Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000PC0780

    Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

    /* KOM/2000/0780 endelig udg. - COD 2000/0015 */

    EFT C 120E af 24.4.2001, p. 178–181 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    52000PC0780

    Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) /* KOM/2000/0780 endelig udg. - COD 2000/0015 */

    EF-Tidende nr. 120 E af 24/04/2001 s. 0178 - 0181


    Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

    BEGRUNDELSE

    Kommissionen forelagde den 10. januar 2000 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (KOM(1999) 744 endelig udg. -2000/0015 COD).

    Europa-Parlamentet afgav den 4. oktober 2000 udtalelse om forslaget ved førstebehandlingen.

    Kommissionen har accepteret ændringsforslag 1, 3, 4 og 5 med følgende begrundelse:

    - Med ændringsforslag 1 indsættes en ny betragtning, der begrunder, hvorfor der i artikel 1 indsættes et nyt punkt (ændringsforslag 4), hvorefter producenterne har pligt til at opbevare alle dokumenter, der skal til, for at kontrolmyndighederne kan kontrollere, om erklæringerne om foderblandingernes sammensætning er korrekte. Ændringsforslaget underbygger Kommissionens forslag.

    - Ændringsforslag 3 giver mulighed for at angive godkendelses- eller registreringsnummeret på virksomhederne uden for det felt på etiketten, der er forbeholdt den officielle mærkning. Denne ændring gør mærkningen lettere; dermed behøver man ikke ændre etiketterne, selv om producenten ændres.

    - Med ændringsforslag 5 udskydes direktivets anvendelsesdato til den 1. januar 2001 (den var oprindeligt den 30. juni 2000).

    Derimod har Kommissionen afvist ændringsforslag 2, fordi det vedrører bestemmelser, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 79/373/EØF.

    For at være konsekvent bør direktiv 91/357/EØF ophæves fra samme dato

    Kommissionen bør ændre sit forslag i overensstemmelse hermed.

    Ændringerne i forhold til Kommissionens oprindelige forslag er markeret således: ny og/eller ændret tekst er angivet med fede typer og understregning.

    2000/0015 (COD)

    Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

    [1] EFT

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

    [2] EFT C 140 af 18.5.2000, s. 12.

    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

    [3] EFT C

    efter proceduren i traktatens artikel 251 [4], og

    [4] EFT C

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger [5], senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/16/EF [6], er der fastsat regler for handel med foderblandinger inden for EF.

    [5] EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30.

    [6] EFT L 105 af 3.5.2000, s. 36.

    (2) For så vidt angår mærkning, tager direktiv 79/373/EØF sigte på objektivt og så præcist som muligt at oplyse opdrætterne om foderblandingers sammensætning og brug. Det bør sikres, at oplysningernes nøjagtighed kan kontrolleres officielt på alle omsætningsstadier.

    (3) Angivelsen af, hvilke fodermidler der er anvendt i foderstoffer, udgør i visse tilfælde en vigtig oplysning for opdrætterne.

    (4) Hidtil har der ifølge direktiv 79/373/EØF kunnet anvendes en smidig mærkningsordning for foderstoffer til brugsdyr begrænset til angivelse af fodermidlerne uden oplysning om deres mængde og med mulighed for fortsat at angive fodermiddelkategorier i stedet for fodermidlerne selv.

    (5) BSE-krisen og den nylige dioxinkrise har dog vist, at de nuværende bestemmelser er utilstrækkelige, og at detaljerede, både kvalitative og kvantitative oplysninger om sammensætningen af foderblandinger til brugsdyr er påkrævede.

    (6) Detaljerede kvantitative oplysninger om sammensætningen kan gøre det lettere at henføre potentielt kontaminerede fodermidler til bestemte partier, hvilket vil gavne folkesundheden og forhindre spild af produkter, som ikke udgør en signifikant risiko for folkesundheden.

    (7) Der bør derfor på dette stadium indføres obligatorisk angivelse af alle fodermidler og mængden heraf i foderblandinger til brugsdyr.

    (8) Som følge heraf vil det i fremtiden ikke være muligt at angive fodermiddelkategorier i stedet for fodermidlerne selv, når der er tale om foderblandinger til brugsdyr. Af praktiske grunde bør Kommissionens direktiv 91/357/EØF af 13. juni 1991 om fastsættelse af de råvarekategorier, der kan anvendes i forbindelse med mærkning af foderblandinger til andre dyr end selskabsdyr [7], ophæves.

    [7] EFT L 193 af 17.7.1991, s. 34.

    (9) Af praktiske grunde bør oplysningerne om fodermidler, der indgår i foderblandinger til brugsdyr, kunne anføres på et ad hoc-mærke eller i et følgedokument.

    (10) Ved at forpligte producenterne af foderblandinger til at føre bevis for disses sammensætning ved fremlæggelse af virksomhedens interne dokumenter kan man lette kontrolbyrden for medlemsstaterne.

    (11) Der bør fastsættes særlige bestemmelser for foderblandinger til selskabsdyr for at tage hensyn til disse foderblandingers særlige karakter -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    I Rådets direktiv 79/373/EØF foretages følgende ændringer:

    1. I artikel 5, stk. 1, affattes litra j) således: "batchnummer".

    2. I artikel 5, stk. 3, udgår litra c).

    3. Artikel 5, stk. 4, litra d), affattes således:

    d) dato for mindste holdbarhed, nettomængde og varepartiets referencenummer samt godkendelsesnummer eller registreringsnummer kan anføres uden for det felt, der er forbeholdt de i stk. 1 nævnte oplysninger; i så tilfælde skal der på de steder, der er beregnet til de nævnte oplysninger, være en henvisning til, hvor disse oplysninger findes.

    4. I artikel 5 indsættes som stk. 7:

    "7. For foderblandinger til andre dyr end selskabsdyr kan fodermidlerne angivet i vægtprocent i henhold til artikel 5c anføres på en anden etiket end den, der er nævnt i stk. 1, eller i et andet følgedokument end det, der er nævnt i stk. 4."

    5. Artikel 5c affattes således:

    "Artikel 5c

    1. Hvis fodermidlerne er anført, skal samtlige fodermidler nævnes.

    2. Fodermidlerne anføres efter følgende regler:

    a) for foderblandinger til andre dyr end selskabsdyr: ved anførelse af fodermidlerne i vægtprocent

    b) for foderblandinger til selskabsdyr: ved anførelse af fodermidlerne enten med angivelse af mængden eller nævnt i rækkefølge efter faldende vægt."

    6. Fodermidlerne anføres med deres artsbetegnelse. Når der er tale om foderblandinger til selskabsdyr, kan angivelsen af fodermidlets artsbetegnelse dog erstattes af navnet på den kategori, som fodermidlet tilhører, når der er opstillet kategorier omfattende flere fodermidler i henhold til artikel 10, litra a).

    Når der er tale om foderblandinger til selskabsdyr, udelukker anvendelsen af en af disse to former for angivelse anvendelse af den anden, medmindre et af de anvendte fodermidler ikke tilhører nogen af de kategorier, der er defineret. I så fald nævnes fodermidlet anført med artsbetegnelse i rækkefølge efter vægt i forhold til kategorierne.

    7. I mærkningen af foderblandinger til selskabsdyr kan tilstedeværelsen eller det ringe indhold af et eller flere anvendte fodermidler, som er af væsentlig betydning for foderblandingernes egenskaber, desuden fremhæves ved en særlig angivelse. I så fald skal minimums- eller maksimumsindholdet af det eller de pågældende fodermidler udtrykt i vægtprocent være klart angivet enten sammen med angivelsen af sådanne fodermidler eller i listen over anvendte fodermidler eller ved anførelse af det eller de pågældende fodermidler og vægtprocent(er) under den tilsvarende fodermiddelkategori.

    8. Artikel 12 affattes således:

    "1. Medlemsstaterne træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at den officielle kontrol med overholdelsen af de i dette direktiv fastsatte betingelser gennemføres i det mindste ved stikprøver under fremstillingen eller markedsføringen.

    2. Producenterne fører efter anmodning bevis for sammensætningen af foderblandinger ved fremlæggelse af virksomhedens interne dokumenter."

    Artikel 2

    Kommissionens direktiv 91/357/EØF ophæves fra den 1. januar 2001.

    Artikel 3

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2001. De underretter straks Kommissionen herom. Bestemmelserne finder anvendelse fra femtendedagen efter meddelelsen af direktivet.

    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 4

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 5

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

    Formand Formand

    Top