52001DC0033

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET vedrørende en af Frankrig indgivet anmodning om tilladelse til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie til brug i køretøjer, der anvendes til offentlig passagerbefordring på vejnettet

1. Fremsættelse af anmodningen

Den 17. oktober 2000 vedtog Kommissionen på grundlag af artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [1], senest ændret ved direktiv 94/74/EF [2], et forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Frankrig til fra den 1. januar 2001 at anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie, der anvendes i køretøjer til lokal offentlig passagerbefordring.

[1] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12.

[2] EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46.

Ved brev af 13. oktober 2000 meddelte de franske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, i ovennævnte direktiv Kommissionen, at de ønskede at udvide anvendelsesområdet for den differentierede punktafgiftssats for dieselolie til brug i erhvervskøretøjer, der anvendes til offentlig vejtransport af passagerer, til også at omfatte køretøjer, der kun foretager lejlighedsvis passagerbefordring, dvs. passagerbefordring, der ikke finder sted som led i regelmæssige transportforbindelser.

Ordningen skulle træde i kraft i andet halvår af år 2000 og kun omfatte køretøjer med mindst 9 pladser. Det var hensigten, at punktafgiftsdifferentieringen skulle have karakter af en refusionsordning, der svarer til ordningen for vejgodstransport med et årligt loft på 30 000 l pr. køretøj.

Differentieringen af punktafgiften på dieselolie har til formål at fremme den kollektive personbefordring gennem en begrænsning af brugen af private køretøjer, navnlig i bymæssig bebyggelse, med det formål at reducere luftforureningen

Frankrig anmoder derfor om bemyndigelse til fra andet halvår af år 2000 at anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie til brug i køretøjer, der anvendes til offentlig passagerbefordring på vejnettet.

2. Kommissionens vurdering

I henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF kan Rådet med enstemmighed på forslag fra Kommissionen tillade en medlemsstat at gennemføre yderligere fritagelser eller lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor.

Den 20. juni 2000 anmodede Frankrig i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF om bemyndigelse til at anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie til brug i køretøjer, der anvendes til lokal offentlig passagerbefordring. Differentieringen vedrører bl.a. passagerbefordring, hvor bl.a. ruten, køreplanen og billetprisen ligger fast. Ordningen medfører ikke et nettonedslag i punktafgiften på dieselolie. Der bliver derimod tale om delvis refusion af den planlagte årlige stigning i den interne afgiftssats for dieselolie.

Den 17. oktober vedtog Kommissionen et forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Frankrig til "fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2002 at anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie, der anvendes som brændstof i køretøjer, som benyttes til lokal kollektiv passagertrafik under forudsætning af, at de differentierede satser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier, navnlig minimumssatserne for punktafgifter i artikel 5" [3]. Forslaget er fremsendt til Rådet [4], som imidlertid endnu ikke har truffet nogen beslutning desangående.

[3] KOM(2000) 647 endelig.

[4] Note 12484/00 FISC 159 af 19.10.2000.

Ved brev af 13. oktober 2000 meddelte de franske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, i ovennævnte direktiv Kommissionen, at de ønskede, at udvide den oven for omtalte anmodning til også at omfatte lejlighedsvis personbefordring, dvs. personbefordring, der ikke finder sted som led i regelmæssige transportforbindelser.

I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 92/81/EØF er de øvrige medlemsstater pr. brev af 24. november 2000 blevet informeret om anmodningen.

Der er hovedsageligt tale om 3 ændringer i forhold til anmodningen af 20. juni 2000.

Først og fremmest udvides foranstaltningens anvendelsesområde til også at omfatte offentlig passagerbefordring på ikke-lokalt niveau, og som ikke indgår i de regelmæssige transportforbindelser.

Dernæst indrettes ordningen således, at der bliver tale om en konkret reduktion af den interne afgiftssats for dieselolie i 2000 og 2001 og derefter fuld kompensation for stigningerne fra og med 2002. Den differentierede punktafgiftssats for dieselolie til brug i køretøjer, der anvendes i forbindelse med offentlig passagerbefordring på vejnettet, skulle herefter beløbe sig til 2 201,8 FRF (335,7 EUR) pr. 1000 l i 2000, 2 301,8 FRF (350,9 EUR) i 2001 og 2 411,8 FRF (367,7 EUR) i 2002. Disse beløb ligger over Fællesskabets mindstesatser [5].

[5] Fællesskabets minimumssats for dieselolie er på 245 EUR pr. 1 000 l, hvilket svarer til 1 607 FRF.

Endelig har det forslag til Rådets beslutning, som Kommissionen vedtog den 17. oktober 2000, om offentlig lokaltransport, og anmodningen af 13. oktober 2000 forskellige tidshorisonter, eftersom den førstnævnte skulle træde i kraft den 1. januar 2001, medens den sidstnævnte foranstaltning skulle gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2000.

Endvidere mener Kommissionen, at der i lyset af EF-traktatens artikel 87 og 88 bør foretages en undersøgelse for at fastslå karakteren af statsstøtten under den nævnte foranstaltning med henblik på at fastslå, om den er forenelig med det fælles marked.

Kommissionen mener derfor, at den har brug for mere tid til at færdiggøre sin undersøgelse og tage stilling til, om ordningen er forenelig med Fællesskabets politik, navnlig hvad angår undtagelsesbestemmelsens indvirkning på konkurrencesituationen og det indre marked.

Kommissionen ønsker at understrege, at denne meddelelse ikke foregriber karakteren af dens kommende forslag til Rådets beslutning. Meddelelsen præciserer blot, at det er nødvendigt med mere tid med henblik på en tilbundsgående behandling af anmodningen, idet artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF ikke giver mulighed for forlængelse af denne frist, medmindre Kommissionen vedtager en sådan meddelelse.

Kommissionen kan forsikre de franske myndigheder og Rådet om, at den pågældende undtagelsesbestemmelse vil få prioriteret behandling, og at der så hurtigt som muligt vil blive udarbejdet enten et forslag til Rådets beslutning eller en supplerende meddelelse.

3. konklusion

Under henvisning til disse betragtninger anmoder Kommissionen om, at Rådet behandler Frankrigs anmodning om tilladelse til at kunne anvende en differentieret punktafgiftssats for dieselolie til brug i køretøjer, der anvendes til offentlig passagerbefordring på vejnettet, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 92/81/EØF.