52006IP0054

P6_TA(2006)0054

Reform af statsstøtten 2005-2009

Europa-Parlamentets beslutning om en statsstøttereform 2005-2009 (2005/2165(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens høringsdokument — Handlingsplan på statsstøtteområdet — Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009 (KOM(2005)0107),

- der henviser til Kommissionens meddelelse — Høringsdokument om statsstøtte til innovation (KOM(2005)0436),

- der henviser til Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse [1],

- der henviser til Kommissionens direktiv 2005/81/EF af 28. november 2005 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder [2],

- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om fællesskabsbestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste, som den 8. september 2004 er blevet sendt til Europa-Parlamentet med henblik på udtalelse,

- der henviser til udkast til meddelelse fra Kommissionen af 21. december 2005 - Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013,

- der henviser til Lissabon-strategiens mål,

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.- 16. marts 2002 og fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.- 16. juni 2001, og navnlig bestemmelserne, ifølge hvilke medlemsstaterne enedes om at nedbringe statsstøtten i EU og omdirigere den til horisontale mål af fælles interesse,

- der henviser til EF-traktatens artikel 2, 5, 16, 73, 86, 87 og 88,

- der henviser til sine tidligere beslutninger om forsyningspligtydelser, navnlig til beslutning af 17. december 1997 [3] om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa, beslutning af 18. maj 2000 [4] om et udkast til direktiv om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, beslutning af 13. november 2001 [5] om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa, beslutning af 14. januar 2004 [6] om grønbogen om forsyningspligtydelser og beslutninge af 22. februar 2005 [7] om statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste,

- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte [8],

- der henviser til artikel I-3, I-5, II-96, III-122, III-166, III-167 og III-238 i traktaten om en forfatning for Europa, som medlemsstaterne undertegnede i Rom den 29. oktober 2004,

- der henviser til EF-Domstolens retspraksis vedrørende forsyningspligtydelser og navnlig EF-Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans og Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark [9],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0009/2006),

A. der henviser til, at statsstøttebestemmelser bør være enkle, gennemsigtige og effektive,

B. der henviser til, at markedsøkonomi er den mest effektive metode for allokering af begrænsede ressourcer; der henviser til, at statsstøtte derfor bør være et instrument, der anvendes som "sidste udvej",

C. der henviser til, at statsstøtte altid bør have klart definerede mål, være forholdsmæssigt afpasset og navnlig have en midlertidig karakter,

D. der henviser til, at statsstøtte kan være en forudsætning for at kunne opfylde EU's mål med hensyn til konkurrenceevne eller teknologisk uafhængighed som led i projekter af fælles europæisk interesse som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b),

E. der henviser til, at den samlede statsstøtte, som tildeles årligt i EU, svarer til mere end 50 % af EU's årsbudget selv ud fra de mest konservative skøn; der henviser til, at statsstøttens størrelse i procent af BNP varierer stærkt medlemsstaterne imellem, idet støtten svingede fra 0,10% til 2,76 % i 2003 og dermed kan resultere i en betydelig markedsforvridning,

F. der henviser til, at statsstøtte finansieres af skatteyderne og derfor bør forvaltes ansvarligt for at sikre høj omkostningseffektivitet,

G. der henviser til, at begrundelsen for at yde statsstøtte til virksomheder bør tages op til revision med regelmæssige og passende mellemrum, men at opgaven med regelmæssig overvågning og revision af brugen af statsstøtte ikke bør uddelegeres til medlemsstaternes nationale revisionsmyndigheder,

H. der henviser til, at det er nødvendigt med en effektiv og streng kontrol med tildelingen af statsstøtte for at sikre en fair konkurrence og gennemsigtighed og undgå forskelsbehandling,

I. der henviser til, at Kommissionen, når den anvender nærheds- og proproportionalitetsprincipperne, bør fokusere på overtrædelser med en betydelig indvirkning på det indre marked, eftersom statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87 er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne,

J. der henviser til, at statsstøtte, som ikke forvrider konkurrencen, er en legitim metode til fremme af den økonomiske udvikling og derfor kan være en metode til at fremme Lissabon-målene med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse sammen med andre redskaber, herunder fællesskabsfinansiering f. eks. via strukturfondene,

K. der henviser til, at den politiske kontrol med statsstøtte for at være effektiv forudsætter, at de berørte parter informeres bedre om de nærmere omstændigheder herved,

L. der henviser til, at fordelen ved statsstøtte langt kan overstige omkostningerne, hvor støtten bruges rationelt, og hvor der foretages grundige cost-benefit-analyser,

M. der henviser til, at der i medlemsstaterne ikke findes nogen overvågningsmekanisme, der kan sammenlignes med overvågning af statsstøtte på EU-plan,

N. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sine tidligere beslutninger om statsstøtte og under regelmæssige drøftelser mellem Kommissionens repræsentanter og Økonomi- og Valutaudvalget gentagne gange har efterlyst foranstaltninger til sikring af mere gennemsigtighed,

Generelt

1. glæder sig over, at Kommissionen som skitseret i handlingsplanen på statsstøtteområdet vil modernisere praksis og procedurer i forbindelse med statsstøtte, navnlig ved at øge retssikkerheden, justere den økonomiske linje, øge gennemsigtigheden ved at høre de berørte parter og styrke beslutningsprocessen;

2. er enigt med Kommissionen i, at der er et reelt behov for en omfattende reform af statsstøttepolitikken;

3. bemærker, at statsstøttepolitikken er en integrerende del af konkurrencepolitikken, og at statsstøttekontrollen afspejler behovet for at sikre lige vilkår for alle virksomheder, der opererer på det indre marked; understreger dog, at statsstøtte i overensstemmelse med artikel 87 i EF-traktaten kan bidrage til opnåelsen af andre EU-mål, navnlig målene i artikel 2;

4. henviser til, at der i artikel 86 og 87 i EF-traktaten er klar og tydelig hjemmel for visse undtagelser fra det generelle forbud mod statsstøtte, når de foreslåede støtteordninger har positive og klart definerede konsekvenser for befolkningen og miljøet, og den pågældende støtte ikke er til skade for EU's generelle aktiviteter; anser det følgelig for vigtigt, at den rigtige balance mellem støttens negative følger for konkurrencen og dens positive følger for varetagelsen af andre af Fællesskabets interesser findes, når det skal vurderes, hvorvidt en bestemt form for statsstøtte er forenelig med traktaten eller ej;

5. understreger, at Kommissionens beslutninger altid bør være i nær overensstemmelse med Domstolens relevante afgørelser for at fjerne retsusikkerhed; er af den opfattelse, at handlingsplanen på statsstøtteområdet i det omfang, det er nødvendigt, bør følges op af lovgivningsinitiativer, som åbner mulighed for reformer, hvis EU måtte ønske dette, og dermed for en forbedring af retssikkerheden;

6. foreslår, at Kommissionen så konsekvent som muligt offentliggør retningslinjer til fortolkning af Domstolens domme om statsstøttebestemmelser, hvad enten disse er baseret på bestemmelser i traktaterne eller i den afledte ret;

7. understreger behovet for at drage konsekvenserne både af den hidtidige forfejlede tildeling af statsstøtte og af de tilfælde, hvor denne har vist sig at være et effektivt instrument til opnåelse af de ønskede mål; understreger, at konkurrenceforvridende statsstøtte bør afskaffes;

8. slår til lyd for, at Kommissionen hvert år forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om statsstøtte i de enkelte medlemsstater;

9. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at anvende strenge rapporteringsregler, som dækker både medlemsstaten og modtagerne; opfordrer desuden på denne baggrund Kommissionen til at ændre resultattavlen for statsstøtte;

10. mener, at det i den nuværende globaliserede verdensøkonomi er overordentlig vigtigt, at der i EU's bestemmelser er taget højde for de internationale konkurrencevilkår;

11. kræver, at Kommissionen undersøger, hvorvidt de principielt mulige maksimale støttesatser på 50 % er for høje ud fra en markedsøkonomisk betragtning; er af den opfattelse, at det med så høje tilskudssatser er muligt at foretage firmaetableringer uden egenkapital, hvilket ikke er i overensstemmelse med markedsøkonomiens princip om virksomhedsansvar;

12. glæder sig over, at Kommissionen i handlingsplanen på statsstøtteområdet erklærede, at Fællesskabets vigtigste mål bl.a. er at opnå en høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomisk og social samhørighed;

Strammere økonomisk linje

13. udtrykker tilfredshed med Kommissionens målsætning om at målrette sin økonomiske tilgang til statsstøtteprocedurer og koncentrere sine ressourcer om de sager, som kan tænkes at skabe de alvorligste fordrejninger af konkurrencen og samhandlen i overensstemmelse med målene i Lissabon- og Göteborgstrategien;

14. anmoder om, at Kommissionens økonomiske linje holder sig inden for stramme rammer for dermed at øge retssikkerheden for de berørte parter; mener derfor, at Kommissionens økonomiske analyse bør bygge på præcise kriterier og på de gældende procedurer inden for andre grene af konkurrenceretten, samtidig med at det sikres, at procedurerne ikke er alt for tunge;

15. opfordrer indtrængende Kommissionen til i alle sine beslutninger at lade foretage en analyse af begge kriterier til vurdering af, om støtten er ulovlig, jf. traktatens artikel 87, stk. 1 (fordrejning eller trussel om fordrejning af konkurrencevilkårene på den ene side og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne på den anden side); opfordrer Kommissionen til i særlige retningslinjer at bekræfte og redegøre nærmere for sin tilgang til begge kriterier;

16. henstiller, at Kommissionen både fremlægger en mere detaljeret definition af begrebet "markedssvigt" samt redegør nærmere for dens anvendelighed og udarbejder en konsekvent metode; insisterer på, at begrebet bør være brugbart, således at medlemsstaterne og støttemodtagerne kan anvende det og drage nytte af det i praksis; kræver, at det nye begreb også skal være forbundet med en afkortelse af proceduren; anmoder Kommissionen om at præcisere grænserne af definitionen på markedssvigt og dets samspil med de enkelte elementer i forbudet mod statsstøtte, som omhandlet i artikel 87 i EF-traktaten;

17. noterer sig initiativet fra Kommissionens næstformand Siim Kallas med henblik på at indføre mere gennemsigtighed i tildelingen af statstilskud på landbrugsområdet, som betyder, at medlemsstaterne skal offentliggøre alle støttemodtagere og støttebeløbet på internettet; foreslår, at denne ordning udvides til at gælde al statsstøtte og anbefaler, at alle medlemsstater forpligter virksomhederne til at offentliggøre nærmere oplysninger om den modtagne støtte for at give aktionærerne bedre mulighed for at vurdere virksomhedens faktiske formåen, især såfremt statsstøtten fjernes;

18. advarer imod de potentielt skadelige virkninger af statsstøtte på nationalt og europæisk plan, når den tilskynder til flytning af potentielle støtteberettigede virksomheder fra en medlemsstat til en anden, fordi virksomhederne spekulerer i støtten, uden at det indebærer nogen reelle fordele for EU's fælles mål;

Innovation og F&U

19. understreger den store betydning, som innovation og forskning og udvikling (F&U) spiller for EU's fremtidige konkurrenceevne i en globaliseret økonomi;

20. understreger, at statsstøtten til F&U bør evalueres på grundlag af Lissabon-målene, og at denne form for støtte kan gøre det muligt for medlemsstaterne både at afhjælpe manglerne på markedet og iværksætte foranstaltninger, der tilskynder erhvervslivet til at øge investeringerne i F&U; understreger imidlertid, at støtten til F&U ikke må medføre konkurrenceforvridning, navnlig ved at favorisere etablerede markedsaktører; fremhæver i denne sammenhæng behovet for at overvinde lovgivningsmæssige og fiskale barrierer i medlemsstaterne, som hæmmer udviklingen af unge og innovative virksomheder;

21. bemærker, at udviklingen af miljøteknologier i EU, især inden for energisektoren er blevet hæmmet af en betydelig statsstøtte til fossile brændstoffer og atomkraft; går stærkt ind for princippet om, at eksterne omkostninger bør inkluderes i energiprisen fra forskellige kilder, og at dette princip bør være et grundlag for en revision af EU-retningslinjerne for statsstøtte;

22. støtter helhjertet fleksibilitet på statsstøtteområdet med hensyn til frembringelse og fremme af innovative idéer inden for forskningsorganer i den offentlige sektor og på universiteter samt klare og enkle regler for, hvorledes sådanne idéer og ekspertviden overføres til erhvervslivet; støtter i den forbindelse genereringen af yderligere innovation gennem offentligt-privat samarbejde og partnerskab;

23. fremhæver princippet om, at støtte til F&U ikke må favorisere bestemte virksomheder; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at målrette støtten til F&U mod "innovationsklynger";

24. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at gøre statsstøtteordningen mere fleksibel for at fremme innovationsprocesser på en måde, som er afpasset efter deres "afstand" til markedet;

Risikovillig kapital

25. mener, at tilførslen af risikovillig kapital i visse medlemsstater, især til små virksomheder, som følge af lovgivningsmæssige mangler og skattesystemer med ringe incitamentsvirkning, ikke er optimal; glæder sig derfor over Kommissionens igangværende revision af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital [10], som udløber i august 2006;

26. understreger behovet for at fremme udviklingen af nyetablerede virksomheder og unge, innovative SMV'er, bl.a. gennem passende skatteincitamenter;

27. understreger behovet for hurtigere og mindre besværlige godkendelsesprocedurer; støtter i den forbindelse gruppefritagelser, hvad angår støtte af mindre omfang til SMV'er;

Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

28. opfordrer Kommissionen til omsider at sørge for retlig klarhed, hvad angår tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse;

29. mener, at overkompensationselementet er det væsentligste kriterium, og at finansieringen af tjenester af almindelig økonomisk interesse derfor kun udgør statsstøtte i de tilfælde, hvor kriteriet for berettiget kompensation ikke er opfyldt, eller hvor det ikke kan bevises, at det er opfyldt;

30. beklager, at der fortsat er megen usikkerhed om, hvordan Kommissionen agter at fortolke kriterierne for Domstolens "Altmark"-dom i praksis; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en præcis og klar fortolkningsmeddelelse om det fjerde kriterium, der er fastlagt i Altmark-dommen, og som tager højde for de forskellige sektorers særpræg;

31. opfordrer i betragtning af, at offentlig-private partnerskaber, der står for opbygning af infrastrukturer i tilbagestående regioner, får større og større betydning, Kommissionen til at lægge særlig vægt på spørgsmålet om ydelse af statsstøtte til sådanne partnerskaber og i den forbindelse yde juridisk vejledning om alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af statsstøttereglerne; kræver bl.a., at det ved hjælp af relevante regler gøres lettere at benytte sig af offentlig-private partnerskaber, og slår til lyd for, at der i den forbindelse lægges særlig vægt på at sikre gennemsigtighed;

32. konstaterer, at mindre offentlige virksomheder er fritaget fra anvendelsen af statsstøttereglerne; overvejer imidlertid, om sondringen mellem store og små virksomheder er hensigtsmæssig med henblik på vurderingen af statsstøttereglerne; slår derfor til lyd for, at Kommissionens vurdering snarere skal fokusere på, hvilke konsekvenser statsstøtteforanstaltningerne vil have for det relevante marked, end på størrelsen af den pågældende offentlige virksomhed;

Gruppefritagelser

33. stiller sig positivt til, at Kommissionen udsteder en generel forordning om gruppefritagelser for at forenkle og samle de nugældende gruppefritagelser, navnlig for uddannelse, SMV'er og beskæftigelse, og inkorporere et bredere udvalg af fritagelser, navnlig hvad angår statsstøtte til SMV'er og F&U, så længe krydsfinansiering fra små til store virksomheder overvåges og om fornødent forbydes; tilslutter sig Kommissionens mål om først at fremmest at anvende ressourcerne på at angribe problemet med den støtte, som har den største forvridende virkning; mener, at anmeldelsesprocedurerne og de heri indbyggede frister bør stå i et rimeligt forhold til risikoen for en alvorlig konkurrenceforvridning som følge af den pågældende støtte; er af den opfattelse, at et enkelt retsinstrument også vil kunne fremme fremtidige udvidelser af gruppefritagelsesbegrebet, således at de mindste tilfælde af hver støttetype ikke længere skal anmeldes;

34. understreger behovet for at sikre, at en generel forordning om gruppefritagelser fører til en reel forenkling af procedurerne med klare, detaljerede og utvetydige regler, der ikke risikerer at skade det overordnede mål om en generel nedbringelse af statsstøtten;

35. udtrykker tilfredshed med forslaget om at hæve de minimis-tærsklen; henstiller, at der bliver tale om en fordobling til 200000 EUR; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at løse problemet med kumulationskontrollen;

Regionalstøtte

36. glæder sig over Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013 [11]; understreger, at politikken for regionalstøtte i højere grad bør tage højde for de territoriale kriterier for at kunne skelne geografiske områder i EU med en stærk økonomi fra områder med problemer i forbindelse med industriel omstilling og områder med varige naturbetingede ulemper; anser samhørigheds- og statstøttepolitikken for komplementære, idet statsstøttepolitikken har vist sig at være et effektivt redskab med henblik på at få indkomstniveauerne i EU til at nærme sig hinanden;

37. mener, at statsstøtte kun bør tillades, når støtten medfører en merværdi, som ikke kan opnås ved nogen anden politisk foranstaltning, og er til gavn for en region, og støtter derfor en mere effektiv linje med hensyn til tildelingen af regionalstøtte med fokus på investeringer i infrastruktur og horisontal støtte i ugunstigt stillede eller i de mindst udviklede regioner i EU, herunder indførelse af skattefordele i overgangsperioder af højst fem års varighed; henviser i denne forbindelse til nødvendigheden af at opretholde passende støttemuligheder for de regioner, der gennem EU's udvidelse er blevet ramt af den statistiske effekt;

38. mener, at der bør gennemføres en vurdering af nedskæringen af statsstøtte til regioner, der er ramt af den statistiske effekt, og som har nydt godt af en stigning i indkomsten på grund af udvidelsen, men som ikke har opnået nogen reel vækst eller konvergens og har en lav beskæftigelse;

39. anmoder på baggrund af EU's mål og samhørighedspolitikken, der tager sigte på økonomisk og social konvergens gennem foranstaltninger, der er baseret på en udligning af de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne, Kommissionen om at sikre, at hverken statsstøtte på nationalt og europæisk plan fører til fordrejning af konkurrencevilkårene mellem regionerne i medlemsstaterne og ikke er med til at finansiere flytning af virksomheder inden for EU, der resulterer i nedlægning af arbejdspladser i en region til fordel for en anden;

40. opfordrer Kommissionen til i tråd med Lissabon- og Gøteborg-strategien at vurdere de forskellige former for statsstøtte og deres effektivitet mere dybtgående og detaljeret, således at den kan fastslå, om visse former for statsstøtte er mere fordelagtige end andre, for så vidt angår den varige og positive indvirkning, de kan have på regionaludviklingen;

41. opfordrer Kommissionen til også at anvende de principper, der er skitseret i planen for statsstøttereformen, på de særlige regler for specifikke sektorer som landbrug, fiskeri, kulproduktion og transport, som ofte er koncentreret i områder, der kan få strukturfondstøtte, og til at fremsætte forslag til en reform af disse særlige regler;

Miljøstøtte

42. finder, at statsstøtte til miljøet, såfremt den er fair og gennemsigtig i sin anvendelse, kan spille en afgørende rolle med hensyn til at opfylde målsætningen om bæredygtig udvikling i EU, og især med hensyn til på lang sigt at fremme investeringer i teknologi og patentering heraf i EU i overensstemmelse med målet om at stabilisere emissionen af drivhusgasser i FN's rammekonvention om klimaændringer;

43. er enig med Kommissionen i, at de nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse "ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset de stadig mere sofistikerede investeringer i miljøteknologi og heller ikke til de nye former for offentligt/privat partnerskab" [12];

44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde foranstaltninger, som kan mindske og til sidst helt fjerne miljøskadelig statsstøtte; bemærker, at disse subsidier har en betragtelig størrelse, og opfordrer Det Europæiske Miljøagentur til at opstille en liste over de subsidier, der direkte eller indirekte fremmer forurenende produktion og forbrug og på den måde påfører renere teknologier illoyal konkurrence;

45. glæder sig derfor over, at der er indledt en stakeholderproces med henblik på en revision af disse retningslinjer, som udløber ved udgangen af 2007;

Bedre forvaltningspraksis

46. mener, at de nuværende metoder og procedurer i statsstøttepolitikken er behæftet med en række mangler og er for bureaukratiske;

47. udtrykker derfor tilfredshed med indførelsen af retningslinjer for bedste praksis for at opnå hurtigere og mere effektive statsstøtteprocedurer; overvejer i denne forbindelse, om en forordning ikke ville være bedre egnet end retningslinjer til gennemførelse af dette mål;

48. stiller sig særdeles positivt til idéen om at etablere et tættere netværk af medlemsstaternes kontrolinstanser, f.eks. revisionsretter, som ville fremme sammenhængen i anvendelsen af statsstøttereglerne;

49. understreger, at enhver form for udlægning af kompetencer til nationale myndigheder kræver omhyggelig kontrol og samordning for at sikre, at bestemmelserne håndhæves på samme måde i alle medlemsstaterne; mener, at decentralisering indebærer risiko for manglende sammenhæng i håndhævelsen af statsstøttereglerne, især i betragtning af forskellene med hensyn til strukturer samt erfarings- og ekspertiseniveau blandt medlemsstaternes kompetente myndigheder; understreger betydningen af et velfungerende netværk mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;

50. opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare tidsfrister for statsstøtteproceduren, herunder for overholdelsen af reglerne;

51. udtrykker utilfredshed med, at sanktioner for manglende anmeldelse i øjeblikket iværksættes over for støttemodtagerne og ikke over for medlemsstaten; støtter derfor Kommissionen i dens forsøg på at finde nye præventive mekanismer med henblik på at rette op på medlemsstaterne manglende gennemførelse af statsstøttebestemmelserne og opfordrer Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige sanktioner i denne henseende;

52. gentager sin opfordring til, at den fælles beslutningsprocedure indføres for alle spørgsmål vedrørende konkurrencepolitik, som Rådet afgør ved kvalificeret flertal;

*

* *

53. opfordrer sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67.

[2] EUT L 312 af 29.11.2005, s. 47.

[3] EFT C 14 af 19.1.1998, s. 74.

[4] EFT C 59 af 23.2.2001, s. 238.

[5] EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 153.

[6] EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 294.

[7] EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 117.

[8] EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

[9] [2003] saml. I-7747.

[10] EFT C 235 af 21.8.2001, s. 3.

[11] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

[12] Kommissionens meddelelse af 28. januar 2004 — Fremme af teknologi til bæredygtigt udvikling: En EU handlingsplan for miljøteknologi (KOM(2004)0038, afsnit 4.2.3.

--------------------------------------------------