30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 109/46

1.1

bifalder muligheden for fælles overvejelser af forslag til en politik for integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i Den Europæiske Union;

1.2

bifalder – med den fremtidige europæiske integration og navnlig udvidelsen for øje – at der fremlægges en samlet strategi for integration af indvandrere;

1.3

understreger værdien af og behovet for fælles principper, politikker og procedurer i forbindelse med indvandrings- og integrationspolitikken, både når det gælder legal og illegal indvandring;

1.4

anerkender, at integrationspolitik er et følsomt område for medlemsstaterne, og mener, at EU kan tilføre den integrationsindsats, der gøres på nationalt niveau, en merværdi, hvilket hellere bør ske ved hjælp af støtteprogrammer og initiativer end ved at harmonisere lovgivningen;

1.5

bifalder Kommissionens vilje til at iværksætte en række foranstaltninger og initiativer, der skal understøtte integrationen af indvandrere i civilsamfundet og på EU's arbejdsmarked;

1.6

opfordrer Kommissionen til at anvende en tilgang, der ligger i forlængelse af subsidiaritetsprincippet og omfatter aktiv deltagelse af EU, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet;

1.7

beklager, at meddelelsen og den udvidede konsekvensanalyse ikke anerkender den helt afgørende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for en vellykket integrationspolitik, eftersom de er direkte leverandører af tjenester, partnere med andre leverandører af lovpligtige og frivillige tjenester samt lokale og regionale ledere, der har fingeren på pulsen, når det gælder tjenesteydelser til indvandrere, og desuden udgør dét politiske niveau, der er mest direkte ansvarligt over for vælgerne;

1.8

beklager den manglende høring af lokale og regionale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af den udvidede konsekvensanalyse af meddelelsen om indvandring, integration og beskæftigelse;

1.9

understreger de lokale myndigheders afgørende rolle, da de som ansvarlige for boligområdet, planlægning, uddannelse, sundhed og arbejdsmarkedet har direkte mulighed for at påvirke integrationen og fremme social inddragelse og bæredygtige samfund;

1.10

er overbevist om, at en vellykket integrationspolitik kræver, at man lytter til lokale og regionale organer og ikke mindst dem, der har et demokratisk mandat og dermed er nødt til at være lydhøre over for, hvad der rører sig i befolkningen;

1.11

finder det positivt, at lokale og regionale myndigheder anmodes om at bidrage til udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner vedrørende social integration og beskæftigelse. Dette vil gøre det lettere at sammenligne og fastlægge bedste praksis samt analysere den reelle indvirkning og resultater af de strategier, der vedtages af medlemsstaterne;

1.12

fremhæver sin tro på, at indvandring er positivt for de modtagende lande, men finder det nødvendigt for en fuld udnyttelse af indvandrernes potentiale, at medlemsstaterne skaber et godt grundlag for indvandrernes integration inden for rammerne af en god planlægningspolitik for indvandringsstrømmene; støtter imidlertid samtidig den konstatering, som kommer til udtryk i artikel III-168, stk. 5, i konventets udkastet til forfatningstraktat, hvorefter »medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvor mange tredjelandsstatsborgere der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge et arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende« ikke berøres i forbindelse med den videre europæiske koordinering;

1.13

understreger, at integration er en tovejsproces, og at ægte social samhørighed kræver en indsats fra såvel indvandreren som den indfødte befolkning;

1.14

understreger vigtigheden af at inddrage asylansøgere og flygtninge i udviklingen af tjenester på det lokale og regionale niveau for at få nogle relevante og effektive tjenester som et første skridt hen imod en aktiv integration af flygtninge i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne;

1.15

fastholder, at der i EU's indvandringspolitik bør lægges større vægt på økonomisk og social udvikling i oprindelseslandene for at forbedre livskvaliteten for borgerne i disse lande og fjerne årsagerne til den utryghed og usikkerhed, som tilskynder landets indbyggere til at udvandre, og for at begrænse indvandringen til et bæredygtigt niveau, der er til gavn for såvel modtagerlandene som oprindelseslandene;

1.16

gør opmærksom på, at indvandring ikke i sig selv vil råde bod på manglen på arbejdskraft i EU i det lange perspektiv, og henviser til Regionsudvalgets udtalelse om ældres bidrag til arbejdsmarkedet samt mere generelt til behovet for at udbygge strategierne for uddannelse, efteruddannelse og erhvervsvejledning og politikker, der kan regulere de instrumenter, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel med henblik på at opnå fuld beskæftigelse;

1.17

konstaterer med bekymring, at meddelelsen ikke indeholder noget kønsperspektiv, og understreger betydningen af kønsspecifikke integrationsforanstaltninger, da arbejdsløsheden ofte er høj blandt indvandrerkvinder;

1.18

konstaterer, at dårligt kendskab til værtslandets sprog er en stor hindring for integration, hvad enten det drejer sig om at finde et arbejde, få gavn af en erhvervsuddannelse eller opnå gode resultater i skolen;

1.19

gentager, at Lissabon-målsætningerne ikke vil kunne nås uden en vellykket indvandringspolitik, og at EU's strukturpolitiske instrumenter derfor skal fremme social integration af indvandrere og flygtninge efter 2006 ved at integrere området i den økonomiske og sociale politik under det nye mål nr. 2.

1.20

er tilfreds med, at Kommissionen ikke længere er så ambitiøs som i sin meddelelse om en indvandrerpolitik i EU (KOM(2000) 757 endelig), hvor den taler om at give statsborgere fra tredjelande en retsstilling, der kan sidestilles med EU's egne statsborgeres, og som evt. kan udvides, så der tilbydes en form for medborgerskab, der er baseret på EU-traktaten.

2.1

henstiller, at Kommissionen i højere grad anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelse og fremme af vellykkede integrations- og beskæftigelsesinitiativer i kraft af deres position som lokalsamfundenes ledere og hovedleverandører af tjenester – med konkret kendskab til indvandrernes problemer, ikke mindst på grund af deres direkte kontakt med indvandrerne og deres repræsentanter;

2.2

opfordrer indtrængende til anerkendelse af, at der eksisterer et stort antal illegale vandrende arbejdstagere, og understreger behovet for at indføre mekanismer, der gør det muligt for personer, der krænker immigrationslovgivningen, at få deres status legaliseret uden unødig forsinkelse, hvor det er muligt, idet der tages stilling fra sag til sag; dette skal dog være foreneligt med mulighederne for at sikre en værdig modtagelse og udelukke personer, der har begået meget alvorlige forbrydelser. Regionsudvalget insisterer på, at der skal tages skridt til at straffe dem, der tjener på ulovlig beskæftigelse;

2.3

opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle retningslinjer for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra udviklingslande, hvori det erkendes, at EU har ansvaret for at sikre, at oprindelseslandene ikke udsættes for hjerneflugt, og at de vandrende arbejdstageres menneskerettigheder respekteres fuldt ud;

2.4

understreger, at det er nødvendigt at indlede en aktiv politik til forebyggelse af ulovlig indvandring, som bl.a. resulterer i en yderst uværdig handel med mennesker. Dette kræver en ramme af samordnede foranstaltninger mellem EU og medlemsstaterne - især de medlemsstater, der er mest udsat for migrationsstrømme – hvorigennem der dels gives hjælp og støtte til hjem- og transitlandene uden for EU, så de selv kan tage ansvaret for at bekæmpe og stække den ulovlige organisering af transporter til modtagerlandene, dels sikres beskyttelse af EU's grænser mod ulovlig indrejse;

2.5

opfordrer Kommissionen til at bygge på lokale og regionale myndigheders ekspertise, som er udviklet i internationalt partnerskab med lokale og regionale myndigheder i indvandrernes hjemlande med henblik på at fremme den sociale og økonomiske udvikling i disse lande, og til at lette lokale og regionale myndigheders deltagelse i debatten om EU's samarbejdsprogram om migration med tredjelande.

2.6

opfordrer Kommissionen til at styrke EU-programmer som Equal, der skal fremme den sociale integration og støtte udsatte grupper og personer, der risikerer at blive udsat for diskrimination i forbindelse med adgang til uddannelse og beskæftigelse, eftersom sådanne personer udgør en ressource, der kan udnyttes af de lokale og regionale myndigheder til at fremme integrationen af flygtninge, også på arbejdsmarkedet;

2.7

mener, at Kommissionen for at fremme den sociale integration af indvandrere bør iværksætte aktiviteter i form af programmer, der specielt skal hjælpe de regionale og lokale myndigheder med at levere passende tjenesteydelser;

2.8

støtter undervisning i de nationale sprog som fremmedsprog til indvandrergrupper i alle aldre med henblik på at sikre bedre integration og opfordrer til afgrænsning og formidling af bedste praksis på området

2.9

insisterer på, at integrationspolitikken bør ledsages af en indsats mod racisme og fremmedhad, navnlig:

2.10

mener, at de kommende årlige rapporter om udviklingen af den fælles indvandringspolitik bør omfatte en evaluering af de finansieringsprogrammer, der skal fremme integration af borgere fra tredjelande, således at man kan finde frem til bedste praksis og udarbejde politiske henstillinger.

2.11

anmoder om, at Kommissionen i sin debat om fremtiden for EU's samhørighedspolitik tager hensyn til den indsats, der er blevet gjort i nogle regioner, som kan komme til at få mindre finansiel støtte fra strukturfondene, og hvis indvandrerbefolkning er vokset betydeligt i de senere år.

2.12

anmoder om, at der opstilles retningslinjer for tildeling af borgerrettigheder til indvandrere ud fra varigheden af deres ophold i en EU-medlemsstat som et grundlæggende princip for deres reelle integration.