28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/22

1.1

EØSU er klar over, at denne udtalelse vedrører et spørgsmål, hvoraf nogle aspekter er nye, og hvis terminologi ofte er ukendt eller under alle omstændigheder meget lidt anvendt. Det har derfor fundet det hensigtsmæssigt at præsentere nogle få definitioner og beskrive, hvor langt man er kommet i forskningen og anvendelserne af nanoteknologi i Amerika og i Asien.

1.2

Indholdsfortegnelse

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

2.1

Nano: betegner en milliardtedel af en enhed. I dette tilfælde svarer »nano« til en milliardtedel af en meter.

2.2

Mikro: betegner en milliontedel af en enhed. I dette tilfælde en milliontedel af en enhed.

2.3

Nanovidenskab: Nanovidenskab er en ny tilgang inden for de traditionelle videnskaber (kemi, fysik, biologi, elektronik osv.), og den beskæftiger sig med stoffers grundlæggende struktur og adfærd på atom- og molekyleniveau. Det er den videnskab, som undersøger atomers potentiale inden for de forskellige videnskabelige discipliner (1).

2.4

Nanoteknologi: Denne teknologi gør det muligt at manipulere med atomer og molekyler, så der skabes nye overflader og objekter, som takket være atomernes forskellige sammensætninger og egenskaber får nye specifikke karakteristika, der kan anvendes i dagligdagen (2). Det er en teknologi, der beskæftiger sig med en milliardtedel af en meter.

2.5

Ud over ovennævnte definition er det på sin plads at gå lidt mere i detaljer videnskabeligt set: udtrykket nanoteknologi betegner en tværfaglig tilgang til fremstilling af materialer, processer og systemer gennem materialekontrol på nanoskala.

2.6

Nanomekanik. Et objekts størrelse begynder at blive vigtig, når dets egenskaber skal fastlægges, og størrelsesskalaen er en nanometer eller nogle snese nanometre (objekter bestående af nogle snese eller nogle få tusinde atomer). I denne størrelsesorden har et objekt bestående af 100 jernatomer helt andre fysisk-kemiske egenskaber end et objekt bestående af 200 atomer, også hvis begge er fremstillet med de samme atomer. Tilsvarende har et fast stof bestående af nanopartikler helt andre mekaniske og elektromagnetiske egenskaber end et traditionelt stof af samme kemiske sammensætning, og det har de egenskaber, som dets enkelte dele har.

2.7

Dette er en fundamental videnskabelig og teknologisk nyskabelse, som ændrer vores tilgang til fremstilling og manipulering af materialer på alle områder inden for videnskab og teknologi. Nanoteknologi er følgelig ikke en ny videnskab i lighed med kemi, fysik og biologi, men er en ny måde at arbejde med kemi, fysik og biologi på.

2.8

Heraf følger, at et nanostruktureret materiale eller system er dannet af enheder af nanometrisk størrelse (de strukturer, der er dannet af enkelte atomer, som vi er vant til, er ikke længere relevante) og har følgelig visse egenskaber, der kan bygges ind i komplekse strukturer. Det er derfor klart, at produktionsmodeller, der er baseret på samling af individuelle atomer eller molekyler, som alle er ens, bør ændres og erstattes af tilgange, hvor størrelse er en grundlæggende parameter.

2.9

Som illustration af nanoteknologiens revolutionære rækkevidde svarer den til at opdage en ny periodisk tabel over elementer, der er langt større og mere kompliceret end den, vi kender, og de begrænsninger, fasediagrammer (eksempelvis mulighed for at blande to materialer) lægger, kan overvindes.

2.10

Der er følgelig tale om en bundstyret teknologi, hvor vægten forskydes fra individuelle funktioner til et sæt funktioner. Den har flere og flere anvendelsesmuligheder på bl.a. følgende områder: sundhed, informationsteknologi, materialevidenskab, fabrikation, energi, sikkerhed, rumforskning, optik, akustik, kemi, fødevarer og miljø.

2.11

Takket være disse anvendelsesmuligheder, hvoraf nogle allerede er mulige og benyttes af borgerne (3), er det realistisk at hævde, at nanoteknologier vil kunne væsentligt forbedre livskvaliteten, fremstillingsindustriens konkurrenceevne og den bæredygtige udvikling (4).

2.12

Mikroelektronik Dette er et delområde af elektronik, som beskæftiger sig med udvikling af integrerede kredsløb, der er bygget ind i individuelle dele af halvledere i en diminutiv størrelse. Mikroelektronikken kan i dag skabe enkeltkomponenter i en størrelsesorden på ca. 0,1 mikrometer eller 100 nanometer (5).

2.13

Nanoelektronik. Dette er en videnskab, der forsker i og fremstiller kredsløb, som skabes under anvendelse af teknologier og andre materialer end silicium, og som fungerer efter helt andre principper end de nuværende (6).

2.13.1

Nanoelektronikken vil blive en af hjørnestenene inden for nanoteknologi, således som elektronik i dag findes i alle videnskabelige sektorer og industrielle processer (7).

2.13.2

Udviklingen inden for elektriske og elektroniske komponenter har været meget hurtig. I løbet af nogle få tiår er man gået fra ventiler til halvledere, chips, mikrochips og nu nanochips, der er sat sammen af elementer, som hver især består af nogle få hundrede atomer. En nanochip kan indeholde lige så megen information som 25 bind af Encyclopaedia Britannica (8).

2.13.3

Videnskabsfolk og producenter af elektroniske komponenter blev tidligt klar over, at informationsstrømmen bliver hurtigere, jo mindre chippen er (9). Nanoelektronikken gør det derfor muligt at behandle information meget hurtigt i yderst begrænsede rum.

2.14

Tunnelmikroskopet. Dette instrument, for hvilket dets opfindere fik Nobelprisen, kaldes også »det 21. århundredes linse«. Det anvendes til at »se« materiale i atomisk størrelse. Mikroskopspidsen bevæges parallelt hen over en overflade. En tunneleffekt får overfladens elektroner (ikke atomerne) til at bevæge sig fra overfladen til spidsen. Dette skaber en strøm, som bliver stærkere, jo mindre afstanden mellem overfladen og spidsen er. Denne strøm konverteres ved hjælp af en højdeberegning og giver materialeoverfladens topografi i nanoskala

2.14.1

Tunneleffekt Inden for traditionel mekanik kan en partikel, der befinder sig i et hul, og som har en vis mængde energi, ikke komme ud af hullet, medmindre den har nok energi til at springe ud over dets »rand«. I kvantemekanik er situationen derimod som følge af usikkerhedsprincippet en helt anden. Da partiklen er begrænset til hullet, er usikkerheden om dens position ringe, og følgelig er usikkerheden om dens hastighed stor. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at partiklen har tilstrækkelig energi til at slippe ud af hullet, også selv om dens gennemsnitlige energi ikke ville være tilstrækkelig til at overvinde barrieren (10).

2.15

Karbon-nanorør. Disse er resultatet af en særlig måde at samle karbonatomer på. De hører til de stærkeste og letteste materialer, man kender i dag. De er seks gange lettere og hundrede gange stærkere end stål. De har en diameter på nogle få nanometer og en længde, som kan være på flere mikron (11).

2.16

Selvsamling af makromolekyler. Det er den procedure, der anvendes i laboratorier for at efterligne naturen: »alt levende har samlet sig selv«. Selvsamlingsproceduren skaber grænseflader mellem elektroniske kredsløb og biologiske væv og tilstræber en forbindelse mellem informatik og biologi. Målet, som ifølge videnskabsfolk ikke er så langt væk, er at give de døve hørelsen og de blinde synet. (12)

2.17

Biomimetik:  (13) Det er den videnskab, som studerer de love, der ligger til grund for de molekylære strukturer, der forekommer i naturen. En viden om disse love gør det muligt at konstruere kunstige nanomotorer, der er baseret på de samme principper som dem, der findes i naturen (14).

3.1

EØSU bifalder den klare udformning af meddelelsen om nanoteknologi og deler Kommissionens ønske om i en tidlig fase at fremlægge gode forslag på dette område. Det udtrykker også tilfredshed med de mange tekster, der er blevet offentliggjort, herunder CD-rom'er, og som er rettet mod både eksperter og unge mennesker.

3.1.1

Især de pædagogiske CD-rom'er er yderst værdifulde kulturelle værktøjer for formidling af den nødvendige information om nanoteknologier til et stort og ofte udenforstående publikum, ofte unge.

3.2

EØSU mener, at information om dette emne, som kan føre til nye og frugtbare opdagelser på mange områder af borgernes liv, bør formidles i et så tilgængeligt sprog som muligt. Endvidere må forskning i nye produkter være afstemt efter forbrugernes behov og ønsker, der er meget opmærksomme på spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling.

3.2.1

Journalister og massemedierne, især fagpressen, kan komme til at spille en særlig rolle, da de er de første til at berette om succeshistorier, når forskere udfordrer videnskaben for at opnå konkrete resultater.

3.2.2

Udviklingsindikatorerne for nanoteknologi er især koncentreret om fire aspekter: 1) publikationer (15); 2) patenter; 3) opstart af nye virksomheder; 4) omsætning. Hvad angår publikationer indtager EU førstepladsen, med en procentandel på 33 %, efterfulgt af USA med 28 %. Der foreligger ingen nøjagtige tal for Kina, men det ser ud til, at antallet af publikationer også der er stigende. USA er førende mht. patenter, med 42 %, efterfulgt af EU med 36 %. Hvad angår opstart af nye virksomheder er situationen således: ud af 1 000 ægte nanoteknik-virksomheder starter 600 i USA og 250 i EU. Omsætningstallene peger globalt set på en stigning fra de nuværende 50 mia. EUR til ca. 350 mia. i 2010 for at nå op på 1 000 mia. EUR i 2015 (16).

3.3

Nanoteknologi og nanovidenskab er ikke blot en ny tilgang til materialevidenskab og –lære, men er også et af de mest lovende og vigtigste tværfaglige instrumenter til skabelse af produktionssystemer, højinnovative opfindelser og bredspektrede anvendelsesmuligheder i de forskellige samfundssektorer.

3.3.1

På nanoskala får traditionelle materialer andre egenskaber end deres makroskopiske modstykker og gør det således muligt at skabe systemer, som arbejder bedre og yder mere. Den radikale nyskabelse ved nanoteknologi ligger i, at man ved at mindske et materiales dimensioner ændrer dets fysiske og kemiske egenskaber. Dette gør det muligt at udvikle produktionsstrategier, som svarer til den approach, naturen anvender i forbindelse med skabelsen af komplekse systemer, med et rationelt energiforbrug og en minimering af de nødvendige råstoffer og spildprodukter. (17)

3.3.2

De produktionsprocesser, der er knyttet til nanoteknologi, bør følgelig bygge på en ny tilgang, som tager fuldt ud hensyn til disse nye egenskaber for at sikre, at det europæiske erhvervsliv og samfund får størst mulig gavn heraf.

3.4

Den nanoteknologiske tilgang vinder frem inden for alle produktionssektorer. og anvendes for øjeblikket i visse produktionsprocesser i sektoren for elektronik (18) kemi (19) medicinalindustri (20), mekanik (21) biler, luft- og rumfart (22), fremstillingsindustri (23) og kosmetik.

3.5

Nanoteknologierne kan på afgørende vis hjælpe EU med at nå de mål, som Det Europæiske Råd opstillede i Lissabon, via udviklingen af et videnssamfund, så det bliver den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden, der samtidig beskytter miljøet, fremmer samhørigheden og skaber nye virksomheder, højere kvalificerede jobs og nye uddannelsesprofiler.

3.6

Inden for nanoteknologierne ser Europa ifølge Kommissionen ud til at have en gunstig udgangsposition, som dog bør give sig udslag i reelle konkurrencemæssige fordele for den europæiske industri og det europæiske samfund og sikre et passende afkast fra de nødvendigvis store forskningsinvesteringer .

3.6.1

Hovedproblemet består i at forstå den strategiske betydning af disse teknologier, som rent faktisk vedrører brede erhvervs- og samfundssektorer. Lige så vigtigt er det at udvikle en ægte integreret politik for nanoteknologier og –videnskab, som tildeles passende midler, og som kan være sikker på støtte fra den private sektor, og industri-, finans- og uddannelsessektoren.

4.1

Kommissionen vil med sin meddelelse indlede en debat på interinstitutionelt plan med henblik på en sammenhængende indsats for at:

4.2

Kommissionen foreslår følgende konkrete tiltag:

5.1

USA's nationale nanoteknologiinitiativ (NNI — National Nanotechnologies Initiative) blev lanceret i 2001 som et program for grundforskning og anvendt forskning. Det koordinerer mange amerikanske institutters aktive indsats på det nanoteknologiske område og har for regnskabsåret 2005 fået tildelt over 1 mia. USD, hvilket er mere end en fordobling af budgettet for 2001. Disse midler er især beregnet på grundforskning og anvendt forskning, udvikling af ekspertisecentre og infrastrukturer samt evaluering og kontrol af nanoteknologiens samfundsmæssige konsekvenser, især ud fra en etisk, juridisk, sikkerheds- og sundhedsmæssig synsvinkel, hvortil kommer udvikling af de menneskelige ressourcer.

5.1.1

NNI finansierer direkte 10 føderale institutter og koordinerer forskellige andre. The National Science Foundation (NSF), Energiministeriets videnskabskontor (DOE), Forsvarsministeriet og The National Institute of Health (NIH) har alle fået tildelt betydeligt flere finansielle midler, der specielt skal bruges på nanoteknologi. Især Energiministeriet har investeret store summer. Det er lykkedes at skabe 5 store infrastrukturanlæg, dvs. nanoteknologiforskningscentre, der er åbne for forskere fra hele forskerverdenen. Forsvarsministeriets program for nanoteknologi er i årenes løb vokset, bl.a. som følge af anmodninger om tjenester fra USA's væbnede styrker.

5.1.2

Denne udvikling er blevet mulig takket være vedtagelsen i december 2003 af en grundlæggende lov om den amerikanske politik for nanoteknologi, »the 21st Century Nanotechnology Research and Development Act«. Loven fastslår bl.a., at der skal oprettes et nationalt koordineringskontor for nanoteknologi med følgende opgaver:

5.1.3

Til støtte for lovens gennemførelse har det nationale institut for standardisering og teknologi (NIST) iværksat et særprogram for produktionsudvikling i nanoteknologisektoren. Det koncentrerer sig om metrologi, pålidelighed og kvalitetsnormer, proceskontrol og bedste fremstillingspraksis. Takket være »Manufacturing Extension Partnership« vil programmets resultater også kunne formidles til SMV'er.

5.1.4

Ovennævnte amerikanske lov forudser desuden oprettelse af et »information clearinghouse« (informationskontor), der skal:

5.1.5

Der er også planer om at oprette et amerikansk center for forberedelse til nanoteknologi, som skal udføre, koordinere, indsamle og formidle undersøgelser af nanoteknologiens etiske, juridiske, uddannelses-, miljø- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser og foregribe problemer gennem forebyggelse af negative følger.

5.1.6

Endelig kompletteres de organisatoriske rammer for loven med oprettelsen af et center for fremstilling af nanomaterialer (Center for Nanomaterials Manufacturing), der skal tilskynde til, udføre og koordinere forskning i de nye fremstillingsteknologier samt indsamle og formidle resultaterne med henblik på at lette deres overførsel til den amerikanske industri.

5.1.7

Loven fastlægger desuden bevillingerne til de vigtigste institutter og føderale ministerier, såsom NSF, DOE, NASA og NIST, for perioden 2005-2008 (24).

5.2

Efter meddelelsen om det amerikanske initiativ NNI fandt der vigtige ændringer sted i Asiens og Stillehavsområdets politik for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling i form af beslutninger, der skulle give regionen en stærk position mht. udvikling af nanoteknologier. Disse teknologier har fået højeste prioritet i mange lande i Asien og Stillehavsområdet med en samlet udgift for 2003 på over 1,4 mia. USD. Japan tegner sig for 70 % af dette beløb, men der er også investeret betragtelige summer i Kina, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong, Indien, Malaysia, Thailand, Vietnam og Singapore, samt i Australien og New Zealand.

5.3

Siden midten af 1980'erne har Japan iværksat forskellige flerårige programmer (5-10 årsprogrammer) inden for nanovidenskab og nanoteknologier. I 2003 nåede budgettet for F&U-programmet for nanoteknologier og materialer op på 900 mio. USD, men der er også mange nanoteknologirelaterede elementer i programmerne om biovidenskab, miljø og informationssamfundet. Dermed nåede det samlede budget for nanosektoren op på næsten 1,5 mia. USD i 2003, og det steg med ca. 20 % for 2004. Den private sektor i Japan er også godt repræsenteret med f.eks. de to store trading-houses Mitsui & Co og Mitsubishi Corporation. De større japanske virksomheder som f.eks. NEC, Hitachi, Fujitsu, NTT, Toshiba, Sony, Sumitomo Electric og Fuji Xerox har investeret kraftigt i nanoteknologi.

5.3.1

Kina har i sin aktuelle femårsplan for 2001-2005 afsat ca. 300 mio. USD til nanoteknologi. Ifølge de kinesiske ministerium for videnskab og teknologi er ca. 50 universiteter, 20 institutter og 100 andre virksomheder aktive på dette område. For at sikre en god markedsføring af nanoteknologierne er der mellem Beijing og Shanghai oprettet et teknisk center og en platform for nanotek-industrien. Desuden har den kinesiske regering afsat 33 mio. USD til oprettelsen af et nationalt forskningscenter for nanovidenskab og nanoteknologi for bedre at kunne koordinere videnskab og forskning i denne sektor.

5.3.2

I 2002 oprettede det kinesiske videnskabsakademi (CAS) nanoteknologicentret Casnec (the CAS Nanotechnology Engineering Centre) med et samlet budget på 6 mio. USD. Centret skal tjene som platform for en accelereret kommercialisering af nanovidenskab og nanoteknologi. I Hong Kong er de to vigtigste kilder til finansiering af nanoteknologi the Grant Research Council og the Innovation and Technology Fund, som i perioden 1998-2002 gav et samlet tilskud på 20,6 mio. USD. For perioden 2003-2004 har Hong Kong University of Science and Technology og Hong Kong Polytechnic University støttet deres egne nanoteknologicentre med næsten 9 mio. USD.

5.3.3

I Australien har det australske forskningsråd (Australia Research Council — ARC) på fem år fordoblet sin finansielle støtte til konkurrencedygtige projekter, og det har planer om at oprette 8 ekspertisecentre spredt ud over landet. De skal forske nærmere i Quantum Computer Technology, Quantum Atom Optics, fotovoltaik, fotonik og avancerede optiske systemer.

5.3.4

I New Zealand koordinerer MacDiarmid Institute for Advanced Materials and Nanotechnology landets avancerede forskning og uddannelse i materialevidenskab og nanoteknologi i et tæt samarbejde med universiteter og forskellige partnere, heriblandt Industry Research Ltd (IRL) og the Institute of Geological and Nuclear Sciences (IGNS).

5.3.5

MacDiarmid Institute koncentrerer sin indsats på følgende områder: nanotekniske materialer, optoelektronik (25), superledere, nanorør af kulstof, lette materialer og komplekse flydende stoffer, sensor- og billedsystemer samt nye materialer for oplagring af energi.

6.1

Den stærke vækst i nanoteknologier på verdensplan, i Amerika, Asien og Oceanien, er et bevis på, at det er på høje tid, at Europa gør en systematisk og samordnet indsats for at sikre en fælles EU- og national finansiering af grundforskning og anvendt forskning samt af en hurtigere udmøntning i nye produkter, processer og tjenester.

6.2

En fælles strategi på europæisk plan bør bygges op om følgende:

6.3

Etablering af en høj kritisk masse med stor merværdi skal føre til etablering og udvikling af en fælles strategi. Fremstillings- og servicevirksomheder, især mindre virksomheder, bør kunne udnytte resultaterne af denne strategi i deres innovative og konkurrencebaserede udvikling og bør samtidig kunne yde deres bidrag ved at stimulere transeuropæiske ekspertisenetværker sammen med universiteter, offentlige og private forskningscentre og finansorganer.

6.4

Udviklingen af denne strategi bør være solidt forankret i samfundet. Det betyder, at strategien skal være velunderbygget af det store bidrag, som den kan yde, ikke blot til den europæiske videnbaserede økonomis konkurrenceevne, men også og især til sundhed, miljø og sikkerhed samt livskvaliteten for Europas borgere. Det betyder også, at det er nødvendigt at indvirke på nanoteknologiernes efterspørgselsside (fra borgere, virksomheder og organisationer), fordi det især er denne efterspørgsel, som kræver konkrete reaktioner.

6.5

Samfundet som helhed bør mobiliseres takket være en proces til udvikling af nanoteknologier, som skal være gennemsigtig og sikker lige fra grundforskningen til resultatudmøntningen og til demonstration og udvikling i form af innovative markedsprodukter og serviceydelser. Dette forudsætter tillige aftaler, som er klare og let forståelige for samtlige borgere med en påvisning af, at hele nanoteknologiprodukternes livscyklus, herunder også bortskaffelse, er underkastet kontrol og genstand for løbende risikoevaluering.

6.6

Der bør etableres et positivt forhold mellem videnskab og samfund i denne sektor, så det undgås, at der opstår skranker for eller en stagnering i den nanoteknologiske udvikling, således som tilfældet var ved væksten i andre nylige teknologier.

6.7

Etablering af europæiske anlæg og af nye flerfaglige videnskabelige og akademiske profiler er også væsentligt. Også her er det nødvendigt at opnå fuld tillid fra skatteborgere og politiske beslutningstagere, som må være bevidste om den nanoteknologiske revolutions positive potentiale.

6.8

Nanoteknologiernes udvikling er derfor ikke blot en større intellektuel og videnskabelig udfordring, men også og især en udfordring for samfundet som helhed. Fænomener, hvis videnskabelige principper er velkendte på makroplanet, ændres, øges, reduceres eller fjernes på nanoplanet med følger, som undertiden kan få radikale konsekvenser for anvendelsesformålene, med udvikling af nye fremstillingsmetoder, nye tilgange, forskellige typer serviceydelser og nye erhverv til at styre dem.

6.8.1

Denne hastige omdannelsesproces nødvendiggør en strategi for etablering og/eller omskoling af ledere, som må sættes i stand til at forvalte overgangen, at lede styringen af denne proces i de rette baner, at stimulere til nye fag og at tiltrække de bedste hjerner på verdensplan.

6.9

Fællesskabets finansielle overslag for 2007-2013, som Kommissionen offentliggjorde for nylig, bør vurderes og omstøbes i lyset af de udfordringer, som denne nye teknologiske revolution indebærer. Det kan nævnes, at den amerikanske kongres har vedtaget et nanoteknologibudget på over 700 mio. EUR alene for finansåret 2004. Ifølge skøn fra US National Science Foundation (NSF) i 2003 vil forskellige statslige organisationers investeringer i denne sektor på verdensplan overstige 2,3 mia. EUR, som fordeler sig således:

6.10

Hvad fremtiden angår, er væksten i industriens produktion på verdensplan i denne sektor anslået til omkring 1 000 mia. EUR over 10-15 år, hvilket kræver en yderligere kvalificeret arbejdskraft i sektoren på over 2 mio. mennesker.

6.10.1

Dette bekræfter princippet »nanoteknologi = fremskridt for beskæftigelsesstrategien« (28). Vidensamfundets udvikling skal nemlig især vurderes ud fra dets evne til fornuftigt og følsomt at indpasse sig i nye kilder til beskæftigelse og fremgang.

6.11

Hvis EU-strategien på dette felt skal krones med held, er det derfor vigtigt at øge de finansielle og menneskelige ressourcer såvel som koordineringen på EU-plan.

6.12

I både Asien og USA har en integreret tilgang til de forskellige politikker, som direkte eller indirekte har betydning for sektorens udvikling, vist sig at være nødvendig for at kunne indvirke proaktivt på behovet for en ny iværksætterkultur, ny uddannelse og en ny regulerende og teknisk og juridisk ramme.

6.13

Som det fremgår af de mange allerede foretagne undersøgelser (29), muliggør nanoteknologi produktion, manipulering og positionering af genstande og sikrer samtidig en proaktiv teknologisk tilgang i stor målestok og til konkurrencedygtige forvaltnings- og produktionsomkostninger.

6.14

På langt sigt bør videnskaben formå at levere instrumenter til at samle nanogenstande, så disse kan udgøre komplekse systemer, der er i stand til at varetage funktioner, som enkeltdelene ikke kan klare alene. Dette må være det endelige mål, selv om det er vanskeligt at vurdere, hvor lang tid det vil tage, før man er klar til markedsføring, men målet bør søges nået ved hjælp af passende støtteinstrumenter.

6.15

Der er allerede skabt flere »intelligente« (30) materialer, som står til rådighed for forbrugerne:

6.15.1

Ud over de her nævnte er der mange nye anvendelsesmuligheder, som allerede er i brug eller ved at blive perfektioneret og som meget snart vil indgå i dagligdagen. De er udtryk for en evolution og/eller revolution inden for »domotik« (33) og bidrager dermed til at forbedre borgernes livskvalitet.

6.16

Takket være biomimetikken, som undersøger muligheden for at tilslutte elektroniske kredsløb til biologisk væv, vil det i fremtiden være muligt at genskabe hørelsen i høreskadede organismer eller synet i organismer, som har mistet synsevnen.

6.16.1

I laboratorieforsøg er det allerede lykkedes af bygge forskellige former for mikromotorer (34), som kan nå et forud fastsat mål, f.eks. en inficeret celle, der udslettes, så den ikke smitter andre celler. I dag rammer indgrebene mod de syge celler imidlertid også de sunde og forårsager ofte store skader på organerne.

6.16.2

Den teknik, der anvendes i forskningen, kan allerede i dag give talrige konkrete resultater, som uden videre kan udnyttes i dagliglivet, skønt omkostningerne endnu er høje. For at omkostningerne ikke skal blive for store er det nødvendigt, at kendskabet til de nye muligheder bliver et kulturelt fællesgode og giver mulighed for at ændre indgroede metoder og vaner, som ofte forhindrer og bremser forandringer.

6.17

Tekstil-, beklædnings- og skobranchen er i sin traditionelle produktionsform i hele EU i krise, blandt andet fordi den presses i konkurrencen fra andre lande, hvor de grundlæggende arbejdsretlige normer ikke bliver overholdt og hvor der ikke tages højde for omkostningerne til miljøbeskyttelse og til sikring af hygiejne og sikkerhed på arbejdspladsen.

6.17.1

Intelligente og/eller tekniske fibre, som fremstilles ved hjælp af nanoteknologiske pulvre, finder udbredelse i mange europæiske lande med en stigning på omkring 30 % årligt. En særlig rolle spiller de fibre, der er udviklet med henblik på sikkerhedsaspekter i forbindelse med trafik, forurening, kemikalier, allergifremkaldende stoffer, stoffer der påvirker atmosfæren osv. (35)

6.18

Nanoteknologierne er også ved at revolutionere lægevidenskaben, især hvad angår diagnose og kurering på et tidligt stadie af alvorlige svulstsygdomme eller aldersbetingede neurologiske sygdomme. Rigtigt anvendt kan nanopartikler fungere som overordentligt effektive markører til påvisning af infektioner eller specielle stofskiftestoffer eller som transportørere af medicin, der skal udløses i bestemte dele af organismen eller i organer med præcist lokaliserede sygdomme. Systemer af denne art anvendes allerede i forskellige forsøg.

7.1

Den nanoteknologiske tilgang til nye materialer går ud på at skabe nye funktioner gennem anvendelse af komponenter på atom- og molekyleniveau. Et godt eksempel er fremgangsmåden for produktion og bearbejdning af meget holdbare og effektive materialer til bil- og flyindustrien, hvor Europa er godt placeret i forhold til sine vigtigste konkurrenter. Det er til fulde påvist, at nanostrukturerede systemer kan reducere friktionen mellem to kontaktflader betydeligt — og dermed nedslidningen af dem.

7.1.1

For blot at pege på ét af de mange eksempler på produktområder, hvor nanoteknologien kan anvendes, kan nævnes udviklingen af nanostrukturerede overflader og materialer for at reducere friktion og slitage. Disse systemer spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye højeffektive industriprocesser med lav miljøpåvirkning. Omkring 25 % af den energi, der forbruges verden over, går tabt på grund af friktion (36) og de tab, der kan henføres til nedslidningen af mekaniske dele, anslås at ligge på mellem 1,3 % og 1,6 % af et industrilands BNP. De omkostninger, der er forbundet med friktion, slitage og smøring skønnes at udgøre omkring 350 mia. EUR om året. De fordeler sig på følgende sektorer: Landtransport (46,6 %), industrielle produktionsprocesser (33 %), energiforsyning (6,8 %), luftfart (2,8 %), husholdninger (0,5 %) og andre (10,3 %) (37).

7.1.2

Nye teknologifora bør derfor skabes på grundlag af tilgange, som tager hensyn til nanoteknologiernes særtræk og især det faktum, at funktioner og dimensioner er sammenfaldende, dvs. at kontrol af dimensioner er ensbetydende med kontrol af funktioner. Eksemplet med smøremidler er meget illustrerende: når der i en overflade indføjes nanometriske partikler af passende dimensioner, er der ikke længere brug for smøremidler, eftersom denne funktion i kraft af de nye dimensioner udfyldes af nanopartiklerne.

7.1.3

Nanostrukturerede materialer og indkapslinger, dvs. dele med nanometriske dimensioner, kan nedbringe ovennævnte procentsatser betydeligt. For eksempel kan en mindskelse af friktionsfaktoren på 20 % i gearkassen på en personbil nedbringe energitabet med mellem 0,64 % og 0,80 % svarende til en besparelse på 26 mia. EUR om året i transportsektoren.

7.1.4

Kontrol og bearbejdning af overflader er en nøgleteknologi i skabelsen af bæredygtig udvikling. En rapport fra det britiske handels- og industriministerium gør status over fremskridtene i den industrielle anvendelse af overfladeteknologien i perioden 1995-2005 og i 2010 (38). Af rapporten fremgår det, at det britiske marked for bearbejdning af overflader i 1995 havde en omsætning på omkring 15 mia. EUR og omfattede produktion af varer til en værdi af omkring 150 mia. EUR, hvoraf 7 mia. var knyttet til udviklingen af teknologier til beskyttelse af overflader mod slitage. Det ventes, at denne sektor i 2005 i Storbritannien vil have en omsætning på omkring 32 mia. EUR og dens indvirkning på industriprocesser anslås til 215 mia. EUR.

7.1.5

På det europæiske marked ville overfladebearbejdning ved en fremskrivning af disse tal tegne sig for 240 mia. EUR, og indvirkningen på andre produktionssektorer ville være omkring 1 600 mia. EUR.

7.2

Den industrielle udvikling må for at få gavn af nanoteknologierne (39) baseres på evnen til at sikre, at traditionelle fremstillingsprocesser og teknologier (top-down) går hånd i hånd med innovative processer, som kan skabe, manipulere og integrere nye nanometriske gennem anvendelse af allerede eksisterende eller nye fora.

7.2.1

En tilgang baseret på god forvaltning er af afgørende betydning. Ud over de generelle initiativer rettet mod forbrugerne bør der udvikles specifikke initiativer rettet mod branchesammenslutninger, lokale myndigheder og non-profit organisationer for at inddrage hele det økonomiske, politiske og sociale netværk. Kompetencecentrene kan her spille en vigtig rolle (40) ved at skabe forudsætninger for en bedre koordinering mellem initiativerne på henholdsvis lokalt og europæisk plan og ved at opbygge et gunstigt klima for innovation på nanoteknologiområdet. Initiativerne til evaluering af nanoteknologiernes indvirkning på sundhed og miljø bør også indpasses i disse rammer, således at EU-foranstaltninger (top-down) sammenkædes med lokale initiativer (bottom-up).

7.3

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er i høj grad klar over nanovidenskabens og nanoteknologiens store udviklingspotentiale med henblik på gennemførelsen af Lissabon-strategien. En sammenfatning af videnskaben ud fra naturens stoflige enhed på nanoplan giver et nyt grundlag for integration af viden, innovation, teknologi og udvikling.

7.4

Koordineringsbestræbelserne på europæisk plan har været ret spredte trods indsatsen under det sjette rammeprogram. Man har tilsyneladende koncentreret sig om rationaliseringen af ressourceindsatsen. Nok støttes grundforskningen og udviklingen af nye industriprocesser kraftigt, men der gøres ikke nok for at fremme og støtte initiativer, som sigter mod udvikling af teknologier, der er egnede til masseproduktion. Endnu mere beskeden er den støtte, der ydes til udvikling på europæisk plan af god forvaltning på dette område.

7.5

En effektiv koordinering på medlemsstatsplan er af grundlæggende betydning, især når det gælder anvendelse af forskningen, men en sådan har endnu ikke set dagens lys. I mange europæiske lande har virksomhederne, især SMV, følgende vanskeligheder:

7.6

EØSU anser det for meget vigtigt via forskningen at skabe nyttige systemer til brug i sundhedssektoren og borgernes hverdag efter imitations-princippet, dvs. efterligning af naturen.

7.7

EØSU glæder sig over etableringen af det tematiske net »Nanoforum« (41) og håber, at nettets publikationer bliver og udgivet i alle medlemsstater. De bør formuleres så enkelt som muligt og være tilgængelige for et bredt publikum. Universiteter og forskningscentre skal have mulighed for at udnytte det tematiske nets resultater.

7.7.1

EØSU er endvidere overbevist om, at i jo højere grad det europæiske teknologiforum for nanoteknologi, som gruppen på højt niveau (42) har foreslået, i tæt samarbejde med Kommissionen kan undgå unyttigt og dyrt dobbeltarbejde, desto større succes vil det få.

7.8

EØSU mener endvidere, at investeringerne i disse sektorer i EU bør forhøjes fra de nuværende tre milliarder EUR til otte milliarder i 2008, og Kommissionen bør regelmæssigt kontrollere følgende aspekter:

8.1

EØSU er ganske enigt i konklusionerne fra rådsmødet (konkurrenceevne) den 24. september 2004 om nanovidenskabens og nanoteknologiernes vigtige rolle og potentiale. De hidtil opnåede resultater viser, at det er vigtigt at indvinde større viden og skabe instrumenter, som gør det muligt at manipulere atomer, så man kan danne nye strukturer og ændre eksisterende.

8.2

EØSU anbefaler i denne forbindelse, at der omgående på EU-plan iværksættes en fælles integreret og ansvarlig strategi især med henblik på følgende: en fælles indsats på områderne FTU, demonstration og uddannelse inden for videnskab og teknologi; interaktion mellem erhvervslivet og akademiske kredse; hurtigere udvikling af industrielle og multisektorielle applikationer; større åben koordinering på europæisk plan af politikker, foranstaltninger, strukturer samt netværk mellem aktører. I forbindelse med denne strategi bør det lige fra starten og i hele livscyklussen — også på internationalt plan — sikres, at der tages hensyn til de etiske og miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter af de videnskabelige applikationer, og at der sker en passende teknisk harmonisering.

8.3

EØSU understreger kraftigt nødvendigheden af, at en sådan strategi er solidt forankret i samfundsudviklingen og bidrager positivt ikke alene til den europæiske økonomis konkurrenceevne, men også og frem for alt til menneskets sundhed, miljøet og sikkerheden samt borgernes livskvalitet.

8.3.1

EØSU understreger i den forbindelse, hvor vigtigt det er at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling af nanoteknologierne lige fra det indledende stadium for at imødekomme civilsamfundets berettigede forventninger i henseende til miljø, sundhed, etik, industri og økonomi.

8.3.2

EØSU anbefaler at afsætte væsentligt flere ressourcer til grundforskning, da den teknologiske og industrielle ekspertise altid bygger på et højt videnskabeligt stade.

8.3.3

Målsætningen om 3 % (43), der blev vedtaget i Barcelona, bør realiseres ved at anvende en passende del af disse ressourcer til nanovidenskaberne, udvikling af deres anvendelsesmuligheder og konvergensen mellem nano-, bio-, info- og videnteknologierne.

8.3.4

Den andel af EU's budget, som Kommissionen nyligt har foreslået i de finansielle overslag for perioden 2007-2013, bør tages op til vurdering og tilpasses de udfordringer, der følger med denne nye nanoteknologiske revolution.

8.3.5

Den ønskværdige forhøjelse af midlerne bør afspejle sig i en passende bevilling i det kommende syvende rammeprogram. Tallet bør under alle omstændigheder stå mål med, hvad der afsættes i andre lande, som f.eks. USA.

8.4

EØSU mener, at Europa bør iværksætte en ambitiøs handlingsplan med en konkret køreplan og en integreret tilgang med den nødvendige opbakning om en fælles vision fra alle aktører i civilsamfundet. Den må baseres på klare og gennemsigtige mål og på kort, mellemlang og lang sigt imødekomme behovene for økonomiske og sociale fremskridt, forbedring af livskvaliteten samt sikkerhed og sundhed for alle.

8.5

Der bør efter EØSU's mening skabes teknologifora med en stor kritisk masse og europæisk merværdi, som kan samle de offentlige og private aktører — inden for videnskab, industri, finans og administration — der applikerer forskningsresultaterne i de forskellige sektorer.

8.6

Efter EØSU's mening haster det med at få skabt europæiske infrastrukturer på højt plan og styrket kompetencecentrene. Deres placering og speciale bør fastlægges i tæt samarbejde med europæiske organer og lokale aktører, så der kan dannes homogene industriområder med lokale produktionsspecialer, som eventuelt kan trække på allerede eksisterende F&U-centre med en vis kritisk masse.

8.6.1

Kompetencecentrene skal sikre, at forskningskapaciteten og overførslen heraf er af høj kvalitet og rettet mod anvendelse og innovation i nanoteknologisektoren, især på områderne nanoelektronik, nanobioteknologi og nanomedicin.

8.7

På et så ømtåleligt område er det frem for alt nødvendigt at giver forskerne sikkerhed og beskytte deres intellektuelle ejendomsret. EØSU er overbevist om, at der må findes en klar og tilfredsstillende løsning på patentproblemet for at sikre, at den anvendte nanoteknologiforskning kan blive en succes. Det anser det dog for nødvendigt i nærmeste fremtid at overveje oprettelse på europæisk plan af en »nano-ipr-helpdesk« for at imødekomme forskeres, virksomheders og forskningscentres krav.

8.8

Kommissionen bør i samråd med medlemsstaterne intensivere bestræbelserne på — ikke mindst i en så innovativ sektor — at gøre patentering overkommelig gennem enkle og billige procedurer og tilskynde universiteter og forskningscentre til grundigt at undersøge mulighederne på dette område.

8.8.1

På internationalt plan bør arbejdet med sikkerheden og standardiseringen af foranstaltninger og processer styrkes i samarbejde med EU-landene. Især bør man være opmærksom på Kina, som investerer betragteligt i nanoteknologierne. I øvrigt fører USA og Japan også en meget aggressiv politik på dette område (her kan nævnes aftalen mellem Kina og Californien om udvikling af kompetencecentre for nanoteknologi på det biomedicinske område).

8.8.2

EØSU mener, at der også bør gøres mere for at fremme oprettelsen af nanoteknologi virksomheder i EU blandt andet gennem udnyttelse af Vækstinitiativet fra december 2003. I dette øjemed bør der konstant arbejdes på at fremme og forbedre kontakten mellem universiteter, nanoteknologiske innovationscentre og virksomheder.

8.8.3

Der er brug for foranstaltninger til udvikling af industriprocesser baseret på nanoteknologi (fra nanoteknologi til nanoproduktion) for såvel store som små virksomheder: Europa bør følge det amerikanske eksempel med udarbejdelse af en plan for anvendelse af føderale programmer, f.eks. »Small Business Innovation Research Program« og »Small Business Technology Transfer Research Program«, for at fremme udbredelsen af nanoteknologien i hele erhvervsstrukturen, også i mindre virksomheder.

8.8.4

Erhvervsorganisationer kan her spille en vigtig rolle på nationalt og lokalt plan. GD for Forskning og GD for Erhvervspolitik kunne også i fællesskab iværksætte intensive oplysningskampagner under inddragelse af alle økonomiske og sociale aktører i lyset af de positive erfaringer fra Trieste (44).

8.8.5

Efter EØSU's mening kunne en virkningsfuld mekanisme på europæisk plan være oprettelsen af en informationscentral (45) (Clearing House) for at fremme følgende:

8.9

Ved siden af det europæiske forum og i tilknytning hertil bør der oprettes en række verdensomspændende fora, som er åbne over for FN-landene, og som kan tage problemerne på følgende områder op:

8.10

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) burde blandt andet med praktisk støtte fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) etablere kreditfaciliteter, som forvaltes sammen med kreditinstitutioner, regionale finansieringsselskaber med erhvervslån som speciale, risikokapitalselskaber og garantifonde, for at fremme oprettelsen og udviklingen af virksomheder, der satser på fremstilling af nanoteknologiprodukter.

8.10.1

De positive erfaringer med Vækst- og Miljøprogrammet, som har givet fremragende resultater, om end hovedsageligt på miljøområdet, kunne danne forbillede for andre tiltag til fremme af væksten i nye former for nanoteknologiproduktioner (46).

8.11

Forskningen og applikationen af forskningsresultater på produkter bør afstemmes efter forbrugernes krav og behovet for en bæredygtig udvikling. Initiativerne til evaluering af nanoteknologiernes indvirkning på sundhed og miljø bør også indpasses i disse rammer, således at EU-foranstaltninger (top-down) sammenkædes med lokale initiativer (bottom-up).

8.12

Der skal føres en løbende og videnskabeligt velfunderet dialog med offentligheden. De nye teknologier, som udvikles gennem anvendelse og manipulering af atomer, skal være gennemskuelige og give borgerne sikkerhed for, at de ikke er forbundet med sundheds- eller miljørisici. Historien har lært os, at frygt og bekymring over for nye produkter snarere bunder i uvidenhed end i fakta.

8.12.1

Også af denne grund ønsker EØSU en løbende og tæt sammenkædning mellem forskningsresultater og universelt anerkendte etiske principper, og her vil der være brug for en international dialog.

8.13

På dette tidlige stadium i oprettelsen og udviklingen af teknologiforummet (47) bør man være særlig opmærksom på de nye EU-lande, så de sikres en massiv repræsentation og tæt kontakt til de europæiske ekspertisepoler.

8.14

EØSU mener, at koordineringen af forskningen på nanovidenskabens brede område (hvor grundforskningen under alle omstændigheder bør være en opgave for det kommende »European Research Council«, ESR) fortsat bør varetages af Kommissionen, som sammen med Parlamentet og Rådet kan sikre de europæiske borgere størst mulig merværdi, herunder en bredere, mere vidtspændende og objektiv udnyttelse af forskningsresultaterne.

8.15

EØSU opfordrer Kommissionen til hvert andet år at fremlægge en rapport om nanoteknologiernes udvikling for at følge fremskridtene i den vedtagne handlingsplan og foreslå eventuelle ændringer og ajourføringer.

(a)

National Science Foundation

(b)

Department of Energy

(c)

National Aeronautics and Space Administration

(d)

National Institute of Standards and Technology

(e)

Environmental Protection Agency