilvejebringe befolkningsdata af bedst mulig kvalitet (til brug i forbindelse med f.eks. flertalsafgørelser og strukturfondene, jf. punkt 2 ovenfor under "Begrundelse og formål"). Herudover kræves der på mange politikområder, hvor EU er aktiv, befolknings- og/eller boligdata til opstilling af operationelle mål og evaluering af fremskridt. Dataene skal være fuldt sammenlignelige på EU-plan og efterspørges ofte på et detaljeret regionalt plan, med forskellige opdelinger og i en kvalitet, som kun kan sikres ved EU-lovgivning om folke- og boligtællinger. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Et udkast til forordning om folke- og boligtællinger i EU blev forelagt for "socialstatistikcheferne" (fra de nationale institutioner, der er ansvarlige for tællinger) den 28. september 2005 og for Udvalget for det Statistiske Program den 30. november 2005. De variabler, der skal dækkes af en folke- og boligtælling, har været genstand for intense drøftelser i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og EU. I drøftelserne deltog en lang række sagkyndige fra europæiske lande. Eurostat har endvidere foretaget en gennemførlighedsundersøgelse af de variabler, der skal dækkes, og deres regionale detaljeringsniveau. I den forbindelse blev der også gennemført en undersøgelse i de nationale statistiske kontorer. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Udvalget for det Statistiske Program gav udtryk for bred tilslutning til forordningsforslaget og tilgangen i det. Efter anmodning fra nogle af EU-medlemsstaterne er der til forordningen blevet knyttet et bilag med en fuldstændig liste over de variabler, der skal dækkes. |

Ekspertbistand |

221 | Videnskabelige områder/ekspertiseområder Tællingsmetodologi og -teknologi; variabler og kendetegn ved tællinger. |

222 | Anvendt metodologi I det europæiske statistiske system er det god praksis at tage størst muligt hensyn til anbefalingerne fra De Europæiske Statistikeres Konference vedrørende folke- og boligtællinger (CES-anbefalingerne), der omhandler de vigtigste behov med hensyn til befolknings- og boligdata på nationalt og internationalt plan samt på EU-plan. I CES-anbefalingerne er der gjort rede for metodologi og teknologi i forbindelse med tællinger og for de variabler, der skal indberettes oplysninger om. Listen over variabler, der i henhold til dette forslag skal anvendes ved tællingerne i EU, stemmer overens med CES-anbefalingerne. De er blevet udpeget som væsentlige efter mange års grundigt arbejde og samråd med brugerne. Medlemsstaterne har anerkendt CES-dataene som relevante for deres nationale behov. I forslaget henvises der udtrykkeligt til CES-anbefalingerne for at sikre, at beslutninger træffes på grundlag af passende høring og efterprøvning. CES-anbefalingerne er udarbejdet af et stort antal sagkyndige fra organer med ansvar for tællinger og analyser heraf. De er fremkommet ved detaljerede drøftelser og meningsudvekslinger i forbindelse med konferencer, møder, arbejdsgrupper, taskforcer og skriftlige høringer. |

223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt De Forenede Nationers statistikafdeling (UN SD), De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og de nationale statistiske kontorer. |

2249 | Sammendrag af modtagne og anvendte råd Uden tællingsdata af høj kvalitet om EU's befolkning kan der opstå potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser for politikudformning og -evaluering, forvaltning og økonomisk styring. |

225 | De råd, der blev modtaget under høringen, fremgår af selve CES-anbefalingerne såvel som af resultaterne af gennemførlighedsundersøgelsen i medlemsstaterne. |

226 | Offentliggørelse af eksperternes råd Den aktuelle version af CES-anbefalingerne findes på http://www.unece.org/stats/documents/ece/ces/ge.41/2006/zip.1.e.pdf. |

230 | Analyse af konsekvenser Følgende muligheder blev overvejet: A) Ingen harmonisering af folke- og boligtællinger i EU: Dette vil på mellemlang sigt betyde, at der ikke længere vil være fuldstændige og sammenlignelige befolknings- og boligdata til rådighed i EU. Det vil også få alvorlige negative konsekvenser, både retligt (f.eks. i forbindelse med flertalsafgørelser og strukturfondene) og politisk (f.eks. for politikudformning og -evaluering). B) En "gentlemanaftale" om folke- og boligtællinger i EU: En sådan vil føre til befolknings- og boligdata af lav kvalitet i EU. Sammenligneligheden vil ikke kunne sikres. Også denne løsning vil få store negative konsekvenser retligt og politisk. C) Et direktiv om folke- og boligtællinger i EU. Der er en betydelig risiko for afvigelser og skævheder, når tekniske krav omsættes til national ret, og det kan gå ud over sammenligneligheden og dermed få store negative konsekvenser retligt og politisk. D) EU-lovgivning om folke- og boligtællinger i EU (Europa-Parlamentets og Rådets forordning + Kommissionens gennemførelsesforordning). Lovgivningen skal være outputorienteret, ikke inputorienteret. Den skal definere ansvar og roller såvel som fælles krav til resultaters og metoders kvalitet og gennemsigtighed. Dette vil sikre sammenlignelige befolkningsdata af høj kvalitet i EU. Man vil således kunne opfylde de retlige og politiske forpligtelser. E) EU-lovgivning om folke- og boligtællinger i EU (Europa-Parlamentets og Rådets forordning + Kommissionens gennemførelsesforordning). Lovgivningen skal være inputorienteret. Den skal præcist angive, hvilke datakilder medlemsstaterne skal anvende (spørgeskemaer, registre osv.), og hvordan de krævede data skal afledes af disse kilder. Arbejdsbyrden ved denne tilgang er potentielt meget stor. Medlemsstaterne skal tilpasse alle de registre, de anvender i forbindelse med tællingen, især alle person- og boligregistre. En lang række residenter vil muligvis skulle udfylde spørgeskemaer, hvilket kan medføre et omfattende feltarbejde for folketællingskontorer og interviewere. En EU-foranstaltning vil få betydelige finansielle konsekvenser for de nationale budgetter. Mulighed D er at foretrække. Den kan sikre pålidelige, gennemsigtige og tilstrækkeligt sammenlignelige tællingsresultater. Lovgivningen skal være outputorienteret, ikke inputorienteret, så det er op til medlemsstaterne at vælge, hvilke datakilder de vil anvende, og hvordan resultaterne afledes. Selvom medlemsstaterne frit kan vælge, hvordan man efter deres opfattelse bedst gennemfører tællinger i deres land, sikres kvaliteten, herunder navnlig sammenligneligheden, i tilstrækkelig grad, eftersom lovgivningen tvinger medlemsstaterne til at overholde nøglestandarder og specifikke kvalitetskrav. Den anvendte metode og teknologi skal nøje beskrives, så tællingsprocesserne og –resultaterne i medlemsstaterne bliver gennemsigtige. Mulighed D minimerer den ekstra byrde i forbindelse med harmoniseringen på EU-plan. Byrderne begrænses til, hvad der er nødvendigt for at rapportere om de aftalte emner og opfylde de fælles kvalitetskrav, samt en vis byrde for de statistiske kontorer (udarbejde kvalitetsrapporter og levere metadata og andre forklarende dokumenter). |

231 |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Forslaget definerer ansvar og roller i forbindelse med tilvejebringelsen af fuldstændige befolknings- og boligdata hvert tiende år. Det fastsætter også fælles krav til resultaters og metoders gennemsigtighed. Forslaget giver medlemsstaterne frie hænder til at udarbejde de nødvendige data på den måde, de mener er den bedste i deres respektive lande. Det gælder også valget af den kilde, fra hvilken medlemsstaterne vil aflede dataene. Herudover sikrer forslaget dataenes kvalitet, navnlig sammenligneligheden på EU-plan. Tilgangen er i alt væsentligt ikke input-, men outputorienteret. |

310 | Retsgrundlag Artikel 285 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udgør retsgrundlaget for EF-statistikker. Rådet vedtager efter den fælles beslutningsprocedure de foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af statistikkerne være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører under Fællesskabets enekompetence. |

Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde: |

331 | Et af de centrale kvalitetskrav til statistiske data er sammenlignelighed. Da befolknings- og boligdata anvendes til at opfylde EU-lovgivningen, evaluere EU-politikker og/eller sammenligne resultaterne af nationale politikker på EU-plan, er det af afgørende betydning, at de tilgrundliggende data er sammenlignelige på EU-plan. Medlemsstaterne kan ikke i tilstrækkelig grad opnå dette uden en klar europæisk ramme, dvs. EU-lovgivning, der fastsætter fælles statistiske kendetegn og kvalitetskrav. En af betingelserne for at opnå sammenlignelighed er desuden, at den tællingsmetodologi og -teknologi, der anvendes i de forskellige lande, er gennemsigtig. Gennemsigtighed forudsætter til gengæld EU-lovgivning og et struktureret samarbejde baseret på denne lovgivning mellem de ansvarlige statistiske organer på nationalt plan og EU-plan. Erfaringen viser klart, at en uformel aftale, som ikke hviler på et vedtaget, klart og overvåget grundlag, ikke giver statistiske resultater af den kvalitet, der er behov for i fremtiden. |

332 | En indsats på EU-plan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget: |

Den foreslåede EU-lovgivning er nødvendig for at sikre kvalitet, herunder navnlig sammenlignelighed. Forordningen indeholder fælles krav for at opnå dette og for at skabe gennemsigtighed i den metodologi og teknologi, der anvendes i medlemsstaterne: - Medlemsstaterne er forpligtede til at sikre kvaliteten af de fremsendte data og metadata, ligesom de skal sørge for, at de valgte datakilder og den valgte metodologi i størst muligt omfang er relevante for de væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger, bl.a. individuel optælling, samtidighed, universalitet inden for et givent område, tilgængelighed af data for mindre områder og en bestemt hyppighed. - Medlemsstaterne skal gøre rede for, hvilke datakilder de har anvendt til at opfylde forpligtelserne, forklare hvorfor de har valgt disse kilder, og hvordan valget af datakilde kan påvirke de forelagte resultater. De skal gøre rede for, i hvilket omfang de valgte datakilder og den valgte metodologi er relevante for de væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger. - De centrale variabler, der skal dækkes, er de samme for alle lande. - Dataenes referencedato skal ligge inden for samme kalenderår for alle landenes vedkommende. - Dataene skal fremsendes senest 24 måneder efter udløbet af referenceåret i det af Kommissionen (Eurostat) fastsatte format. - Befolkningen er alle personer, der har sædvanlig bopæl i landet. Dette begreb defineres i forordningen. - I forordningen defineres begreberne "national" og "regional". - Forordningen er begrænset til fastsættelsen af fælles krav og overlader det til medlemsstaterne at opfylde disse krav på den måde, de mener er den bedste i deres land. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

409 | Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

510 | Forenkling |

511 | Forslaget indeholder bestemmelser om forenkling af de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan og nationalt plan). |

513 | De fælles krav, der fastlægges i udkastet til forordning, er blevet anerkendt som gennemførlige løsninger og som klare retningslinjer for de nationale organer, der foretager tællingen. At der ikke skal foretages nogen efterfølgende harmonisering af definitioner og begreber i forbindelse med de statistiske resultater, forenkler de administrative procedurer i de statistiske kontorer. |

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede forordning er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |

KØREPLAN |

511 | Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at foreslå en detaljeret køreplan for vedtagelsen af forordningen og gennemførelsesbestemmelserne, da det, der skal ske fremover, afhænger af resultaterne af de igangværende forhandlinger i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og af, hvor hurtigt den formelle vedtagelse af forordningen finder sted. Den foreløbige tidsplan kan imidlertid tænkes at se ud som følger (afhængigt af datoen for forordningens ikrafttrædelse): Anden halvdel af 2006 Udkastet til forordning har været til høring i Kommissionens øvrige tjenestegrene. Oversættelse af Kommissionens officielle lovgivningsforslag til alle EU's officielle sprog. Første halvdel af 2007 Forelæggelse af udkastet for kollegiet til formel vedtagelse. Forelæggelse af Kommissionens officielle lovgivningsforslag for Rådet til en første behandling. Anden halvdel af 2006/hele 2007 Taskforcemøder om de tekniske spørgsmål i forbindelse med forordningen. Tilføjelse af specifikationer til UNECE/Eurostat-anbefalingerne vedrørende tællinger. Udarbejdelse af Kommissionens gennemførelsesforordning. |

- 2007/0032 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om folke- og boligtællinger (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

efter høring af Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom[2],

efter proceduren i traktatens artikel 251[3], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Kommissionen skal have tilstrækkeligt pålidelige, detaljerede og sammenlignelige oplysninger om befolkningen og husstande for at kunne udføre de opgaver, der er tillagt den, navnlig ved traktatens artikel 2 og 3. Der skal sikres tilstrækkelig sammenlignelighed på fællesskabsplan for så vidt angår metodologi, definitioner og programmet for de statistiske data og metadata.

2. Periodiske statistiske data om befolkningen og de vigtigste familiemæssige, sociale, økonomiske og boligmæssige karakteristika for enkeltpersoner er nødvendige for at kunne analysere og udforme regional- og socialpolitikken i særlige fællesskabssektorer.

3. For at der med størst muligt udbytte kan foretages sammenligninger mellem medlemsstaterne, bør dataene vedrøre et givent år (endnu ikke fastsat).

4. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[4], der er referencerammen for bestemmelserne i denne forordning, skal indsamlingen af statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og fortrolighed.

5. I forbindelse med udarbejdelse og formidling af EF-statistikker i henhold til denne forordning bør medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der blev vedtaget af Udvalget for det Statistiske Program den 24. februar 2005 og vedlagt Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed[5].

6. Målene for denne forordning, nemlig indsamling og udarbejdelse af sammenlignelige og fuldstændige EF-statistikker om befolknings- og boligforhold, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af manglende fælles statistiske kendetegn og kvalitetskrav samt manglende metodologisk gennemsigtighed og kan derfor på grundlag af en fælles statistisk ramme bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning om folke- og boligtællinger ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

7. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[6].

8. Kommissionen bør bl.a. have beføjelse til at fastsætte betingelserne for tilpasning af definitionerne, fastsættelse af de yderligere referenceår og vedtagelse af programmet for de statistiske data og metadata. Disse foranstaltninger er generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og de bør derfor vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter fælles regler for levering af fuldstændige oplysninger om befolknings- og boligforhold hvert tiende år.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a) "befolkning/folke-": den nationale og regionale befolkning på dennes sædvanlige bopæl på referencedatoen, jf. artikel 5, stk. 2

b) "bolig/boligforhold": boligenheder og bygninger samt forholdet mellem befolkning og bolig på nationalt og regionalt plan på referencedatoen. "Bygninger": bygninger, der indeholder eller kan indeholde boligenheder

c) "sædvanlig bopæl": det sted, hvor en person normalt tilbringer den daglige hvileperiode, uanset om der forekommer midlertidigt fravær på grund af fritidsaktiviteter, ferie, besøg hos venner og familie, forretningsrejse, lægebehandling eller pilgrimsrejser; eller, hvis dette ikke er oplyst, det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl

d) "referencedato": den dato, som den pågældende medlemsstats data vedrører, jf. artikel 5, stk. 2

e) "national": på medlemsstaternes område

f) "regional": på NUTS 1-niveau, NUTS 2-niveau og NUTS 3-niveau som defineret i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS), der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003[7], i den på referencedatoen gældende version, samt på LAU 2-niveau (lokale administrative enheder på niveau 2)

g) "væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger": individuel optælling, samtidighed, universalitet inden for et givent område, tilgængelighed af data for mindre områder og en bestemt hyppighed

h) "anonymiserede mikrodata": individuelle statistiske datasæt, som er blevet ændret for i overensstemmelse med gældende bedste praksis at minimere risikoen for, at de statistiske enheder, de vedrører, kan identificeres.

2. Kommission kan om nødvendigt tilpasse definitionerne i stk. 1 efter proceduren i artikel 7, stk. 3.

Artikel 3

Indsendelse af data

Medlemsstaterne indsender data til Kommissionen (Eurostat) om befolknings- og boligforhold, som omfatter bestemte demografiske, sociale, økonomiske og boligmæssige karakteristika for enkeltpersoner, familier, husstande, boligenheder og bygninger på nationalt og regionalt plan som anført i bilaget.

Artikel 4

Datakilder og -kvalitet

1. Medlemsstaterne kan basere de statistiske oplysninger på forskellige datakilder, herunder bl.a.:

a) konventionel tælling

b) registerbaseret tælling

c) kombination af konventionel tælling og stikprøveundersøgelse

d) kombination af registerbaseret tælling og stikprøveundersøgelse

e) kombination af registerbaseret tælling og konventionel tælling

f) passende undersøgelse med rotationsstikprøver (løbende tælling).

2. Medlemsstaterne sørger for, at de datakilder og den metodologi, der anvendes til at opfylde kravene i denne forordning, i størst muligt omfang er relevante for de væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger som defineret i artikel 2, stk. 1.

3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data og metadata. I samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og internationale organisationer tilvejebringer Kommissionen (Eurostat) metodologiske anbefalinger og krav med henblik på at sikre kvaliteten af de udarbejdede data og metadata, bl.a. anbefalingerne fra De Europæiske Statistikeres Konference vedrørende folke- og boligtællinger.

4. Medlemsstaterne gør over for Kommissionen (Eurostat) rede for, hvilke datakilder der er anvendt, af hvilke grunde disse kilder er valgt, og hvilke virkninger valget af datakilder får for statistikkernes kvalitet (kvalitetsrapport). Medlemsstaterne gør i den forbindelse rede for, i hvilket omfang de valgte datakilder og den valgte metodologi er relevante for de væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger som defineret i artikel 2, stk. 1.

5. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen (Eurostat) om revisioner af og korrektioner i de statistiske oplysninger, der er indberettet i henhold til denne forordning, og om ændringer i de anvendte metoder og datakilder.

6. Kommissionen fastlægger indholdet af kvalitetsrapporten samt kvalitetskriterier for udarbejdelse og formidling af dataene efter proceduren i artikel 7, stk. 3.

Artikel 5

Indberetning af data

1. Medlemsstaterne leverer validerede data og metadata til Kommissionen (Eurostat) som anført i denne forordning, fortrinsvis ved begyndelsen af hvert årti.

2. Hver medlemsstat fastsætter en dato, som dataene vedrører (referencedato). Denne referencedato skal ligge inden for et på grundlag af denne forordning fastsat år (referenceår). Det første referenceår er 2011. Kommissionen fastsætter de efterfølgende referenceår efter proceduren i artikel 7, stk. 3.

3. Dataene leveres senest 24 måneder efter udløbet af referenceåret.

4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 7, stk. 3, et program for de statistiske data og metadata, der skal indberettes for at opfylde kravene til dataindsamlingen. Der kan ikke fastsættes flere variabler for et bestemt geografisk niveau end dem, der skal dækkes i henhold til denne forordning, og som er anført i bilaget under det pågældende geografiske niveau.

5. Programmet for de statistiske data kan ud over de aggregerede data (i form af et tabelprogram) omfatte en stikprøve af anonymiserede mikrodata.

6. Medlemsstaterne fremsender de validerede data og metadata til Kommissionen (Eurostat) i elektronisk form. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 7, stk. 2, et egnet teknisk format til fremsendelse af de krævede data.

7. Ved revisioner eller korrektioner i henhold til artikel 4, stk. 5, i denne forordning, fremsender medlemsstaterne straks de ændrede data til Kommissionen (Eurostat).

Artikel 6

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Følgende foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2:

a) vedtagelse af et egnet teknisk format, jf. artikel 5, stk. 6.

2. Følgende foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 3:

a) tilpasning af definitionerne, jf. artikel 2, stk. 2

b) fastlæggelse af indholdet af kvalitetsrapporten, jf. artikel 4, stk. 6

c) fastlæggelse af kvalitetskriterierne, jf. artikel 4, stk. 6

d) referenceårene, jf. artikel 5, stk. 2

e) vedtagelse af programmet for de statistiske data og metadata, jf. artikel 5, stk. 4.

3. Der skal tages hensyn til princippet om, at fordelene ved en ajourføring skal opveje omkostningerne, og at yderligere omkostninger og arbejdsbyrder skal holdes inden for rimelige grænser.

Artikel 7

Udvalg

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8. Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i Rådets afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

… …

Formand Formand

BILAG

Variabler, der skal dækkes af folke- og boligtællingen

1 Befolkningsvariabler

1.1 Obligatoriske variabler for de geografiske niveauer NUTS 3 og LAU 2

1.1.1 Ikke-afledte variabler

- sædvanlig bopæl

- køn

- alder

- civilstand (de jure)

- fødeland/fødested

- statsborgerskabsland

- tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl eller sædvanlig bopæl ét år før tællingen

- slægtskabsforhold mellem husstandsmedlemmer

1.1.2 Afledte variabler

- befolkning i alt

- lokalitet

- husstandsstatus

- familiestatus

- type kernefamilie

- størrelse af kernefamilie

- type privat husstand

- størrelse af privat husstand

1.2 Obligatoriske variabler for følgende geografiske niveauer: nationalt niveau, NUTS 1 og NUTS 2

1.2.1 Ikke-afledte variabler

- sædvanlig bopæl

- arbejdspladsens beliggenhed

- køn

- alder

- civilstand (de jure)

- nuværende erhvervssituation

- beskæftigelse

- erhvervsgren

- arbejdsstilling

- uddannelsesniveau

- fødeland/fødested

- statsborgerskabsland

- hvorvidt personen har boet i udlandet, og år for ankomst til landet

- tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl eller sædvanlig bopæl ét år før tællingen

- slægtskabsforhold mellem husstandsmedlemmer

- husstandens ejerstatus

1.2.2 Afledte variabler

- befolkning i alt

- lokalitet

- husstandsstatus

- familiestatus

- type kernefamilie

- størrelse af kernefamilie

- type privat husstand

- størrelse af privat husstand

1.3 Anbefalede variabler for følgende geografiske niveauer: nationalt niveau, NUTS 1, NUTS 2, NUTS 3 og LAU 2

1.3.1 Det henstilles til medlemsstaterne, at de også indberetter alle de variabler, der er obligatoriske på NUTS 2-niveau, på alle lavere regionale niveauer, helt ned til det laveste tilgængelige regionale niveau.

1.3.2 Ikke-afledte variabler

- skolens eller universitetets beliggenhed

- transportmiddel til arbejde

- transportmiddel til skole eller universitet

- afstand til arbejde og transporttid

- afstand til skole eller universitet og transporttid

- civilstand (de facto)

- antal levendefødte børn

- dato(er) for gifte og tidligere gifte kvinders indgåelse af ægteskab: i) første ægteskab og ii) nuværende ægteskab

- dato(er) for påbegyndt samliv for samlevende og tidligere samlevende kvinder: i) første samlivsforhold og ii) nuværende samlivsforhold

- sædvanlig erhvervssituation

- personer, der yder ulønnede tjenester, og volontører

- sektortype (institutionel enhed)

- uformel beskæftigelse

- arbejdspladstype

- sædvanlig arbejdstid

- tidsrelateret underbeskæftigelse

- varighed af arbejdsløshed

- antal beskæftigede i foretagendets lokale enhed

- vigtigste levegrundlag

- indkomst

- uddannelseskvalifikationer

- studieområde

- skolegang

- læse- og skrivefærdigheder

- edb-færdigheder

- tidligere sædvanligt bopælsland

- samlet varighed af opholdet i landet

- sædvanlig bopæl fem år før tællingen

- årsag til migration

- forældrenes fødeland

- erhvervelse af statsborgerskab

- etnisk tilhørsforhold

- sprog

- religiøst tilhørsforhold

- handicap

- en eller flere husstande

- husleje

- husstandens varige forbrugsgoder

- antal biler til rådighed for husstanden

- parkeringsplads

- telefon og internetforbindelse

- landbrugsproduktion for egen regning (på husstandsniveau)

- kendetegn ved alle landbrugsjob i det seneste år (på individuelt niveau)

1.3.3 Afledte variabler

- by- og landområder

- socioøkonomiske grupper

- personer med udenlandsk/national baggrund

- befolkningsgrupper af relevans for international migration

- befolkning med flygtningebaggrund

- internt fordrevne

- partnerskaber mellem personer af samme køn

- status i udvidet familie

- type sammenbragt familie

- type udvidet familie

- private husstandes generationsmæssige sammensætning

2 Boligvariabler

2.1 Obligatoriske variabler for de geografiske niveauer NUTS 3 og LAU 2

2.1.1 Ikke-afledte variabler

- boligtype

- boligens beliggenhed

- beboede/ikke-beboede konventionelle boliger

- antal beboere

- udnyttet areal og/eller antal rum i boligenheder

- boliger efter bygningstype

- boliger efter opførelsesperiode

2.1.2 Afledte variabler

- beboelsestæthed

2.2 Obligatoriske variabler for følgende geografiske niveauer: nationalt niveau, NUTS 1 og NUTS 2

2.2.1 Ikke-afledte variabler

- boligforhold

- boligtype

- boligens beliggenhed

- beboede/ikke-beboede konventionelle boliger

- ejerform

- antal beboere

- udnyttet areal og/eller antal rum i boligenheder

- vandforsyning

- toiletforhold

- badeforhold

- varmeforsyning

- boliger efter bygningstype

- boliger efter opførelsesperiode

2.2.2 Afledte variabler

- beboelsestæthed

2.3 Anbefalede variabler for følgende geografiske niveauer: nationalt niveau, NUTS 1, NUTS 2, NUTS 3 og LAU 2

2.3.1 Det henstilles til medlemsstaterne, at de også indberetter alle de variabler, der er obligatoriske på NUTS 2-niveau, på alle lavere regionale niveauer, helt ned til det laveste tilgængelige regionale niveau.

2.3.2 Ikke-afledte variabler

- hvorvidt husstanden råder over ferie- og sæsonboliger samt ubeboede boliger, og kendetegn ved disse

- boliger efter antal private husstande

- rumtype

- varmt vand

- opvarmning af sanitært vand

- type kloaksystem

- køkken

- madlavningsfaciliteter

- energikilder til opvarmning

- boligens varmeisolering

- elektricitet

- elektricitetsproduktion

- tilslutning til gasnet

- klimaanlæg

- ventilation

- boligens placering i bygningen

- boligens tilgængelighed

- elevator

- boliger efter antal etager i bygningen

- boliger opdelt efter de materialer, der er anvendt til bestemte dele de bygninger, der indeholder boligerne

- boliger opdelt efter bygningernes vedligeholdelsesstand

- affaldssortering i husstanden

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

[5] KOM(2005) 217 endelig.

[6] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

[7] EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.