52005PC0467

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 5.10.2005

KOM(2005) 467 endelig

2005/0203 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2005) 1202}

BEGRUNDELSE

1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

- Begrundelsen for forslaget

Den interkulturelle dialog er nært knyttet til EU's grundlæggende ide om en indbyrdes tilnærmelse af EU's befolkninger. Dette stærke ønske fra EU's side kræver, at dialog bevidst prioriteres højt, og at EU's borgere og enhver, der lever i EU, tilskyndes til fuldt ud at deltage i forvaltningen af vores mangfoldighed, der beriges med en stadig mere varieret virkelighed og med ændringer og bidrag som følge af globaliseringen.

Den interkulturelle dialog er også et middel til at fremme gennemførelsen af en række af EU's prioriterede strategier.

Et europæisk år for interkulturel dialog udgør et enestående middel til at bevidstgøre borgerne og inddrage dem i gennemførelsen af denne prioriterede opgave.

- Generel baggrund

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab pålægger dette at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres, og den fælles kulturarv fremhæves. Den interkulturelle dialog kan i høj grad medvirke til at opnå dette.

Endvidere øger de kumulerede virkninger af de forskellige udvidelser af EU, den øgede mobilitet i det indre marked, de gamle og nye migrationsstrømme, den øgede udveksling med resten af verden, for så vidt angår handel, uddannelse, fritid og globaliseringen som sådan, samspillet mellem EU's borgere og enhver, der lever i EU, og de forskellige kulturer, sprog, etniske grupper og religioner i EU og andre dele af verden.

EU-borgerne og enhver, der lever i EU midlertidigt eller permanent, bør altså kunne tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de vanskeligheder og spændinger, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et sådant samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden.

Det er helt afgørende for det europæiske projekt, at en styrket og mere struktureret interkulturel dialog prioriteres højt, så alle EU-borgere og enhver, der lever i EU, særlig de unge, i overensstemmelse med den nye dialogtilgang, som Kommissionen ønsker, inddrages heri. Interkulturel dialog forekommer at være et oplagt middel for borgerne til at forvalte den komplekse virkelighed i vore samfund og gøre dem mere dynamiske. Derfor er det vigtigt at opfordre enhver, der lever i EU, til aktivt at sætte sig i kontakt med andre kulturer både hjemme og i udlandet og således medvirke til at skabe tolerance og gensidig respekt, der er forudsætninger for interkulturel dialog. Interkulturel dialog bidrager således til gennemførelsen af flere af EU's højtprioriterede strategier, bl.a. ved:

- at værne om og fremme kulturel mangfoldighed i EU og tilskynde borgerne til at tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU, deltage aktivt i samfundslivet og være åbne over for verden;

- at inddrage den relancerede Lissabon-strategi, hvis videnbaserede økonomi har brug for borgere, der er i stand til at tilpasse sig forandringer og drage nytte af alle former for innovation for at skabe øget velfærd;

- at fremme EU's engagement i solidaritet, social retfærdighed og øget samhørighed og værne om de fælles værdier i EU;

- at give EU bedre mulighed for at blive hørt i verden og opbygge effektive partnerskaber med nabolandene, hvorved området med stabilitet og demokrati breder sig ud over EU's grænser, og EU-borgerne og enhver, der lever i EU, får øget velfærd og sikkerhed.

På dette grundlag foreslår Kommissionen, at 2008 erklæres for året for interkulturel dialog.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der er ingen gældende bestemmelser, for så vidt angår interkulturel dialog som sådan, men der er en lang række projekter, der finansieres i forbindelse med forskellige fællesskabsprogrammer, og som direkte eller indirekte bidrager til udvikling af dialogen.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -målsætninger

Det europæiske år for interkulturel dialog, som foreslås gennemført i 2008, fremhæver og tydeliggør flere af EU's grundlæggende principper:

- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab pålægger dette at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres, og den fælles kulturarv fremhæves. Heri fastsættes endvidere, at "Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed."

- I præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder står: "Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet [...]. Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet".

Året for interkulturel dialog vil bidrage til gennemførelsen af flere af EU's højtprioriterede strategier, bl.a. den relancerede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse og EU's engagement i solidaritet, social retfærdighed og øget samhørighed. Det vil ligeledes give EU bedre mulighed for at blive hørt i verden, hvorved området med stabilitet og demokrati breder sig ud over EU's grænser.

Endelig skal den interkulturelle dialog ses som led i den nye dialog- og kommunikationstilgang, som Kommissionen ønsker, hvorved den bidrager til dialogen med EU-borgerne og enhver, der lever i EU. En lang række fællesskabsforanstaltninger er berørt af det generelle tema for den interkulturelle dialog, men ud fra forskellige målsætninger og mål. Der er blevet eller planlægges lanceret betydelige initiativer i forbindelse med interkulturel dialog, som f.eks. inden for kultur, livslang læring, ungdom, unionsborgerskab, bekæmpelse af forskelsbehandling og social udstødelse, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, asyl- og integrationspolitik vedrørende immigranter, av-politik og forskning.

Det Europæiske Fællesskab er i sine forbindelser med tredjelande involveret i en lang række aktiviteter, der på afgørende måde bidrager til fremme af interkulturel dialog. Et godt eksempel er Euro-Middelhavspartnerskabet, der omfatter lande, hvorfra der også kommer mange indvandrere til EU. Tilknyttet dette partnerskab er bl.a. et ungdomsudvekslingsprogram og to programmer for interkulturel dialog om kulturarven og av-medier. Flagskibet er oprettelsen af Anna Lindh-Euro-Middelhavs-fonden for Dialogen mellem Kulturer i Alexandria i Egypten. Det europæiske år bliver en anledning til at styrke "mainstreaming" i samtlige relevante fællesskabsprogrammer og –foranstaltninger i 2008 for at øge disse foranstaltningers synlighed og helhedsvirkning som led i året. Det skaber mulighed for at give et sammenhængende billede af de forskelligartede fællesskabsforanstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog, samtidig med at synergieffekten programmerne imellem udnyttes. Det skaber ligeledes mulighed for at lytte til EU-borgerne rundt omkring og enhver, der lever i EU, iværksætte forskelligartede foranstaltninger og inddrage borgerne i bestræbelserne på at finde frem til egnede dialogformer.

Årets foranstaltninger vil således kunne bygge på en kritisk masse af konkrete projekter vedrørende interkulturel dialog inden for en lang række sektorer. Alle disse projekter (og de programmer, som støtter dem) kommer til at nyde godt af den ekstra synlighed, som det europæiske år for interkulturel dialog bibringer dem.

Forberedelsen af året skal nøje koordineres med forberedelsen og gennemførelsen af det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007[1] for at maksimere synergieffekten mellem de to initiativer og lade dem supplere hinanden.

Beslutningen om det europæiske år er hovedsagelig rettet til EU's medlemsstater. Kandidatlandene bliver nært tilknyttet projektet gennem andre initiativer til fremme af den interkulturelle dialog, der bliver iværksat som led i relevant samarbejde og dialog, navnlig som led i dialogen mellem civilsamfundene i EU og kandidatlandene.

Da interkulturel dialog i EU skal ses i sammenhæng med vore bestræbelser på at fremme dialogen mellem kulturer og folkeslag internationalt, er det også vigtigt at sikre, at det europæiske år for interkulturel dialog og de initiativer til fremme af interkulturel dialog, som iværksættes i samarbejde med de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, supplerer hinanden.

Enhver form for initiativ til samarbejde med tredjelande, bl.a. med udviklingslande, der er relevant i forbindelse med årets målsætninger om interkulturel dialog, skal nøje koordineres med disse aktiviteter.

2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Høring af interesserede parter

Den interkulturelle dialog er en tværgående problematik, der vedrører alle samfundssektorer. Den vedrører ikke en særlig sektor eller aktør. Der findes ingen opskrift på eller ideel sektor for interkulturel dialog. Alle EU-borgere og enhver, der lever i EU, er berørt og skal opfordres til at deltage i dialogen. Da der for nylig er blevet gennemført en bred vifte af relevante høringer, bl.a. i forbindelse med den nye generation af programmer inden for uddannelse, kultur, ungdom og aktivt EU-medborgerskab, har man ikke fundet det nødvendigt at gennemføre en ny høringsrunde specielt i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

- Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

- Konsekvensanalyse

Ingen yderligere foranstaltninger : hvis der ikke iværksættes andre foranstaltninger end dem, der allerede er iværksat i forbindelse med enkeltstående foranstaltninger og sektorforanstaltninger, bevirker det, at der ikke bliver sat fokus på en politisk prioritet i EU, og det medfører ikke mindst en række offeromkostninger:

"Mainstreaming"-foranstaltninger, der iværksættes i vidt omfang på en lang række områder, får ikke mulighed for at nå en kritisk masse og fremstå samlet. Den interkulturelle dialog begrænses til sektorer, hvor der findes passende programmer, og den får ikke mulighed for at udforske andre områder eller tilgange på tværs af sektorer. De foranstaltninger, der er iværksat hidtil, får ikke mulighed for at nå målgrupper uden for de specifikke miljøer (f.eks. uddannelseskredse, universitetsfagfolk, kulturformidlere osv.), hvortil de ofte begrænses. Man begrænser samarbejde, samordning og synergieffekter. Det bliver sværere at inddrage offentligheden og det europæiske samfund i sin helhed.

Lovgivningstiltag : ifølge traktatens artikel 151 må der ikke være tale om "nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser". Derfor må ethvert lovgivningsinstrument udelukkes.

Horisontal tilgang eller "mainstreaming" : denne tilgang anvendes allerede i vidt omfang på en lang række områder og burde fortsat anvendes. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke i sig selv nok til at nå en kritisk masse og opnå tilstrækkelig synlighed. Den interkulturelle dialogs rækkevidde ville blive begrænset til sektorer, hvor der findes passende programmer, og der ville ikke være mulighed for at udforske andre områder eller tilgange på tværs af sektorer.

Flerårigt program og/eller handlingsplan : hidtil har erfaringen vist, at det er for tidligt at benytte denne fremgangsmåde. Indledningsvis er det væsentligt at prøve sig frem. Man kunne sammensætte et flerårigt program eller en handlingsplan ud fra de erfaringer, man høster i forbindelse med det europæiske år, men det er for tidligt at gøre det nu.

Den foreslåede fremgangsmåde er et europæisk år bygget op omkring tre indsatsområder, der falder inden for området fremhævelse og kommunikation. Disse indsatsområder bygger på den rigdom og forskelligartethed, som en kritisk masse af konkrete projekter iværksat i 2008 gennem EU-programmer og andre EU–foranstaltninger kan frembyde.

Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, der er opført i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram, og rapporten er tilgængelig på:

http://europa.eu.int/comm/dgs/education_culture/evalreports/index_en.htm.

3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Kort redegørelse for målet med foranstaltningen og de foreslåede tiltag

De generelle mål med det europæiske år for interkulturel dialog er:

- at fremme interkulturel dialog som et middel for EU-borgerne og alle de borgere, som opholder sig i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden

- at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet[2] og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet og demokrati- og retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder minoritetsrettigheder.

De specifikke mål med foranstaltningen bliver at bidrage til:

- at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til interkulturel dialog.

Den interkulturelle dialog er i høj grad til stede i fællesskabspolitikkerne og -instrumenterne. Fællesskabsinitiativerne på området har ført til en lang række konkrete projekter, hvorved den interkulturelle dialog betragtes fra forskellige synsvinkler og i forhold til forskellige segmenter af samfundet. Disse initiativer har ligeledes skabt mulighed for at inddrage civilsamfundet i at finde former for dialog, der svarer til borgernes virkelighed. Den samlede virkning og synligheden af fællesskabsforanstaltningen på dette område skal imidlertid øges.

Generelt kan man komme ind på interkulturel dialog i alle relevante fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, når dette er foreneligt med deres udformning og forvaltning.

Året bør ligeledes medvirke til at gøre det lettere for lederne af de projekter, der vedrører interkulturel dialog, at fastslå, hvilke fællesskabsforanstaltninger der er relevante og at opnå synergieffekter mellem foranstaltningerne. Året vil bidrage til at udnytte fællesskabsforanstaltninger på området og til at gøre dem mere sammenhængende og effektive.

- at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til vores kulturarv og vores livsstil; at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal tages i anvendelse for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU-borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU

- at finde nye tilgange, styrke den horisontale dimension af tilgangene og tilgange på tværs af sektorer med henblik på at fremme interkulturel dialog, især over for de unge.

Året skal især medvirke til at fremme og udvikle initiativer, der samler forskellige samfundsgrupper og –sektorer, og som anskuer den interkulturelle dialog ud fra forskellige synsvinkler. Ved at tilskynde til dette samarbejde på tværs af sektorer bidrager året indirekte til udveksling af god praksis og erfaringer sektorerne imellem, for så vidt angår fremme af interkulturel dialog.

Året vil blive gennemført med udgangspunkt i tre typer foranstaltninger, der udgør de operationelle målsætninger:

- foranstaltninger på fællesskabsplan: oplysnings- og pr-kampagner for målene med det europæiske år (herunder dets placering på nationalt plan), undersøgelser på fællesskabsplan med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten, virkningen og opfølgningen på lang sigt af det europæiske år for interkulturel dialog

- støtte til foranstaltninger på fællesskabsplan: et begrænset antal emblematiske foranstaltninger med en europæisk dimension med det formål at bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år kan opnå fællesskabsstøtte på op til 80 % af de samlede omkostninger

- samfinansiering af foranstaltninger på nationalt plan med en udpræget europæisk dimension: foranstaltninger på nationalt plan kan opfylde betingelserne for at være berettiget til fællesskabsstøtte på op til 50 % af de samlede omkostninger.

Fællesskabet kan tilbyde ikke-finansiel støtte, bl.a. ved at give skriftlig tilladelse til at anvende logoet og andet materiale med tilknytning til det europæiske år for interkulturel dialog, til initiativer iværksat af offentlige eller private organisationer, såfremt disse organisationer kan påvise over for Kommissionen, at de pågældende initiativer er blevet eller vil blive indledt i 2008, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af målene med det europæiske år for interkulturel dialog. De initiativer, der tages i tredjelande i forbindelse med eller som led i et samarbejde vedrørende året uden at være finansielt støttet i den forbindelse, kan ligeledes modtage ikke-finansiel støtte fra Fællesskabet og anvende logoet og andet materiale i forbindelse med året.

- Retsgrundlag

EF-traktatens artikel 151

- Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, i og med at forslaget ikke henhører under et område, hvor Fællesskabet har enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne alene, hvilket skyldes følgende:

- fremme af interkulturel dialog kræver en indsats på en række fronter og på flere planer på områder, hvor nationale og lokale myndigheder har vid kompetence (bl.a. på det kultur- og uddannelsespolitiske område). Fællesskabet har en supplerende funktion, i og med at dets foranstaltninger skønt møntet på den enkelte borger har større effekt på fællesskabsplan end på medlemsstatsplan. En indsats udelukkende på nationalt plan ville risikere at indskrænke den interkulturelle dialog og ikke i tilstrækkelig grad tilgodese EU-medborgerskabsdimensionen, der er knyttet til dialogen.

Målene med forslaget kan bedre gennemføres ved foranstaltninger på fællesskabsplan af følgende grunde:

- i forbindelse med gennemførelse af relevante fællesskabsprogrammer kommer man ind på interkulturel dialog, så ofte som muligt. En sådan øget indsats for "mainstreaming" af den interkulturelle dialog i fællesskabsprogrammerne gør det ikke blot muligt at disponere over en kritisk masse af projekter og initiativer vedrørende interkulturel dialog på EU-plan, men tilvejebringer ligeledes en række net, hvorved offentligheden inddrages

- de europæiske år gennemføres typisk for at skabe mulighed for at inddrage et meget bredt spektrum af borgere og bevidstgøre dem om et bestemt emne. Deltagelsens omfang i en begrænset periode kan bidrage til at sætte fokus på EU's politiske prioriteter

- ud over spill-over-effekterne ved denne øgede "mainstreaming" af den interkulturelle dialog i fællesskabsprogrammerne, vil det europæiske år for interkulturel dialog sætte fokus på foranstaltninger med høj EU-merværdi og overlade det til medlemsstaterne at mobilisere regionale og lokale aktører ud fra, hvilke muligheder de har.

- Proportionalitetsprincippet

Da året bygger på en kritisk masse af projekter, der modtager støtte fra fællesskabsprogrammer, kan der gøres en betydelig indsats for at sætte fokus på EU ved at gennemføre dette år med et anslået budget på 10 mio. EUR. Den dynamik, året skaber, vil medføre mobilisering af yderligere finansielle midler. De ikke-finansielle foranstaltninger kan anvendes til at øge antallet af foranstaltninger, der benytter årets kommunikationsmidler, og derved øge dets synlighed.

Året sætter ingen grænser for nationale foranstaltninger, men tilføjer dem blot en EU-dimension. Endvidere er de valgte former for foranstaltninger enkle og medfører ingen voldsomme administrative byrder for de myndigheder, det påhviler at gennemføre året.

De planlagte foranstaltninger og finansieringen heraf går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. proportionalitetsprincippet.

- Valg af instrumenter

Den interkulturelle dialog er ikke omfattet af lovgivningsvirksomhed. En beslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet er det mest velegnede instrument til at skabe en ramme for at sætte passende fokus herpå.

4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Årets anslåede budget er på 10 mio. EUR.

2005/0203 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151, stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[5],

efter proceduren i traktatens artikel 251[6] og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab pålægger dette at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres, og den fælles kulturarv fremhæves.

(2) De kumulerede virkninger af de forskellige udvidelser af EU, den øgede mobilitet i det indre marked, de gamle og nye migrationsstrømme, den øgede udveksling med resten af verden, for så vidt angår handel, uddannelse, fritid og globaliseringen som sådan, øger samspillet mellem EU's borgere og enhver, der lever i EU, og de forskellige kulturer, sprog, etniske grupper og religioner i EU og andre dele af verden.

(3) EU-borgerne og enhver, der lever i EU midlertidigt eller permanent, bør kunne tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden.

(4) Den interkulturelle dialog indtager en central placering i EU-sammenhæng og forekommer at være et oplagt middel for borgerne til at forvalte den komplekse virkelighed i vore samfund og gøre dem mere dynamiske.

(5) Interkulturel dialog bidrager således til gennemførelsen af flere af EU's højtprioriterede strategier, bl.a. ved:

- at værne om og fremme kulturel mangfoldighed i EU og fremelske aktive samfundsborgerne, der tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU

- at inddrage den relancerede Lissabon-strategi, hvis videnbaserede økonomi har brug for borgere, der er i stand til at tilpasse sig forandringer og drage nytte af alle former for innovation for at skabe øget velfærd

- at støtte EU's engagement i solidaritet, social retfærdighed og øget samhørighed og værne om de fælles værdier i EU

- at give EU bedre mulighed for at blive hørt i verden og opbygge effektive partnerskaber med nabolandene, hvorved området med stabilitet og demokrati breder sig ud over EU's grænser, og velfærd og sikkerhed øges for EU-borgerne og enhver, der lever i EU.

(6) Den interkulturelle dialog udgør en vigtig dimension i mange fællesskabspolitikker og –instrumenter inden for uddannelse, ungdom, kultur, aktivt EU-medborgerskab og sport, bekæmpelse af forskelsbehandling og social udstødelse, livslang læring, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, asyl og integration af indvandrere, av- og forskningspolitik. Den indtager samtidig en voksende rolle i EU's eksterne forbindelser, navnlig til kandidatlandene, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik[7].

(7) Med udgangspunkt i denne brede vifte af fællesskabserfaringer og –initiativer er det afgørende at inddrage den enkelte borger og EU i sin helhed i en strategi for interkulturel dialog.

(8) I forbindelse med denne beslutning gælder aktiv deltagelse i samfundslivet ikke kun EU borgerne, jf. EF-traktatens artikel 17, men enhver der lever permanent eller midlertidigt i EU.

(9) De fælles værdier i EU fremgår af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

(10) Det er væsentligt at sikre sammenhæng med alle de fællesskabsforanstaltninger og nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der indeholder et betydeligt element af interkulturel dialog. Det europæiske år for interkulturel dialog burde medvirke til at gøre dem mere synlige og til at skabe større sammenhæng foranstaltningerne imellem, samtidig med at det bidrager til fornyelse af tilgangene til fremme af den interkulturelle dialog og til tilgangenes horisontale dimension og dimension på tværs af sektorer.

(11) Det er også vigtigt at sikre, at det europæiske år for interkulturel dialog og samtlige eksterne aspekter af de initiativer til fremme af interkulturel dialog, der iværksættes sammen med de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, supplerer hinanden. Kommissionen skal sikre overensstemmelse med ethvert samarbejdsinitiativ med tredjelande, navnlig udviklingslandene, der er relevant for målene med det europæiske år for interkulturel dialog.

(12) Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Kandidatlandene bør være nært tilknyttet foranstaltningerne vedrørende det europæiske år for interkulturel dialog via initiativer til fremme af den interkulturelle dialog inden for rammerne af det samarbejde og den dialog, som til stadighed foregår, navnlig som led i dialogen mellem civilsamfundene i EU og kandidatlandene[8].

(13) I denne beslutning fastlægges der for foranstaltningens samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[9].

(14) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Under hensyntagen til arten og omfanget af den foreslåede foranstaltning anses et rådgivende udvalg for at være passende.

(15) Da det foreslåede europæiske års mål ikke kan opfyldes i tilstrækkelig grad på medlemsstatsplan, bl.a. på grund af behovet for multilaterale partnerskaber og tværnational udveksling på fællesskabsplan, og disse derfor på grund af foranstaltningernes omfang bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne beslutning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1 Formål

År 2008 erklæres for "europæisk år for interkulturel dialog".

Artikel 2 Mål

1. De generelle mål med det europæiske år for interkulturel dialog er at bidrage til:

- at fremme den interkulturelle dialog som et middel for EU-borgerne og alle de borgere, som opholder sig i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden

- at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet og demokrati- og retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne, herunder minoritetsrettigheder.

2. De specifikke mål med det europæiske år for interkulturel dialog har til hensigt:

- at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog

- at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til vores kulturarv og vores livsstil; at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal iværksættes for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU-borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU

- at finde nye tilgange, styrke den horisontale dimension af tilgangene og tilgange på tværs af sektorer med henblik på at fremme interkulturel dialog, især over for de unge.

Artikel 3 Foranstaltningernes indhold

De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 beskrevne mål, fremgår af bilaget.

De omfatter gennemførelse af følgende aktiviteter eller støtte hertil i form af:

1. oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne, på EU-plan og nationalt for at formidle hovedbudskaberne vedrørende målene med det europæiske år for interkulturel dialog;

2. arrangementer og initiativer af europæisk tilsnit til fremme af interkulturel dialog, som fremhæver resultater og erfaringer i forbindelse med temaet for det europæiske år for interkulturel dialog;

3. arrangementer og initiativer på nationalt plan med en udpræget europæisk dimension, som har til formål at fremme målene med det europæiske år for interkulturel dialog;

4. undersøgelser på fællesskabsplan eller nationalt med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten, virkningen og opfølgningen på lang sigt af det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 4 Gennemførelse

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2.

Artikel 5 Medlemsstaternes samarbejde

Hver medlemsstat udpeger et nationalt koordineringsorgan eller et tilsvarende administrativt organ, som står for tilrettelæggelsen af dennes deltagelse i det europæiske år for interkulturel dialog. Den enkelte medlemsstat sikrer, at dette organ inddrager de forskellige berørte parter i den interkulturelle dialog på nationalt plan på en passende måde. Dette organ sikrer koordinering på nationalt plan af foranstaltninger i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 6 Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7 Finansielle bestemmelser

1. Foranstaltninger af EU-tilsnit i del A i bilaget giver anledning til en offentlig kontrakt eller til tilskud, der finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Foranstaltninger af EU-tilsnit i del B i bilaget kan støttes med op til 80 % af de samlede omkostninger og finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3. Foranstaltningerne i del C i bilaget kan støttes med op til 50 % af de samlede omkostninger og finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, jf. proceduren i artikel 8.

Artikel 8 Ansøgnings- og udvælgelsesprocedure

1. Beslutningerne om at yde tilskud tages af Kommissionen, jf. proceduren i artikel 6, stk. 2. Kommissionen sikrer en ligelig fordeling af medlemsstater og berørte aktivitetsområder.

2. De anmodninger om tilskud, der fremsættes i henhold til artikel 7, stk. 3, forelægges Kommissionen af det i artikel 5 omhandlede organ.

Artikel 9 Internationale organisationer

Kommissionen kan i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog samarbejde med passende internationale organisationer.

Artikel 10 Kommissionens rolle

1. Kommissionen sikrer, at der er overensstemmelse imellem foranstaltningerne i denne beslutning og de øvrige fællesskabsforanstaltninger og –initiativer.

2. Kommissionen sørger for at inddrage kandidatlandene i det europæiske år for interkulturel dialog ved at lade dem deltage i en lang række fællesskabsprogrammer, der indeholder et element af interkulturel dialog, og ved at iværksætte specifikke initiativer i passende sammenhænge, navnlig som led i dialogen mellem EU's og kandidatlandenes civile samfund.

3. Kommissionen sikrer, at de foranstaltninger, der gennemføres for at nå målene med det europæiske år for interkulturel dialog, og de initiativer, som måtte blive iværksat som led i relevant samarbejde og dialog med de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, supplerer hinanden.

4. Kommissionen skal sikre overensstemmelse med ethvert samarbejdsinitiativ med tredjelande, navnlig udviklingslandene, der er relevant for målene med det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 11 Budget

1. Den finansielle ramme for gennemførelsen af denne beslutning i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2008 er på 10 mio. EUR.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 12 Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne beslutning, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til denne beslutning, skal begrebet uregelmæssighed, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, betyde enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller overtrædelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en virksomheds handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kommissionen nedsætter eller suspenderer den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne beslutning eller i den individuelle beslutning, kontrakt om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der er foretaget en væsentlig ændring af foranstaltningen, som strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse af ændringen.

4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5. Enhver uretmæssig betaling skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke tilbagebetales rettidigt, pålægges morarente i henhold til finansforordningens bestemmelser.

Artikel 13 Overvågning

1. Modtageren fremlægger tekniske og finansielle rapporter om, hvordan arbejdet skrider frem, for så vidt angår alle foranstaltninger, der finansieres som led i denne beslutning. Der skal ligeledes fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter gennemførelsen af foranstaltningen. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.

2. Modtageren af den finansielle støtte sikrer, at Kommissionen i en periode på fem år efter den afsluttende betaling vedrørende en hvilken som helst foranstaltning har adgang til al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen.

3. Kommissionen tager alle nødvendige skridt til at verificere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne beslutning og finansforordningen (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002).

Artikel 14 Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 i denne beslutning.

Artikel 15 Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 16

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

FORANSTALTNINGER NÆVNT I ARTIKEL 3

A) FORANSTALTNINGER PÅ EU-PLAN

1) Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende:

5. udformning af et logo og slogans for det europæiske år for interkulturel dialog, som anvendes i forbindelse med alle aktiviteter med tilknytning til det pågældende år

6. en oplysningskampagne på EU-plan med nationale udløbere

7. samarbejde med den private sektor og radio-, tv- og medieorganisationer om udbredelse af kendskabet til det europæiske år for interkulturel dialog

8. udarbejdelse af redskaber og støttemateriale rettet mod offentligheden, og som man har adgang til i hele EU

9. relevante foranstaltninger, som har til formål at sætte fokus på resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til at nå målene med det europæiske år

10. relevante initiativer over for uddannelsesinstitutioner og offentligheden for at udbrede kendskabet til det europæiske år for interkulturel dialog

11. oprettelse af et websted på internetportalen Europa og en portal for lederne af de projekter, der vedrører interkulturel dialog, for at orientere dem om de forskellige relevante fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger.

2) Andre foranstaltninger:

Undersøgelser på fællesskabsplan med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten, virkningen og opfølgningen på lang sigt af det europæiske år for interkulturel dialog.

3) Finansieringen sker generelt i form af direkte køb af varer og tjenesteydelser via offentlige og/eller begrænsede udbud. Den kan også ske i form af tilskud.

B) SAMFINANSIERING AF FORANSTALTNINGER PÅ EU-PLAN

Et begrænset antal emblematiske foranstaltninger af europæisk tilsnit med det formål at bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år for interkulturel dialog kan opnå EU-tilskud på op til 80 % af de samlede omkostninger.

Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte arrangementer, som f.eks. åbnings- og afslutningsceremonier i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog, i samarbejde med formandskaberne i år 2008.

C) SAMFINANSIERING AF FORANSTALTNINGER PÅ NATIONALT PLAN

Foranstaltninger på nationalt plan med en udpræget europæisk dimension kan opfylde betingelserne for at modtage EU-støtte på op til 50 % af de samlede omkostninger.

Der kan i den forbindelse samfinansieres et nationalt initiativ pr. medlemsstat.

D) FORANSTALTNINGER, HVORTIL EU IKKE YDER FINANSIELLE TILSKUD

Fællesskabet vil tilbyde ikke-finansiel støtte, bl.a. ved at give skriftlig tilladelse til at anvende logoet, når det er blevet udformet, og andet materiale med tilknytning til det europæiske år for interkulturel dialog, til initiativer iværksat af offentlige eller private organer, såfremt disse organer kan påvise over for Kommissionen, at de pågældende initiativer allerede er eller vil blive indledt i 2008, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af målene med det europæiske år. De initiativer, der tages i tredjelande i forbindelse med eller i samarbejde med det europæiske år for interkulturel dialog uden at modtage finansiel støtte i den forbindelse, kan ligeledes modtage ikke-finansiel støtte fra Fællesskabet og anvende logoet og andet materiale i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Det europæiske år for interkulturel dialog

2. ABM-/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

Politikområde: Uddannelse og kultur

Aktivitet: Kultur og sprog

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposter (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B.A-poster)), herunder:

15.04.02.04 Det europæiske år for interkulturel dialog

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

01.01.2007 – 31.12.2008

3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker) :

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

15.04.02.04 | Ikke-oblig. | Opdelte | JA | NEJ | NEJ | 3 |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i løbende priser

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftstype | Punkt | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | n+4 og f.f. | I alt |

Driftsudgifter[10] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 3,000 | 7,000 | 10,000 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 1,200 | 4,600 | 4,200 | 10,000 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 3,000 | 7,000 | 10,000 |

Betalingsbevillinger | b+c | 1,200 | 4,600 | 4,200 | 10,000 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[11] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.3.4 | d | 0,378 | 0,432 | 0,108 | 0,918 |

Andre administrative udgifter end udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.3.5 | e | 0,026 | 0,064 | 0,016 | 0,106 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 3,404 | 7,496 | 0,124 | 11,024 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 1,604 | 5,096 | 4,324 | 11,024 |

i mio. EUR (tre decimaler)

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

x Forslaget er foreneligt med Kommissionens meddelelse af 14. juli 2004 om de finansielle overslag for 2007-2013, KOM(2004) 487 endelig.

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[12] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

x Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

( Forslaget har finansielle virkninger – Virkningerne på indtægterne er som følger:

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | n + 4 og ff. |

Personaleressourcer i alt | 4 | 5 | 2 |

5. SÆRTRÆK OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Jf. punkt 1 i begrundelsen for forslaget til beslutning.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Selvom det europæiske års målsætninger er møntet på den enkelte borger, realiseres de bedre og får større effekt på fællesskabsplan end på medlemsstatsplan. De påtænkte foranstaltninger er ikke mere vidtrækkende, end hvad der er nødvendigt for at realisere disse målsætninger under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Kommissionen sikrer, at de aktiviteter, der finansieres i forbindelse med det europæiske år, supplerer andre fællesskabsinterventioner på områder som strukturfondene, uddannelse, kultur, ungdom, medborgerskab, beskæftigelse, sociale anliggender, lige muligheder, indvandring, fremme af grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af racisme og fremmedhad, av-politik samt forskning. Det er navnlig vigtigt, at der er overensstemmelse med det europæiske år for lige muligheder for alle, således at de to års målsætninger og foranstaltninger supplerer hinanden gensidigt.

5.3. Mål, forventede resultater med dertil knyttede indikatorer for forslaget set i forbindelse med ABM-rammen

Jf. artikel 2 og 3 i forslaget til beslutning og bilaget hertil.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder[13] der er valgt til gennemførelse af aktionen.

x Central forvaltning

x Direkte af Kommissionen

ٱ Indirekte ved delegation til:

ٱ Forvaltningsorganer

ٱ Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

ٱ Nationale organer/organer med forpligtelse til offentlig tjeneste

ٱ Fælles eller decentral forvaltning

ٱ med medlemsstaterne

ٱ med tredjelande

ٱ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at der er sammenhæng mellem de finansierede foranstaltninger. Overvågningsarbejdet bør fremme de finansierede foranstaltningers kvalitet og deres overensstemmelse med det europæiske års målsætninger. Det er hovedsagelig op til Kommissionen at tilrettelægge overvågningen i samråd med deltagerlandene. Overvågningssystemet anvendes i overensstemmelse med ansvaret for foranstaltningernes finansiering. Følgende tabel indeholder eksempler på indikatorer:

Målsætninger | Indikatorer (vejledende) |

Generelle |

at fremme den interkulturelle dialog som et middel for EU-borgerne og enhver, der lever i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden | Antal og type initiativer, som finansieres eller sponsoreres i forbindelse med det europæiske år Ændret opfattelse hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter |

at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling og solidaritet og demokrati- og retsstatsprincippet samt menneskerettighederne, herunder minoritetsrettighederne | Antal borgere, som deltager i det europæiske års arrangementer Ændret holdning hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter |

Specifikke | Indikatorer |

at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog | Adgang til og anvendelse af informationsredskaber, der er oprettet og videreformidlet i forbindelse med det europæiske år, vedrørende relevante fællesskabsprogrammer Bevidsthed blandt dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter, om disse programmer og aktioner. |

at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til vores kulturarv og vores livsstil; at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal iværksættes for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU-borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU | Ændret holdning hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter (navnlig unge) Tonen i pressens og mediernes dækning af arrangementerne og dækningens omfang (kvalitativ og kvantitativ) |

at finde nye tilgange, styrke den horisontale dimension af tilgangene og tilgange på tværs af sektorer med henblik på at fremme interkulturel dialog, især over for de unge | Antal projekter med iværksættere eller netværk fra forskellige sektorer |

Operationelle | Indikatorer |

Oplysnings- og pr-kampagner på fællesskabsplan | Antal og type oplysnings- og pr-kampagner Øget bevidsthed hos offentligheden, navnlig blandt unge Mediedækning af arrangementer i forbindelse med det europæiske år % af befolkningen, som berøres Produktion af redskaber til at skabe interesse i den brede offentlighed |

Undersøgelser | Den dækning, som offentliggjorte undersøgelser vedrørende det europæiske års tema har |

Arrangementer og initiativer på fællesskabsplan | Antal arrangementer og andel af fællesskabsstøtten Mediedækning af arrangementer Antal deltagere i arrangementer i forbindelse med det europæiske år (navnlig unge) Øget bevidsthed i offentligheden Andel af det samlede budget anvendt til at støtte denne operationelle målsætning (vejledende mål: 24 %). |

Arrangementer og initiativer på nationalt plan | Antal arrangementer og andel af fællesskabsstøtten Mediedækning af nationale initiativer Multiplikatoreffekt (antal aktioner og initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan sponsoreret, men ikke finansieret i forbindelse med det europæiske år) Andel af det samlede budget anvendt til at støtte denne operationelle målsætning (vejledende mål: 25 %). |

Indikatorerne vurderes på grundlag af data fra forskellige kilder: data fra undersøgelser og fokusgrupper, løbende vurdering af det europæiske år og data fra nationale organer og relevante EU-programforvaltninger.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forhåndsevaluering

- Forhåndsevalueringen af det europæiske år er vedlagt dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejs-/efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Der iværksættes en ekstern evaluering året før det europæiske år (2007) for at følge overvågningen af året og om nødvendigt fremlægge midtvejsresultater. Resultaterne af denne evaluering bør foreligge medio 2009.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Jf. artikel 12 og 13 i forslaget til beslutning.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[14] (XX 01 01) | A*/AD | 2 | 2 | 0,5 |

B*, C*/AST | 1 | 1 | 0,5 |

Personale, der finansieres[15] over art. XX 01 02 | 1 | 2 | 1 |

Andet personale, der finansieres[16] over art. XX 01 04/05 | 0 | 0 | 0 |

I ALT | 4 | 5 | 2 |

- 8.3.2. Opgavebeskrivelse

A-tjenestemænd: rådgivende udvalg, udfærdigelse af udbud, opfølgning af tilskud til medlemsstaterne, oplysningskampagner, arrangementer, undersøgelser og pressemeddelelser

B-tjenestemænd: finansiel opfølgning af tilbud og tilskud, almindelig bistand til A-tjenestemænd i forbindelse med alle opgaver

C-tjenestemænd: bistand i forbindelse med alle nævnte opgaver

8.3.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

ٱ Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmer, og som skal erstattes eller forlænges

1 Stilling, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for 2006

1 Stilling, hvorom der skal ansøges i forbindelse med APS/FBF-proceduren for 2007

1 Stilling, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for forvaltningstjenesten (intern omfordeling)

ٱ Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

IKKE RELEVANT

i mio. EUR (tre decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand | 0 | 0 | 0 |

- intern |

- ekstern |

Teknisk og administrativ bistand i alt | 0 | 0 | 0 |

8.3.4. Finansielle omkostninger ved personaleressourcer og dermed forbundne omkostninger, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (tre decimaler)

Arten af personaleressourcer | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,324 | 0,324 | 0,054 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0,054 | 0,108 | 0,054 |

Omkostninger ved personale- ressourcer og dermed forbundne omkostninger (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,378 | 0,432 | 0,108 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

I retningslinjerne kalkuleres der typisk for tjenestemænd (personaleudgifter og dermed forbundne omkostninger) med udgifter på 108 000 EUR.

Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

8.3.5. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (tre decimaler) |

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,010 | 0,030 | 0,040 |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

XX 01 02 11 03 - Udvalg[18] | 0,016 | 0,034 | 0,016 | 0, 066 |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer |

2. Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0,026 | 0,064 | 0,016 | 0,106 |

3. Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,026 | 0,064 | 0,016 | 0,106 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Tjenesterejser: i gennemsnit 2 tjenesterejser i 25 lande x 800€

Rådgivende udvalg: 4 møder x 25 deltagere x 665€

Behovet for personale- og administrationsressourcer dækkes af den samlede bevilling, der tildeles det anvisningsberettigede generaldirektorat i forbindelse med de årlige bevillinger.

[1] KOM(2005) 225 af 1.6.2005. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) - Mod et retfærdigt samfund.

[2] I forbindelse med denne beslutning gælder aktiv deltagelse i samfundslivet ikke kun EU-borgerne, jf. EF-traktatens artikel 17, men enhver der lever permanent eller midlertidigt i EU.

[3] EUT C af, s. .

[4] EUT C af, s. .

[5] EUT C af, s. .

[6] EUT C af, s. .

[7] KOM(2004) 373 af 12.5.2004. Meddelelse fra Kommissionen - EU's naboskabspolitik - Strategidokument.

[8] Se Communication from the Commission to the Council, the European Parliament, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions of 29.6.2005 - Civil Society Dialogue between the EU and Candidate Countries – COM(2005) 290.

[9] EFT C 172 af 18.6.1999, s.1.

[10] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx i afsnit xx.

[11] Andre udgifter inden for kapital xx ud over artikel xx og xx.

[12] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[13] Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i dette punkt.

[14] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[15] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[16] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[17] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt f[18]Babrs‘’“”þ , - . : = V q 4

E

ÈÉm—nopãäB~€º

or det eller de pågældende forvaltningsorganer.

[19] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.