This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0785
Commission Delegated Regulation (EU) 2026/785 of 7 April 2026 amending Delegated Regulation (EU) 2017/118 as regards conservation measures in the site Nordvästra Skånes havsområde in the Kattegat
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/785 af 7. april 2026 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 for så vidt angår bevarelsesforanstaltninger i Nordvästra Skånes havsområde i Kattegat
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/785 af 7. april 2026 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 for så vidt angår bevarelsesforanstaltninger i Nordvästra Skånes havsområde i Kattegat
C/2026/2111
EUT L, 2026/785, 16.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/785/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32017R0118 | tilføjelse | bilag I nummer 1(16) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | tilføjelse | bilag I nummer 1(17) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | tilføjelse | bilag II nummer 2(29) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 3 stykke 1 litra (a) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 3 stykke 1 litra (b) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 3 stykke 2 litra (b) | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | tilføjelse | artikel 3 stykke 7 | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 4 stykke 2 | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 4 stykke 3 | 06/07/2026 | |
| Modifies | 32017R0118 | erstatning | artikel 5 stykke 1 litra (a) | 06/07/2026 |
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/785 |
16.6.2026 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/785
af 7. april 2026
om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 for så vidt angår bevarelsesforanstaltninger i Nordvästra Skånes havsområde i Kattegat
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har medlemsstaterne beføjelse til at vedtage de fiskeribevarelsesforanstaltninger for deres farvande, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) (»habitatdirektivet«), artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (3) (»fugledirektivet«) og artikel 13, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (4) (»havstrategirammedirektivet«). |
|
(2) |
I henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige bevarelsesforanstaltninger for de særlige bevaringsområder, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter, der findes i de beskyttede områder. Det er i samme artikel fastsat, at medlemsstaterne også skal træffe passende foranstaltninger til at undgå en forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne og til at undgå alvorlig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for. |
|
(3) |
I henhold til artikel 13, stk. 4, i havstrategirammedirektivet skal medlemsstaterne vedtage indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand, som skal omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, såsom særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF, særligt beskyttede områder i henhold til direktiv 2009/147/EF samt beskyttede havområder som fastlagt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i. |
|
(4) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 (5) fastlægges bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i visse områder af Nordsøen. |
|
(5) |
Den 6. november 2024 forelagde Sverige som initiativtagende medlemsstat sammen med Danmark og Tyskland, der har direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet, og de øvrige Nordsømedlemsstater Kommissionen en fælles henstilling om bevarelsesforanstaltninger for Nordvästra Skånes havsområde med fokus på at minimere den potentielle risiko for utilsigtede fangster af marsvin. Forslaget omfatter et område med forbud mod fiskeri og to andre områder, hvor mobile bundslæbende redskaber er forbudt, og hvor fiskeri med faststående garn, langliner og ruser er begrænset. |
|
(6) |
På sit plenarmøde den 24. – 28. marts 2025 gennemgik Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) den fælles henstilling og konkluderede (6), at området med forbud mod fiskeri ville eliminere enhver negativ indvirkning af fiskeriet på havmiljøet, og at anvendelsen af akustiske alarmer kunne reducere utilsigtede fangster af havpattedyr og fugle i områderne. STECF gav også udtryk for betænkeligheder med hensyn til anvendelsen af akustiske alarmer i forbindelse med den høje andel af garnfartøjer og risikoen for at flytte marsvin fra deres levested. STECF henviste også til en mere effektiv foranstaltning, der ville bestå i at forbyde alt fiskeri med garnredskaber i området. Med hensyn til rekreativt fiskeri konkluderede STECF, at en begrænsning af rekreativt fiskeri med ruser til de nordlige og sydlige områder kan bidrage til at reducere bifangsten af havpattedyr og fugle. |
|
(7) |
Den 17. juni 2025 forelagde Nordsømedlemsstaterne en ajourført fælles henstilling med forslag til en eventuel revision af foranstaltningerne i 2027 på baggrund af data om utilsigtet fangst eller ny videnskabelig rådgivning herom. |
|
(8) |
I oktober 2025 præciserede Nordsømedlemsstaterne yderligere omfanget af de tilladelser, der kan udstedes i det sydlige Nordvästra Skånes havsområde, for at tilpasse den fælles henstilling til den tilsvarende bestemmelse i dokumentationen. I betragtning af at de foreslåede foranstaltninger kan reducere utilsigtede fangster af havpattedyr og fugle i områdets nordlige og sydlige områder, mener Kommissionen, at foranstaltningerne bidrager til målet om at reducere uønskede fangster og minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. De berørte medlemsstater bør også gennemgå data om utilsigtede fangster af marsvin hvert år og foretage en evaluering heraf senest den 31. december 2027 samt informere Kommissionen om resultaterne af en sådan evaluering. Data om utilsigtede fangster eller andre nye relevante oplysninger, herunder videnskabelig rådgivning om brugen af akustiske alarmer i forbindelse med marsvin, bør om nødvendigt bruges til at tilpasse bevarelsesforanstaltningerne, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. |
|
(9) |
Delegeret forordning (EU) 2017/118 bør derfor ændres. |
|
(10) |
Denne delegerede forordning berører ikke behovet for yderligere bevarelsesforanstaltninger med henblik på overholdelse af de relevante bestemmelser i direktiverne 2009/147/EF og 92/43/EØF og havstrategirammedirektivet eller Kommissionens holdning med hensyn til de berørte medlemsstaters overholdelse af deres forpligtelser i henhold til den relevante EU-miljølovgivning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I delegeret forordning (EU) 2017/118 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Fiskerfartøjer må gennemsejle område 1(16), 1(17), 2(1) – 2(29), forudsat at alle redskaber om bord er fastgjort og stuvet i overensstemmelse med betingelserne i artikel 47 i forordning (EF) nr. 1224/2009. 3. Under gennemsejling af område 1(10) – 1(17), herunder de respektive varslingsområder 1(12.az), 1(13.az), 1(14.az) og 1(15.az), område 2(28), 2(29) og område 4(1) – 4(3), skal alle fiskerfartøjer uden tilladelse til at fiske i nævnte områder holde en fart på mindst seks knob undtagen i tilfælde af force majeure, jf. artikel 50, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1224/2009.« |
|
3) |
artikel 5, stk. 1, punkt 1, litra a), affattes således:
|
|
4) |
Bilag I og II ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1380/oj.
(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/43/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/147/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/56/oj).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 af 5. september 2016 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/118/oj).
(6) Europa-Kommissionen: Det Fælles Forskningscenter, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, 78. plenarrapport (STECF-PLEN-25-01), Nord, J. og Doerner, H. redaktør(er), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2025, https://data.europa.eu/doi/10.2760/8733382 (JRC142271).
BILAG
I bilagene til delegeret forordning (EU) 2017/118 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag I tilføjes følgende punkter:
Det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:
Det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:
|
|
2) |
I bilag II tilføjes følgende punkt:
Det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/785/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)