This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000SC2108
Communication from the Commission to the European Parliament pursuant to the second subparagraph of Article 251 (2) of the EC Treaty concerning the Common Position of the Council concerning the proposal for a Decision of the European Parliament and of the Council on the implementation of a training programme for professionals in the European audiovisual programme industry (MEDIA Training - 2001-2005)
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA - Uddannelse) (2001 - 2005)
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA - Uddannelse) (2001 - 2005)
/* SEK/2000/2108 endelig udg. - COD 99/0275 */
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA - Uddannelse) (2001 - 2005) /* SEK/2000/2108 endelig udg. - COD 99/0275 */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media - Uddannelse) (2001 - 2005) 1. Sagsforløb - Kommissionens vedtagelse af forslaget: 14. december 1999 [1] [1] KOM (1999) 658 endelig udg. - 99/0275 (COD) af 14. december 1999. - Fremsendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet: 28. januar 2000 - Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg: 27. april 2000 [2] [2] CES/2000/470 af 27. april 2000. - Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen: 6. juli 2000 [3] [3] A5/2000/186. - Udtalelse fra Regionsudvalget: 14. juni 2000 [4] [4] CDR/2000/19 af 14. juni 2000. - Dato for fremsendelse af det ændrede forslag: 22. september 2000 [5] [5] KOM(2000) 579 endelig af 21. september 2000. - Dato for vedtagelsen af den fælles holdning: 23. November 2000 [6] [6] ...... 2. Formål med Kommissionens forslag Kommissionen vedtog den 14. december 1999 sit forslag til afgørelse om en forlængelse af programmet Media - Uddannelse (2001-2005). Denne meddelelse har til formål at orientere Europa-Parlamentet om, hvad der videre er sket med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet Media - Uddannelse efter Parlamentets førstebehandling den 6. juli 2000. 3. Kommissionens bemærkninger til den fælles holdning 3.1. Generelle bemærkninger Kommissionen hilser velkommen, at den fælles holdning i det store og hele afspejler indholdet og ånden i Kommissionens forslag. Den konstaterer, at Rådet er enig i forslagets hovedmål, som er at styrke av-branchens konkurrenceevne ved at forbedre kvaliteten af efter- og videreuddannelsen af den audiovisuelle sektors branchefolk. 3.2. Hensyntagen til Europa-Parlamentets ændringsforslag ved førstebehandlingen Rådets fælles holdning bygger på det ændrede forslag, som Kommissionen vedtog efter Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen. Kommissionen konstaterer med tilfredshed, at den fælles holdning i det store og hele tager hensyn til de ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat, og som Kommissionen har bibeholdt. Det gælder bl.a.: - nedsættelse af et blandet udvalg (forvaltningsudvalg/rådgivende udvalg) til at gennemføre programmet - konsolidering af bestemmelserne vedrørende overvågningen og evalueringen af programmet - inddragelse af foranstaltninger, der skal sikre gennemskuelighed i gennemførelsen af programmet - specifik bemærkning om uddannelse om intellektuel ejendomsret - relevante tilføjelser om erhvervsuddannelsescentrenes netværksarbejde og gensidige udveksling af god praksis - større hensyntagen til de nye teknologiers betydning, bl.a. ved at udvide anvendelsesområdet til at omfatte spredning af audiovisuelle programmer - specifik henvisning til uddannelse vedrørende udvikling af nye typer af audiovisuelle programmer. 3.3. Punkter, hvor der er overensstemmelse mellem den fælles holdning og Kommissionens forslag Kommissionen tager til efterretning, at Rådet har indført en række ændringer, der på konstruktiv vis har en tydeliggørende eller præciserende karakter, bl.a. med hensyn til: - bestemmelserne om sammenhæng og koordinering mellem programmet og andre fællesskabspolitikker - den overordnede målsætning om et øget samarbejde mellem branchens forskellige aktører - muligheden for at yde en flerårig finansiering af visse uddannelsesaktioner - muligheden for opfølgning af de støttede uddannelsesaktioner - udvidelsen af programmets anvendelsesområde til at omfatte det, der følger efter produktionsfasen - ajourføring af henvisninger for så vidt angår begrundelserne for programmet (betragtninger vedrørende forummet i Helsingfors og seminaret i Porto) - muligheden for ifølge bestemmelserne at medfinansiere sproglig bistand, så at flere branchefolk kan deltage i de støttede uddannelsesaktioner. 3.4. Punkter, hvor der ikke er overensstemmelse mellem den fælles holdning og Kommissionens forslag Der resterer fortsat en række væsentlige punkter, hvor Kommissionens ændrede forslag afviger fra den fælles holdning. Kommissionen har med ildhu argumenteret for sin holdning til disse punkter, som der gøres rede for i en kommissionserklæring, der vedlægges Rådets mødeprotokol. - Hvad angår udvælgelse af de kontorer for faglig bistand, der skal bistå Kommissionen i gennemførelsen af programmet, har Rådet vedtaget en bestemmelse, ifølge hvilken udvalget efter rådgivningsproceduren skal inddrages i den endelige udvælgelse af kontoret/kontorene, samt en bestemmelse om, at der som udvælgelseskriterium skal indføjes, at den/de pågældende kontorer skal have erfaring fra Media II-programmet eller anden erfaring på området. Kommissionen kan ikke acceptere disse bestemmelser, der hverken er i overensstemmelse med de beføjelser, Kommissionen ifølge traktatens artikel 274 har til at gennemføre budgettet, eller med den funktion som ordregivende myndighed, som Kommissionen har ifølge finansforordningen. Kommissionen vil i den forbindelse fremsætte en erklæring, der vedlægges Rådets mødeprotokol, og hvori det hedder, at Kommissionen ved udvælgelsen af konsulenter og kontorer for teknisk bistand nøje vil overholde de relevante bestemmelser i direktiv 92/50/EØF om offentlige tjenesteydelsesaftaler og i finansforordningen. - Hvad angår kravet om, hvor mange af deltagerne i en uddannelsesaktion der skal komme fra et andet land end det, hvor uddannelsen finder sted, har Rådet ændret princippet om, at flertallet skal komme fra et andet land end det, hvor uddannelsen finder sted, ved at tilføje "principielt" (i artikel 4, stk. 2) og ved at indføje en mulighed for at fravige gennemførelsesbestemmelserne (jf. bilag 2.1., tredje afsnit). Efter Kommissionens opfattelse er det af afgørende betydning for fællesskabsdimensionen og programmets målsætning om et øget tværnationalt samarbejde, at det gøres til et uomgængeligt krav, at flertallet af deltagerne i en uddannelsesaktion kommer fra et andet land end det, hvor uddannelsen finder sted. 4. Konklusion Med udgangspunkt i denne fælles holdning kan lovgivningsproceduren nu fortsætte med Europa-Parlamentets andenbehandling. Med de forbehold, der er omhandlet i punk 3.4, taler alt efter Kommissionens opfattelse for, at der kan træffes en endelig afgørelse i tide, således at programmet Media - Uddannelse kan iværksættes den 1. januar 2001. 5. Kommissionens erklæringer til mødeprotokollen Med henvisning til Rådets ændringer af artikel 5, stk. 2, og af bilagets punkt 2.3.1 om bestemmelserne om valg af kontor/kontorer for faglig bistand har Kommissionen anmodet om at få optaget følgende erklæring i mødeprotokollen i forbindelse med vedtagelsen af den fælles holdning: "Kommissionen erklærer, at man ved at inddrage et udvalg, der er nedsat i medfør af Rådets afgørelse 1999/468/EF, griber ind i valg af konsulenter og kontorer for teknisk bistand, jf. bilagets punkt 2.3.1, hverken er i overensstemmelse med den beføjelse, Kommissionen i medfør af traktatens artikel 274 har til at gennemføre budgettet, eller med den funktion som ordregivende myndighed, som Kommissionen har ifølge finansforordningen. Kommissionen vil ved udvælgelsen af konsulenter og kontorer for teknisk bistand nøje overholde de relevante bestemmelser i direktiv 92/50/EØF om offentlige tjenesteydelsesaftaler og i finansforordningen."