(1)

Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er vigtige for at øge andelen af vedvarende energi i sektorer, der forventes at være afhængige af gasformige og flydende brændstoffer på lang sigt, såsom søfart og luftfart. Det er nødvendigt at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for elektricitet, der anvendes til flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, således at de kan betragtes som fuldt ud vedvarende. Med henblik herpå og i betragtning af de overordnede miljømål i direktiv (EU) 2018/2001 er det nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som fremstilles ved hjælp af elektricitet, betragtes principielt kun som vedvarende, når elektriciteten er vedvarende. Denne vedvarende elektricitet kan leveres af et anlæg (typisk et elektrolyseanlæg), der er direkte forbundet med det anlæg, der producerer de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller den kan leveres direkte af nettet.

(2)

Energiindholdet i næsten alle vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er baseret på vedvarende brint produceret ved elektrolyse. Emissionsintensiteten af brint produceret ved hjælp af fossilbaseret elektricitet er betydeligt højere end emissionsintensiteten af brint produceret ved hjælp af naturgas i konventionelle processer. Det er derfor vigtigt at sikre, at efterspørgslen efter elektricitet til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, dækkes af elektricitet fra vedvarende energikilder. Efter Ruslands invasion af Ukraine er Unionens behov for en hurtig omstilling til ren energi og mindre afhængighed af import af fossile brændstoffer blevet endnu tydeligere og stærkere. Kommissionen skitserede i meddelelsen om REPowerEU (2) sin strategi om at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer i god tid inden årtiets udgang. Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, spiller en vigtig rolle i disse bestræbelser og også for at mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer generelt. Derfor er de kriterier, der skal fastsættes, også vigtige for at forhindre, at efterspørgslen efter elektricitet til produktion af den påkrævede brint til vedvarende transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, vil føre til øget import af fossile brændstoffer fra Rusland til produktion af den nødvendige elektricitet.

(3)

Reglerne i denne forordning bør finde anvendelse, uanset om det flydende eller gasformige transportbrændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, produceres inden for eller uden for Unionens område. Når der henvises til budområder og perioder for afregning af ubalancer, dvs. begreber, der findes i Unionen, men ikke i alle andre lande, er det hensigtsmæssigt at give brændstofproducenter i tredjelande mulighed for at anvende tilsvarende begreber, forudsat at formålet med denne forordning opretholdes, og bestemmelsen gennemføres på grundlag af det mest lignende begreb, der findes i det pågældende tredjeland. I tilfælde af budområder kan et sådant koncept være lignende markedsregler, nettets fysiske karakteristika, navnlig sammenkoblingsniveauet, eller som en sidste udvej selve landet.

(4)

Brintindustriens fremspirende karakter, dens værdikæde og markedet betyder, at planlægning og opførelse af anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, samt anlæg, der producerer vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, ofte er udsat for betydelige forsinkelser i godkendelsesprocesserne og andre uventede hindringer, selv om de er planlagt til at blive sat i drift samtidigt. Af hensyn til den praktiske gennemførlighed bør der derfor medregnes en periode på op til 36 måneder, når det skal fastslås, om et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, er sat i drift efter eller samtidig med anlægget, der producerer vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Levering af elektricitet fra vedvarende energikilder til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, via en direkte forbindelse fra anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som ikke er tilsluttet nettet, viser, at elektriciteten produceres i dette anlæg. Hvis det anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, og det anlæg, der producerer brint, ikke kun er tilsluttet direkte, men også er tilsluttet nettet, bør det imidlertid dokumenteres, at den elektricitet, der anvendes til at producere brint, leveres via den direkte tilslutning. Anlægget, der leverer elektricitet til brintproduktion gennem en direkte tilslutning, bør altid levere elektricitet fra vedvarende energikilder. Hvis den leverer ikkevedvarende elektricitet, bør den deraf følgende brint ikke betragtes som vedvarende.

(5)

I budområder, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder allerede udgør størstedelen, bør elektricitet fra nettet betragtes som fuldt ud vedvarende, forudsat at antallet af fuldlasttimer af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er begrænset til den andel, der svarer til elektriciteten fra vedvarende energikilder i budområdet, og at enhver produktion, der overstiger denne andel, betragtes som ikkevedvarende. Det er ikke nødvendigt at tilføje yderligere anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, da det med rimelighed kan antages, at produktionen af vedvarende brint i et budområde, hvor andelen af vedvarende energi overstiger 90 %, gør det muligt at opfylde kriteriet om drivhusgasemissionsbesparelser på 70 % i artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001 og kan skabe udfordringer for driften af elektricitetssystemet.

(6)

Tilsvarende er det i budområder, hvor emissionsintensiteten for elektricitet er under 18 gCO2eq/MJ, ikke nødvendigt at tilføje yderligere anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, for at opnå emissionsbesparelserne på 70 % for vedvarende brint. I sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt at betragte elektricitet fra nettet som fuldt ud vedvarende, forudsat at de vedvarende egenskaber ved elektricitet påvises med VE-elkøbsaftaler og ved at anvende kriterier for tidsmæssig og geografisk sammenhæng. Manglende overholdelse af disse betingelser og kriterier vil forhindre, at elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, kan betragtes som fuldt ud vedvarende.

(7)

Det er endvidere hensigtsmæssigt at betragte elektricitet fra nettet som fuldt ud vedvarende på tidspunkter, hvor produktionen af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, støtter integrationen af produktion af vedvarende energi i elektricitetssystemet og mindsker behovet for belastningsomfordeling af elproduktion fra vedvarende energikilder.

(8)

I alle andre tilfælde bør produktionen af vedvarende brint tilskynde til udbredelsen af ny kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og finde sted på tidspunkter og steder, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder er tilgængelig (tidsmæssig og geografisk sammenhæng), for at undgå incitamenter til mere fossilbaseret elproduktion. Eftersom planlægning og opførelse af anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, ofte er udsat for betydelige forsinkelser i godkendelsesprocesserne, er det hensigtsmæssigt at betragte et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som nyt, hvis det er sat i drift tidligst 36 måneder før anlægget, der producerer vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.

(9)

Elkøbsaftaler er et egnet redskab til at skabe incitamenter til udrulning af ny kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, forudsat at den nye kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder ikke modtager finansiel støtte, eftersom den vedvarende brint allerede støttes ved at være berettiget til at blive medregnet i brændstofleverandørernes forpligtelse i henhold til artikel 25 i direktiv (EU) 2018/2001. Alternativt kan brændstofproducenter også producere den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der kræves til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i deres egen kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Annulleringen af en elkøbsaftale bør ikke være til hindring for, at et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, stadig betragtes som et nyt anlæg, når det er omfattet af en ny elkøbsaftale. Desuden kan enhver udvidelse, som øger produktionskapaciteten på det anlæg, der producerer vedvarende brint, anses for at være sat i drift samtidig med det oprindelige anlæg. Derved undgås det potentielle behov for at indgå elkøbsaftaler med forskellige anlæg, hver gang der sker en udvidelse, og dermed mindskes den administrative byrde. Finansiel støtte, der tilbagebetales, eller finansiel støtte i forbindelse med grunde eller nettilslutninger til anlægget til produktion af vedvarende energi bør ikke betragtes som driftsstøtte eller investeringsstøtte.

(10)

På grund af den svingende karakter af visse vedvarende energikilder, herunder vind- og solenergi, samt overbelastning af nettet er elektricitet fra vedvarende energikilder muligvis ikke konstant tilgængelig til produktion af vedvarende brint. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der sikrer, at vedvarende brint produceres på tidspunkter og steder, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder er tilgængelig.

(11)

For at påvise, at den vedvarende brint produceres, når elektricitet fra vedvarende energikilder er tilgængelig, bør brintproducenterne påvise, at produktionen af den vedvarende brint finder sted i samme kalendermåned som produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder, at elektrolyseanlægget anvender lagret elektricitet fra vedvarende energikilder, eller at elektrolyseanlægget anvender elektricitet på tidspunkter, hvor elpriserne er så lave, at fossilbaseret elproduktion ikke er økonomisk rentabel, og at en yderligere efterspørgsel efter elektricitet derfor udløser mere elproduktion fra vedvarende energikilder og ikke udløser en stigning i produktionen af fossil elektricitet. Synkroniseringskriteriet bør blive strengere, når markeder, infrastrukturer og teknologier, der muliggør en hurtig tilpasning af brintproduktionen og synkroniseringen af elproduktion og brintproduktion, bliver tilgængelige.

(12)

Budområder er udformet med henblik på at undgå overbelastning af nettet i det pågældende område. For at sikre, at der ikke er nogen overbelastning af nettet mellem det elektrolyseanlæg, der producerer vedvarende brint, og det anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, bør det kræves, at begge anlæg placeres i samme budområde. Hvis de er placeret i sammenkoblede budområder, bør elprisen i det budområde, hvor det anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, er placeret, være lig med eller højere end i det budområde, hvor det vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, produceres, således at det bidrager til at mindske eventuel overbelastning, og ellers bør det anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder i henhold til elkøbsaftalen, være placeret i et offshorebudområde, der er forbundet med det budområde, hvor elektrolyseanlægget er placeret.

(13)

For at tage højde for særlige nationale forhold i deres budområder og for at støtte den integrerede planlægning af el- og brintnet bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte yderligere kriterier vedrørende placeringen af elektrolyseanlæg i budområder.

(14)

Brændstofproducenter kan kombinere forskellige muligheder for at medregne elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, på en fleksibel måde, forudsat at der kun anvendes én mulighed for hver enhed af inputelektricitet. For at kontrollere, om reglerne er blevet fulgt korrekt, bør brændstofleverandørerne anmodes om grundigt at dokumentere, hvilke muligheder der er anvendt til at købe elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Frivillige ordninger og nationale ordninger forventes at spille en vigtig rolle i gennemførelsen og certificeringen af reglerne i tredjelande, eftersom medlemsstaterne skal acceptere dokumentation fra anerkendte frivillige ordninger.

(15)

Artikel 7 og 19 i direktiv (EU) 2018/2001 giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de vedvarende egenskaber ved elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende brint, kun påberåbes én gang og kun i én slutbrugersektor. Artikel 7 i nævnte direktiv sikrer, at vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, ikke medregnes ved beregningen af vedvarende energikilders samlede andel af det endelige bruttoenergiforbrug, siden den elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til at producere dem, allerede er medregnet. Artikel 19 i nævnte direktiv forhindrer, at både producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder og producenten af de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som produceres ved hjælp af denne elektricitet, kan modtage oprindelsesgarantier, ved at sikre, at de oprindelsesgarantier, der er udstedt til producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder, annulleres.

(16)

Fastlæggelsen af den tidsmæssige sammenhæng hæmmes på kort sigt af teknologiske hindringer for at måle tilsvarende værdier pr. time, de udfordrende konsekvenser for elektrolyseanlægsdesign samt manglen på brintinfrastruktur til lagring og transport af vedvarende brint til slutbrugere med behov for konstant brintforsyning. For at gøre det muligt at øge produktionen af vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, bør kriterierne for den tidsmæssige sammenhæng derfor være mere fleksible i den indledende fase, så markedsaktørerne kan indføre de nødvendige teknologiske løsninger.

(17)

På grund af den tid, der kræves til planlægning og opførelse af anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, og manglen på nye anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, og som ikke modtager støtte, bør kravene i denne forordnings artikel 5, litra a) og b), først finde anvendelse på et senere tidspunkt.

(18)

Afhængigheden af fossile brændstoffer til elproduktion bør mindskes med tiden med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, og andelen af energi fra vedvarende energikilder bør øges. Kommissionen bør nøje overvåge denne udvikling og vurdere virkningen af kravene i denne forordning, navnlig den gradvise skærpelse af kravene om tidsmæssig sammenhæng, for så vidt angår produktionsomkostninger, besparelser på drivhusgasemissioner og energisystemet, og senest den 1. juli 2028 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.