15.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/44

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser forslaget til ny forordning velkomment. Hvis det vedtages, medfører det ophævelse af forordning nr. 684/92 og forordning nr. 12/98.

1.2

Passagerernes sikkerhed bør have absolut prioritet, også ved buskørsel. Alle andre spørgsmål bør betragtes som mindre vigtige.

1.3

Den nye forordning skal bidrage til en forbedret trafiksikkerhed gennem strengere overvågning af internationale bustransportvirksomheder, der opererer i flere medlemsstater.

1.4

EØSU bifalder forslaget, da det falder under programmet for bedre lovgivning og er i tråd med bestræbelserne på at forenkle og ajourføre det gældende regelværk.

1.5

EØSU henstiller følgende:

1.5.1

Udtrykket »alvorlig overtrædelse eller mindre og gentagne overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport« bør præciseres. Hvad består en mindre overtrædelse i? Hvor mange mindre overtrædelser skal der til for at udløse en administrativ sanktion?

1.5.2

Det er desuden nødvendigt at udarbejde en liste over overtrædelser, der betegnes som alvorlige.

1.5.3

Subsidiaritetsprincippet bør ikke bruges til forskelsbehandling af ikke-hjemmehørende transportvirksomheder, og forslaget bør indeholde en bedre beskyttelse imod dette.

1.5.4

Det bør have høj prioritet at etablere en EU-database for at give mulighed for kontrol af specifikationerne for fællesskabstilladelsen samt for at lette udveksling af oplysninger.

1.5.5

Ifølge artikel 23, stk. 3, bør en transportvirksomhed have adgang til et særligt appelsystem i det tilfælde, hvor en værtsmedlemsstat pålægger den en administrativ sanktion i forbindelse med cabotagekørsel. Dette udelukker dog ikke en eventuel strafforfølgning.

2.1

Direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet med personbefordring ad landevej sammen med forordning (EØF) nr. 684/92 og forordning (EF) nr. 12/98 om adgang til markedet for buskørsel udgjorde oprindeligt hjørnestenen for det indre marked for international personbefordring ad vej.

2.2

Direktivet indførte et mindstemål af kvalitetsforskrifter, der skal være opfyldt for at udføre erhvervet, mens de to forordninger liberaliserede lejlighedsvise internationale passagertjenester, fastsatte en særlig autorisationsprocedure for regelmæssige internationale passagertjenester og for godkendte cabotageydelser i forbindelse med internationale passagertjenester.

2.3

Reglerne skal nu bringes i overensstemmelse med den nye lovgivningsramme, der fastlægges med forordningen om offentlig jernbane- og vejtransport, som inden længe vil blive vedtaget af Parlamentet og Rådet. Reglerne bør også gøres klarere og i nogle tilfælde forenkles, da erfaringen viser, at nogle af de retlige bestemmelser medfører unødvendige administrative byrder.

2.4

Transportvirksomheder, der udfører international personbefordring med bus, skal være i besiddelse af en international tilladelse til personbefordring ad vej, som er udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, medmindre den af andre grunde er fritaget herfor.

2.5

Forordning nr. 684/92 åbner for adgang til markedet for international personbefordring med bus, og forordning nr. 12/98 fastsætter betingelserne for, at transportvirksomheder kan udføre personbefordring i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.

3.1

Formålet med forslaget er at revidere og konsolidere forordning (EØF) nr. 684/92 og forordning (EF) nr. 12/98 om adgang til markedet for personbefordring med bus. Det afklarer de gældende retlige bestemmelser og ændrer visse aspekter af dem for at styrke den overordnede sammenhæng og mindske de administrative byrder.

3.2

I denne forordning forstås ved:

3.2.1

»Rutekørsel«: personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder. Denne kørsel kræver tilladelse fra den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og køretøjet er registreret. Tilladelsen giver transportvirksomheden ret til at udføre rutekørsel i alle de medlemsstater, hvis område ruten passerer.

3.2.2

»Speciel rutekørsel«: rutekørsel, uanset hvem der organiserer befordringen, af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes. Speciel rutekørsel omfatter:

Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel, såfremt sådan kørsel er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.

3.2.3

»Lejlighedsvis kørsel«: kørsel, der ikke er omfattet af definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og hvis vigtigste kendetegn er, at det er grupper af passagerer, der er dannet på initiativ af kunden eller af transportvirksomheden selv, der befordres. Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel.

3.2.4

»Personbefordring for egen regning«: personbefordring, som udføres af en virksomhed for dennes egne ansatte eller af en ikke-kommerciel organisation for dens medlemmer i forbindelse med dens sociale aktiviteter, forudsat at

Personbefordring for egen regning er fritaget for enhver ordning med tilladelser, men er underkastet en ordning med attester, der udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret.

3.2.5

»Cabotagekørsel«: national personbefordring med bus, som midlertidigt udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

3.2.6

Cabotagekørsel er tilladt ved følgende former for kørsel:

Nationale love og bestemmelser skal anvendes på ikke-hjemmehørende transportvirksomheder på samme betingelser som dem, medlemsstaten pålægger hjemmehørende virksomheder.

4.1

Artikel 8 forenkler tilladelsesproceduren. Der er kun én afslagsgrund tilbage, som vedrører markedsadgangen, nemlig at den ansøgte rute ville have en væsentlig negativ virkning på den økonomiske levedygtighed for en tilsvarende rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse på de direkte berørte strækninger. Dette er rimeligt.

4.2

Transitlande, hvor passagerer ikke tages op eller sættes af, vil ikke blive konsulteret fremover, men informeres, når ruten er godkendt. Dette vil gøre ordningen mere effektiv.

4.3

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke er underlagt Fællesskabets enekompetence. Det er dog vigtigt med beskyttelsesbestemmelser for at sikre, at ikke-hjemmehørende transportvirksomheder ikke udsættes for forskelsbehandling.

4.4

I artikel 18 om rejsehjemmel bør stk. 2 præciseres yderligere.

4.5

Transportvirksomheden skal udstede en individuel eller kollektiv rejsehjemmel. Hvis det ved en kontrol foretaget af en bemyndiget kontrollør viser sig, at en passager ikke er i besiddelse af en gyldig rejsehjemmel (og transportvirksomheden forud herfor har udstedt en rejsehjemmel), kan transportvirksomheden ikke holdes ansvarlig for denne situation. Når rejsehjemlen først er blevet udstedt, er det passagerens ansvar at forevise den for en bemyndiget kontrollør.

5.1

Dette forslag til forordning opfylder i det store og hele de mål, Kommissionen har sat sig.

5.2

Spørgsmålene om såvel alvorlige som mindre overtrædelser samt om de administrative sanktioner, der kan anvendes, bør præciseres yderligere. Overtrædelsernes art og de kategorier, de hører ind under, bør defineres og være de samme i hele EU.

5.3

I tilfælde af alvorlige overtrædelser eller mindre og gentagne overtrædelser kan værtsmedlemsstaten anmode den medlemsstat, som har udstedt den internationale transporttilladelse, om at pålægge indehaveren af tilladelsen administrative sanktioner (f.eks. tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af nogle eller alle bekræftede kopier af tilladelsen eller tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af selve tilladelsen). Dette udelukker dog ikke en eventuel strafforfølgning i værtsmedlemsstaten.

5.4

Der henvises i forbindelse med sanktioner og afvisning af tilladelser til et appelsystem, men appeller på dette område bør af alle de berørte parter betragtes som rimelige og ikke-diskriminerende.

5.5

Der bør etableres en EU-database for at sikre en hurtig og effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om buskørsel. Når et køretøj kontrolleres af en bemyndiget kontrollør, bør det desuden være muligt at indtaste nummeret på den internationale transporttilladelse og straks få alle oplysninger, der er relevante for kontrollen af tilladelsens gyldighed.