Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002PC0177

Kommissionens udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud Ændring af Kommissionens Forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

/* KOM/2002/0177 endelig udg. - COD 2000/0080 */

52002PC0177

Kommissionens udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud Ændring af Kommissionens Forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2002/0177 endelig udg. - COD 2000/0080 */


KOMMISSIONENS UDTALELSE i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

2000/0080 (COD)

KOMMISSIONENS UDTALELSE i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud

1. Indledning

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet har foreslået ved andenbehandlingen. I det følgende udtaler Kommissionen sig om den ændring, Europa-Parlamentet har foreslået.

2. Baggrund

De meget forskelligartede nationale bestemmelser gjorde det nødvendigt med en harmonisering. Forslag blev varslet som aktion nr. 60 i hvidbogen om fødevaresikkerhed. Forslaget har gennemgået følgende etaper:

- Kommissionens vedtagelse af forslaget: 8. maj 2000 [1]

[1] KOM (2000) 222 (2000/0080 (COD)) af 8.5.2000, EFT C 311 af 31.10.2000, s. 207.

- Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg: 19. oktober 2000 [2]

[2] EFT C 14 af 16.1.2001, s. 42.

- Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen: 14. februar 2001 [3]

[3] A5-0025/2001 af 14.2.2001, EFT C 276 af 1.10.2001, s.126.

- Politisk enighed i Rådet: 27. september 2001

- Oversendelse af det ændrede forslag: 19. marts 2001 [4]

[4] EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 248.

- Vedtagelse af den fælles holdning: 3. december 2001 [5]

[5] EFT C

- Meddelelse fra Kommissionen om den fælles holdning: 7. december 2001 [6]

[6] SEK(2001) 1975 endelig af 7.12.2001.

- Vedtagelse af Parlamentets indstilling ved andenbehandlingen: 13. marts 2002.

3. Formålet med forslaget

Forslaget går ud på at sikre både et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden og fri bevægelighed for de omhandlede produkter ved at sikre, at kosttilskudsprodukter skal være sikre og være forsynet med passende og relevant mærkning.

Forslaget omfatter definitioner og særlige krav til mærkning af kosttilskud samt mulighed for medlemsstaterne til at kræve, at de får meddelelse om markedsføringen af de pågældende produkter, så det bliver lettere for dem at foretage kontroller. I første omgang fastsættes der særlige bestemmelser vedrørende vitaminer og mineraler som ingredienser i de pågældende produkter, f.eks. en positivliste over vitaminer og mineraler og de formuleringer, der må anvendes i fremstillingen af kosttilskud, samt kriterierne for fastsættelse af maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler. Der kan på et senere tidspunkt fastsættes særlige regler for andre ingredienser.

Den fælles holdning

Den fælles holdning var baseret på Kommissionen ændrede forslag, hvori var indarbejdet mange af Europa-Parlamentets ændringsforslag ved førstebehandlingen. Den er i overensstemmelse med målene i forslaget og med de grundlæggende principper for fødevarelovgivning, nemlig at fødevarer bør være sikre og ordentligt mærket, så forbrugerne kan træffe et kvalificeret valg blandt et stort udbud af sikre produkter.

Den fælles holdning indeholder en ny bestemmelse, der er en anden formulering af et af Europa-Parlamentets ændringsforslag, der ikke var acceptabelt i dets oprindelige formulering. Der fastsættes en overgangsperiode, hvor vitaminer og mineraler og visse former heraf, der ikke er opført i bilagene, men som nu anvendes i et eller flere kosttilskud, der markedsføres i nogle medlemsstater, fortsat kan anvendes, hvis medlemsstaterne giver tilladelse hertil, indtil Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet dem og de eventuelt opføres i bilagene.

Ifølge den fælles holdning skal Kommissionen desuden senest fem år efter direktivets ikrafttrædelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udarbejde særlige regler om andre ingredienser i kosttilskud, ledsaget af forslag til relevante forskrifter, og den omfatter et omhyggeligt afbalanceret kompromis om, hvilke kriterier der skal anvendes ved fastsættelse af maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler i kosttilskud.

Kommissionen gik ind for den fælles holdning.

4. Kommissionens udtalelse vedrørende Parlamentets ændringsforslag

4.1. Ændringsforslag, som Kommissionen har accepteret

* Europa-Parlamentet vedtog et ændringsforslag ved andenbehandlingen. Ændringsforslaget går ud på at forlænge fristen til at forelægge dokumentation for Kommissionen til videnskabelig vurdering, jf. artikel 4, stk. 6, litra b), fra 18 til 36 måneder. Argumentet er, at dette ville gøre det lettere for de berørte virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, at gennemføre arbejdet med at udarbejde denne dokumentation.

* Kommissionen kan acceptere dette ændringsforslag.

5. Konklusion

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som angivet.

Top