51998PC0421

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber (98/C 266/06) KOM(1998) 421 endelig udg. - 98/0235(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 9. juli 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, særlig artikel 24,

under henvisning til Kommissionens forslag, forelagt efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Domstolen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2175/88 af 18. juli 1988 skal der anvendes en justeringskoefficient på 100 på pensioner og godtgørelser udbetalt i henhold til vedtægtens artikel 50 til personer, der bosætter sig i et tredjeland, samt på familietillæg udbetalt til en anden person end en tjenestemand eller forhenværende tjenestemand, der udøver forældremyndighed over børn af sådanne, såfremt denne person har bopæl i et tredjeland;

Retten i Første Instans erklærede i sin dom af 14. december 1995 i sag T-285/94 ovennævnte forordnings artikel 3 for retsstridig, fordi den strider mod bestemmelserne i vedtægtens artikel 82, stk. 1, andet og tredje afsnit, som den på grund af princippet om hierarkiet inden for fællesskabsreglerne ikke kan afvige fra;

institutionerne skal sikre, at deres tjenestemænd behandles lige uanset hvilken situation de befinder sig i på grund af tjenstlige krav;

justeringskoefficienten er et middel til korrektion af løn og godtgørelser, som skal sikre tjenestemændene den samme købekraft i de forskellige lande, hvor de af tjenstlige årsager skal tage ophold;

i modsætning til tjenstgørende tjenestemænd bygger forhenværende og fritstillede tjenestemænds valg af opholdssted udelukkende på personlige hensyn;

den væsentlige forskel mellem tjenstgørende tjenestemænd og forhenværende og fritstillede tjenestemænd bevirker, at kun de tjenstgørende tjenestemand bør drage fordel af anvendelsen af justeringskoefficienterne for tredjelande;

disse justeringskoefficienter anvendes udelukkende på løn til tjenstgørende personale i tredjelande; de kan derfor ikke anvendes på ydelser til ikke-tjenstgørende personer med bopæl i et tredjeland -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber foretages følgende ændringer:

1) Artikel 82, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således:

»De korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for det land inden for De Europæiske Fællesskaber, hvor den pensionsberettigede dokumenterer at have sin bopæl.

Hvis den pensionsberettigede tager bopæl i et land uden for Fællesskaberne, anvendes der en justeringskoefficient på 100.«

2) Artikel 41, stk. 3, sjette og syvende afsnit, affattes således:

»Godtgørelsen samt det seneste samlede vederlag i henhold til fjerde afsnit ovenfor korrigeres med den justeringskoefficient, der gælder for det land inden for Fællesskaberne, hvor den tjenestemand, der modtager godtgørelsen, dokumenterer at have sin bopæl.

Såfremt den berettigede bosætter sig i et land uden for Fællesskaberne, anvendes der en koefficient på 100.«

3) Artikel 67, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»Såfremt de ovennævnte familietillæg i henhold til artikel 1-3 i bilag VII udbetales til en anden end tjenestemanden, finder udbetalingen sted i valutaen i denne anden persons bopælsland, i givet fald på grundlag af de i artikel 63, stk. 2, omhandlede pariteter. Såfremt dette land ligger inden for Fællesskaberne, korrigeres de med den for dette land fastsatte justeringskoefficient; såfremt bopælslandet ligger uden for Fællesskaberne, anvendes en justeringskoefficient på 100.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra . . .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.