This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R1952
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/1952 of 29 September 2025 on measures to prevent the establishment and the spread within the Union territory of Anoplophora glabripennis (Motschulsky) and for the eradication and containment of that pest within certain demarcated areas and repealing Implementing Decision (EU) 2015/893
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1952 af 29. september 2025 om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Anoplophora glabripennis (Motschulsky) og til udryddelse og inddæmning af denne skadegører inden for visse afgrænsede områder og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1952 af 29. september 2025 om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Anoplophora glabripennis (Motschulsky) og til udryddelse og inddæmning af denne skadegører inden for visse afgrænsede områder og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893
C/2025/6532
EUT L, 2025/1952, 3.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1952/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Repeal | 32015D0893 | 23/12/2025 |
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1952 |
3.12.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1952
af 29. september 2025
om foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Anoplophora glabripennis (Motschulsky) og til udryddelse og inddæmning af denne skadegører inden for visse afgrænsede områder og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1 og 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893 (2) blev der fastsat foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora glabripennis (Motschulsky) (»skadegøreren«). |
|
(2) |
I del B i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som vides at forekomme på Unionens område. |
|
(3) |
Skadegøreren er opført på den liste, der findes i del B i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, da den vides at forekomme i visse dele af Unionens område. Der er tale om en polyfag skadegører, som rapporteres at have indvirkning på mange forskellige plantearter på Unionens område. |
|
(4) |
Skadegøreren er også opført som en prioriteret skadegører i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 (4). |
|
(5) |
Planter, der er værter for skadegøreren (»værtsplanter«), skal underkastes undersøgelser for at sikre, at skadegøreren påvises hurtigst muligt. |
|
(6) |
Flere værtsplanter ville kunne anvendes til at tiltrække skadegøreren og dermed afgrænse dens forekomst, hvis det konstateres, at den forekommer. De bør i den sammenhæng benævnes »sentinelplanter«. |
|
(7) |
Værtsplanter, som tidligere har vist sig at være angrebet af skadegøreren på Unionens område, vil med størst sandsynlighed bidrage til dens spredning. De bør benævnes »specificerede planter«. Desuden bør de underkastes visse udryddelses- eller inddæmningsforanstaltninger, alt efter hvad der er relevant, i de afgrænsede områder. |
|
(8) |
For at sikre tidlig påvisning og udryddelse af skadegøreren i dele af Unionens område, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, bør medlemsstaterne gennemføre årlige undersøgelser. For at disse undersøgelser skal være så effektive som muligt, bør de omfatte alle værtsplanter. Undersøgelserne bør være baseret på den videnskabelige rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) i de generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere (5). |
|
(9) |
De enkelte medlemsstater skal også, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031, udarbejde og ajourføre en beredskabsplan for hver enkelt prioriteret skadegører, der er i stand til at trænge ind og etablere sig på deres område. Det er på grundlag af erfaring fra tidligere udbrud nødvendigt at vedtage specifikke regler til gennemførelse af artikel 25 i forordning (EU) 2016/2031 vedrørende udarbejdelse af en samlet beredskabsplan til brug i tilfælde af fund af skadegøreren i Unionen. |
|
(10) |
For at forhindre spredning af skadegøreren på Unionens område og under hensyntagen til dens evne til at sprede sig bør stødpudezoner have en bredde på mindst 2 km uden for grænsen til den angrebne zone. |
|
(11) |
For at sikre øjeblikkelig anvendelse af udryddelsesforanstaltningerne og forhindre yderligere spredning af skadegøreren til resten af Unionens område bør der fastsættes regler for de årlige undersøgelser af de afgrænsede områder. Disse regler bør baseres på autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere med henblik på at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og tekniske dokumentation. |
|
(12) |
For at sikre en forholdsmæssig indsats over for de relevante plantesundhedsmæssige risici, skadegøreren udgør, bør der fastsættes regler vedrørende reduktion af de afgrænsede områders størrelse, undtagelser fra etablering af disse områder og ophævelse heraf. Der bør fastsættes særlige betingelser for anvendelsen af disse regler for at sikre, at skadegøreren ikke spredes til resten af Unionens område. |
|
(13) |
I tilfælde af isolerede fund af skadegøreren på Unionens område bør etablering af et afgrænset område ikke være et krav, hvis det er muligt at fjerne skadegøreren fra de respektive planter, og hvis der er dokumentation for, at disse planter allerede var angrebet, før de blev ført ind i det pågældende område, eller at det konkrete tilfælde ikke kan forventes at ville føre til etablering af skadegøreren. Dette er den mest forholdsmæssige tilgang, så længe undersøgelserne i det pågældende område konkluderer, at skadegøreren ikke forekommer. I meget specifikke tilfælde, hvor forekomsten og spredningen af skadegøreren på Unionens område utvetydigt kan udelukkes, og den pågældende risiko anses for at være ubetydelig, er en sådan overvågning imidlertid ikke berettiget og bør derfor ikke være et krav. |
|
(14) |
I visse dele af Unionens område er det ikke længere muligt at udrydde skadegøreren. De berørte medlemsstater bør derfor have mulighed for at træffe foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren i de pågældende områder i stedet for udryddelse. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i afgrænsede områder, der er omfattet af inddæmning, bør være mindre strenge end udryddelsesforanstaltningerne, men de bør sikre en omhyggelig undersøgelsesmetode og omfatte forebyggende foranstaltninger, primært i de respektive stødpudezoner, for at forhindre spredning af skadegøreren til resten af Unionens område. |
|
(16) |
I betragtning af at foranstaltningerne vedrørende afgrænsede områder til inddæmning er mindre strenge, bør stødpudezonens bredde øges til mindst 4 km for at sikre, at skadegøreren ikke spredes til uden for disse afgrænsede områder. |
|
(17) |
Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om alle afgrænsede områder til inddæmning, som de agter at udpege eller ændre, så Kommissionen kan danne sig et overblik over spredningen af skadegøreren på Unionens område, og så den kan opføre det pågældende område på en liste over afgrænsede områder til inddæmning i bilag I til denne forordning. |
|
(18) |
Med henblik på at sikre, at angrebne planter fjernes med det samme, og for at forhindre yderligere spredning af skadegøreren til resten af Unionens område bør undersøgelserne af stødpudezonerne udføres årligt på de mest passende tidspunkter af året og med en tilstrækkelig intensitet, under hensyntagen til de kompetente myndigheders muligheder for yderligere at overvåge værtsplanterne i de angrebne zoner, der er omfattet af inddæmningsforanstaltninger. |
|
(19) |
For at forhindre eventuel spredning af skadegøreren til uden for de afgrænsede områder bør de årlige undersøgelser omkring produktionsstederne i de afgrænsede områder være mere intensive end i resten af disse områder. |
|
(20) |
Foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893 vedrørende indslæbning i og flytning inden for Unionen af de specificerede planter indgår i bilag VII og VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, mens foranstaltningerne vedrørende undersøgelser, udryddelse og inddæmning af skadegøreren ajourføres og erstattes af foranstaltningerne i nærværende forordning. |
|
(21) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893 bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning. |
|
(22) |
Bestemmelserne i denne forordning vedrørende undersøgelser på grundlag af autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Anoplophora glabripennis (6) (»skadegørerundersøgelseskort«) og autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser bør finde anvendelse fra den 1. januar 2027 for at give de kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at planlægge, udarbejde og afsætte tilstrækkelige ressourcer til sådanne undersøgelser. |
|
(23) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der foranstaltninger mod etablering og spredning på Unionens område af Anoplophora glabripennis (Motschulsky), foranstaltninger til udryddelse heraf, hvis den forekommer i nævnte område, og foranstaltninger med henblik på inddæmning af den, hvis udryddelse ikke længere er mulig.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»skadegøreren«: Anoplophora glabripennis (Motschulsky) |
|
2) |
»specificerede planter«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted, af Acer spp., Aesculus spp., Betula spp., Fraxinus spp., Populus spp., Salix spp. og Ulmus spp. |
|
3) |
»værtsplanter«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted, af Acer spp., Aesculus spp., Albizia spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Celtis spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Elaeagnus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Gleditsia spp., Hibiscus spp., Koelreuteria spp., Malus spp., Melia spp., Morus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus spp., Pyrus spp., Ostrya spp., Quercus rubra, Robinia spp., Salix spp., Sophora spp., Sorbus spp., Tilia spp. og Ulmus spp. |
|
4) |
»træ og træemballage«: træ og træemballage af Acer spp., Aesculus spp., Betula spp., Fraxinus spp., Populus spp., Salix spp. og Ulmus spp. |
|
5) |
»sentinelplanter«: specificerede planter, som er plantet med det specifikke formål at lette tidlig påvisning af skadegøreren, og som anvendes til overvågning |
|
6) |
»afgrænset område til inddæmning«: et område opført i bilag I, hvor skadegøreren ikke kan udryddes. |
KAPITEL II
ÅRLIGE UNDERSØGELSER FOR FOREKOMST AF SKADEGØREREN UDEN FOR AFGRÆNSEDE OMRÅDER PÅ UNIONENS OMRÅDE OG BEREDSKABSPLANER
Artikel 3
Undersøgelser på Unionens område uden for de afgrænsede områder
1. De kompetente myndigheder gennemfører hvert år risikobaserede undersøgelser af værtsplanter i de dele af deres områder, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, for forekomst af skadegøreren.
2. Undersøgelsernes udformning og den anvendte prøveudtagningsplan skal gøre det muligt med et tilstrækkeligt konfidensniveau at påvise en lav forekomst af angrebne planter i de pågældende medlemsstater.
Undersøgelserne skal baseres på autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere.
3. Undersøgelserne skal udføres:
|
a) |
ved hjælp af teknikker, der kan påvise angreb i kronhøjde |
|
b) |
på friland, i natur- og byområder, på steder, hvor der gøres stop langs veje og jernbaner, samt i planteskoler, havecentre, handelscentre, løvtræssavværker og andre relevante steder, hvor de kompetente myndigheder kan vurdere, at der er større sandsynlighed for af finde skadegøreren |
|
c) |
under hensyntagen til værtsplanters forekomst og biologi og de videnskabelige og tekniske oplysninger, der henvises til i skadegørerundersøgelseskortet. |
4. Undersøgelserne skal omfatte:
|
a) |
visuelle undersøgelser af værtsplanterne og |
|
b) |
indsamling af prøver og testning af planter til plantning, træ eller træemballage, i det omfang det er relevant. |
Visuelle undersøgelser kan som fornødent suppleres med brug af særligt trænede sporhunde eller anbringelse af fælder.
Artikel 4
Beredskabsplaner
De enkelte medlemsstater fastsætter følgende i deres beredskabsplan, jf. artikel 25 i forordning (EU) 2016/2031:
|
a) |
udryddelse af skadegøreren, jf. artikel 9 |
|
b) |
de nødvendige ressourcer, der skal stilles til rådighed, og procedurer for at gøre disse ressourcer tilgængelige i tilfælde af bekræftet forekomst eller mistanke om forekomst af skadegøreren |
|
c) |
bestemmelser om anvendelsen af de særlige krav vedrørende indførsel af værtsplanter til og flytning af dem inden for Unionens område, jf. bilag VII og VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 |
|
d) |
procedurer for identifikation af ejerne af private ejendomme, hvor der skal anvendes foranstaltninger i tilfælde af fund af skadegøreren. |
Medlemsstaterne ajourfører hvert år deres beredskabsplaner som relevant.
KAPITEL III
AFGRÆNSEDE OMRÅDER
Artikel 5
Etablering af afgrænsede områder
1. Hvis forekomst af skadegøreren er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat uden ophold et afgrænset område med det formål at udrydde skadegøreren.
2. Efter officiel bekræftelse af forekomsten af skadegøreren og etablering af det afgrænsede område, jf. stk. 1, bestemmer de kompetente myndigheder straks omfanget af angrebet ved hjælp af en afgrænsningsundersøgelse.
3. Når det på grundlag af resultaterne af undersøgelsen som omhandlet i artikel 8 i mindst fire på hinanden følgende år konkluderes, at angrebet af skadegøreren har et sådant omfang, at udryddelse ikke er mulig, giver de kompetente myndigheder straks Kommissionen meddelelse om alle detaljer vedrørende det nye afgrænsede område til inddæmning, som de agter at udpege eller ændre, for at det pågældende område kan blive opført på listen over afgrænsede områder til inddæmning i bilag I.
4. Det afgrænsede område skal omfatte følgende:
|
a) |
en zone, der omfatter alle angrebne planter og alle specificerede planter, der risikerer at blive angrebet, inden for en radius af mindst 100 m omkring de angrebne planter (»angrebet zone«) |
|
b) |
en stødpudezone:
|
5. Afgrænsningen af det afgrænsede område skal tage hensyn til de videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang, den særlige fordeling af værtsplanterne i det pågældende område samt dokumentation for, at skadegøreren er etableret.
Den skal baseres på en afgrænsningsundersøgelse med en udformning og en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med et konfidensniveau på 95 % at påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %. Undersøgelsen baseres på autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser.
6. Med henblik på gennemførelsen af de udryddelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, kan stødepudezonens bredde reduceres til mindst 1 km, hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det er muligt at udrydde skadegøreren, under hensyntagen til omstændighederne ved udbruddet, som f.eks. dets omfang og udbrudsstedet, angrebsgraden eller antallet og fordelingen af værtsplanter.
Hvis der er tale om et afgrænset område til inddæmning, kan stødepudezonens bredde reduceres til mindst 2 km, hvis den kompetente myndighed anser denne afstand for at være passende med henblik på inddæmning af skadegøreren, under hensyntagen til omstændighederne ved udbruddet, som f.eks. dets omfang og udbrudsstedet, angrebsgraden eller antallet og fordelingen af værtsplanter.
Inden for de afgrænsede områder sikrer de kompetente myndigheder, at offentligheden og professionelle operatører er bekendt med afgrænsningen af de afgrænsede områder.
Artikel 6
Undtagelse fra etablering af afgrænsede områder
1. Uanset artikel 5 kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område eller at etablere et sådant område midlertidigt, hvis der er dokumentation for:
|
a) |
at skadegøreren er blevet indslæbt i området med de planter, det træ eller den træemballage, den blev fundet på, og planterne, træet eller træemballagen var angrebet, før de(t)/den blev ført ind i det pågældende område, og at skadegøreren ikke har formeret sig, eller at der er tale om et isoleret tilfælde, som ikke forventes at føre til etablering af skadegøreren, samt |
|
b) |
at skadegøreren ikke har etableret sig, og at det på grund af skadegørerens biologi, baseret på resultaterne af en specifik undersøgelse og de udryddelsesforanstaltninger, der er truffet, ikke er muligt for skadegøreren at sprede eller formere sig. |
2. Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender den undtagelse, der er fastsat i stk. 1:
|
a) |
træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke muligheden for spredning |
|
b) |
i mindst én livscyklus for skadegøreren, plus et ekstra år, og i mindst fire på hinanden følgende år overvåge et område med en bredde på mindst 1 km omkring de angrebne planter eller det sted, hvor skadegøreren blev fundet, med regelmæssige og intensive undersøgelser, jf. artikel 3, i som minimum skadegørerens første flyveperiode |
|
c) |
spore angrebets oprindelse, idet de specificerede planter, træet eller træemballagen omkring det sted, hvor forekomsten er konstateret, skal undersøges for tegn på angreb, herunder ved målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode, for at udelukke tilstedeværelsen af larver |
|
d) |
øge offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør, og |
|
e) |
træffe andre foranstaltninger, der kan bidrage til at udrydde skadegøreren, under hensyntagen til ISPM nr. 9 (7) og under anvendelse af en integreret metode i overensstemmelse med principperne i ISPM nr. 14 (8). |
Den undersøgelse, der er omhandlet i punkt 2, litra b), er ikke påkrævet i tilfælde, hvor forekomsten af voksne individer af skadegøreren på/i værtsplanten, træet eller træemballagen utvetydigt kan udelukkes, og årsagerne til denne konklusion er blevet meddelt Kommissionen skriftligt.
Artikel 7
Ophævelse af det afgrænsede område
1. Et afgrænset område kan ophæves, hvis skadegøreren på grundlag af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 8, i en periode på mindst fire på hinanden følgende år ikke er påvist i det afgrænsede område.
2. Afgrænsningen kan også ophæves i tilfælde, hvor de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, er opfyldt.
Artikel 8
Årlige undersøgelser i afgrænsede områder
1. De kompetente myndigheder gennemfører i de afgrænsede områder intensive årlige undersøgelser af værtsplanterne, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, til påvisning af forekomst af skadegøreren under hensyntagen til de oplysninger, der er omhandlet i skadegørerundersøgelseskortet, og i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2-5.
2. Den kompetente myndighed gennemfører målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode, i det omfang det er relevant.
3. I tilfælde, hvor der anvendes sentinelplanter, skal disse planter underkastes kontrol mindst en gang om måneden. De skal destrueres og undersøges, senest inden skadegøreren kan fuldføre en hel livscyklus i området, som fastsat af den pågældende kompetente myndighed.
4. Der skal ved undersøgelsens udformning tages hensyn til autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser. Den undersøgelsesudformning og prøveudtagningsplan, der anvendes til påvisningsundersøgelser, skal med mindst 95 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af skadegøreren på 1 %.
5. Den kompetente myndighed foretager årlige undersøgelser på passende tidspunkter for forekomst af skadegøreren med inspektion af værtsplanter i et område med en bredde på mindst 1 km omkring behandlings- eller forarbejdningsanlæg for det/den pågældende træ og træemballage og bark.
KAPITEL IV
UDRYDDELSES- OG INDDÆMNINGSFORANSTALTNINGER
Artikel 9
Udryddelsesforanstaltninger
1. For at udrydde skadegøreren skal de kompetente myndigheder træffe følgende foranstaltninger i de afgrænsede områder:
|
a) |
øjeblikkelig fældning af angrebne planter og planter med symptomer på angreb af skadegøreren samt fuldstændig fjernelse af deres rødder, hvis der observeres larvegange under den angrebne plantes rodhals; i tilfælde, hvor de angrebne planter blev fundet uden for skadegørerens flyveperiode, skal fældningen og fjernelsen foretages inden begyndelsen af den næste flyveperiode |
|
b) |
fældning af alle specificerede planter inden for en radius af mindst 100 m omkring de angrebne planter og undersøgelse af disse planter for tegn på angreb |
|
c) |
fjernelse, undersøgelse og sikker bortskaffelse af planter, der er fældet i overensstemmelse med litra a) og b), idet der skal træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren under og efter fældning |
|
d) |
fjernelse, undersøgelse og sikker bortskaffelse af træ, bark og træemballage, der sættes i forbindelse med angrebet, idet der skal træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren |
|
e) |
forbud mod flytning af potentielt angrebne/angrebet specificerede planter og træ og træemballage ud af det afgrænsede område |
|
f) |
undersøgelse af angrebets oprindelse ved at spore planter, træ, bark og andre objekter, der sættes i forbindelse med angrebet, og undersøgelse heraf for tegn på angreb, herunder målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode |
|
g) |
udskiftning af specificerede planter med ikke-modtagelige planter, i det omfang det er relevant |
|
h) |
forbud mod forekomst af nye specificerede planter på friland i et område som omhandlet i litra b), bortset fra produktionssteder som omhandlet i punkt 17.2 i bilag VIII til forordning (EU) 2019/2072 og sentinelplanter |
|
i) |
aktiviteter, der skal øge offentlighedens kendskab til den trussel, skadegøreren udgør, og til de udryddelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne artikel, herunder betingelserne vedrørende flytning af specificerede planter fra det afgrænsede område |
|
j) |
om nødvendigt særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens udryddelse, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende udryddelse af alle planter, der er angrebet eller mistænkes for at være angrebet, uanset hvor de befinder sig, uanset om de er privat eller offentligt ejet, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem |
|
k) |
andre foranstaltninger, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 9 (9) og under anvendelse af en systematisk tilgang i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i ISPM nr. 14 (10). |
Hvis det ikke er muligt at fjerne dybtliggende stubbe og overfladerødder, jf. første afsnit, litra a), skal de være skåret ned til ikke mindre end 40 cm under overfladeniveau eller dækkes med insektbeskyttet materiale.
2. De årlige officielle undersøgelser i et område med en bredde på mindst 1 km omkring produktionsstederne som omhandlet i punkt 17.2 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 skal baseres på autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere, og den anvendte undersøgelsesudformning og prøveudtagningsplan skal med et konfidensniveau på mindst 99 % kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %.
3. Hvis der ved flytning af træ og træemballage og bark ud af det afgrænsede område ikke findes nogen behandlings- eller forarbejdningsfaciliteter inden for det afgrænsede område, flyttes træet og træemballagen og barken til det nærmeste egnede anlæg uden for det afgrænsede område for at sikre øjeblikkelig behandling eller forarbejdning i overensstemmelse med punkt 30-32 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Denne flytning skal foretages under offentlig kontrol og under lukkede forhold på en sådan måde, at det sikres, at skadegøreren ikke kan spredes.
Det officielle ansvarlige organ foretager årlige undersøgelser på passende tidspunkter for forekomst af skadegøreren med inspektion af værtsplanter i et område med en bredde på mindst 1 km omkring behandlings- eller forarbejdningsanlægget.
4. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at fældning er uhensigtsmæssig for et begrænset antal individuelle planter på grund af deres særlige sociale, kulturelle eller miljømæssige værdi, skal disse individuelle planter uanset stk. 1, første afsnit, litra b), være genstand for en individuel, månedlig undersøgelse for tegn på angreb, og der skal træffes foranstaltninger som alternativ til fældning, der sikrer et højt beskyttelsesniveau, for at forhindre mulig spredning af skadegøreren fra disse planter.
Artikel 10
Inddæmningsforanstaltninger
1. De kompetente myndigheder træffer følgende foranstaltninger i de angrebne zoner i de afgrænsede områder til inddæmning, der er opført i bilag I:
|
a) |
fældning af angrebne planter og planter med symptomer på angreb af skadegøreren samt fuldstændig fjernelse af deres rødder, hvis der observeres larvegange under den angrebne plantes rodhals |
|
b) |
fjernelse, undersøgelse og sikker bortskaffelse af planter, der er fældet i overensstemmelse med litra a), idet der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren under og efter fældning |
|
c) |
forbud mod flytning af potentielt angrebne/angrebet specificerede planter og træ og træemballage ud af det afgrænsede område |
|
d) |
udskiftning af de specificerede planter med ikke-modtagelige planter, i det omfang det er relevant |
|
e) |
forbud mod forekomst i den angrebne zone af nye specificerede planter på friland, bortset fra produktionssteder som omhandlet i punkt 17.2 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 og plantning af sentinelplanter |
|
f) |
aktiviteter, der skal øge offentlighedens kendskab til den trussel, skadegøreren udgør, og til de inddæmningsforanstaltninger, der er fastsat i denne artikel, herunder betingelserne vedrørende flytning af specificerede planter fra det afgrænsede område, der er etableret i henhold til artikel 5 |
|
g) |
om nødvendigt særlige foranstaltninger for at tage højde for andre forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke inddæmning af skadegøreren, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende fældning og ødelæggelse af alle planter, der er angrebet eller mistænkes for at være angrebet, uanset hvor de befinder sig, uanset ejerskab, og uanset hvilken person der har ansvaret for dem |
|
h) |
andre foranstaltninger, der kan bidrage til at inddæmme skadegøreren. |
For så vidt angår første afsnit, litra a), skal fældningen påbegyndes øjeblikkeligt; i tilfælde, hvor de angrebne planter blev fundet uden for skadegørerens flyveperiode, skal fældningen og fjernelsen dog foretages inden begyndelsen af den næste flyveperiode. Hvis det ikke er muligt at fjerne dybtliggende stubbe og overfladerødder, skal de være skåret ned til ikke mindre end 40 cm under overfladeniveau eller dækkes med insektbeskyttet materiale.
2. De årlige officielle undersøgelser i et område med en bredde på mindst 1 km omkring produktionsstederne som omhandlet i punkt 17.2 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 skal baseres på autoritetens generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere, og den anvendte undersøgelsesudformning og prøveudtagningsplan skal med et konfidensniveau på mindst 99 % kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %.
Det officielle ansvarlige organ foretager årlige undersøgelser på passende tidspunkter for forekomst af skadegøreren med inspektion af værtsplanter i et område med en bredde på mindst 1 km omkring behandlings- eller forarbejdningsanlægget.
3. Hvis der ved flytning af træ og træemballage og bark ud af det afgrænsede område og fra den angrebne zone til stødpudezonen ikke findes nogen behandlings- eller forarbejdningsfaciliteter inden for det afgrænsede område, flyttes træet, træemballagen og barken til det nærmeste egnede anlæg uden for det afgrænsede område for at sikre øjeblikkelig behandling eller forarbejdning i overensstemmelse med punkt 30-32 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Denne flytning skal foretages under offentlig kontrol og under lukkede forhold på en sådan måde, at det sikres, at skadegøreren ikke kan spredes.
4. Hvis forekomsten af skadegøreren er blevet officielt bekræftet i stødpudezonen, finder artikel 17 og 18 i forordning (EU) 2016/2031 tilsvarende anvendelse.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Rapporteringsforpligtelser
1. Medlemsstaterne forelægger senest den 30. april hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår, jf. denne forordning, og om resultaterne af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3-10.
Rapporten skal indeholde:
|
a) |
antallet af prøver udtaget i henhold til artikel 8, stk. 2 |
|
b) |
begrundelsen for at anvende undtagelsen i artikel 9, stk. 4, og beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet som resultat heraf. |
2. Resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget i henhold til artikel 8, skal indgives til Kommissionen ved hjælp af de i bilag II fastsatte skabeloner.
Artikel 12
Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893 ophæves.
Artikel 13
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Følgende bestemmelser finder anvendelse fra den 1. januar 2027:
|
a) |
artikel 3, stk. 2 |
|
b) |
artikel 5, stk. 5, andet afsnit |
|
c) |
artikel 8, stk. 4 |
|
d) |
artikel 9, stk. 2 |
|
e) |
artikel 10, stk. 2. |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/893 af 9. juni 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora glabripennis (Motschulsky) (EUT L 146 af 11.6.2015, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/893/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 af 1. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at opstille en liste over prioriterede skadegørere (EUT L 260 af 11.10.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/1702/oj).
(5) EFSA (European Food Safety Authority), General guidelines for statistically sound and risk-based surveys of plant pests, 8. september 2020; doi:10.2903/sp.efsa.2020.EN-1919.
(6) EFSA, 2019. Story map for survey of Anoplophora glabripennis. EFSA Journal 2019;16(12):EN-1750. Findes online: https://efsa.maps.arcgis.com/. Sidst opdateret: 29. maj 2021.
(7) Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome.
(8) The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome.
(9) Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome. Offentliggjort den 15. december 2011.
(10) The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome. Offentliggjort den 8. januar 2014.
BILAG I
Afgrænsede områder til inddæmning
ITALIEN
|
Europhyt-nummer for det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
|
206 |
Angrebet zone |
Marche |
Dele af følgende kommuner: Ostra, Senigallia, Trecastelli, Corinaldo, Ostra Vetere, Belvedere Ostrense |
|
Stødpudezone |
Dele af følgende kommuner: Ostra, Senigallia, Trecastelli, Corinaldo, Ostra Vetere, Belvedere Ostrense, Morro d'Alba, Montecarotto |
||
|
358 |
Angrebet zone |
Marche |
Hele området i følgende kommuner: Monte Urano, Rapagnano, Magliano di Tenna, Belmonte Piceno, Grottazzolina, Monte Vidon Corrado. Dele af følgende kommuner: Sant'Elpidio a Mare, Torre San Patrizio, Monte San Pietrangeli, Francavilla d'Ete, Montegiorgio, Falerone, Servigliano, Montottone, Monte Gilberto, Ponzano di Fermo, Fermo |
|
Stødpudezone |
Hele området i Porto San Giorgio Dele af følgende kommuner: Porto Sant'Elpidio, Sant'Elpidio a Mare, Montegranaro, Torre San Patrizio, Monte San Pietrangeli, Monte San Giusto, Corridonia, Francavilla d'Ete, Mogliano, Montegiorgio, Massa Fermana, Montappone,, Monsampietro Morico, Loro Piceno, Sant'Angelo in Pontano, Falerone, Penna San Giovanni, Servigliano, Monteleone di Fermo, Monsampietro Morico, Montottone, Monte Vidon Combatte, Monte Giberto, Petritoli, Ponzano di Fermo, Fermo, Monterubbiano, Lapedona, Santa Vittoria in Matenano. |
||
|
866 |
Angrebet zone |
Marche |
Hele området i følgende kommuner: Civitanova Marche, Montecosaro. Dele af følgende kommuner: Morrovalle, Montegranaro, Sant'Elpidio a Mare, Porto Sant'Elpidio. |
|
Stødpudezone |
Dele af følgende kommuner: Porto Sant'Elpidio, Sant'Elpidio a Mare, Potenza Picena, Montelupone, Morrovalle, Monte San Giusto, Montegranaro. |
BILAG II
Skabeloner til indberetning af resultaterne af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 8
DEL A
1. Skabelon til indberetning af resultater af årlige undersøgelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Nummer |
|
Nummer |
Dato |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
i |
ii |
iii |
iv |
i |
ii |
iii |
iv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
Kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
Kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
Kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
Kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
Kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (AZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i AZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler) i forskellige rækker.
Kolonne 6: Angiv antallet af undersøgelsessteder og beskriv dem ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer); 1.2. frugtplantage/vinmark; 1.3. planteskole; 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. privat have; 2.2. offentlige steder; 2.3. beskyttet område; 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder; 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus; 3.2. privat sted, bortset fra væksthus; 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus; 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien). |
Kolonne 7: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.
Kolonne 8: Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, blandt dem, der er angivet i kolonne 7.
Kolonne 9: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet, og beskriv den specifikke situation.
Kolonne 10: Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.
Kolonne 11: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelsen blev gennemført.
Kolonne 12: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.
Kolonne 13 og 14: Angiv resultaterne, hvis det er relevant, med de oplysninger, der er tilgængelige i de tilsvarende kolonner. »Ubestemte prøver« er analyserede prøver, for hvilke der på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel) ikke er opnået et resultat.
Kolonne 15: Angiv anmeldelserne af udbrud for det år, undersøgelsen for resultater i SZ fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).
DEL B
1. Skabelon til indberetning af resultaterne af statistisk baserede årlige undersøgelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Nummer |
Værtsarter |
Areal (ha eller anden relevant enhed) |
Inspektionsenheder |
Beskrivelse |
Enheder |
Visuelle undersøgelser |
Indfangning |
Testning |
Andre metoder |
Risikofaktor |
Risikoniveauer |
Antal lokaliteter |
Relative risici |
Andel af værtspopulationen |
Positiv |
Negativ |
Ubestemt |
Nummer |
Dato |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
|
— |
målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne |
|
— |
påvisningsmetoden og metodefølsomheden |
|
— |
risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen. |
Kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
Kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
Kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
Kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
Kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (AZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i AZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler) i forskellige rækker.
Kolonne 6: Angiv antallet af undersøgelsessteder og beskriv dem ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer); 1.2. frugtplantage/vinmark; 1.3. planteskole; 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. private haver; 2.2. offentlige steder; 2.3. beskyttet område; 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder; 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus; 3.2. privat sted, bortset fra væksthus; 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus; 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender træemballage, træindustrien). |
Kolonne 7: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.
Kolonne 8: Angiv den valgte målpopulation, med en liste over værtsarter/-slægter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i parceller, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.
Kolonne 9: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget af epidemiologiske enheder skal være begrundet i de underliggende antagelser.
Kolonne 10: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.
Kolonne 11: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.
Kolonne 12: »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).
Kolonne 13: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.
Kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.
Kolonne 18: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).
Kolonne 21: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er analyserede prøver, for hvilke der på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel) ikke er opnået et resultat.
Kolonne 22: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).
Kolonne 23: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af de udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.
Kolonne 24: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (IMSOC-forordningen) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1715/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1952/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)