This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R0548
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/548 of 13 March 2026 concerning the denial of authorisation of great burdock extract from Arctium lappa L. as a feed additive for cats and dogs
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/548 af 13. marts 2026 om afvisning af godkendelse af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. som fodertilsætningsstof til katte og hunde
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/548 af 13. marts 2026 om afvisning af godkendelse af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. som fodertilsætningsstof til katte og hunde
C/2026/1611
EUT L, 2026/548, 16.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/548/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/548 |
16.3.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/548
af 13. marts 2026
om afvisning af godkendelse af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. som fodertilsætningsstof til katte og hunde
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele eller afvise en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
|
(2) |
Stoffet ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som fodertilsætningsstof til katte og hunde. Dette stof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(3) |
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med samme forordnings artikel 7 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. som fodertilsætningsstof til alle dyrearter med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »aromastoffer«. Ansøgningen var ledsaget af de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(4) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 påhviler det den, der ansøger om godkendelse af et fodertilsætningsstof, i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 7, på relevant og fyldestgørende vis at godtgøre, at betingelserne for godkendelse i artikel 5, stk. 2 og 3, i nævnte forordning er opfyldt. |
|
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) kunne i sin udtalelse af 17. marts 2021 (3) ikke drage nogen konklusion om sikkerheden ved ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. for brugeren og for katte og hunde, eftersom ansøgeren ikke havde fremlagt en fuldstændig karakterisering af tilsætningsstoffet. Derudover var autoriteten som følge af manglen på overbevisende dokumentation ikke i stand til at drage nogen konklusion om effektiviteten af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. |
|
(6) |
Ved brev af 3. september 2021 gav Kommissionen ansøgeren mulighed for at indsende supplerende oplysninger for at afhjælpe autoritetens inkonklusive udtalelse. I mangel af svar blev der den 4. februar 2025 sendt en e-mail til ansøgeren, hvori denne blev oplyst om, at Kommissionen havde til hensigt at afvise godkendelsen. Trods adskillige påmindelser har ansøgeren ikke reageret herpå. |
|
(7) |
Det fremgår af autoritetens udtalelse af 17. marts 2021, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har påvist, at ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. er sikkert under de foreslåede anvendelsesbetingelser, når det anvendes som fodertilsætningsstof til katte og hunde. Det fremgår desuden af autoritetens udtalelse, at effektiviteten af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. ikke i tilstrækkelig grad er blevet påvist. |
|
(8) |
På baggrund af ovenstående kan ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. ikke anses for at opfylde betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003. Godkendelsen af dette stof som fodertilsætningsstof tilhørende tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer« til anvendelse til katte og hunde bør derfor afvises. |
|
(9) |
Ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. og foder, der indeholder dette stof, bør derfor trækkes tilbage fra markedet så hurtigt som muligt for så vidt angår anvendelse til katte og hunde. Dog bør der indrømmes en begrænset periode for tilbagetrækningen fra markedet af de eksisterende lagre af de pågældende produkter, således at de erhvervsdrivende kan opfylde tilbagetrækningsforpligtelsen på tilfredsstillende vis. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Afvisning af godkendelse
Godkendelsen af ekstrakt af glat burre fra Arctium lappa L. som fodertilsætningsstof tilhørende kategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer« til katte og hunde afvises.
Artikel 2
Tilbagetrækning fra markedet
1. Eksisterende lagre af det i artikel 1 omhandlede tilsætningsstof, som er bestemt til hunde og katte, samt forblandinger, der indeholder tilsætningsstoffet, og som er bestemt til hunde og katte, trækkes tilbage fra markedet senest den 5. juli 2026.
2. Fodermidler og foderblandinger, som er fremstillet med tilsætningsstoffet eller de forblandinger, der er nævnt i stk. 1, inden den 5. juli 2026, og som er bestemt til hunde og katte, trækkes tilbage fra markedet senest den 5. oktober 2026.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1831/oj.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1970/524/oj).
(3) EFSA Journal 2021;19(4):6527. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2021.6527.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/548/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)