This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R1200
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/1200 of 5 June 2026 amending Implementing Regulation (EU) 2015/2447 as regards the rules on the implementation of the temporary EUR 3 customs duty on distance sales of imported goods in a consignment with an intrinsic value not exceeding EUR 150
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1200 af 5. juni 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår reglerne for anvendelse af den midlertidige toldafgift på 3 EUR på fjernsalg af importerede varer i en sending med en egenværdi på højst 150 EUR
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1200 af 5. juni 2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår reglerne for anvendelse af den midlertidige toldafgift på 3 EUR på fjernsalg af importerede varer i en sending med en egenværdi på højst 150 EUR
C/2026/3696
EUT L, 2026/1200, 8.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1200/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32015R2447 | Sletning | bilag B afsnit (underopdeling) II afdeling 2 tekst | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | Sletning | artikel 220 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | tilføjelse | bilag B afsnit (underopdeling) II afdeling 2 tekst | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | tilføjelse | artikel 155 stykke 3 unummererede afsnit 1 litra (c) | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | tilføjelse | artikel 243 stykke 5 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | bilag B afsnit (underopdeling) II afdeling 2 tekst | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 139 tekst | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 157 stykke 1 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 221 stykke 4 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 222 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 228 stykke 1 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 288 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 289 | 01/07/2026 | |
| Modifies | 32015R2447 | erstatning | artikel 290 | 01/07/2026 |
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1200 |
8.6.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1200
af 5. juni 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår reglerne for anvendelse af den midlertidige toldafgift på 3 EUR på fjernsalg af importerede varer i en sending med en egenværdi på højst 150 EUR
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 100, stk. 1, litra b), og artikel 161, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 155 og 157 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2) indeholder bestemmelser om fastsættelse af og tilsyn med referencebeløbet for samlet sikkerhedsstillelse. |
|
(2) |
I lyset af afskaffelsen af toldfritagelsen og indførelsen af den midlertidige told på 3 EUR ved Rådets forordning (EU) 2026/382 (3) er det nødvendigt at ændre flere artikler i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for at give mulighed for at anvende en samlet sikkerhedsstillelse for overgang til fri omsætning af varer, der leveres ved fjernsalg af varer inden for rammerne af særordningen i afdeling XII, kapitel 6, afsnit 4, i Rådets direktiv 2006/112/EF (4), og som skal importeres fra tredjelande eller tredjelandsområder til Unionens toldområde af en person, der har tilladelse til at anvende denne særordning, og varer i postforsendelser som defineret i artikel 1, nr. 24), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (5). Da afdeling II, kapitel V, i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (6) udgik ved forordning (EU) 2026/382, pålægges varer i en sending, hvis egenværdi ikke overstiger 150 EUR, nu told. |
|
(3) |
Ændringen af forordning (EF) nr. 1186/2009 vil ikke påvirke momsordningerne og reglerne vedrørende fjernsalg. For at sikre en tilpasning af de nye regler til opkrævningen af moms på fjernsalg af indførte varer fra tredjelande og tredjelandsområder, hvor særordningen i afdeling XII, kapitel 6, afsnit 4, i direktiv 2006/112/EF ikke anvendes, er det derfor nødvendigt at sikre, at det kompetente toldsted for indgivelse af en toldangivelse med henblik på henførsel af varer til overgang til fri omsætning er beliggende i bestemmelsesmedlemsstaten. Bestemmelsen i artikel 221, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Da en sideløbende ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 vil ændre definitionen af »varer i postforsendelse«, er der behov for visse tilsvarende ændringer i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår postforsendelse og porto. |
|
(5) |
Der skal indføres en ny definition af »enhed« i artikel 1, nr. 61), i delegeret forordning (EU) 2015/2446 for at sikre, at varer, når de angives som særskilte vareposter, får pålagt told på hver enhed. For bedre at afgrænse anvendelsen af told til vareposten er det også nødvendigt at begrænse den mulighed for at gruppere vareposter som fastsat i artikel 222 og 228 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 til tilfælde, hvor de er genstand for en ansøgning om forenkling i overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 177. |
|
(6) |
EU-Domstolen fastslog i sin præjudicielle afgørelse i sag C-7/08, Har Vaessen Douane Service BV mod Staatssecretaris van Financiën, (7) at forsendelser i samlede vareforsendelser skal betragtes særskilt. Det bør derfor præciseres, at toldmyndighederne, hvis de foretager en kontrol af dataene i toldangivelsen, f.eks. ved hjælp af en fysisk kontrol, hvor der indsamles indikationer på, at den samlede sending svarer til individuelle fjernsalg, bør behandle dem som sådan og, hvis det er relevant, anvende den told, der er omhandlet i forordning (EU) 2026/382. Dette bør også gælde, når sådanne samlede sendinger, der svarer til individuelle fjernsalg, importeres til EU i løs vægt og oplagres i et toldoplag inden deres efterfølgende overgang. De tilfælde, hvor varerne sælges til EU-forbrugere under oplagringen i et toldoplag, vil blive reguleret i en særskilt delegeret retsakt. |
|
(7) |
I Bilag B til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 fastsættes formater og koder for de fælles datakrav til udveksling og lagring af oplysninger, der kræves til angivelser, meddelelser og beviser for den toldmæssige status som EU-varer. For at bringe dette bilag i overensstemmelse med afskaffelsen af toldfritagelsen i henhold til forordning (EF) nr. 1186/2009 bør det ændres med henblik på at fjerne de dertil svarende henvisninger til denne toldfritagelse. I dataelement 11 10 000 000 »Supplerende procedure« bør der tilføjes en ny kode, nemlig F53, i tabellen »Andre« for at angive varer af lav værdi, der ikke er angivet under import-one-stop-shop-ordningen eller under særordningerne, mens kode C07 bør udgå, da den henviser til en fritagelse for importafgifter, der er blevet fjernet ved forordning (EU) 2026/382. Der bør tilføjes en ny toldpræferencekode i dataelement 14 11 000 000 »Præference« med henblik på beregning af tolden på 3 EUR i H1-angivelsen. |
|
(8) |
Anvendelsen af denne forordning bør udskydes, således at anvendelsesdatoen er den samme som for forordning (EU) 2026/382. |
|
(9) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Overskriften til artikel 139 affattes således: »Afgifter opkrævet på varer, der transporteres på en postvirksomheds ansvar« |
|
2) |
I artikel 155, stk. 3, første afsnit, tilføjes følgende litra c):
|
|
3) |
Artikel 157, stk. 1, affattes således: »1. Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker import- eller eksportafgiftsbeløbet, og med andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer, og som skal betales for varer, der er henført under overgang til fri omsætning, sikres for hver toldangivelse på det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren, medmindre der er tale om varer, der er overgået til fri omsætning på grundlag af en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i en sending med en egenværdi på højst 150 EUR, og som sælges ved fjernsalg af importerede varer som defineret i artikel 14, stk. 4, nr. 2), i direktiv 2006/112/EF, hvor toldmyndighederne i øvrigt kan anvende bestemmelserne i stk. 3. Indgives toldangivelserne om overgang til fri omsætning i overensstemmelse med en bevilling som omhandlet i kodeksens artikel 166, stk. 2, eller artikel 182, foretages tilsynet med den relevante del af referencebeløbet på grundlag af de supplerende angivelser eller eventuelt på grundlag af oplysningerne i regnskabet.« |
|
4) |
Artikel 220 udgår. |
|
5) |
Artikel 221, stk. 4, affattes således: »4. Det kompetente toldsted for overgang til fri omsætning af varer med en egenværdi på højst 150 EUR, der sælges ved fjernsalg af varer, der importeres fra tredjelande eller tredjelandsområder til Unionen, er et toldsted beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af disse varer afsluttes, medmindre der gøres brug af særordningen for fjernsalg af varer, der importeres fra tredjelandsområder eller tredjelande som omhandlet i afdeling XII, kapitel 6, afsnit 4, i direktiv 2006/112/EF.« |
|
6) |
Artikel 222 affattes således: »Artikel 222 Vareposter (Kodeksens artikel 162 og 177) 1. Når en toldangivelse omfatter to eller flere vareposter, anses oplysningerne i denne angivelse om hver enkelt varepost for at udgøre en særskilt angivelse. 2. Undtagen når der er specifikke varer i en sending, som er genstand for forskellige foranstaltninger, skal varer i en sending betragtes som værende en enkelt varepost, jf. denne artikels stk. 1, hvis de er genstand for en ansøgning om forenkling i henhold til kodeksens artikel 177.« |
|
7) |
Artikel 228, stk. 1, affattes således: »1. Når varerne i en sending i forbindelse med kodeksens artikel 177 henhører under underpositioner i toldtariffen, der er genstand for en specifik afgift, som den samme måleenhed er lagt til grund for, baseres den afgift, der skal pålægges hele sendingen, på den underposition i toldtariffen, der er omfattet af den højeste specifikke afgift, medmindre den gældende afgift er som fastsat artikel 2 i Rådets forordning (EU) 2026/382 (*1).« (*1) Rådets forordning (EU) 2026/382 af 11. februar 2026 om ændring af forordning (EF) nr. 1186/2009 for så vidt angår afskaffelse af den tærskelbaserede toldfritagelse (EUT L, 2026/382, 18.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/382/oj)." () Rådets forordning (EU) 2026/382 af 11. februar 2026 om ændring af forordning (EF) nr. 1186/2009 for så vidt angår afskaffelse af den tærskelbaserede toldfritagelse (EUT L, 2026/382, 18.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/382/oj). |
|
8) |
I artikel 243 tilføjes følgende stk. 5: »5. Hvis toldmyndighederne på grundlag af resultaterne af kontrollen fastslår, at toldangivelsen omfatter varer, der er blevet solgt som led i en række successive salg, der er afsluttet, inden varerne blev ført ind i Unionens toldområde, og et af disse salg kan betragtes som et fjernsalg som defineret i artikel 14, stk. 4, nr. 2), i direktiv 2006/112/EF, tager de kun fjernsalget i betragtning ved anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne er henført under.« |
|
9) |
Artikel 288, 289 og 290 affattes således: »Artikel 288 Transport af ikke-EU-varer på en postvirksomheds ansvar under proceduren for ekstern forsendelse (Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f)) Når ikke-EU-varer transporteres under proceduren for ekstern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f), skal vareforsendelsen transporteret på en postvirksomheds ansvar og alle ledsagedokumenterne forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-01 til denne forordning. Artikel 289 Transport af varer på en postvirksomheds ansvar, som indeholder både EU- og ikke-EU-varer (Kodeksens artikel 226, stk. 3, litra f), og artikel 227, stk. 2, litra f)) 1. Når en vareforsendelse transporteret på en postvirksomheds ansvar indeholder både EU-varer og ikke-EU-varer, skal den pågældende sending og alle ledsagedokumenter forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-01 til denne forordning. 2. For EU-varer som anført i stk. 1, skal beviset for den toldmæssige status som EU-varer eller en henvisning til MRN-nummeret for denne form for bevis sendes særskilt til postvirksomheden på bestemmelsesstedet eller anbringes i sendingen. Når beviset for den toldmæssige status som EU-varer sendes særskilt til postvirksomheden på bestemmelsesstedet, skal den pågældende virksomhed fremlægge beviset for den toldmæssige status som EU-varer for bestemmelsestoldstedet sammen med sendingen. Når beviset for den toldmæssige status som EU-varer eller MRN-nummeret herfor er anbragt i sendingen, skal det klart angives uden på det pågældende kolli. Artikel 290 Transport af varer på en postvirksomheds ansvar under proceduren for intern forsendelse i særlige situationer (Kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f)) 1. Når EU-varer transporteres til, fra eller mellem særlige fiskale områder under proceduren for intern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f), skal vareforsendelsen transporteret på en postvirksomheds ansvar og alle ledsagedokumenterne forsynes med en klæbeseddel som angivet i bilag 72-02 til denne forordning. 2. Når EU-varer transporteres fra Unionens toldområde til et fælles forsendelsesland til videre forsendelse til Unionens toldområde under proceduren for intern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 227, stk. 2, litra f), skal varerne være ledsaget af et bevis for den toldmæssige status som EU-varer ved hjælp af et af de midler, der er anført i denne forordnings artikel 199. Beviset for den toldmæssige status som EU-varer skal fremlægges for et toldsted, når varerne igen føres ind i Unionens toldområde.« |
|
10) |
I Bilag B, afsnit II »Koder, der vedrører de fælles datakrav til angivelser og meddelelser«, ændres afdeling 2 således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/952/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj).
(3) Rådets forordning (EU) 2026/382 af 11. februar 2026 om ændring af forordning (EF) nr. 1186/2009 for så vidt angår afskaffelse af den tærskelbaserede toldfritagelse (EUT L, 2026/382, 18.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/382/oj).
(4) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/2446/oj).
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1186/oj).
(7) Domstolens dom af 2. juli 2009, Har Vaessen Douane Service BV mod Staatssecretaris van Financiën (sag C-7/08), ECLI:EU:C:2009:417.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1200/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)