(1)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 (3) skulle Kommissionen vurdere og aflægge rapport om Unionens behov for at regulere emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser fra krematorier, om muligheden for at udfase anvendelsen af tandfyldningsamalgam i Unionen på lang sigt og helst senest i 2030, og de miljømæssige fordele ved og muligheden for at forbyde fremstilling og eksport af andre produkter tilsat kviksølv, som det er forbudt at markedsføre på EU-markedet og importere til Unionen.

(2)

Kviksølv er et kemikalie, som udgør en global udfordring for miljøet, fordi det spredes gennem luften over store afstande, er persistent, når først det er blevet udledt af mennesker i miljøet, og kan bioakkumuleres i økosystemer. Kviksølv har også betydelige negative virkninger for menneskers sundhed og overføres fra mødre til børn via moderkagen eller amning. Kviksølvforurening af miljøet kan skyldes menneskers aktiviteter, herunder utilstrækkelig håndtering af kviksølvaffald, kremering eller ukorrekt anvendelse af obligatoriske filtre i tandlægeklinikker.

(3)

På baggrund af konklusionen i sin rapport af 17. august 2020 om de revisioner, der kræves i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/852 om anvendelse af kviksølv i tandfyldningsamalgam og produkter, fremsatte Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning om udfasning af anvendelsen af tandfyldningsamalgam og forbud mod fremstilling og eksport af tandfyldningsamalgam og visse kviksølvholdige lyskilder.

(4)

Anvendelsen af produkter tilsat kviksølv, herunder tandfyldningsamalgam og kviksølvholdige lyskilder, udgør den største resterende bevidste anvendelse af kviksølv i Unionen. Imidlertid er kviksølvfrie alternativer blevet økonomisk og teknisk gennemførlige og let tilgængelige.

(5)

I betragtning af at Unionen og dens medlemsstater har ratificeret Minamatakonventionen om kviksølv (4) fra 2013 (»konventionen«), og idet parterne i konventionen bør træffe foranstaltninger til at tilskynde til forebyggelse af karies og sundhedsfremme for at mindske behovet for tandbehandling som en yderligere foranstaltning til støtte for udfasningen af anvendelsen af tandfyldningsamalgam, og i betragtning af tilgængeligheden og prisoverkommeligheden og den igangværende overgang til kviksølvfrie alternativer i mange medlemsstater, bør anvendelsen af tandfyldningsamalgam til tandbehandling i Unionen forbydes, idet muligheden for at anvende tandfyldningsamalgam til patienter med særlige medicinske behov bevares, når tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt.

(6)

Med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet bør medlemsstater, hvor tandfyldningsamalgam er det eneste materiale med en offentlig godtgørelsessats på mindst 90 % i henhold til national ret, og hvor en sådan godtgørelse endnu ikke er mulig for kviksølvfrie alternativer fra den 1. januar 2025, som en undtagelse til det i denne forordning fastsatte krav om at udfase tandfyldningsamalgam inden nævnte dato have mere tid til at finde passende løsninger til at tilpasse deres sundhedssystem for at begrænse de socioøkonomiske virkninger af udfasningen af tandfyldningsamalgam, særlig for lavindkomstpatienter, og de bør derfor gives tilladelse til at have en senere udfasningsdato for tandfyldningsamalgam. Udfasningen af tandfyldningsamalgam bør ledsages af faglig uddannelse for tandlæger, hvis det er relevant, så de kan tilpasse sig nye teknikker.

(7)

Medlemsstater, der nyder godt af undtagelsen til det i denne forordning fastsatte krav bør kunne tillade anvendelse af tandfyldningsamalgam under helt særlige omstændigheder indtil den 30. juni 2026. I overensstemmelse hermed bør import og fremstilling af tandfyldningsamalgam først forbydes fra den 1. juli 2026. Fra den 1. juli 2026 bør import og fremstilling af tandfyldningsamalgam dog stadig kun være muligt, hvis anvendelse af sådant amalgam er nødvendigt for at dække særlige medicinske behov.

(8)

For at vurdere det fortsatte behov for anvendelse af tandfyldningsamalgam i forhold til særlige medicinske behov bør importører og fabrikanter hvert år oplyse de kompetente myndigheder om de mængder, der importeres eller fremstilles til sådanne medicinske behov. Desuden bør Kommissionen senest den 31. december 2029 vurdere, om det stadig er nødvendigt at opretholde undtagelsen for import og fremstilling af tandfyldningsamalgam, der anvendes til patienter med særlige medicinske behov, under hensyntagen til tilgængeligheden af kviksølvfrie alternativer for de relevante patientgrupper.

(9)

Krematorier er en betydelig kilde til emissioner af kviksølv i luften, og uagtet den i denne forordning fastsatte udfasning af tandfyldningsamalgam vil krematorier fortsat bidrage til kviksølvforurening af luft, vand og jord. Det er nødvendigt at udarbejde vejledning om teknologier til reduktion af emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser fra krematorier og indsamle oplysninger om de foranstaltninger, der er gennemført på grundlag af denne vejledning i medlemsstaterne, for at opnå passende forebyggelse af forurening og afbøde indvirkningen på menneskers sundhed og miljøet.

(10)

Den ulovlige anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser i kosmetiske produkter fortsætter på globalt plan. På det femte møde i konventionens partskonference (»partskonferencen«) blev det derfor ved beslutning MC-5/5 besluttet at indsamle oplysninger fra parterne i konventionen om de udfordringer, de står over for med hensyn til at forhindre eksport, import og fremstilling af kosmetiske produkter, der er opført i bilag A, del I, til konventionen. I lyset af kviksølvs og kviksølvforbindelsers skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet bør eksponeringen og emissionerne yderligere minimeres så meget som muligt. Nylige rapporter viser, at selskaber, der driver virksomhed i unionen, fremstiller og eksporterer kviksølvforbindelser, som medfører ulovlig anvendelse af kviksølv i navnlig kosmetiske produkter. Kommissionen bør derfor aflægge rapport om udviklingen inden for rammerne af konventionen for så vidt angår udfasning af ulovlig anvendelse af kviksølv i kosmetiske produkter under hensyntagen til oplysninger fra parterne i konventionen i overensstemmelse med beslutning MC-5/5. Kommissionen bør endvidere vurdere de resterende anvendelser af kviksølv og kviksølvforbindelser såsom dets anvendelse i porøsimetri, fyrtårne og vacciner, samt behovet for at udvide listen over store affaldskilder og eventuelt foreslå foranstaltninger til at udfase sådanne anvendelser og til at regulere eksport, import og fremstilling til sådanne formål.

(11)

Medlemsstaterne skal sikre passende systemer til indsamling af produkter tilsat kviksølv i ikkeelektronisk og elektronisk affald og indsamle sådanne produkter særskilt og på en miljørigtig måde i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (5).

(12)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (6) er det forbudt at bringe visse former for elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder kviksølv, i omsætning på EU-markedet og at importere dette udstyr i Unionen. Bilag III til nævnte direktiv indeholder en liste, som bl.a. omfatter visse lyskilder tilsat kviksølv, der er undtaget fra nævnte forbud indtil de deri angivne datoer. Denne undtagelse udløb den 13. april 2016 for ikkelineære halofosfatrør, den 24. februar 2023 for visse kompaktlysstofrør og den 24. august 2023 for lineære lysstofrør til almene belysningsformål. For ikkelineære lysstofrør af typen triband-phosphor (ikkelineære trepulverrør) udløber undtagelsen den 24. februar 2025. Undtagelsen for de fleste højtryksnatriumlamper til almene belysningsformål, der har et forbedret farvegengivelsesindeks, udløb den 24. februar 2023, mens undtagelsen for de resterende højtryksnatriumlamper til almene belysningsformål, der er opført i bilag III, punkt 4, til direktiv 2011/65/EU, udløber den 24. februar 2027.

(13)

Desuden blev visse lineære lysstofrør til almene belysningsformål med henblik på, at de bliver forbudt, opført i beslutning MC-4/3, der blev vedtaget på det fjerde møde i partskonferencen den 21.-25. marts 2022, og der blev fastsat udfasningsdatoer herfor i beslutning MC-5/4, som blev vedtaget på det femte møde i partskonferencen den 30. oktober – 3. november 2023. Disse beslutninger blev støttet af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2022/549 (7) og (EU) 2023/2417 (8).

(14)

Da det er hensigtsmæssigt at forbyde eksport fra Unionen af de resterende lyskilder tilsat kviksølv hurtigst muligt, og visse af disse lyskilder i øjeblikket ikke er omfattet af bilag II, del A, til forordning (EU) 2017/852, bør de af konsekvenshensyn medtages heri, så fremstilling og eksport af dem forbydes fra de datoer, der er fastsat i bilag III til direktiv 2011/65/EU, og ikke senere end de mest ambitiøse datoer i beslutning MC-4/3. Desuden kan der opnås betydelige sidegevinster ved at udfase eksport af lyskilder tilsat kviksølv så hurtigt som muligt, da kviksølvfrie alternativer er mere energieffektive og derfor vil forhindre udledning af adskillige ton CO2.

(15)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)

Forordning (EU) 2017/852 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

4)

Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.