51999DC0371

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG : Undersoegelse vedroerende foraeldrekontrol med tv-udsendelser

Indledning

I henhold til artikel 22b, stk. 2, i det aendrede direktiv om "fjernsyn uden graenser" [1] skulle Kommissionen foretage en undersoegelse af eventuelle fordele og ulemper ved at ivaerksaette yderligere foranstaltninger med henblik paa at lette foraeldres eller vaergers kontrol med, hvilke programmer mindreaarige maa se. Ifoelge direktivet skulle denne undersoegelse bl.a. omfatte oenskvaerdigheden af:

[1] Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om aendring af Raadets direktiv 89/552/EOEF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv- spredningsvirksomhed; EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60.

- krav om, at nye tv-apparater er forsynet med en teknisk anordning, der goer det muligt for foraeldre eller vaerger at bortfiltrere visse programmer;

- etablering af passende klassificeringssystemer [2];

[2] Klassificeringssystemer vurderer, hvorvidt et medieindhold (i dette tilfaelde tv-indhold) er egnet for bestemte aldersgrupper.

- fremme af en familievenlig programlaegningspolitik og andre paedagogiske eller bevidstgoerende foranstaltninger,

under hensyntagen til erfaringer, der er gjort paa dette omraade i og uden for Europa, og til synspunkter, som beroerte parter, f.eks. tv-spredningsforetagender, producenter, paedagoger, medieeksperter og relevante organisationer, giver udtryk for.

Kommissionen var retligt forpligtet til at gennemfoere denne undersoegelse, som nu er afsluttet. Formaalet med naervaerende meddelelse er at forelaegge de vigtigste resultater og henstillinger, samt at goere rede for Kommissionens indledende reaktioner.

Baggrund

Efter at der var ivaerksat et offentligt udbud, blev kontrakten vedroerende undersoegelsen tildelt Oxford University Centre for Socio-legal Studies den 24. juli 1998. Rapporten blev offentliggjort paa Internettet den 19. marts 1999 [3]. Kommissionen glaeder sig over undersoegelsens hoeje kvalitet og betragter den som et vaesentligt bidrag til debatten og vidensmaengden vedroerende tv og beskyttelse af mindreaarige.

[3] http://europa.eu.int/comm/dg10/avpolicy/key_doc/parental_control/index.html

Kommissionen laegger stor vaegt paa beskyttelsen af mindreaarige mod potentielt skadeligt audiovisuelt indhold. I fortsaettelse af offentliggoerelsen af Kommissionens groenbog om beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester [4] vedtog Kommissionen den 24. september 1998 en henstilling om beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester [5]. Den 25. januar 1999 vedtog ogsaa Raadet, paa grundlag af et forslag fra Kommissionen, en handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet [6].

[4] KOM (96) 483 endelig udg.

[5] Raadets henstilling af 24. september 1998 om udvikling af den europaeiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte paa at opnaa en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed (EFT L 270 af 07.10.1998, s. 48).

[6] Europa-Parlamentets og Raadets beslutning nr. 276/1999/EF af 25. januar 1999 om vedtagelse af en fleraarig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekaempelse af ulovligt og skadeligt indhold paa globale net.

Den nyligt afsluttede undersoegelse bekraefter den betydning, Kommissionen tillaegger beskyttelsen af mindreaarige, og det synspunkt, at offentligheden har stor interesse i at beskytte boern mod at se udsendelser med overdreven vold og andet indhold, som kan have skadelige foelger. Boern forudsaettes at vaere forskellige fra voksne, at vaere mere saarbare, mindre i stand til at foretage en kritisk bedoemmelse og i en mere udsat position.

Undersoegelsens vaesentligste konklusioner

- Den tid, familien anvender til i faellesskab at se tv, er blevet kortere, og denne tendens vil blive mere udpraeget i den digitale tidsalder med mange kanaler og flere apparater i husholdningen. Forandringen er indtruffet samtidig med, at man har oplevet en eksplosion i antallet af tv-kanaler i Europa, hvoraf mange er internationale kanaler. Denne udvikling goer det vanskeligere for tilsynsmyndighederne at kontrollere, hvordan tv-stationerne overholder programnormer, som har en kulturelt betinget baggrund.

- Den "V-chip"-teknologi, som benyttes i USA og Canada, er ikke teknisk anvendelig i Europa. Eftersom man desuden paa tv-omraadet har paabegyndt overgangen fra analog til digital transmission, boer reguleringen i Europa baseres paa de muligheder og den kapacitet, som den digitale teknologi medfoerer, dvs. at der er mulighed for at udvikle langt mere paalidelige, avancerede og sikre filtreringssystemer.

- Tekniske foranstaltninger alene kan ikke, i hvert fald inden for en overskuelig fremtid, fuldstaendig traede i stedet for tv-stationernes ansvar for beskyttelse af mindreaarige. Dette gaelder isaer i forbindelse med ukodede udsendelser. Tv-stationernes ansvar maa derfor opretholdes, og princippet om at anvende bestemte sendetidspunkter [7] er relevant i denne forbindelse. Naar det imidlertid gaelder kodede tjenester, saasom betalings-tv, pay-per-view og video on demand mv., kan tekniske hjaelpemidler yde et vaerdifuldt bidrag til at sikre, at mindreaarige ikke udsaettes for skadeligt indhold. En forudsaetning for, at saadanne systemer kan fungere effektivt, er, at ogsaa tv-stationerne paatager sig et ansvar [8].

[7] Udsendelse af visse programmer f.eks. sent om aftenen eller om natten.

[8] I forbindelse med systemer til adgangsstyring skal Kommissionen ogsaa understrege betydningen af at forebygge og forfoelge piratvirksomhed. Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EFT L 320 af 28.11.1998, s. 54-57).

- AAbne og kompatible tekniske standarder for tv-apparater og "set top-boxes" boer fremmes, da dette vil give foraeldre og vaerger muligheder for at vaelge blandt forskelligt filtrerings-software, som er tilpasset forskellige kulturer og vaerdinormer. Det er ogsaa vigtigt at etablere en standardiseret teknisk protokol for transmission af klassificeringsoplysninger om saerlige programmer; dette vil goere det muligt at anvende filtrerings-software, som tager hensyn til saerlige kulturvaerdier, til at filtrere tvaereuropaeiske tv-tjenester. Paa baggrund af overgangen til digital transmission anbefaler undersoegelsen derfor en pluralistisk strategi i forbindelse med filtrerings- og klassificeringssystemer.

- Anvendelse af en ensartet strategi for klassificering af audiovisuelt indhold er ikke mulig paa grund af den store kulturelle forskelligartethed, som er karakteristisk for det europaeiske audiovisuelle marked. Imidlertid ville en fastlaeggelse af faelles deskriptive kriterier goere det muligt at beskrive audiovisuelt indhold paa en ensartet maade, medens selve vurderingen af saadant indhold ville blive overladt til de kompetente nationale og regionale myndigheder. Dette ville goere det lettere at sammenligne de klassificeringssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og muliggoere, at tekniske anordninger kan filtrere internationale tv-kanaler paa grundlag af specifikke kulturelle normer, men med udgangspunkt i samme (beskrivende) oplysninger om de enkelte programmer. Undersoegelsen anbefaler ogsaa, at vurderingerne baseres paa gennemsigtige kriterier, saaledes at seerne er klar over, hvad grundlaget er for de forskellige klassificeringer.

- Det er noedvendigt, at de klassificeringssystemer, der anvendes i forbindelse med de forskellige medier - biograf, tv, videospil, Internet - bringes mere i overensstemmelse med hinanden og goeres mere konsekvente. Boern anvender i stigende grad alle disse medier, og selv om teknikkerne til beskyttelse af mindreaarige kan vaere forskellige, boer beskyttelsen mod skadeligt indhold ligge paa et fast niveau.

- Undersoegelsen laegger ogsaa stor vaegt paa betydningen af uddannelsesmaessige og bevidstgoerende foranstaltninger, for baade foraeldre og boern, specielt opdragelse i anvendelse af medier og opbygning af en kritisk holdning over for tv-mediet.

Konklusioner og opfoelgningsaktioner

Undersoegelsen er et vigtigt element i forbindelse med evalueringen af anvendelsen af det aendrede direktiv om "fjernsyn uden graenser". Denne evaluering skal, som fastsat i direktivets artikel 26, vaere foretaget inden 31. december 2000 (og evalueringen kan ledsages af relevante forslag til aendring af direktivet).

Herudover vil Kommissionen droefte undersoegelsesresultaterne i forbindelse med sine regelmaessige kontakter med deltagerne i projektet vedroerende digital tv-transmission (Digital Video Broadcasting Project). Efter sin etablering i Europa udgoer Digital Video Broadcasting Group (DVB) nu et globalt konsortium bestaaende af mere end 220 tv-organer, fabrikanter, netvaerksoperatoerer og regulerende organer i over 30 lande i hele verden. DVB-systemerne til digital tv-transmission, som er udviklet af markedsaktoererne med udgangspunkt i selvregulering, anvendes nu over hele verden. Den verdensomspaendende succes maa i hoej grad tilskrives Europas egen forskelligartethed, som har sat DVB i stand til at tage hoejde for alle taenkelige brugerkrav og til at fastsaette specifikationer for teknologien i overensstemmelse hermed. DVB er i oejeblikket ved at udvikle en aaben arkitektur for andengenerations digitale tv-modtagere, den saakaldte, Multimedia Home Platform.

Kommissionens droeftelser med DVB vil fokusere paa de tekniske og kommercielle muligheder for at gennemfoere de idéer, der fremsaettes i undersoegelsen, bl.a. de operationelle krav til tekniske hjaelpemidler, som skal lette foraeldres og vaergers kontrol med programmer, der ses af mindreaarige. Som tilfaeldet har vaeret med det tidligere arbejde inden for DVB, vil det vaere vigtigt at fastslaa brugerbehov under hensyntagen til alle europaeiske krav. Endelig vil Kommissionen fortsaette sine droeftelser med de relevante organer (udvalg for filmklassificering, tv-organer, Internet-operatoerer, videoindustrien, medlemsstater, seere og brugere mv.) med det formaal at fremme udviklingen af deskriptive klassificeringssystemer, der er tilpasset det digitale miljoe i Europa. I denne forbindelse vil Kommissionen ogsaa droefte, i hvilket omfang og paa hvilke maader der boer ivaerksaettes uddannelsesmaessige og bevidstgoerende foranstaltninger vedroerende brug af tv i fremtiden.