51995AC0972

Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed () (95/C 301/11)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 13. september 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 A at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Roger Ramaekers til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. juli 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 328. plenarforsamling af 13. og 14. september 1995, mødet den 13. september 1995, med et flertal af stemmer for, 12 imod og 4 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. ØSU bifalder, at Kommissionen fremlægger et forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (ofte kaldet direktivet om »fjernsyn uden grænser«).

1.2. ØSU støtter Kommissionens hensigter om at forbedre lovgivningen på området for således at yde et konkret bidrag til etableringen af en klar, stabil lovgivningsramme med det kommende informationssamfund for øje.

ØSU ønsker at pege på betragtningerne, hvor Kommissionen understreger, at det er vigtigt, at der foreligger en lovgivningsmæssig ramme for indholdet af de audiovisuelle tjenester, uanset på hvilken måde de transmitteres.

1.3. Det fremhæves endvidere i betragtningerne, at det er nødvendigt at styrke foranstaltningerne til fremme af europæiske produktioner med henblik på sektorens udvikling, således som det er anført i grønbogen »Strategiske muligheder for at styrke programindustrien i forlængelse af Den Europæiske Unions audiovisuelle politik«.

1.4. ØSU understreger, at det er nødvendigt at fremme en europæisk kultur af høj kvalitet.

Selv om produktionen naturligvis skal indrettes efter seernes ønsker, er det nødvendigt at opretholde en vis balance mellem underholdning og kultur og at minde om mediernes tre grundlæggende opgaveområder: uddannelse, information og kultur. ØSU ønsker dog ikke, at man tilsidesætter de kreative og innovative kræfter, der kommer til udtryk gennem de nye medier.

1.5. ØSU lægger vægt på, at man tager højde for de økonomiske og kulturelle realiteter og derfor tillader trinvis opfyldelse af den krævede procentandel for europæiske produktioner. ØSU kunne i øvrigt forestille sig, at man kunne yde enten finansiel støtte via en fond, som kunne etableres inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond, eller fiskal støtte i form af fradrag, når et produkt er frembragt.

I den forbindelse peger ØSU på, at store europæiske produktionsselskaber skønner, at den europæiske multimedieindustri kan blive en af de vigtigste jobskabende sektorer i det tredje årtusinde, hvis der træffes foranstaltninger til at afhjælpe de strukturproblemer, der underminerer sektorens konkurrenceevne.

1.6. ØSU finder det positivt, at Kommissionen agter at pålægge nye tjenester som f.eks. teleshopping en række minimumskrav vedrørende udsendelsernes form og indhold.

1.7. ØSU glæder sig over, at Kommissionen vil præcisere reglerne til beskyttelse af mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU henviser til sin tillægsudtalelse om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om samordning af visse i medlemsstaterne ved lov eller administrativt fastsatte forskrifter vedrørende udøvelse af radiospredningsvirksomhed (), hvori ØSU beklagede »at direktivet kun vil omfatte fjernsynsudsendelser, og ikke radioudsendelser«. ØSU er klar over, at der i lyset af den teknologiske udvikling og det kommende informationssamfund hurtigt må fastlægges en lovgivningsramme for det audiovisuelle område. Det er dog beklageligt, at der ikke er fastsat tilsvarende regler for radiospredningsvirksomhed.

2.2. ØSU henviser endvidere til sin udtalelse om radiospredning (), hvor det understregede »behovet for ... at fremme produktionen af europæiske fjernsynsprogrammer«, og »at den kulturelle mangfoldighed og de utallige regionale særtræk i Europa er en rigdom. I en situation, hvor radio- og fjernsynsprogrammerne »internationaliseres«, kan Europa ... tilbyde en usædvanlig varieret vifte af programmer.«

2.3. ØSU pointerer, at dets tidligere udtalelser fik indflydelse på Rådets direktiv af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed. Uden at redegøre for alle sine bidrag vil ØSU gerne udtrykke tilfredshed med, at artikel 23 og dermed også kapitel VI om retten til berigtigelse blev indføjet i direktivet på ØSU's foranledning.

2.4. ØSU bifalder, at Kommissionen ønsker at slå utvetydigt fast, at etableringsstedet er det vigtigste kriterium for en medlemsstats kompetence, uden at princippet om fri bevægelighed indskrænkes.

3. Særlige bemærkninger

Artikel 1

3.1. ØSU finder det positivt, at definitionerne af begreberne »skjult reklame« og »sponsorering« bibeholdes, og at der tilføjes en definition af begrebet »teleshopping«. Det ville dog være hensigtsmæssigt, om Kommissionen præciserede, hvad den forstår ved »teleshopping-programmer« og »teleshopping-indslag«, og hvilke regler der gælder for de to former. ØSU mener også, at det er nødvendigt at definere begreberne »kanal« og »tv-radiospredningsorgan«, som kan skabe uklarhed i det foreslåede direktiv, især i artikel 4, stk. 2 og 5. I den forbindelse sætter ØSU spørgsmålstegn ved den foreslåede definition af begrebet temakanal. Hvis man tager udgangspunkt i forslaget og ser bort fra tiden til teleshopping (3 timer pr. dag) og reklamer (15% pr. dag), vil mange generelle kanaler kunne påberåbe sig, at de er temakanaler - med de forskelle det indebærer i produktions- eller transmissionskvoterne. ØSU synes også, at ordet program er uklart i forbindelse med »buket-tilbud«. Er det hele buketten eller ét af dens elementer, der udgør et program - eller endog en kanal?

Artikel 2

3.1.1. Kommissionen argumenterer overbevisende for, at kriterierne for at fastlægge, hvilken national lovgivning der finder anvendelse på et tv-radiospredningsorgan, skal være utvetydige og anvendelige i praksis. ØSU tilslutter sig Kommissionens forslag om, at det primære kriterium - hvor det er muligt - skal være etableringsstedet. Med henblik på kompetencefastlæggelsen skal denne betingelse dog præciseres yderligere, idet man skal identificere stedet, hvor tv-radiospredningsorganet udøver sin hovedvirksomhed.

3.1.2. Når ovennævnte kriterium ikke kan anvendes, typisk fordi organet er etableret i et tredjeland, foreslås følgende sekundære kriterier anvendt: 1) det sted, hvor beslutningerne vedrørende programlægningen træffes, eller 2) det sted, hvor programmet samles i sin endelige form. ØSU foreslår, at der til de sekundære kriterier tilføjes en henvisning til det sted, hvor der træffes redaktionelle beslutninger fra dag til dag.

3.1.3. Trods listen over »redaktionelle« kriterier knyttes kompetencespørgsmålet i den foreslåede artikel 2 til det sted, hvor organet er etableret eller i mangel heraf enten anvender en frekvens eller en satellit-kapacitet eller (hvor ingen af disse forhold gør sig gældende) en up-link, der henhører under en medlemsstats kompetence. ØSU frygter, at disse kriterier, der hviler på tekniske specifikationer, ikke modsvarer Kommissionens argumenter (), der er omtalt i ovenstående punkt 3.1.1. ØSU bemærker, at de redaktionelle kriterier er anført i en betragtning til direktivet. Det henstilles, at Kommissionen tager ændringen op til fornyet overvejelse med henblik på at øge dens rækkevidde og løse eventuelle tilfælde af konflikt mellem tekniske og redaktionelle kriterier.

Artikel 2a

3.2. ØSU betvivler, at en sådan foranstaltning er effektiv, og henviser til ovennævnte udtalelse om radiospredning (), hvor det udtrykte bekymring over det problem, at der fra en medlemsstat bringes reklameudsendelser med specielt sigte på et andet land. ØSU beklager, at spørgsmålet ikke er taget op i det foreliggende direktivforslag. ØSU mener ganske vist, at direktivforslagets regler om begrænsning eller suspension er nødvendige i tilfælde af overtrædelser, men de må anvendes med omtanke, så princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser ikke krænkes. Efter ØSU's opfattelse bør man undersøge muligheden for at oprette et europæisk reguleringsorgan, hvis kompetenceområde på forhånd skulle fastlægges i hovedtræk. Dette organ kunne gøre det lettere for Kommissionen at varetage sine opgaver, især inden for økonomisk og finansielt tilsyn.

Artikel 3

3.3. ØSU konstaterer, at medlemsstaterne gives mulighed for at fastsætte strengere regler end direktivets, især for at tilgodese spørgsmål af sprogpolitisk art, pluralismen i forbindelse med nyhedsformidling og medier eller den almene interesse med hensyn til fjernsynets funktion som medium for information, uddannelse, kultur og underholdning.

3.4. ØSU understreger, at denne opregning ikke er udtømmende, og at andre emner også kan underkastes strengere regler.

3.5. ØSU frygter, at sådanne bestemmelser kan skabe skævheder mellem medlemsstaterne eller endog inden for én og samme medlemsstat.

3.6. ØSU mener, at det under disse omstændigheder kan være nødvendigt at operere med forskellige sanktioner alt efter, om tv-radiospredningsorganet er af national eller international karakter. Da det i så fald kan komme på tale at anvende forskellige sanktioner på grundlag af ækvivalente krav, insisterer ØSU på, at det er nødvendigt at oprette det tidligere omtalte europæiske reguleringsorgan, som kan harmonisere anvendelsen af et sådant sanktionssystem. I udtalelserne om Kommissionens grønbog om pluralisme og koncentration i medierne i det indre marked () og om opfølgningen af høringen i forbindelse med grønbogen »Pluralisme og koncentration i medierne i det indre marked - vurdering af behovet for et EF-initiativ« understregede ØSU, at det var nødvendigt at vedtage en lovgivning om nationale og tværnationale mediekoncerner, der i visse medlemsstater indtager en monopollignende stilling på store dele af markedet. I et EF-direktiv bør man ikke begrænse sig til at nævne, at barriererne for adgang til markedet skal afskaffes. EF-lovgivningen skal tværtimod fastlægge konkrete grænser, som gør det muligt at begrænse den koncentration, der kendetegner mediesektoren.

Kapitel III - Kvoteordningen

3.7. Med hensyn til kvoteordningen henviser ØSU til sine tidligere udtalelser om udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed. ØSU godkendte principielt direktivforslaget, fordi det tilstræbte at tilgodese europæisk producerede programmer, bl.a. med henblik på at øge beskæftigelsen og styrke europæisk kreativitet, men allerede på det tidspunkt stillede ØSU sig tvivlende over for foranstaltningernes hensigtsmæssighed, både hvad angik mulighederne for at opfylde målsætningerne og kontrolsystemet. ØSU understregede, at man ved indførelsen af en kvoteordning skulle tage hensyn til særlige forhold i medlemsstaterne og sørge for, at ordningen forblev smidig og åben for ændringer.

3.8. ØSU bemærker, at formuleringen »når det er muligt« ophæves i forbindelse med kvoternes anvendelse, hvilket gør ordningen mere streng og bindende, og endvidere at ordningen begrænses til en varighed af 10 år.

3.9. ØSU rejser spørgsmålet om rækkevidden af artikel 3, set i lyset af stk. 2. ØSU kan ikke acceptere, at artikel 4 ophæves efter 10 år uden nogen form for evaluering.

ØSU betvivler, at kvoteordningen er et effektivt middel til at sikre de europæiske produktioners udbredelse. ØSU fastholder derfor, at man med en evaluering af foranstaltningens virkning efter indførelsen vil kunne vurdere, om den støtter den europæiske produktion tilstrækkeligt effektivt. Kvoteordningen bør kun opretholdes, hvis den på nuværende tidspunkt har vist sig at være effektiv. Man kan derfor ikke træffe en vilkårlig beslutning om, hvornår den skal ophøre. Tværtimod bør ordningen hele tiden tages op til evaluering, så foranstaltningerne kan tilpasses de faktiske forhold på de audiovisuelle forbruger-, distributions- og produktionsmarkeder.

3.10. ØSU tager de foreslåede ændringer til direktiv 89/552/EØF til efterretning og sætter spørgsmålstegn ved, om de nye foranstaltninger er relevante.

ØSU bemærker især, at temakanaler, hvis programflade for mindst 80%'s vedkommende består af spillefilm eller anden fiktion, kan vælge enten at anvende transmissionskvoterne eller at lade 25% af deres programbudget være forbeholdt europæiske produktioner.

Denne foranstaltning, der tilgodeser ønsket om fleksibilitet i kvoteordningens anvendelse, risikerer at skabe konkurrenceforvridninger på det audiovisuelle marked i informationssamfundet, hvor generelle kanaler ville være tvunget til at overholde strengere kriterier end temakanaler og kanaler, der opererer med »buket-tilbud«.

3.11. ØSU beklager denne forskelsbehandling og ønsker, at foranstaltningerne harmoniseres. Det ville måske være hensigtsmæssigt at give generelle kanaler mulighed for at opfylde kvotareglen ved at kombinere de to fremgangsmåder, både med hensyn til transmission og med hensyn til finansiel investering i produktionen.

Dog bør denne smidighed ikke føre til, at de generelle tv-kanaler kan operere mod ånden i direktivet eller forvride dets hensigt. Det i punkt 3.2 forudsete europæiske reguleringsorgan bør tildeles præcise opgaver på dette område.

3.12. Fremfor at indføre særskilte systemer, som er vanskelige at evaluere, kunne man måske overveje at foreslå en forpligtelse til at indbetale en given sum til en fond, hvis formål er at støtte den audiovisuelle produktion, og overlade det til kanalerne at afgøre, om de ønsker at følge ordningen med transmissionskvoter eller at bidrage til denne fond?

Dette forslag åbner mulighed for at afklare situationen ved at fastsætte en klar forpligtelse. Temakanaler som f.eks. »Eurosport« kunne således omfattes af ordningen, som i sin nuværende udformning ikke dækker den slags særlige tilfælde.

3.13. I så fald burde man indføre et trinvist system for begge muligheder: fastsætte en transmissionskvote, som blev større og større med tiden, eller et bidrag til fonden, som ligeledes steg trinvist.

Det ville være formålstjenligt at fastlægge en række etaper, således at man evaluerer ordningens effektivitet, før man går ind i en ny etape. Dette system ville have den fordel, at man kunne tage hensyn til de gradvise virkninger af MEDIA II, som ikke kan slå igennem lige med det samme. I den forbindelse henviser ØSU til de spørgsmål, det rejste i sin udtalelse () om »Den audiovisuelle politik: Hvordan skaber vi et gunstigt klima for den europæiske programindustri? (MEDIA II - 1996-2000)«.

3.14. ØSU peger endvidere på de alternative forslag, som store europæiske produktionsselskaber har fremsat, nemlig styrkelse af ophavsrettighederne, fiskal støtte og ikke mindst finansiel støtte via en fond, som kunne etableres inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond.

3.15. ØSU understreger, at det audiovisuelle område er præget af en stærk udvikling, især i lyset af det kommende informationssamfund.

I den forbindelse betoner ØSU, at indholdet vil være et centralt element i definitionen af de nye tjenester, der udbredes via »informationsmotorvejene« eller pr. satellit.

Med liberaliseringen af samtlige teletjenester pr. 1. januar 1998 og fremkomsten af nye tjenester kan det efter ØSU's mening skabe talrige problemer at opretholde kvoteordningen i en vilkårlig periode på 10 år.

ØSU fremhæver i den forbindelse, at nye tjenester som »video on demand« ikke er omfattet af direktivet og vil blive behandlet i en grønbog.

3.16. Efter ØSU's opfattelse bør kvoteordningen som sådan indgå i mere generelle overvejelser om de audiovisuelle tjenester i informationssamfundet, herunder spørgsmålet om mediekoncentration. På den baggrund mener ØSU, at enhver anden foranstaltning, der kan fremme produktionen eller udbredelsen af audiovisuelle værker, der er repræsentative for europæisk kultur, og enhver foranstaltning, der kan skabe arbejdspladser i sektoren, bør integreres i det lovfundament, der omtales i Kommissionens meddelelse »Europa på vej mod informationssamfundet - en handlingsplan«.

3.17. I lyset af mulighederne for at skabe og opretholde arbejdspladser bør det efter ØSU's mening endvidere præciseres, at værker, der frembringes i kraft af co-produktionsaftaler med tredjelande, ikke kun skal betragtes som europæiske, hvis EU-lande tegner sig for størstedelen af produktionen, og hvis kontrollen med produktionen ikke påhviler en eller flere producenter, der er etableret i tredjelande, men også hvis produktionen involverer et betydeligt antal arbejdstagere, og et flertal af dem er hjemmehørende i EU's medlemsstater.

3.18. ØSU peger på en række grundlæggende spørgsmål vedrørende kvoterne, som gør det vanskeligt at anvende dem i den form, de har i det foreslåede direktiv.

3.19. Definitionen af temakanal gør det ikke altid muligt at afgrænse nøje, hvilke kanaler der falder ind under kategorien.

3.20. I forbindelse med kvoteordningen får temakanaler en betydeligt mere favorabel behandling end de generelle kanaler.

Når der skal afsættes 25% af programbudgettet, tages der kun højde for køb af spredningsrettigheder.

Det er umådeligt vanskeligt at vurdere præcist, hvor stort et programbudget er. Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at bruge omsætningen som referenceværdi.

3.21. Efter ØSU's mening er det forhold, at man lader begrebet europæisk produktion omfatte shows, i modstrid med formålet med de påtænkte foranstaltninger, der primært skal fremme og støtte den audiovisuelle filmindustri, dvs. »stock«-programmer frem for »flow«-programmer.

3.22. Er der ikke en risiko for, at anvendelsen af det foreslåede direktiv vil tvinge de små medlemsstaters tv-radiospredningsorganer til at satse på »flow«-programmer frem for »stock«-programmer?

Artikel 7

3.23. ØSU noterer sig de frister, der gælder for tv-udsendelse af spillefilm, efter at de første gang er blevet vist i biograferne. ØSU finder det positivt, at aftalefriheden er sat i højsædet, men frygter, at de fastsatte frister måske modarbejder den distributionspolitik, Kommissionen søger at fremme. Den foreslåede frist på seks måneder for »pay-per-view«-tjenester risikerer at skabe en direkte konkurrence mellem betalings-tv og biografer, da en spillefilms biografkarriere langt fra er udløbet efter seks måneder. Man kan frygte, at systemet vil tvinge biograferne til at amortisere filmene meget hurtigt.

3.24. Systemet kan tænkes at forstærke den nuværende tendens til, at én og samme film vises samtidig i stadig flere biografer, og at visse biografkomplekser med flere sale i endnu højere grad end hidtil vil vise samme film i flere sale på én gang. En sådan politik vil tvinge distributionssektoren til at afskrive filmene meget hurtigt. Det pres, fristerne udøver, vil styrke et system i to hastigheder inden for biografsektoren og gøre det stadig vanskeligere for film med små og mellemstore budgetter at få adgang til lærredet.

ØSU frygter især, at premieredatoen i en hvilken som helst medlemsstat bliver referencetidspunkt for alle medlemsstater. En sådan foranstaltning kan enten have den konsekvens, der er fremhævet ovenfor, eller stimulere en effektiv, simultan distribution i alle medlemsstater.

ØSU ønsker, at Kommissionen undersøger spørgsmålet nøje, så enhver risiko for farlig ensretning af produktion og distribution undgås, og at Kommissionen påser, at målsætningerne om en effektiv distribution opfyldes i praksis.

3.25. De graduerede frister, der foreslås, giver formodning om, at størstedelen af de nye tjenester, der tilbydes seerne, vil blive betalingstjenester til indbyrdes varierende pris. »Pay-per-view«-tjenester vil således blive dyrere end almindelig betalings-tv, og nederst på skalaen vil seerne finde de generelle kanaler og den universelle tjeneste. Det er således spørgsmålet, hvordan udviklingen vil tegne sig for disse nye betalingstjenester og det berørte publikum.

3.26. ØSU ser derfor gerne, at man undersøger disse tjenester nærmere, hvad angår de tilknyttede omkostninger, rentabiliteten, efterspørgselen, de påkrævede investeringer og deres indvirkning ikke bare på biografsektoren, men også på de generelle kanaler og den universelle tjeneste.

Kapitel IV - Fjernsynsreklame, sponsorvirksomhed og teleshopping

3.27. ØSU glæder sig over, at begrebet teleshopping afgrænses nøjere i forhold til fjernsynsreklamer i de nye regler. Da der er tale om et meget indviklet spørgsmål, forbeholder ØSU sig ret til at afgive en yderligere udtalelse, når Kommissionen fremlægger grønbogen om teleshopping.

3.28. ØSU peger på den ændring, der er foretaget i artikel 11, stk. 3, vedrørende reklameafbrydelser.

I Kommissionens forslag er tv-film ikke underkastet reglerne om reklameafbrydelse, som kun tager sigte på biograffilm.

3.29. Fremover ville det dermed blive muligt at afbryde tv-film oftere med reklameindslag end lange biograffilm. ØSU mener, at denne foranstaltning bør undersøges nøje, eftersom tv-film kan sammenlignes med biograffilm, både hvad angår længden og deres udformning som en helstøbt audiovisuel produktion.

Hyppigere reklameafbrydelser kunne på længere sigt ændre tv-filmenes opbygning, dvs. deres rytme og scenestruktur. På den anden side har ØSU altid ment, at man ikke bør indføre alt for strenge regler for reklameafbrydelser, som blot risikerer at skabe illoyal konkurrence ved at begunstige de største annoncører. Efter ØSU's opfattelse bør foranstaltningens virkninger derfor evalueres, før den gennemføres.

3.30. ØSU finder det positivt, at de etiske regler på reklameområdet bibeholdes og udvides til at omfatte teleshopping-indslag, ikke mindst hvad angår beskyttelse af mindreårige.

3.31. ØSU beklager, at Kommissionen ikke har taget højde for ØSU's tidligere forslag om forbud mod reklameafbrydelser i visse udsendelser. Det er særligt beklageligt, at filosofiske og politiske udsendelser, herunder religiøse udsendelser, ikke er medtaget i viften af udsendelser, der ikke kan afbrydes med reklameindslag.

3.32. ØSU bemærker, at Kommissionen ikke ønsker at opretholde forbudet mod sponsorering fra virksomheder i lægemiddelsektoren og inden for sygdomsbehandling.

ØSU har forståelse for målet med denne foranstaltning, som tillader virksomheder, hvis hovedaktivitet ligger på lægemiddelområdet, at sponsorere visse udsendelser. ØSU henstiller dog, at man er meget opmærksom på spørgsmålet. Den foreslåede sponsorering rejser måske nok ikke grundlæggende problemer, men det må undgås, at seeren kan associere sponsorvirksomhed af denne art til noget som helst produkt. I så fald ville den foreslåede ændring nemlig være uacceptabel, idet den ville tilskynde til selvmedicinering.

Artikel 18

3.33. ØSU tager til efterretning, at det præciseres, at man ved en time skal forstå en »klokketime«. ØSU finder denne ændring foruroligende og frygter, at den vil medføre særligt koncentrerede reklameperioder inden for visse tidsrum i programmerne; disse perioder kunne oven i købet tænkes at overstige 20%, hvis man lagde de hidtidige tidsbestemmelser til grund. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen mener ØSU derfor, at man bør evaluere foranstaltningens indvirkning på programlægningen, så det undgås, at reklamer vises særligt intensivt på tidspunkter med særligt mange seere.

Artikel 18c

3.34. ØSU konstaterer, at teleshopping ikke længere er begrænset til en varighed af en time om dagen, men udvides til tre timer.

Det bemærkes, at denne foranstaltning ikke ledsages af mere præcise foranstaltninger end dem, der er foreslået i direktivforslaget om aftaler vedrørende fjernsalg.

Der bør i hvert fald fastsættes regler om omtale af mærker.

For forbrugeren kan et produkts mærke vise sig at være en væsentlig information, men det indgår ikke i det foreslåede direktiv om aftaler vedrørende fjernsalg. ØSU frygter derfor, at produkter eller tjenester, der præsenteres i forbindelse med teleshopping, uden at mærket nævnes, kan gøres til genstand for reklameindslag på samme kanal uden for teleshopping-udsendelserne.

3.35. ØSU konstaterer, at det i den eneste bestemmelse i forslaget til ændring af direktiv 89/552/EØF, der omhandler teleshopping-kanaler, fastslås, at de ikke er underlagt nogen tidsmæssige begrænsninger. Teleshopping er imidlertid som alle andre udsendelser underlagt direktivets mere generelle bestemmelser om f.eks. etiske normer og beskyttelse af mindreårige.

3.36. ØSU er stærkt bekymret over de regler, der finder anvendelse på teleshopping-kanaler, ikke mindst på baggrund af, at teleshopping ifølge Kommissionen vil være den tjeneste, der vil vinde hurtigst frem blandt seerne. Der er allerede truffet foranstaltninger for at afhjælpe visse problemer, men det er for tidligt at gisne om deres effektivitet (f.eks. direktivet om fjernsalg, direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og direktivet om produktansvar). ØSU forbeholder sig derfor ret til at udtale sig om dette spørgsmål på et senere tidspunkt.

3.37. ØSU finder det dog afgørende, at der i det mindste udformes regler om forholdet mellem dels reklamevirksomhed og rene teleshopping-kanaler, dels reklamevirksomhed og produkter eller tjenester, der præsenteres inden for rammerne af teleshopping-udsendelser. Med dette for øje skal forholdet mellem reklamer og »teleshopping-indslag« også afgrænses.

3.38. For ØSU at se er det spørgsmålet, om teleshopping-tjenester skal betragtes som temakanaler, og i hvilket omfang og under hvilken form de skal inddrages i foranstaltninger til fremme og udvikling af den europæiske audiovisuelle industri.

3.39. ØSU mener, at teleshopping primært henhører under fjernsalgsområdet og reglerne herfor. Da denne salgsteknik imidlertid har et kraftigt audiovisuelt islæt og inddrages i programfladerne, mener ØSU, at teleshopping også skal underkastes en række regler for det audiovisuelle område.

3.40.

Grænseoverskridende tv-transmission

3.40.1. Et af de uløste problemer, der berører visse EU-borgere og tv-tjenesteleverandører i grænseområder, er konflikten mellem nogle grænseregioners ønske om at kunne modtage udsendelser fra en naboregion via jordbaseret transmissionsudstyr og de licensbestemmelser, der beskytter et lokalt spredningsorgans interesser og som følge deraf forhindrer direkte transmission over grænserne.

3.40.2. Kabel-tv-kanaler og satellitkanaler ændrer debatten om dette spørgsmål.

3.40.3. ØSU håber, at Kommissionen inden længe vil fremsætte forslag, der udvider direktivet om »fjernsyn uden grænser«, så denne form for grænseoverskridende transmissioner lettes, eventuelt via passende godtgørelsesordninger mellem de forskellige spredningsorganer.

4. Konklusioner

4.1. ØSU påskønner, at Kommissionen fremsætter et forslag til direktiv, der skal harmonisere og samordne visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed.

4.2. ØSU stiller sig imidlertid tvivlende over for den nye kvoteordnings hensigtsmæssighed.

ØSU ville foretrække et mere smidigt og trinvist system, så man kunne tage hensyn til de gradvise virkninger af MEDIA II. Med hensyn til spørgsmålet om MEDIA II's effektivitet henviser ØSU i øvrigt til sin udtalelse CES 526/95.

ØSU foreslår derfor, at man i direktivet giver tv-radiospredningsorganerne mulighed for at vælge, om de vil opfylde kravene om en vis del af sendetiden eller en vis del af programbudgettet, uanset om der er tale om temakanaler eller generelle kanaler.

ØSU foreslår endvidere, at kvoterne uanset deres art skal opfyldes trinvist, og at der fastlægges etaper, efter hvilke man evaluerer foranstaltningernes effektivitet, før man går ind i en ny etape. Målet skulle i givet fald være nået efter f.eks. to eller tre etaper à 2 år.

4.3. ØSU lægger stor vægt på problemets kulturelle aspekt og ønsker, at de påtænkte foranstaltninger bidrager til at højne den europæiske audiovisuelle produktions kvalitet.

I den forbindelse mener ØSU, at man ikke kun kan fremme kulturen og kvaliteten ved hjælp af kvoteordninger. ØSU foreslår derfor alternativer, men er sig bevidst, at kvoterne også kan have en gunstig indflydelse på den europæiske produktion, såfremt de er progressive.

4.4. ØSU har understreget, at der nødvendigvis skal tages højde for de økonomiske og kulturelle realiteter og indføres en ordning med trinvis opfyldelse af de krævede procentandele for europæiske produktioner. ØSU mener, at man bør overveje at yde finansiel støtte gennem en fond, som kunne oprettes inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond.

I den forbindelse henviser ØSU endvidere til forslagene fra den europæiske multimedieindustri, som kan tænkes at blive en af de vigtigste jobskabende sektorer i det tredje årtusinde.

4.5. ØSU understreger også betydningen af, at der udformes en klar og stabil lovgivningsramme med det kommende informationssamfund for øje. Det samme gælder med hensyn til en lovgivning om mediekoncentration.

ØSU afventer grønbøgerne om de nye tjenester og forbeholder sig ret til at afgive udtalelse derom.

ØSU mener, at det er hensigtsmæssigt at overveje mulighederne for at oprette et europæisk reguleringsorgan, hvis kompetenceområde på forhånd skulle fastlægges i hovedtræk.

4.6. ØSU bemærker, at Kommissionen ønsker at behandle spørgsmålet om teleshopping.

ØSU mener ganske vist, at dette spørgsmål primært henhører under området aftaler vedrørende fjernsalg, men også, at denne salgsteknik som følge af sin karakter skal underkastes en række regler på det audiovisuelle område.

ØSU forbeholder sig derfor også ret til senere at udtale sig om dette særlige spørgsmål i lyset af de forskellige ordninger, der måtte blive indført.

Bruxelles, den 13. september 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 185 af 19. 7. 1995, s. 4.

() EFT nr. C 159 af 26. 6. 1989.

() EFT nr. C 232 af 31. 8. 1987.

() Punkt 2.2.2 (side 30) i den danske version af KOM(95) 86 endelig udg.

() EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993.

() EFT nr. C 256 af 2. 10. 1995.

BILAG til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Nedenstående ændringsforslag, der opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer, blev forkastet under forhandlingerne:

Pkt. 1.5, andet punktum

Følgende udgår: »ØSU kunne i øvrigt forestille sig, at man kunne yde enten finansiel støtte via en fond, som kunne etableres inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond, eller fiskal støtte i form af fradrag, når et produkt er frembragt.«

Begrundelse

I dette punktum går sektionen ind for, at der oprettes en fond, som skal yde finansiel støtte til produktion af europæiske programmer. Direktivforslag indeholder ikke et sådant forslag, ej heller en diskussion deraf. Behovet for en sådan fond godtgøres ikke i udtalelsen, og hvis kvoteordningen indføres (enten i den foreslåede form eller som skitseret i et senere ændringsforslag), vil det i sig selv virke ansporende på europæiske produktioner. Ethvert forslag om finansiel støtte til tv-industrien bør fremsættes separat.

Afstemningsresultat

Stemmer for: 25, stemmer imod: 60, stemmer hverken for eller imod: 6.