(1)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(2)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, idet der samtidig sikres en retfærdig behandling af fiskerisektorerne og tages hensyn til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) er der opstillet en flerårig plan for bestandene af torsk (Gadus morhua), sild (Clupea harengus) og brisling (Sprattus sprattus) i Østersøen og for fiskeriet efter disse bestande. I henhold til nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, skal denne plan bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik. Planen har også til formål at sikre, at udnyttelsen af havets biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Planen har også til formål at bidrage til at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden. Disse målsætninger, der er yderligere præciseret i artikel 2, stk. 5, litra c) og f), i forordning (EU) nr. 1380/2013, omfatter tilvejebringelse af betingelser for et leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv i fangst- og forarbejdningsleddet og landbaserede fiskerirelaterede aktiviteter. De skal desuden bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard, navnlig under hensyntagen til kystfiskeri og socioøkonomiske aspekter.

(4)

Den 28. maj 2025 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin årlige bestandrådgivning for bestandene i Østersøen for 2026. For torsk i den østlige del af Østersøen genudstedte ICES blot sin rådgivning for 2025. Ifølge ICES forekommer der i det meste fiskeri i Østersøen en vis grad af sammenblanding mellem bestande. Denne sammenblanding vedrører både bestande, der forvaltes ved hjælp af en TAC, og bestande, der ikke forvaltes ved hjælp af en TAC. Den største grad af sammenblanding sker mellem pelagiske arter og demersale arter.

(5)

For 2026 anbefaler ICES nulfangst for sild i den vestlige del af Østersøen, torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen og atlanterhavslaks (Salmo salar) i ICES-underafsnit 22-31 (»laks i hovedbassinet«). Torsk tages som bifangst i alle former for fiskeri, sild i den vestlige del af Østersøen tages som bifangst i det målrettede brislingefiskeri, og laks i hovedbassinet kan tages som bifangst i mange former for fiskeri. Hvis der fastsættes TAC'er for disse bestande på de niveauer, som ICES har anbefalet, vil forpligtelsen til at lande alle fangster af disse bestande, herunder deres bifangster i blandet fiskeri, derfor føre til fænomenet choke arter. Begrebet »choke arter« betegner en art med manglende kvoter, som kan være årsag til, at et eller flere fiskerfartøjer indstiller fiskeriet, selv om de stadig har kvoter for andre arter. En choke-situation vil især påvirke fartøjer, der fisker efter fladfisk og pelagiske arter, hvilket potentielt kan tvinge dem til at indstille fiskeriet i 2026 og dermed føre til en for tidlig lukning af disse fiskerier. På grundlag af data fra Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter anslås værdien ved første salg af rødspætte (Pleuronectes platessa) og brisling og de fangster, der tages i det relevante fiskeri efter sild, der må fanges i henhold til TAC'erne, og som forventes at blive fanget i det relevante respektive fiskeriområde, til henholdsvis 25 300 000 EUR, 55 700 000 EUR og 43 400 000 EUR. I mange fiskerier, navnlig ikkeindustrielt kystfiskeri efter arter, der ikke forvaltes ved hjælp af en TAC, vil fiskeriet også skulle indstilles i 2026. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande bør TAC'erne under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver MSY, bibeholdes udelukkende for uundgåelige bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen, torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen og laks i hovedbassinet.

(6)

For så vidt angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen har ICES anbefalet nulfangst for denne bestand siden 2019. Da bestanden fortsat befinder sig i samme kritiske tilstand, har ICES for 2026 genudstedt sin tidligere rådgivning for 2025, hvori ICES gav udtryk for sin sikkerhed med hensyn til bestandens biomasseudvikling, og bemærkede, at biomassen lå et godt stykke under bevarelsesreferencepunktet (Blim), under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør det målrettede fiskeri derfor indstilles, og der bør vedtages funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, litra c) og f), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne for uundgåelige bifangster fastsættes på et lavt niveau for at undgå de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte fiskerimulighederne til nul.

(7)

Efter i flere år at have anbefalet lave fangster af torsk i den vestlige del af Østersøen har ICES anbefalet nulfangst for 2026, fordi bestandens biomasse skønnes at ligge under Blim i 2025 og ikke forventes at blive genoprettet til over Blim i 2027. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør det målrettede fiskeri derfor indstilles, og der bør vedtages funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, litra c) og f), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne for uundgåelige bifangster fastsættes på et lavt niveau for at undgå de socioøkonomiske konsekvenser af at fastsætte fiskerimulighederne til nul.

(8)

For så vidt angår laks i hovedbassinet har ICES fastholdt sin rådgivning om nulfangst, samtidig med at ICES for 2026 overvejer muligheden for fortsat målrettet kommercielt og rekreativt kystfiskeri om sommeren i området nord for 59o30'N (ICES-underafsnit 29 nord til 31). ICES nedjusterede også sin fangstrådgivning yderligere i forhold til 2025 på grund af yderligere usikkerhed om laksetætheden i hovedbassinet i den vigtigste lakseflod i hovedbassinet. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør niveauet for fiskerimulighederne og fiskeriområdet og -perioden derfor fastsættes i overensstemmelse med ICES-rådgivningen, og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bør opretholdes.

(9)

For at sikre fuld udnyttelse af mulighederne for kystfiskeri efter laks i ICES-underafsnit 32 bør den begrænsede fleksibilitet mellem ICES-underafsnit 22-31 og ICES-underafsnit 32 for laks bibeholdes.

(10)

For at mindske risikoen for, at laks fejlagtigt rapporteres som havørred i laksefiskeriet, bør det være forbudt at fiske efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne, og bifangster af havørred bør begrænses til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks.

(11)

De foranstaltninger, der finder anvendelse på det rekreative fiskeri efter torsk og laks i hovedbassinet, og foranstaltningerne til bevarelse af bestandene af havørred og laks finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(12)

For så vidt angår sild i Den Botniske Bugt skønner ICES, at biomassen fortsat er faldet og nu ligger halvvejs mellem Blim og bevarelsesreferencepunktet (MSY Btrigger), under hvilket der skal træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at bestanden hurtigt genoprettes til over de niveauer, der kan give MSY. ICES nævner også, at der hersker en vis usikkerhed i forbindelse med vurderingen af de unge aldersgrupper og vægten pr. alder. ICES bemærker endvidere, at andelen af ældre individer i populationen sandsynligvis ikke øges, hvis fiskerimulighederne fastsættes til FMSY-værdien. ICES bemærker desuden, at bestanden sandsynligvis er sårbar over for tab af genetisk mangfoldighed. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne derfor fastsættes i overensstemmelse hermed, og der bør fastsættes en tremåneders lukning af fiskeriet i gydeperioden som en funktionelt tilknyttet afhjælpende foranstaltning.

(13)

For så vidt angår sild i den vestlige del af Østersøen anbefaler ICES nulfangst for denne bestand for ottende år i træk. Ligesom i 2024 har ICES nedjusteret skønnene over biomassen for de foregående år og skønner, at biomassen stadig kun udgør 52 % af Blim i 2025, om end den er steget konstant siden 2021. Desuden er rekrutteringen fortsat på et historisk lavt niveau, og biomassen forventes ikke at blive genoprettet til over Blim i 2027. I henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, litra c) og f), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne for uundgåelige bifangster fastsættes på et lavt niveau for at undgå de socioøkonomiske konsekvenser af at fastsætte fiskerimulighederne til nul.

(14)

For så vidt angår sild i den centrale del af Østersøen, skønner ICES, at bestanden har ligget under Blim i størstedelen af de sidste 30 år. ICES skønner, at bestanden som følge af øget vægt pr. alder og stærk rekruttering i 2022 har ligget over Blim siden 2024, men stadig ligger langt under MSY Btrigger. ICES skønner, at rekrutteringen i 2024 og 2025 formodentlig er stærk, men understreger, at disse skøn er behæftet med usikkerhed. Rekrutteringen i 2023 lå under gennemsnittet. ICES minder desuden om, at fortsat fejlrapportering af arter øger den usikkerhed, der er forbundet med rådgivningen. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne derfor fastsættes i overensstemmelse hermed, og der bør fastsættes en tremåneders lukning af fiskeriet i gydeperioden som en funktionelt tilknyttet afhjælpende foranstaltning.

(15)

For så vidt angår sild i Rigabugten og rødspætte vurderer ICES, at biomassen ligger over MSY Btrigger, og at fiskeritrykket ligger under FMSY. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne derfor fastsættes i overensstemmelse hermed.

(16)

For så vidt angår brisling skønner ICES, at biomassen som følge af bekræftet historisk lav rekruttering i perioden 2021-2023 fortsat er faldet, om end den stadig ligger over MSY Btrigger. Det skønnes, at biomassen i 2025 er på sit laveste niveau siden 1990, og at den ligger tæt på MSY Btrigger. ICES skønner, at rekrutteringen i 2024 kan have været usædvanlig høj, men understreger, at skønnet er usikkert, og at sandsynligheden for, at biomassen ligger under bevarelsesreferencepunkterne, kan være undervurderet. ICES minder desuden om, at fortsat fejlrapportering af arter øger den usikkerhed, der er forbundet med rådgivningen. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne derfor fastsættes i overensstemmelse hermed, og den eksisterende tremåneders lukning af fiskeriet i gydeperioden bør opretholdes.

(17)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, vil blive overvåget og kontrolleret i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), navnlig artikel 33 og 34 i nævnte forordning om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data til Kommissionen om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne benytter til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(18)

Artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) indeholder bestemmelser om fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter for bestande, der er omfattet af både præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'erne træffe afgørelse om, hvilke bestande artikel 3 og 4 ikke skal finde anvendelse på, navnlig på grundlag af deres biologiske status. Artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indeholder desuden bestemmelser om yderligere fleksibilitet fra år til år for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, bør den fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke finde anvendelse kumulativt. Anvendelsen af fleksibiliteten fra år til år i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør udelukkes, hvis det er relevant, som følge af bestandenes biologiske tilstand.

(19)

Biomassen for torsk i den østlige og den vestlige del af Østersøen og for sild i den vestlige del af Østersøen ligger under Blim. For alle disse bestande bør kun bifangst og videnskabeligt fiskeri være tilladt i 2026. I betragtning af den relativt lave modstandsdygtighed i Østersøens økosystem har de medlemsstater, der har en kvoteandel af den respektive TAC, derfor forpligtet sig til ikke at anvende den fleksibilitet fra år til år, i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, på disse bestande i 2026, således at fangsterne i 2026 ikke overskrider de respektive TAC'er. Syd for breddegrad 59o30'N ligger biomassen for næsten alle flodlaksebestande i hovedbassinet under grænsereferencepunktet for smoltproduktion (Rlim), og i 2026 er kun bifangster og videnskabeligt fiskeri tilladt. De relevante medlemsstater har derfor påtaget sig en lignende forpligtelse med hensyn til fleksibiliteten fra år til år for så vidt angår fangster af laks i Østersøens hovedbassin i 2026.

(20)

Rådets forordning (EU) 2025/202 (5) fastsætter TAC'en for sperling (Trisopterus esmarkii) i ICES-afsnit 3a (Skagerrak-Kattegat), Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a (Nordsøen). Unionen og Det Forenede Kongerige afholdt bilaterale konsultationer den 20. oktober 2025 om TAC'en for sperling i disse zoner for perioden fra den 1. november 2025 til den 31. oktober 2026. Disse konsultationer blev afholdt i henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (6). Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af en nærmere præcisering af Unionens holdning, som Rådet godkendte den 14. oktober 2025 i henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 (7). Unionen og Det Forenede Kongerige nåede til enighed om en TAC på grundlag af ICES-rådgivningen for sperling i ICES-underområde 4 og ICES-afsnit 3a for nævnte periode, der blev offentliggjort den 10. oktober 2025. Resultatet af konsultationen blev dokumenteret i den skriftlige protokol, som Unionens og Det Forenede Kongeriges delegationschefer undertegnede den 24. oktober 2025. TAC'en for perioden fra den 1. november 2025 til den 31. oktober 2026 bør fastsættes på det niveau, der er fastsat i nævnte skriftlige protokol.

(21)

Forordning (EU) 2025/202 fastsætter den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for hvid tun (Thunnus alalunga) i Middelhavet for 2025. Den 29. september 2025 indvilligede Tyrkiet i at overføre 50 kg af sin kvote for hvid tun i Middelhavet for 2025 til Unionen i overensstemmelse med de gældende regler, der er vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet, for så vidt angår overførsler. Denne overførsel bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(22)

Forordning (EU) 2025/202 bør derfor ændres.

(23)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende Østersøen finde anvendelse fra den 1. januar 2026. Bestemmelserne om ændring af forordning (EU) 2025/202 vedrørende sperling i Skagerrak-Kattegat og i Nordsøen bør imidlertid finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2025 til den 31. oktober 2026, da dette er fangstperioden for sperling. Bestemmelserne om ændring af forordning (EU) 2025/202 vedrørende hvid tun i Middelhavet bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2025 for at opretholde rapporteringsperioden for TAC'en, der gælder fra den 1. januar 2025. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet kvoterne under disse TAC'er endnu ikke er opbrugt eller forhøjet. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —