EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0823

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/823 af 13. april 2023 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU med hensyn til vurdering og konstatering af, hvorvidt oplysningerne i en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen er ækvivalente

C/2023/2352

EUT L 103 af 18.4.2023, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/823/oj

18.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/823

af 13. april 2023

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU med hensyn til vurdering og konstatering af, hvorvidt oplysningerne i en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen er ækvivalente

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (1), særlig artikel 8ac, stk. 7, første afsnit,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2011/16/EU blev ændret ved Rådets direktiv (EU) 2021/514 (2) for at forbedre de bestemmelser, der vedrører alle former for udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, ved at indføre obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, der indberettes af platformsoperatør.

(2)

I betragtning af de digitale platformes karakter og fleksibilitet omfatter indberetningspligten som defineret i bilag V, afdeling IA, afsnit A, punkt 4, litra b), i direktiv 2011/16/EU de platformsoperatører, der udøver kommercielle aktiviteter i Unionen, men som hverken er skattemæssigt hjemmehørende, er registreret eller har et fast driftssted i en medlemsstat (»udenlandske platformsoperatører«). Dette sikrer lige vilkår for alle digitale platformsoperatører, uanset hvor de er etableret, og forhindrer illoyal konkurrence i Unionen.

(3)

Med direktiv 2011/16/EU fastsættes der foranstaltninger, der sigter på at mindske den administrative byrde for udenlandske platformsoperatører og medlemsstaternes skattemyndigheder i tilfælde, hvor der findes passende ordninger, som sikrer, at der udveksles tilsvarende oplysninger mellem en jurisdiktion uden for Unionen og en medlemsstat.

(4)

I henhold til artikel 8ac, stk. 7, første afsnit, i direktiv 2011/16/EU skal Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ afgøre, om de oplysninger, som en medlemsstat automatisk skal modtage, svarer til dem, der er anført i afsnit III, punkt B, i bilag V til nævnte direktiv. I artikel 8ac, stk. 7, bestemmes det også, at denne procedure bør finde anvendelse, når det er nødvendigt at fastslå, at oplysningerne ikke længere er ækvivalente.

(5)

Ved denne forordning fastsættes kriterierne for vurdering og bestemmelse af, i hvilket omfang den nationale lovgivning i en jurisdiktion uden for Unionen og en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen sikrer, at de oplysninger, som den pågældende medlemsstat automatisk skal modtage, vedrører de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2011/16/EU, og svarer til de oplysninger, der kræves i henhold til indberetningsreglerne i nævnte direktiv.

(6)

På internationalt niveau offentliggjorde Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) den 3. juli 2020 modelreglerne for platformsoperatørers indberetning for så vidt angår sælgere i deleøkonomien og gig-økonomien (3) (»modelreglerne«) og den 22. juni 2021 et valgfrit modul, der udvider modelreglerne til at omfatte salg af varer og leje af transportmidler (4) (»valgfrit modul«). Modelreglerne og det valgfrie modul er ikke en minimumsstandard og jurisdiktionerne kan derfor gennemføre dem på en anden måde. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen vurderer den nationale lovgivning til gennemførelse af modelreglerne og det valgfrie modul for jurisdiktionen uden for Unionen fra sag til sag for at afgøre, i hvilket omfang de aktiviteter, der er omfattet af anvendelsesområdet, og de oplysninger, der kræves i henhold til indberetningsreglerne i den pågældende nationale lovgivning, svarer til de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2011/16/EU, og til de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte direktiv. Det bør også fortsat være muligt at fastslå ækvivalens, hvor det er relevant, vedrørende et bilateralt instrument eller udvekslingsforholdet med en individuel jurisdiktion uden for Unionen og dens nationale lovgivning.

(7)

Ved vurderingen og fastlæggelsen af en sådan ækvivalens bør der anlægges en tilgang, hvor det sikres, at medlemsstaterne modtager de nødvendige oplysninger, og hvor uforholdsmæssigt store byrder forhindres for de platformsoperatører, der allerede har indberettet de relevante oplysninger i en jurisdiktion uden for Unionen. Kommissionen bør derfor foretage vurderingen i overensstemmelse med de tilsvarende kriterier som fastlagt i artikel 8ac, stk. 7, og under behørig hensyntagen til de valgfrie udelukkelser, der tilbydes i henhold til modelreglerne og det valgfrie modul.

(8)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt om foranstaltningerne i denne forordning i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5)

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kriterier for vurdering og konstatering af ækvivalens

Kommissionen anvender kriterierne i denne forordnings artikel 2-7, når den afgør, om de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til en aftale mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, er ækvivalente i den i bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 7, til direktiv 2011/16/EU anvendte betydning med dem, der er angivet i bilag V, afdeling III, afsnit B, til nævnte direktiv.

Artikel 2

Indberettende platformsoperatør

1.   Kommissionen vurderer de definitioner for indberettende platformoperatører, der er fastsat i den nationale lovgivning i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og jurisdiktionen uden for Unionen for at fastslå, om de er ækvivalente med definitionerne i afdeling I, afsnit A, punkt 1-4, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

2.   Når en jurisdiktion uden for Unionen ikke betragter en platformsoperatør, der fremmer leveringen af relevante aktiviteter, for hvilke det samlede vederlag på platformen i løbet af det foregående kalenderår er mindre end 1 mio. EUR eller mindre end et beløb, der omtrent svarer til 1 mio. EUR i den lokale valuta i den pågældende jurisdiktion, som en indberettende platformsoperatør, finder en konstatering af ækvivalens kun anvendelse på indberettende platformsoperatører som defineret i den nationale lovgivning i den relevante jurisdiktion uden for Unionen.

Artikel 3

Sælgere, hvorom der skal indberettes

Kommissionen vurderer de definitioner for sælgere, hvorom der skal indberettes, der er fastsat i den nationale lovgivning i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og jurisdiktionen uden for Unionen for at fastslå, om de er ækvivalente med definitionerne i afdeling I, afsnit B, punkt 1-4, og afsnit C, punkt 1-2, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Artikel 4

Relevant aktivitet

1.   Kommissionen vurderer de definitioner for relevant aktivitet, der er fastsat i den nationale lovgivning i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og jurisdiktionen uden for Unionen for at fastslå, om de er ækvivalente med definitionerne i afdeling I, afsnit A, punkt 8, afsnit A, punkt 10-11, og afsnit C, punkt 9, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

2.   Hvis en jurisdiktion uden for Unionen i sin nationale lovgivning ikke medtager en eller flere af de relevante aktiviteter som defineret i afdeling I, afsnit A, punkt 8, i bilag V til direktiv 2011/16/EU som en relevant aktivitet, finder en konstatering af ækvivalens kun anvendelse på oplysninger vedrørende en relevant aktivitet som defineret i den nationale lovgivning i den pågældende jurisdiktion uden for Unionen.

Artikel 5

Procedurer for passende omhu

Kommissionen vurderer de procedurer for passende omhu, der er fastsat i national ret i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og jurisdiktion uden for Unionen med henblik på at fastslå deres ækvivalens med procedurerne for passende omhu i afdeling II i bilag V til direktiv 2011/16/EU og definitionerne i afdeling I, afsnit C, punkt 3-7, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Artikel 6

Indberetningskrav

Kommissionen vurderer de indberetningskrav, der er fastsat i national ret i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og jurisdiktion uden for Unionen med henblik på at fastslå deres ækvivalens med de indberetningskrav, der er fastsat i afdeling III, afsnit A, punkt 1, 2 og 5-7, og afdeling III; afsnit B, i bilag V til direktiv 2011/16/EU og definitionerne fastsat i afdeling I, afsnit C, punkt 3-8, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Artikel 7

Effektiv gennemførelse

Kommissionen vurderer de regler og administrative procedurer, der er fastsat i national ret i en jurisdiktion uden for Unionen og i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, for at sikre effektiv gennemførelse og overholdelse af procedurerne for passende omhu og indberetningskravene og for at fastslå, om de er ækvivalente med bestemmelserne i afdeling IV, afsnit A-D, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Artikel 8

Konstatering af ækvivalens

Hvis de kriterier, der er omhandlet i artikel 1 og vurderet i overensstemmelse med artikel 2-7 er opfyldt, anses de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og den pågældende jurisdiktion uden for Unionen, for at være ækvivalente. Denne konstatering af ækvivalens finder anvendelse på den samme aftale mellem de kompetente myndigheder i enhver anden medlemsstat og den pågældende jurisdiktion uden for Unionen.

Uden at det berører artikel 2, stk. 2, er en Indberettende Platformsoperatør som defineret i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), i bilag V til direktiv 2011/16/EU, som ikke betragtes som en indberettende platformsoperatør i henhold til national ret i den relevante jurisdiktion uden for Unionen, forpligtet til at registrere og indberette oplysninger til en enkelt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8ac, stk. 4, og afdeling IV, afsnit F, punkt 1, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Uden at det berører artikel 4, stk. 2, er en Indberettende Platformsoperatør som defineret i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), i bilag V til direktiv 2011/16/EU, der letter udførelsen af enhver relevant aktivitet, som ikke anses for at være en relevant aktivitet i henhold til den nationale lovgivning i den relevante ikke-EU-jurisdiktion, forpligtet til at registrere og indberette oplysninger om Sælgere, hvorom der skal indberettes, hvad angår sådan relevant aktivitet til en enkelt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8ac, stk. 4, og afdeling IV, afsnit F, punkt 1, i bilag V til direktiv 2011/16/EU.

Artikel 9

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(2)  EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1.

(3)  OECD (3. juli 2020). Model Rules for Reporting by Platform Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy

(4)  OECD (22. juni 2021). Model Reporting Rules for Digital Platforms: International Exchange Framework and Optional Module for Sale of Goods

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


Top