Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026R0047

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/47 af 10. december 2025 om ændring af bilag V og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 og om ændring af Kommissionens delegeret forordning (EU) 2021/1704 for så vidt angår de statistiske oplysninger, der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne

C/2025/8453

EUT L, 2026/47, 20.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/47/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/47/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/47

20.4.2026

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/47

af 10. december 2025

om ændring af bilag V og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 og om ændring af Kommissionens delegeret forordning (EU) 2021/1704 for så vidt angår de statistiske oplysninger, der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (1), særlig artikel 5, stk. 2 og 3, og

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 er det præciseret, hvilke statistiske oplysninger om eksport og import af varer skatte- og toldmyndighederne i hver medlemsstat skal indberette til de kompetente nationale statistikmyndigheder. Disse oplysninger er yderligere præciseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1704 (2).

(2)

For at sikre, at skattemyndighedernes forpligtelse til at indberette oplysninger til nationale statistikmyndigheder til statistiske formål indeholder oplysninger om fjernsalg uden for Unionen af importerede varer og overførsel af egne varer inden for Unionen, er det nødvendigt at ændre bilag V til forordning (EU) 2019/2152.

(3)

I rådets direktiv (EU) 2020/262 (3) fastsættes den generelle ordning for punktafgifter. Den omfatter de procedurer, der skal følges for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, som er under punktafgiftssuspension, eller for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug. Det er nødvendigt at ændre bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 for at sikre, at nationale statistikmyndigheder kan modtage oplysninger om bevægelser af punktafgiftspligtige varer fra deres skatte- og toldmyndigheder, når disse myndigheder er de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 (4) om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet.

(4)

De fælles datakrav til toldangivelser er fastsat i bilag B til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (5). Til udarbejdelsen af europæiske statistikker over international handel med varer skal toldmyndighederne i hver medlemsstat indberette et undersæt af dataelementer fra toldangivelser til de kompetente nationale statistikmyndigheder. Det er nødvendigt at ændre den delegerede forordning (EU) 2021/1704 for at præcisere dette undersæt af dataelementer.

(5)

Bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 og delegerede forordning (EU) 2021/1704 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) 2019/2152

Bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændring af delegeret forordning (EU) 2021/1704

I delegeret forordning (EU) 2021/1704 foretages følgende ændringer:

1.

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Oplysninger vedrørende toldangivelser

De oplysninger, der er omhandlet i punkt c) i bilag VI til forordning (EU) 2019/2152, skal indbefatte alle oplysninger, som de nationale statistikmyndigheder behøver for at udarbejde europæiske statistikker over international handel med varer, og skal som minimum indbefatte de dataelementer, herunder deres undersæt, der fremgår af bilag I til nærværende forordning.«

2.

Bilag I erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2152/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1704 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 for så vidt angår præcisering af, hvilke statistiske oplysninger der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne, og om ændring af bilag V og VI hertil (EUT L 339 af 24.9.2021, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1704/oj).

(3)  Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2020/262/oj).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/389/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/2446/oj).


BILAG I

»

BILAG V

Oplysninger, der skal indberettes til de nationale statistikmyndigheder af de ansvarlige skattemyndigheder i hver medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2:

a)

oplysninger fra momsangivelserne for de afgiftspligtige personer eller de ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som for den givne periode har anmeldt levering af varer inden for Unionen i overensstemmelse med artikel 251, litra a), i direktiv 2006/112/EF eller erhvervelser af varer inden for Unionen i overensstemmelse med artikel 251, litra c), i nævnte direktiv

b)

oplysninger fra momsoversigter om levering af varer inden for Unionen, der er indsamlet fra momsoversigterne i overensstemmelse med artikel 264 og 265 i direktiv 2006/112/EF

c)

oplysninger om erhvervelser inden for Unionen meddelt af alle andre medlemsstater, jf. artikel 21, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (1)

d)

oplysninger fra momsangivelser, der er indgivet til identifikationsmedlemsstaten af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, og som i den pågældende periode har angivet levering af varer under denne ordning i overensstemmelse med artikel 369g i nævnte direktiv

e)

oplysninger fra momsangivelser, der er indgivet til identifikationsmedlemsstaten af afgiftspligtige personer, og som gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, i direktiv 2006/112/EF, og som i den pågældende periode har angivet fjernsalg af varer importeret fra tredjelandsområder eller tredjelande under denne ordning i overensstemmelse med artikel 369t i nævnte direktiv

f)

oplysninger fra momsangivelser, der er indgivet til identifikationsmedlemsstaten af afgiftspligtige personer, og som gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 5, i direktiv 2006/112/EF, og som i den pågældende periode har angivet overførsler af egne varer under denne ordning i overensstemmelse med artikel 369xg i nævnte direktiv

g)

oplysninger relateret til særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, i direktiv 2006/112/EF, der er gjort tilgængelige for alle andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) nr. 904/2010

h)

oplysninger, der udveksles i henhold til procedurerne i artikel 20-25 og 36-37 i Rådets direktiv (EU) 2020/262 (2), hvor skattemyndighederne er de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 (3) om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet.

BILAG VI

Oplysninger, der skal indberettes til de nationale statistikmyndigheder af de ansvarlige toldmyndigheder i hver medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 3:

a)

oplysninger til identificering af den person, der foretager hhv. eksport og import inden for Unionen af varer, som er omfattet af toldproceduren for aktiv forædling

b)

registrerings- og identifikationsdata for erhvervsdrivende i henhold til EU's toldbestemmelser, som er tilgængelige i det elektroniske system vedrørende EORI-nummer som omhandlet i artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (4)

c)

de registreringer af import og eksport baseret på toldangivelser, som er godkendt eller har været genstand for afgørelser af de nationale toldmyndigheder, og:

i)

som er indgivet til disse myndigheder eller

ii)

for hvilke den supplerende angivelse i henhold til artikel 225 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 er tilgængelig for disse toldmyndigheder gennem direkte elektronisk adgang i bevillingshaverens system eller

iii)

som de har modtaget i henhold til artikel 179 i forordning (EU) nr. 952/2013.

d)

oplysninger om de anvendte procedurer, forenklinger eller bevillinger til handelsaktører samt oplysninger til identificering af de pågældende handelsaktører.

e)

oplysninger, der udveksles i henhold til procedurerne i artikel 20-25 og 36-37 i direktiv (EU) 2020/262, hvor toldmyndighederne er de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet.

«

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/904/oj).

(2)  Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2020/262/oj).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/389/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj).


BILAG II

»

BILAG I

De dataelementer, der er listeopført nedenfor, svarer til dem, der er fastsat i bilag B til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (1).

Angivelsestype

Type supplerende angivelse

Procedure

Supplerende procedure

Forudgående dokument

Bevilling

Eksportør

Afsender

Modtager

Importør

Klarerer

Repræsentant

Sælger

Køber

Supplerende skattereference

Leveringsbetingelser

Afgifter og skatter

Faktureringsvaluta

Samlet fakturabeløb

Faktureret beløb for vareposten

Præference

Postværdi

Porto

Egenværdi

Transport- og forsikringsomkostninger til bestemmelsesstedet

Dato for antagelse

Faktisk eksportdato

Bestemmelsesland

Bestemmelsesregion

Afsendelsesland

Eksportland

Oprindelsesland

Region eller land for præferenceoprindelse/præferencestatus

Afsendelsesregion

Frembydelsestoldsted

Nettomasse

Supplerende enhed

Bruttomasse

Varebeskrivelse

Varekode

Containerindikator

Transportmåde ved grænsen

Indenlandsk transportmåde

Transaktionens art

Statistisk værdi

«.

(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/2446/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/47/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top