EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D1498

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1498 af 27. maj 2024 om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2022/2444 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger)

ST/9299/2024/INIT

EUT L, 2024/1498, 28.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1498/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2024

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1498/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1498

28.5.2024

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2024/1498

af 27. maj 2024

om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2022/2444 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 12. december 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/2444 (1) om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger).

(2)

Den 20. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/389 (2) om iværksættelse af EUMPM Niger.

(3)

Ved skrivelse af 21. december 2023 meddelte den øverstbefalende for EU-missionen EUMPM Niger Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), at EU's personel ved nævnte mission var blevet overført til Europa den 17. december 2023.

(4)

Den 23. april 2024 nåede PSC til enighed om, at EUMPM Niger ikke bør forlænges ud over den 30. juni 2024, og at afgørelse (FUSP) 2022/2444 bør ophæves i overensstemmelse med afgørelsens artikel 13, stk. 3.

(5)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (3), der opretter den europæiske fredsfacilitet, fastlægger procedurer for revision og regnskabsaflæggelse for en EU-militærmission —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Afgørelse (FUSP) 2022/2444 ophæves.

2.   Denne artikels stk. 1 berører ikke de procedurer for revision og regnskabsaflæggelse for en EU-militærmission, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2021/509.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 30. juni 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2024.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2444 af 12. december 2022 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger) (EUT L 319 af 13.12.2022, s. 86).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/389 af 20. februar 2023 om iværksættelse af Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger) (EUT L 53 af 21.2.2023, s. 39).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1498/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top