51994PC0214(02)

Forslag til Raadet for Den Europaeiske Unions retsakt - om oprettelse af en konvention om beskyttelse af Faellesskabets finansielle interesser (94/C 216/06) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 214 endelig udg. - 94/0146(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 7. juli 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europaeiske Union, saerlig artikel K.3, stk. 2, andet led, litra c),

som henviser til forslag fra Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

som tager foelgende i betragtning:

Med henblik paa gennemfoerelse af Unionens maal og under henvisning til artikel K.1, nr. 5, i traktaten om Den Europaeiske Union er bekaempelse af svig paa internationalt plan et spoergsmaal af faelles interesse, der omfattes af det samarbejde, der er indfoert i henhold til afsnit VI i naevnte traktat, uden at Det Europaeiske Faellesskabs befoejelser herved indskraenkes;

i henhold til artikel 209 A i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, artikel 78, stk. 10, i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab og artikel 183 A i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab paahviler der medlemsstaterne en saerlig forpligtelse til paa passende vis at bekaempe svig, der skader Faellesskabets finansielle interesser, og dette til trods for de mere generelle forpligtelser, der paahviler medlemsstaterne i henhold til isaer bestemmelserne i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab;

i sin resolution af 30. november 1993 understregede Raadet, at en raekke af de udestaaende spoergsmaal om bekaempelse af svig, der skader Faellesskabets finansielle interesser, omfattes af de spoergsmaal af faelles interesse, som daekkes af afsnit VI i traktaten om Den Europaeiske Union, og at der skulle laegges saerlig vaegt paa bl.a. spoergsmaalene om overtraedelser, ansvar, sanktioner, betingelserne for straffelovgivningens extraterritoriale retsvirkning, gensidig retslig bistand og foraeldelse;

for at naa de saerlige maal vedroerende beskyttelse af Faellesskabernes finansielle interesser er det noedvendigt at sikre, at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af Faellesskabernes finansielle interesser, og at der er sammenhaeng i gennemfoerelsen af denne lovgivning, som ifoelge en sammenlignende undersoegelse foretaget af Kommissionen paa foranledning af Raadets resolution af 13. november 1991 (1) stadig er mangelfuld;

det er desuden noedvendigt (2)

1) vedtager, at der oprettes en konvention, hvis tekst er vedlagt, og som dags dato undertegnes af repraesentanterne for regeringerne i Unionens medlemsstater

2) henstiller til medlemsstaterne at vedtage konventionen i overensstemmelse med de gaeldende forfatningsmaessige bestemmelser

3) opfordrer medlemsstaterne til at meddele og forelaegge Raadets Generalsekretariat de instrumenter, der afslutter de procedurer, der i henhold til gaeldende forfatningsmaessige bestemmelser kraeves i forbindelse med vedtagelse af konventionen

4) anmoder Raadets generalsekretaer om at give medlemsstaterne meddelelse om konventionens ikrafttraedelsesdato.

(1) EFT nr. C 328 af 17. 12. 1991, s. 1.

(2) Jf. fodnote afsnit III: retligt samarbejde mellem medlemsstaterne.

Det er desuden noedvendigt at vedtage nogle bestemmelser om kompetence, retsforfoelgning, udvisning og gensidig retslig bistand, eftersom de konventioner, der er indgaaet vedroerende juridisk samarbejde paa straffeomraadet, ikke gaelder i alle medlemsstater, og de under alle omstaendigheder ikke opfylder de saerlige behov i forbindelse med bekaempelse af svig, som er til skade for Faellesskabets finansielle interesser, og det er medlemsstaterne, der har det grundlaeggende ansvar for at paavise, retsforfoelge og straffe svig, der er til skade for Faellesskabets finansielle interesser.

KONVENTION OM BESKYTTELSE AF FAELLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER

DEN EUROPAEISKE UNIONS MEDLEMSSTATER, SOM ER DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE KONVENTION -

som henviser til Raadet for Den Europaeiske Unions retsakt nr. . . . af . . ., og

som tager foelgende i betragtning:

OEkonomisk og finansiel svig i forbindelse med Faellesskabernes indtaegter og udgifter vedroerer ofte mere end blot en medlemsstat, og den begaas stadig hyppigere af kriminelle organisationer;

der er stor risiko for, at saadanne organisationer ustraffet kan udnytte ordningerne for opkraevning og tildeling af faellesskabsmidler, da de nationale lovgivningers sanktionsmuligheder ikke er tilstraekkeligt tilpasset til denne form for kriminalitet, og da der er saa stor forskel fra medlemsstat til medlemsstat, at det hindrer en effektiv beskyttelse af Faellesskabernes finansielle interesser;

beskyttelse af Faellesskabernes finansielle interesser forudsaetter, at enhver form for svig, der skader Faellesskabernes finansielle interesser, goeres strafbar, og at alle medlemsstater i denne forbindelse henholder sig til samme definition;

princippet om det personlige ansvar boer fortsat vaere grundlaget for det strafferetlige ansvar i Unionens medlemsstater; for at kunne forfoelge de forskellige deltagere i et svigagtigt forhold og paa grund af virksomhedernes komplicerede beslutningsmekanismer er det noedvendigt at foretage visse tilpasninger af medlemsstaternes lovgivning;

virksomhederne spiller en vigtig rolle paa de omraader, der vedroerer faellesskabsbudgettet, og de boer derfor drages til ansvar i de tilfaelde af svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser, hvor de har deltaget i kraft af et organ, en lovlig repraesentant eller en person med juridisk eller faktisk kompetence;

kompetencen boer foerst og fremmest tillaegges den medlemsstat, paa hvis omraade de vaesentlige dele af den svigagtige handling har fundet sted;

bestemmelserne om den nationale lovgivnings territoriale anvendelsesomraade forhindrer en effektiv bekaempelse af graenseoverskridende svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser, samtidig med at svig stadig hyppigere organiseres og ofte hoerer ind under flere nationale domstoles kompetence;

bestemmelserne (1) -

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER:

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Svig

1. Svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser er i sig selv en strafbar handling.

2. Som svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser betragtes enhver handling eller undladelse, der er i modstrid med de gaeldende bestemmelser og begaas forsaetligt eller ved en klar tilsidesaettelse af en forpligtelse, og som har til formaal eller foelge:

- en formindskelse af Faellesskabernes egne indtaegter eller enhver anden indtaegt

- ulovlig tilegnelse, tilbageholdelse eller anvendelse af midler til skade for Faellesskaberne.

3. Svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser vedroerer saavel de i det almindelige budget opfoerte indtaegter og udgifter som alle andre indtaegter og udgifter, der forvaltes af eller for faellesskabsinstitutionerne.

4. Svig til skade for Faellesskabernes interesser omfatter bl.a.:

- udfaerdigelse, levering, anvendelse eller forelaeggelse af falske, unoejagtige eller ufuldstaendige dokumenter eller erklaeringer, som er noedvendige for tildeling af en stoette eller modtagelse af en indtaegt

- undladelse af at give den kompetente instans meddelelse om aendringer i de omstaendigheder, der berettiger til tildeling af en stoette eller modtagelse af en indtaegt

- ulovlig tilegnelse eller anvendelse af midler

- forsaetlig anvendelse af stoette eller subsidier, der er opnaaet ved hjaelp af urigtige eller ufuldstaendige angivelser eller paa anden maade.

Artikel 2

Forsoeg paa svig

Forsoeg paa svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser forfoelges paa samme maade som fuldbyrdet svig.

Artikel 3

Ansvar

1. Personer, der deltager i en svigagtig handling til skade for Faellesskabernes finansielle interesser, drages til ansvar herfor enten som gerningsmaend, bagmaend, meddelagtige eller haelere.

2. Personer, der har en juridisk, delegeret eller faktisk befoejelse i virksomheden, er ansvarlige for svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser begaaet af et medlem af virksomheden paa dennes vegne.

3. Juridiske personer drages i det mindste med hensyn til boeder til ansvar for enhver form for svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser, uanset hvilket organ eller hvilken juridisk repraesentant eller person med en juridisk eller faktisk beslutningskompetence i virksomheden der har begaaet handlingen.

4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede former for ansvar goeres gaeldende uden forskel.

Artikel 4

Sanktioner

1. Svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser straffes med frihedsstraf, med boede eller med begge dele. Midler i forbindelse med den svigagtige handling og transportmidler, der er anvendt i forbindelse med den svigagtige handling, samt udbytte kan konfiskeres.

2. Ved alvorligere former for svig idoemmes strengere straffe. Som eksempel paa skaerpende omstaendigheder kan naevnes:

- gentagelse

- forud planlagt handling

- den paagaeldende person tilhoerer en forbryderorganisation

- den paagaeldende person er tjenestemand eller offentligt ansat

- korruption begaaet af tjenestemand

- skade paa over 50 000 ECU.

AFSNIT II ANVENDELSE AF NATIONAL LOVGIVNING

Artikel 5

Medlemsstatskompetence og forpligtelse til at

retsforfoelge

1. Det er foerst og fremmest den medlemsstat, paa hvis omraade de vaesentlige dele af den svigagtige handling til skade for Faellesskabernes finansielle interesser har fundet sted, der har befoejelse til at retsforfoelge den svigagtige handling paa grundlag af sin egen lovgivning.

2. Reglerne for, hvordan begrebet vaesentlige dele skal defineres, fastsaettes i henhold til de i artikel 10 omhandlede bestemmelser.

Artikel 6

Den nationale lovgivnings anvendelsesomraade

1. Naar de vaesentlige dele af en svigagtig handling til skade for Faellesskabernes finansielle interesser er begaaet paa et tredjelands omraade, anser medlemsstaterne denne handling for at have fundet sted paa deres omraade i alle enkeltheder, naar:

- den tilsigtede fordel kunne vaere opnaaet, er opnaaet eller er overfoert til deres omraade

- den involverede person i den svigagtige handling efter artikel 3 er en af deres statsborgere, eller

- der paa deres omraade er udfoert en handling, som indgaar i det svigagtige forhold, eller som udgoer et forsoeg herpaa.

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfaelde indledes retsforfoelgelsen foerst og fremmest af den medlemsstat, paa hvis omraade gerningsmanden er arresteret eller har bopael.

AFSNIT III RETLIGT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATER (2)

Artikel 7

Udvisning, retsforfoelgelse, foraeldelse (3)

Artikel 8

Gensidig retlig bistand (4)

AFSNIT IV BESTEMMELSER OM GENNEMFOERELSE AF KONVENTIONEN

Artikel 9

Samarbejde

Raadet etablerer et regelmaessigt samarbejde med Kommissionen med det formaal at foere tilsyn med, hvordan bestemmelserne i naervaerende konvention anvendes.

I denne forbindelse udarbejdes der hvert aar en rapport om gennemfoerelsen af naervaerende konvention.

Artikel 10

Gennemfoerelsesbestemmelser

1. Paa initiativ af en medlemsstat eller efter forslag fra Kommissionen vedtager Raadet de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af naervaerende konvention.

2. Gennemfoerelsesbestemmelserne kan omfatte retningslinjer for, hvordan et samarbejde mellem enkelte medlemsstater og Kommissionen skal tilrettelaegges med henblik paa loesning af saerlige problemer.

Artikel 11

Domstolens kompetence

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har kompetence til:

- at traeffe praejudiciel afgoerelse om fortolkningen af bestemmelserne i naervaerende konvention; betingelserne for hoering af Domstolen er indeholdt i stk. 2 og 3 i artikel 177 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab

- efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen at traeffe afgoerelse om uoverensstemmelser om gennemfoerelsen af naervaerende konvention.

AFSNIT V AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Offentliggoerelse

Naervaerende konvention offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende samtidig med, at den traeder i kraft.

Artikel 13

Ikrafttraedelse

Konventionen traeder i kraft den foerste dag i den anden maaned efter, at den sidste medlemsstat har fremlagt sit ratifikationsinstrument for Raadets Generalsekretariat.

(1) Jf. fodnote afsnit III: retligt samarbejde mellem medlemsstater.

Bestemmelserne om forpligtelsen til retsforfoelgelse, udvisning og gensidig retshjaelp boer finde anvendelse paa alle former for svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser, herunder skattesvig, bl.a. i forbindelse med moms og toldafgift.

(2) Afsnit III i udkastet til konvention indgaar ikke i den dispositive del af det initiativ, som Kommissionen har taget paa grundlag af artikel K.3, stk. 2. Afsnit III forelaegges Raadet til overvejelse med henblik paa senere at blive indarbejdet i dokumentet.

(3) Artikel 7

1. I overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i de traktater og aftaler om udvisning, som de deltager i, udviser medlemsstaterne personer, som er blevet retsforfulgt af deres domstole, og nedlaegger saaledes paastand om, at de paastaaede forhold udgoer eller risikerer at udgoere en svigagtig handling til skade for Faellesskabernes finansielle interesser.

Udvisningen afvises ikke med henvisning til, at der er tale om en overtraedelse af skattelovgivningen, eller at handlingen skal vaere strafbar i begge de involverede lande.

Medlemsstaterne udviser personer, som er eftersoegt med henblik paa fuldbyrdelse af en straf eller en sikkerhedsforanstaltning, som er idoemt for svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser.

2. Hvis den medlemsstat, paa hvis omraade den formodede gerningsmand til en svigagtig handling til skade for Faellesskabernes finansielle interesser har sin bopael eller arresteres, naegter at udvise den formodede gerningsmand, fordi han er statsborger i dette land, skal medlemsstaten forelaegge sagen for de kompetente myndigheder med henblik paa en eventuel retsforfoelgelse. I saa tilfaelde overdrages sagsakterne fra den oprindeligt kompetente medlemsstat.

Herefter anser den paagaeldende medlemsstat den svigagtige handling for at have fundet sted inden for dens eget omraade.

3. Enhver handling, der afbryder foraeldelsen, og som er begaaet i den begaerende medlemsstat, har samme virkning i den begaerede medlemsstat og omvendt.

(4) Artikel 8

1. Medlemsstaterne bistaar hinanden i forbindelse med retssager om svig til skade for Faellesskabernes finansielle interesser.

2. Gennemfoerelsen af naervaerende konvention forudsaetter isaer foelgende former for gensidig retlig bistand:

- gennemfoerelse af forundersoegelser, herunder afhoering af vidner, eksperter og personer, over for hvem der er indledt en undersoegelse, transport og ekspertise

- levering af bevismateriale, sagsakter og dokumenter

- udlevering af processkrifter og retsafgoerelser

- levering af straffeattester og oplysninger, der har tilknytning hertil

- ransagning og beslaglaeggelse af genstande

- meddelelse af afgoerelser om fuldbyrdelse af en straf eller lignende foranstaltninger, f.eks. opkraevning af boede eller betaling af udgifter

- foranstaltninger til fuldbyrdelse af en straf, herunder foranstaltninger til den i artikel 4, stk. 1, omhandlede konfiskation.

3. Der ydes gensidig retshjaelp i forbindelse med enhver form for svig, der er begaaet til skade for Faellesskabernes finansielle interesser.

Det er ikke et krav, at handlingen skal vaere strafbar i alle de involverede lande.

4. En anmodning om gensidig retlig bistand kan fremsaettes direkte mellem domsmyndighederne og henvises ad samme kanaler. Anmodningen og de medfoelgende bilag skal vaere oversat til det eller et af de sprog, der tales i det land, som anmodningen er stilet til. En kopi af anmodningen og henvisningen tilsendes de kompetente justitsministerier og Kommissionen.

5. Anmodningen om gensidig retlig bistand behandles principielt efter de gaeldende bestemmelser i det land, som anmodningen er stilet til. Behandlingen kan imidlertid finde sted paa grundlag af bestemmelserne i det land, som har afsendt anmodningen, naar bestemmelserne er udtrykkeligt angivet i anmodningen, og de ikke strider mod retspraksis i det land, der modtager anmodningen.