52006DC0254

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 31.5.2006

KOM(2006) 254 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig

{SEC(2006) 659}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig

INDLEDNING

I 2004 tegnede skatteindtægterne, dvs. skatter, afgifter og lovbefalede bidrag til sociale sikringsordninger, sig for 39,3 % af Den Europæiske Unions BNP svarende til 4 097,7 mia. EUR. Derimod foreligger der kun få overslag over de skatter, der ikke oppebæres som følge af skattesvig. I den økonomiske litteratur antages det i almindelighed, at skattesviget udgør ca. 2-2,5 % af BNP.

Der er således tale om et skattesvig af anselig størrelse. Skatteordningernes funktionsmåde henhører først og fremmest under medlemsstaterne og skal vedblive dermed. Skatteadministrationens organisation, kontrollen med de skattepligtige og skatteopkrævningen er områder under staternes kompetence, men for at sikre et velfungerende indre marked og beskytte EU's finansielle interesser[1] skal Kommissionen stimulere og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne. Skattesviget hæmmer det indre markeds funktion, fordi det fordrejer konkurrencen mellem de skattepligtige.

Medlemsstaterne har tilkendegivet, at de er særdeles utrygge ved svigets omfang. Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital som led i det indre markeds virkeliggørelse i 1993 gør det stadig vanskeligere for dem at bekæmpe skattesviget isoleret. På internationalt plan forstørres disse problemer yderligere af fænomenet globalisering af økonomien.

I sin meddelelse af 25. oktober 2005 om "skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien" gjorde Kommissionen sig til talsmand for en bedre afstemt og koordineret approach på EU-plan for at gøre medlemsstaternes bekæmpelse af skattesviget mere effektiv.

Sigtet med nærværende meddelelse er at indlede en debat - baseret på skitserede løsninger - med alle berørte parter om de elementer, der skal medtages i en strategi til bekæmpelse af skattesvig på EU-plan.

BEKÆMPELSE AF SKATTESVIG: OVERSIGT

Moms

Momssviget har flere forskellige former lige fra sort økonomi til internt svig (falske angivelser, uretmæssige fradrag) i medlemsstaterne. Der findes en særlig type svig, "svig efter karruselmodellen", hvor der som regel anvendes en kombination af operationer inden for en medlemsstat (med momsberegning) og operationer mellem medlemsstater (uden momsberegning mellem kontrahenterne)[2]. På det seneste er der desuden i stigende grad inddraget operatører, der er etableret i tredjelande.

Momssviget skader Fællesskabets finansielle interesser jf. EF-traktatens artikel 280[3].

EU's retlige ramme for det administrative samarbejde[4] blev udvidet for nogle år siden, men det må erkendes, at medlemsstaterne ikke udnytter de nye muligheder, der derved er opstået, tilstrækkeligt, og det omfang, hvori det administrative samarbejde benyttes, står ikke i noget rimeligt forhold til den EU-interne samhandels størrelse.

Punktafgifter

Efter 1993 er der givet udtryk for betænkeligheder ved det forhold, at den papirbaserede overvågningsordning for varebevægelser med suspension af punktafgifterne er overordentlig sårbar, og ved de besvigelser, der finder sted uden for suspensionsordningen ved udnyttelse af de forskellige satser medlemsstaterne imellem.

Datamatiseringen af overvågningsordningen for varebevægelser med afgiftssuspension er en vigtig del af arbejdet med at gøre ordningen mere sikker. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 16. juni 2003 skal edb-systemet indføres inden for en frist på seks år. Der er allerede truffet visse kortfristede foranstaltninger; bl.a. er der udstedt en ny specifik forordning for punktafgiftsområdet til udbygning af det administrative samarbejde.

Det må dog befrygtes, at der på trods af edb-systemet vil opstå andre svigfænomener helt uden for suspensionsordningen såsom smugleri og forfalskning af alkohol og tobak, og der skal derfor planlægges andre foranstaltninger.

Direkte skatter

Den gensidige bistand mellem medlemsstaterne er reguleret af direktiv 77/799/EØF[5], som fastsætter udveksling af alle oplysninger, som kan gøre det muligt for medlemsstaterne at beregne indkomst- og formueskatterne korrekt.

Desuden er der ved direktiv 2003/48/EF[6] indført en ordning med automatisk udveksling af visse oplysninger om rentebetalinger. Der er indgået aftaler med Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino om foranstaltninger, som svarer til de i direktivet fastsatte.

Evaluering af den eksisterende retlige ramme

Efter Kommissionens opfattelse er den retlige EU-ramme for det administrative samarbejde på moms- og punktafgiftsområdet tilfredsstillende. Selv om der kan foretages forbedringer på specifikke punkter, giver den reelle muligheder for samarbejde mellem medlemsstaterne.

Derimod er direktiv 77/799/EØF i praksis ikke så effektivt, som man kunne ønske, bl.a. fordi den indførte ordning ikke anvendes tilstrækkeligt. Rådets ad hoc-gruppe vedrørende skattesvig foretog i sin rapport af 22. maj 2000[7] en komplet analyse af ordningerne til bekæmpelse af svig og afgav en række henstillinger, der havde til formål at udbygge ordningerne for administrativt samarbejde. Desuden fremlagde Kommissionen i 2004 sin meddelelse om "forebyggelse og bekæmpelse af erhvervsmæssig og finansiel uredelighed"[8], hvor hovedvægten også blev lagt på behovet for at forbedre det administrative samarbejde via forslag til initiativer med det formål at fremme samarbejdet mellem skattemyndighederne såvel inden for Den Europæiske Union som i forholdet til tredjelande.

Det fremgår af konklusionerne i denne rapport og i meddelelsen og af de efterfølgende kontakter mellem Kommission og medlemsstaterne, at direktiv 77/799/EØF skal udstyres med mere effektive hjælpemidler i stil med dem, der allerede findes inden for den indirekte beskatning (revision af direktivets artikel 8, besvarelsesfrister, tilstedeværelse af embedsmænd fra andre medlemsstater under kontrolforanstaltninger osv.).

LØSNINGSMULIGHEDER, DER SKAL UNDERSØGES

DET ADMINISTRATIVE SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE

Forbedring af samarbejdets operationelle funktionsmåde

Medlemsstaterne nævner adskillige årsager til den utilstrækkelige anvendelse af samarbejdsinstrumenterne: sprogproblemer, mangel på menneskelige ressourcer, manglende kendskab til samarbejdsprocedurerne for inspektører osv.

Disse mangler er ikke nye; de er faktisk tidligere fremhævet og gentaget i Kommissionens rapporter, uden at der er sket nogen virkelige ændringer i situationen. Desuden har Rådets ad hoc-gruppe vedrørende skattesvig slået fast, at mangel på en "EU-administrationskultur" hæmmer bekæmpelsen af svig.

Det er dog ikke længere nok blot at slå fast, at der er et problem; det er nødvendigt med et politisk engagement fra medlemsstaternes side for at afhjælpe det. Kommissionen finder derfor, at tiden er inde til at indføre et overvågningssystem på grundlag af kvantificerbare indikatorer for at sikre, at hver enkelt medlemsstat er i stand til at yde de øvrige medlemsstater en effektiv bistand og rent faktisk også gør det.

Desuden bør multilaterale revisioner som følge af samhandelens EU-dimension gøres til hovedreglen.

På momsområdet bør medlemsstaterne også sikre en mere sammenhængende anvendelse af de operationelle støtte- og bistandsstrukturer på EU-plan, navnlig ressourcerne i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), der fungerer som serviceplatform (operationel støtte og efterretningsvirksomhed) for medlemsstaternes operationelle enheder.

Rent faktisk er skattesviget ofte forbundet med strukturer inden for den organiserede kriminalitet, som er aktive på forskellige kriminelle områder. Udbyttet af skattekriminaliteten (f.eks. momssvig eller cigaretsmugling) investeres typisk i andre kriminelle aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at der sikres en samlet og tværgående approach for bekæmpelse af svig.

Det er grunden til, at Kommissionen fremsatte forslaget til forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet[9].

Sigtet med dette forslag var at klarlægge og styrke den retlige ramme for denne operationelle bistand og allerede på den gensidige administrative bistands niveau at gøre det muligt at anvende de oplysninger, som sektoren for bekæmpelse af hvidvaskning af penge ligger inde med om mistænkelige finansielle transaktioner, samt - først og fremmest - at sikre en detaljeret ramme for Kommissionens (OLAF) operationelle og efterretningsmæssige bistand.

Der mindes om, at medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 10 skal træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af EU-retsakter, herunder det administrative samarbejde, og at de i henhold til EF-traktatens artikel 280 skal samordne deres optræden med henblik på at beskytte EF's finansielle interesser.

Bistand med opkrævning

Ud over en styrkelse af midlerne til at afsløre skattesvig bør det ved udbygning af de nuværende bestemmelser om bistand med opkrævningen sikres, at de skatter, der unddrages staten, i højere grad inddrives.

Det bør derfor overvejes, hvilke muligheder der er for at lette procedurerne, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at bistå skattevæsenets ansatte. Desuden afhænger den gensidige bistands succes af de nationale myndigheders kapacitet og de inddrivelsesmidler, de respektive nationale lovgivninger stiller til deres rådighed.

Endelig kan der overvejes andre foranstaltninger såsom en tilskyndelses- og/eller sanktionsordning.

Bedre risikoforvaltning

For nylig blev der i samarbejde med medlemsstaterne udarbejdet en vejledning i risikoforvaltning til brug for skatteadministrationerne. Kommissionen anser det for bydende nødvendigt, at medlemsstaterne konkret tager dette resultat af et grundigt arbejde i brug.

Desuden bør det undersøges, i hvilken udstrækning de erfaringer, der er indhøstet på toldområdet, hvor anvendelsen af risikoforvaltning er mere avanceret, kan udnyttes bedst muligt på beskatningsområdet. Medlemsstaterne sikrer bl.a. en datamatiseret og sikret informationsudveksling på risikoområdet på grundlag af en elektronisk standardformular.

På det indre marked har enhver medlemsstat interesse i, at dens skatteadministration hurtigt kan indhente oplysninger om potentielle risici, der fastlægges efter en fælles metode, og som visse virksomheder frembyder, bl.a. når en skattepligtig, der i forvejen er aktiv i andre medlemsstater, påbegynder en aktivitet på dens område.

Et stående forum for drøftelse på EU-plan

I øjeblikket er Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde på Momsområdet, "punktafgiftsudvalget", arbejdsgruppen vedrørende administrativt samarbejde på området direkte beskatning og "opkrævningsudvalget" fora, hvor medlemsstaterne og Kommissionen undersøger tekniske spørgsmål på de relevante områder. Approachen er overvejende opdelt.

Efter Kommissionens opfattelse er det derfor hensigtsmæssigt at oprette et forum for drøftelse eller samordning på højt plan, hvor spørgsmål om svig og samarbejde mellem medlemsstaterne kan undersøges mere generelt. Dette forum kan i påkommende tilfælde spille en vigtig rolle som organ til overvågning af de nævnte aktioner og bl.a. fastlægge retningslinjer for det arbejde, som de enkelte udvalg og arbejdsgrupper skal udføre.

ET MERE OMFATTENDE SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

Skattesviget ophører ikke ved Unionens ydre grænser; det forekommer derfor stadig mere indlysende, at der skal udvikles et eksternt aspekt ved det administrative samarbejde.

Den øgede deltagelse af virksomheder, der er etableret i tredjelande, i sviget efter karruselmodellen, den elektroniske handel og globaliseringen af markedet for tjenesteydelser viser tydeligt, at det er nødvendigt med et internationalt samarbejde på momsområdet. Selv om anvendelsesområdet for artikel 26 i OECD's modelkonvention er udvidet til også at omfatte moms, er situationen utilfredsstillende, bl.a. fordi samarbejdsmekanismen hviler på et bilateralt grundlag.

En koordineret approach på EU-plan med henblik på at styrke medlemsstaternes handleevne bør overvejes; mulighederne for at indgå en konvention kan eventuelt undersøges.

Med hensyn til direkte skatter bør det undersøges, hvilke muligheder der foreligger for at øge visse tredjelandes (og afhængige og associerede områders) skattemæssige gennemsigtighed - for at gøre det muligt for medlemsstaterne at indhente nyttige oplysninger - og for at styrke kontrollen med anvendelsen af skattelovgivningen i disse lande, eventuelt koordineret med andre internationale organisationer.

Medlemsstaternes samarbejde med tredjelande finder hovedsagelig sted på grundlag af bilaterale aftaler, hvilket ikke garanterer en tilstrækkeligt effektiv approach. Kommissionen vil gerne have klarlagt, om det er hensigtsmæssigt at fremsætte forslag med henblik på udvikling af en EU-approach for samarbejde med tredjelande.

Desuden udgør en optagelse på EU-plan af samarbejdsklausuler på skatteområdet i de aftaler om økonomisk partnerskab, som Unionen indgår med sine partnere, et instrument, som meget vel kan støtte virkeliggørelsen af dette mål. Mulighederne for at optage bestemmelser om god regeringsførelse, bl.a. på skatteområdet, i kommende handelsaftaler vil blive undersøgt i hver sag for sig. Desuden skal det understreges, at Kommissionen i øjeblikket søger at fremme aktioner i form af teknisk bistand til samarbejdende partnere i tredjelande med henblik på at gøre deres skatteordninger mere gennemsigtige. Der vil således under 10. EUF blive afsat en tildeling til fremme af god regeringsførelse, bl.a. på finans-, skatte- og retsområdet.

A NDRE ASPEKTER

Beskyttelse af indtægter: medlemsstaternes fælles ansvar

I forbindelse med det svig, der har EU's dimension (bl.a. sviget efter karruselmodellen), konstaterer man ofte, at nogle personer sikrer sig adgang til de svigagtige kredsløb, uden at det fører til et indtægtstab i deres egen medlemsstat. Formålet med deres aktivitet er først og fremmest at gøre disse kredsløb endnu mere uigennemsigtige og derved gøre det vanskeligere for ikke at sige umuligt at inddrive de skyldige skatter.

For at beskytte samtlige medlemsstaters skatteindtægter i det indre marked bør medlemsstaterne træffe ensartede foranstaltninger mod bedragerne, bl.a. hvad angår sanktioner og strafferetlig forfølgelse, uafhængigt af, om det pågældende svig fører til indtægtstab for dem eller ej.

Forbedring af informationsudvekslingen

Da hurtig adgang til oplysninger er en afgørende faktor i bestræbelserne for at bekæmpe svig, bør der som følge af de nyeste teknologiske fremskridt og virksomhedernes omfattende udstyr indføres mere effektive metoder til udveksling af oplysninger på momsområdet. Hyppigere og mere detaljerede automatiserede udvekslinger mellem medlemsstaterne eller endog direkte adgang til nationale databaser bør overvejes med henblik herpå. Den nødvendige modernisering af VIES-systemet er en udmærket lejlighed til at foretage nogle af disse forbedringer.

Med hensyn til direkte beskatning bør der fastsættes standardiserede edb-formularer og -formater for de typer informationsudveksling og samarbejde, der er fastsat i direktivet, bl.a. ved at genanvende det automatiske informationsudvekslingssystem, der er indført i forbindelse med "opsparingsdirektivet", og tilpasse dette til andre skatter. Tilsvarende ville det være nyttigt at kunne forsyne medlemsstaterne med bemærkninger, manualer, retningslinjer, landeprofiler osv.

Skærpelse af indberetningsforpligtelserne

Det kan eventuelt komme på tale at foretage en generel skærpelse af indberetningsforpligtelserne mod at fastsætte en lempelse af disse for virksomheder, som opnår en særlig tilladelse ved at forpligte sig til at indgå i et partnerskab med skatteadministrationen, således som det er tilfældet på toldområdet, idet målet skulle være kun at opretholde disse skærpede indberetningsforpligtelser for skattepligtige, hvortil der knytter sig en risiko. Samtidig eller som et alternativ kunne man med fordel overveje at skærpe forpligtelserne for virksomheder, der i risikoanalysen er fastlagt som problematiske.

ÆNDRING AF DEN FÆLLES MOMS- OG PUNKTAFGIFTSORDNING

På momsområdet mener Kommissionen, at svaghederne ved den nuværende ordning bør analyseres på baggrund af de muligheder for svig, som den rummer. Det drejer sig bl.a. om beskatning af fjernsalg, regler for beskatning af nye og brugte transportmidler og endda regler for beskatning af den EU-interne handel i almindelighed.

Uden at ville udelukke andre løsninger fremhæver Kommissionen, at den endelige momsordning, som EU's instanser har tilsluttet sig, måske kan afhjælpe disse svagheder og problemerne med visse typer svig.

Desuden kan man overveje at styrke princippet om solidarisk ansvar for betalingen af afgiften. Dette princip har været drøftet intenst mellem skatteadministrationerne og erhvervslivet. Disse overvejelser bør ses i sammenhæng med den ramme, som Domstolen udstak i sin dom af 11. maj 2006[10], der generelt rejser spørgsmålet om proportionaliteten og retssikkerheden i foranstaltningerne til bekæmpelse af svig.

Dog mener nogle medlemsstater, at momsordningen bør ændres for at nedbringe tabet af momsindtægter som følge af svig. De anbefaler, at brugen af ordningen med omvendt momspligt (reverse charge) anvendes på interne transaktioner i en medlemsstat, hvorved der sættes spørgsmålstegn ved det princip om betaling i flere led, der hidtil har været anset for et af momsordningens nøglebestanddele. Dette tema har allerede været drøftet i forskellige fora. Det har navnlig været behandlet af en teknisk gruppe, hvor Kommissionen og medlemsstaterne var repræsenteret.

Kommissionen støtter målet om at begrænse sviget og undersøger derfor på nuværende stade nødvendigheden af en sådan approach uden forudfattede meninger. Det er dog en absolut betingelse for enhver ændring af den nuværende momsordning, at den er i overensstemmelse med følgende parametre:

- den skal mærkbart nedbringe mulighederne for svig og udelukke nye store risici for svig

- den må ikke føre til uforholdsmæssigt store administrative byrder for virksomhederne og skatteadministrationerne

- den skal sikre skatteneutralitet

- den må ikke føre til, at en medlemsstat behandler nationale erhvervsdrivende og erhvervsdrivende, der ikke er etableret på dens område, forskelligt.

Kommissionen erkender, at anvendelsen af ordningen med omvendt momspligt har vist sig effektiv i bestemte sektorer såsom byggesektoren. I teorien kan en mere generel anvendelse formindske visse former for svig, men rummer til gengæld andre ulemper, herunder risikoen for nye typer svig.

Desuden mener de medlemsstater, som går ind for en mere generel anvendelse af ordningen med omvendt momspligt, at en sådan ordning skal ledsages af flere indberetningsforpligtelser end den nuværende ordning med henblik på at undgå nye risici for svig.

En sådan ændring rejser en række vigtige spørgsmål, som kræver en grundlæggende drøftelse med alle involverede parter, først og fremmest erhvervslivet, der umiddelbart vil blive berørt af denne ordning. Spørgsmålene vedrører først og fremmest:

- retssikkerheden for de erhvervsdrivende, der anvender ordningen med omvendt momspligt i god tro (idet den momsmæssige behandling af transaktionen afhænger af kundens momsmæssige stilling)

- de fordele og omkostninger, der er forbundet med ændringen.

Hvis man skal foretage en undersøgelse af mulighederne for en valgfri anvendelse af denne ordning med omvendt momspligt, bør det sikres, at en række strenge betingelser overholdes inden for EU-rammen, bl.a. hvad angår det indre markeds hensigtsmæssige funktionsmåde og forenklingspolitikken (uensartede forskrifter, navnlig hvad angår fakturering og yderligere forpligtelser).

Som led i overvejelserne om mulige ændringer af momsordningen for at bekæmpe skattesvig bør det også overvejes at afgiftsberigtige leveringer mellem EU's medlemsstater enten til én fælles sats, der er tilstrækkeligt høj til at forhindre enhver fristelse til svig efter karruselmodellen, eller til satsen i bestemmelsesmedlemsstaten.

På punktafgiftsområdet siger det sig selv, at den nuværende beskatningsstruktur for tobak lægger hindringer i vejen for det indre markeds hensigtsmæssige funktionsmåde, bl.a. som følge af en opdeling af markederne (prisfastsættelse), som fører til fordrejninger i samhandelen. Disse fordrejninger bør derfor afskaffes.

KONKLUSION

Denne meddelelse viser ikke endeløsningen på problemerne. Målet dermed er at beskrive en bred vifte af mulige realistiske og pragmatiske aktioner på kort sigt, men det er vigtigt, at dette foregår på sammenhængende og koordineret vis, således at der tages bedre hensyn til markedernes EU-dimension og internationale dimension.

Desuden mindes der om, at denne meddelelse indgår i den bredere målsætning, som virkeliggørelsen af Lissabon-målene udgør. Den overordnede forenkling af beskatningen er et af denne politiks nøgleelementer, og de påtænkte foranstaltninger til sikring af en mere effektiv bekæmpelse af skattesviget må ikke lægge hindringer i vejen for dette mål.

Navnlig på momsområdet er der allerede indledt en drøftelse af de vigtige ændringer af visse af den fælles ordnings mekanismer.

Kommissionen er til stadighed åben for debat, men de indledende drøftelser med medlemsstaterne og erhvervslivet viser, at en ændring af momsordningen rejser en række vigtige spørgsmål, som kræver en tilbundsgående analyse, navnlig hvad angår virkningerne for alle berørte parter.

På nuværende stade mener Kommissionen, at sviget kan bekæmpes bedre ved en fælles indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side og ved en effektiv og moderne tilrettelæggelse af kontrollen ledsaget af et massivt og hurtigt samarbejde mellem medlemsstaterne og i påkommende tilfælde OLAF på grundlag af egnede retlige instrumenter.

På baggrund af situationens alvor opfordrer Kommissionen de berørte instanser, navnlig Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, til hurtigst muligt at gennemføre denne drøftelse med henblik på at nå frem til klare tilkendegivelser, og den er selv rede til meget hurtigt at iværksætte et målrettet handlingsprogram.

[1] Medlemsstaternes bidrag til EU-budgettets egne indtægter bestemmes bl.a. af, hvor meget moms der opkræves.

[2] Sviget efter karruselmodellen er mere detaljeret beskrevet i KOM(2004) 260 af 16.4.2004, punkt 3.2.2.

[3] De fordrejninger, der er forårsaget af momssviget, er til skade for den generelle ligevægt i ordningen med egne indtægter, der skal være " retfærdig og gennemsigtig " og derigennem sikre Fællesskabets hensigtsmæssige funktion.

[4] Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1).

[5] Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15), senest ændret ved direktiv 2004/106/EF af 16. november 2004 (EUT L 359 af 4.12.2004).

[6] Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).

[7] FISC 67 – CRIMORG 83 af 22.5.2000.

[8] KOM(2004) 611 endelig af 27.9.2004.

[9] KOM(2004) 509 endelig af 20.7.2004.

[10] Sag C-384/04, Commissioners of Customs & Excise og Attorney General mod Federation of Technological Industries m.fl.