(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (4) har til formål at beskytte arbejdstagere mod farer for deres sikkerhed og sundhed som følge af at være udsat for asbest under arbejdet. Et ensartet niveau for beskyttelse mod farer i forbindelse med erhvervsmæssig eksponering for asbest er fastsat i nævnte direktiv ved hjælp af en ramme af generelle principper, der gør det muligt for medlemsstaterne at sikre konsekvent anvendelse af minimumskravene. Formålet med disse minimumskrav er at beskytte arbejdstagerne på EU-plan, mens medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser.

(2)

Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke berøre de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (5), der er gunstigere for arbejdstagerne, hvad angår sundhed og sikkerhed under arbejdet.

(3)

Asbest er et meget farligt kræftfremkaldende stof, som stadig påvirker adskillige økonomiske sektorer såsom bygningsrenovering, råstofudvinding, affaldshåndtering og brandbekæmpelse, hvori arbejdstagerne er i stor fare for eksponering. Asbest klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 1A i henhold til del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (6). I henhold til de europæiske statistikker over erhvervssygdomme er det langt den vigtigste årsag til erhvervsbetinget kræft, idet helt op til 78 % af de erhvervsbetingede kræftformer i medlemsstaterne anerkendes som værende relateret til eksponering for asbest. Når luftbårne asbestfibre indåndes, kan de føre til alvorlige sygdomme såsom mesotheliom og lungekræft, og de første sygdomstegn kan i gennemsnit tage 30 år fra eksponeringstidspunktet om at vise sig, hvilket i sidste ende fører til arbejdsrelaterede dødsfald. Dette direktiv finder derfor anvendelse på alle aktiviteter, herunder bygge- og anlægsarbejde, renoverings- og nedrivningsarbejde, affaldshåndtering, udvinding og brandslukning, hvorunder arbejdstagerne under deres arbejde udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

(4)

I overensstemmelse med tilgangen »Sundhed i alle politikker« har beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed mod eksponering for asbest en tværgående dimension og er relevant for en lang række EU-politikker og -aktiviteter, navnlig på miljøområdet, hvor Unionens indsats bl.a. skal bidrage til beskyttelsen af menneskers sundhed. Unionen har også en vigtig rolle at spille på internationalt plan med hensyn til at gå foran med et godt eksempel i forbindelse med forebyggelse af asbestrelaterede sygdomme og samarbejde med andre internationale organisationer og tredjelande om at opnå et globalt forbud mod asbest. Herudover finder dette direktiv anvendelse i synergi med andre EU-initiativer.

(5)

Der findes former for eksponering for asbest, som ikke er en følge af den aktive håndtering af asbest. Sådanne former for eksponering omfatter passiv eksponering, hvor arbejdstagere, som enten arbejder tæt på en person, der arbejder med asbestholdige materialer, eller i lokaler, hvor asbestholdige materialer nedbrydes i bygningskonstruktioner, udsættes for asbest, og sekundær eksponering, hvor personer udsættes for asbestfibre, som personer, der er udsat for erhvervsmæssig eksponering, bringer med sig hjem, hovedsageligt i tøj eller hår. Både passiv og sekundær eksponering kan have betydelig indvirkning på sundheden. Selv om alle former for asbest er blevet forbudt i Unionen, findes der stadig asbest i visse strukturer, navnlig i bygninger, der blev opført før forbuddet, hvilket kan føre til både erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig eksponering, hvis asbestholdige materialer i bygningen forstyrres eller beskadiges. Det er derfor fortsat bydende nødvendigt at undgå eksponering for asbest i en hvilken som helst form. Med hensyn til arbejdstageres passive eksponering for asbest kræves det i Rådets direktiv 89/391/EØF (7) og i direktiv 2009/148/EF, at arbejdsgivere er i besiddelse af en vurdering af alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for arbejdstagerne under arbejdet ved at identificere potentielle farer, herunder farer, der hidrører fra passiv eksponering for asbest, og indføre de nødvendige forebyggende og beskyttende foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, idet princippet om forebyggelse af risici altid er den primære foranstaltning at gennemføre. For så vidt angår sekundær eksponering for asbest eller asbestholdige materialer, udgør de krav vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der er fastsat i dette direktiv, vigtige midler til at undgå en sådan eksponering.

(6)

Kvinder er særligt sårbare over for visse typer eksponering for asbest, herunder sekundær eksponering. Den kønsrelaterede fordeling af opgaver på arbejdspladsen udgør en risikofaktor for overvågningen, diagnosticeringen, behandlingen og anerkendelsen af asbestrelaterede sygdomme. Det er derfor afgørende at tage højde for kønsbetingede forskelle med hensyn til eksponering for asbest og sundhedskomplikationer som følge af en sådan eksponering for bedre at kunne forebygge og opdage sygdomme forårsaget af en sådan eksponering.

(7)

Som følge af ny videnskabelig og teknologisk udvikling på området er der mulighed for at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere, der udsættes for asbest, og dermed mindske sandsynligheden for, at udsatte arbejdstagere pådrager sig asbestrelaterede sygdomme. Da asbest er et kræftfremkaldende stof uden nedre grænse, er det ikke videnskabeligt muligt at identificere et niveau, under hvilket eksponering ikke vil medføre sundhedsskadelige virkninger. I stedet kan der etableres et eksponeringsrisikoforhold, som gør det lettere at fastsætte en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering (grænseværdi) ved at tage hensyn til et acceptabelt niveau for overrisiko. Som følge heraf bør grænseværdien og målingsmetoden for asbest revideres for at reducere risikoen ved at sænke eksponeringsniveauerne og herved beskytte arbejdstagerne bedre mod arbejdsrelaterede kræftsygdomme.

(8)

Undtagelsen fra visse bestemmelser i direktiv 2009/148/EF for sporadisk eksponering og lav eksponering, som fastsættes i nævnte direktiv, bør ikke finde anvendelse på et kræftfremkaldende stof uden nedre grænse såsom asbest, hvad angår de krav om registrering af eksponering og lægetilsyn, der er fastsat i nævnte direktiv.

(9)

Den europæiske kræfthandlingsplan, der blev forelagt i Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021, støtter behovet for en indsats inden for beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Bedre beskyttelse af arbejdstagere, der udsættes for asbest, er også vigtig i forbindelse med den grønne omstilling og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, herunder navnlig renoveringsbølgen for Europa, der blev lanceret i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020. Borgernes anbefalinger inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid, der løb fra april 2021 til maj 2022, fremhævede også betydningen af rimelige arbejdsvilkår, navnlig revisionen af direktiv 2009/148/EF.

(10)

Inden for rammerne af renoveringsbølgen for Europa, hvis formål er at dekarbonisere bygninger, bekæmpe energifattigdom og styrke Unionens suverænitet gennem energieffektivitet, er det afgørende, at sikker fjernelse og bortskaffelse af asbestholdige materialer bliver prioriteret, eftersom reparation, vedligeholdelse, indkapsling eller forsegling kan bevirke, at fjernelsen udskydes, hvilket igen kan forlænge risikoen for, at arbejdstagere eksponeres. Arbejdsgivere bør derfor, når de vurderer, om en aktivitet indebærer eller kan indebære en risiko for eksponering for asbest eller asbestholdige materialer, betragte fuldstændig fjernelse af asbest som den foretrukne løsning frem for enhver anden håndteringsaktivitet, når dette er muligt og gavnligt for beskyttelsen af arbejdstagerne. Desuden skal arbejdstagere, der er eller kan forventes at blive eksponeret for asbest, hurtigst muligt uddannes. For at sikre minimumskrav til uddannelse af høj kvalitet bør der i et bilag til direktiv 2009/148/EF fastsættes minimumskrav til uddannelse, herunder specifikke krav vedrørende arbejdstagere i virksomheder, der er specialiserede i at fjerne asbest.

(11)

En bindende grænseværdi for asbest, som ikke må overskrides, er et vigtigt element i den generelle ordning for beskyttelse af arbejdstagerne, der er indført ved direktiv 2009/148/EF, ud over passende risikohåndteringsforanstaltninger og tilvejebringelse af passende åndedrætsværn og andre personlige værnemidler.

(12)

Den grænseværdi for asbest, der er fastsat i direktiv 2009/148/EF, bør revideres i lyset af Kommissionens evalueringer og den seneste videnskabelige dokumentation og tekniske data. Der er behov for styrkede forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger for at gennemføre denne reviderede grænseværdi i medlemsstaterne.

(13)

Der bør fastsættes en revideret grænseværdi i dette direktiv i lyset af de foreliggende oplysninger, herunder ajourført videnskabelig dokumentation om sundhedsvirkninger og tekniske data, baseret på en grundig vurdering af de socioøkonomiske virkninger og tilgængeligheden af måleprotokoller og -teknikker for eksponering på arbejdspladsen. Disse oplysninger bør baseres på udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering under Det Europæiske Kemikalieagentur, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (8), og på udtalelser fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH), der er nedsat ved Rådets afgørelse af 22. juli 2003 (9).

(14)

Med de aktuelt tilgængelige teknologier til måling af asbestfibre er det ikke muligt at foretage målinger af meget lave koncentrationer, når der tælles tynde fibre. For at sikre et højt niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed samtidig med at der tages behørigt hensyn til mulighederne for at måle, når sådanne teknologier anvendes, er det derfor nødvendigt at træffe et valg mellem at tælle tynde fibre eller at anvende lave koncentrationsgrænser. Nogle medlemsstater har valgt en lavere grænseværdi uden at tælle tyndere fibre, mens andre har valgt en højere grænseværdi, hvor der tælles tynde fibre. Med henblik på at sikre en afbalanceret tilgang bør der fastsættes forskellige grænseværdier afhængigt af den fiberstørrelse, der tages i betragtning med henblik på måling af asbestfibre i luften, nemlig fibre med en bredde på mellem 0,2 og 3 mikrometer samt, fra tidspunktet for den teknologiske overgang til elektronmikroskopi, fibre med en bredde på mindre end 0,2 mikrometer.

(15)

Under hensyntagen til den relevante videnskabelige ekspertise og en afbalanceret tilgang, der samtidig sikrer tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne på EU-plan, bør der fastsættes reviderede grænseværdier, som afhængigt af den fiberoptællingsmetode, der anvendes i en konkret medlemsstat, bør være lig med 0,002 fibre pr. cm3, når der tælles fibre med en bredde på mellem 0,2, og 3 mikrometer eller 0,01 fibre pr. cm3, når der også tælles fibre med en bredde på mindre end 0,2 mikrometer, som et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på otte timer.

(16)

Kommissionen har gennemført en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter på EU-plan i overensstemmelse med artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den har også hørt ACSH, som har vedtaget en udtalelse, der indeholder oplysninger, som kan danne grundlag for en vellykket gennemførelse af de reviderede grænseværdimuligheder. Europa-Parlamentet vedtog den 20. oktober 2021 en beslutning (10), hvori det opfordrede til et forslag om ajourføring af direktiv 2009/148/EF med henblik på at styrke Unionens foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod truslen fra asbest.

(17)

Selv om optisk mikroskopi ikke giver mulighed for at tælle de tyndeste sundhedsskadelige fibre, er det i øjeblikket den mest anvendte metode til regelmæssig måling af asbest. Da det er muligt at måle en grænseværdi svarende til 0,01 fibre pr. cm3 med fasekontrastmikroskopi (PCM), er der ikke behov for en overgangsperiode for gennemførelsen af denne grænseværdi. I overensstemmelse med udtalelsen fra ACSH bør der anvendes en mere moderne og mere følsom metode baseret på elektronmikroskopi eller enhver anden metode, der giver tilsvarende eller mere nøjagtige resultater, samtidig med at der tages hensyn til behovet for en passende periode til teknisk tilpasning og for større overensstemmelse mellem de forskellige metoder, der i øjeblikket anvendes i Unionen. For at give tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krav med hensyn til måling af asbestfibre bør der være en gennemførelsesperiode på seks år. Kommissionen har gode forudsætninger for at støtte og lette medlemsstaternes arbejde i forbindelse med erstatning af metoden, navnlig gennem udarbejdelse af retningslinjer.

(18)

Målingen af asbestfibre i luften ved hjælp af analysemetoder, der bygger på elektronmikroskopi ville udgøre en betydelig forbedring med hensyn til overvågningen af asbest, da det vil gøre det muligt at tælle tyndere fibre. Overgangen til elektronmikroskopi eller til enhver anden metode, som giver tilsvarende eller mere nøjagtige resultater, kan resultere i, at der identificeres betydeligt flere fibre, end det er muligt at opdage ved hjælp af PCM. Medlemsstaterne og arbejdsgiverne har behov for tid til at opbygge erfaring med fibertælling ved hjælp af elektronmikroskopi, til at gennemføre forbedrede forebyggende foranstaltninger og til at indsamle nye eksponeringsdata som følge af den kombinerede anvendelse af grænseværdien og metoden baseret på elektronmikroskopi. Denne erfaring vil være vigtig for at bane vejen for en vurdering af, om en yderligere reduktion af grænseværdierne er mulig.

(19)

Prøveudtagningen af asbest bør afspejle arbejdstagerens personlige eksponering for asbest. Der bør derfor udtages prøver med jævne mellemrum under specifikke driftsfaser i repræsentative og realistiske situationer, hvor arbejdstagerne udsættes for asbeststøv.

(20)

Under hensyntagen til de krav om minimering af eksponering, der er fastsat i direktiv 2009/148/EF og 2004/37/EF, bør arbejdsgiverne sikre, at de risici, der er forbundet med arbejdstagernes eksponering for asbest under arbejdet, reduceres til et minimum og under alle omstændigheder til et så lavt niveau som teknisk muligt.

(21)

Der er behov for særlige kontrolforanstaltninger og forholdsregler for arbejdstagere, der udsættes for eller kan blive udsat for asbest, herunder ved hjælp af avanceret teknologi, for at sænke koncentrationen af asbestfibre i luften til et så lavt niveau under grænseværdien, som det er teknisk muligt, ved hjælp af foranstaltninger såsom støvudsugning ved kilden og rengøring og vedligeholdelse af lokalerne. I forbindelse med arbejde i lukkede rum er der behov for særlige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne såsom støvfjernelse, tilførsel af frisk luft og anvendelse af HEPA-filtre. At underkaste arbejdstagerne en dekontamineringsprocedure og øge de tilhørende krav til uddannelse er vigtige elementer for i væsentlig grad at bidrage til at mindske de risici, der er forbundet med en sådan eksponering.

(22)

Forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af sundheden for arbejdstagere, der udsættes for asbest, og medlemsstaternes tilsagn om at overvåge deres sundhed er vigtige, navnlig videreførelsen af helbredskontrollen efter eksponeringens ophør. Bilag I til direktiv 2009/148/EF som vedrører den kliniske undersøgelse af arbejdstagere bør ajourføres i lyset af den aktuelle viden om sygdomme, der kan forårsages af eksponering for asbest. Det er vigtigt, at bilag I revideres regelmæssigt for at afspejle udviklingen i den videnskabelige viden.

(23)

Et anmeldelsessystem er vigtigt for at give medlemsstaternes kompetente myndigheder mulighed for at føre tilsyn med arbejder, hvor asbest kan blive forstyrret, og i givet fald gøre det muligt for de kompetente myndigheder at gribe ind for at sikre, at de berørte arbejdstagere beskyttes.

(24)

Arbejdsgiverne bør tage alle nødvendige skridt til at udpege formodede asbestholdige materialer, om nødvendigt ved at indhente oplysninger fra ejerne af lokalerne samt andre informationskilder, herunder relevante protokoller. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, bør arbejdsgiveren sikre, at der foretages en undersøgelse af en kvalificeret fagperson i overensstemmelse med national ret og praksis af forekomsten af asbestholdige materialer og bør indhente resultatet af en sådan undersøgelse, inden arbejdet påbegyndes. På grundlag af de modtagne oplysninger bør arbejdsgiveren inden påbegyndelsen af ethvert projekt til fjernelse af asbest eller af nedrivnings-, vedligeholdelses- eller renoveringsarbejde registrere oplysninger om forekomsten eller den formodede forekomst af asbest i bygninger, skibe, luftfartøjer eller andre anlæg, der er bygget, før medlemsstatens asbestforbud trådte i kraft. Det er vigtigt, at arbejdsgivere formidler disse oplysninger til arbejdstagere, der kan blive udsat for asbest som følge af at arbejde med det, som følge af vedligeholdelsesarbejde eller som følge af andre aktiviteter. Identificeringen af asbestholdige materialer bør ikke fritage arbejdsgiveren fra kravet om at foretage en risikovurdering som fastsat i nærværende direktiv.

(25)

Direktiv 2009/148/EF bør ajourføres regelmæssigt med henblik på at tage højde for den seneste videnskabelige viden og tekniske udvikling. Enhver sådan ajourføring bør tage hensyn til en vurdering af forskellige typer asbestfibre og deres sundhedsskadelige virkninger. I forbindelse med den næste evaluering i henhold til nævnte direktivs artikel 22 bør Kommissionen vurdere, hvorvidt der er behov for at udvide nævnte direktivs anvendelsesområde, navnlig til erionit, riebeckit, winchit, richterit og fluoro-edenit, samt hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre beskyttelse mod sekundær eksponering for asbest på arbejdspladsen. Kommissionen bør efter høringen af arbejdsmarkedets parter forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultaterne af sin vurdering. Rapporten bør, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag om ændring af direktiv 2009/148/EF i overensstemmelse hermed.

(26)

Der er behov for at yde tilstrækkelig og målrettet teknisk støtte for at hjælpe arbejdsgivere, navnlig små og mellemstore virksomheder, med at gennemføre dette direktiv.

(27)

Virksomheder bør, inden de foretager arbejde, der indebærer nedrivning eller fjernelse af asbest, fra de kompetente myndigheder indhente tilladelser, som kan fornyes i overensstemmelse med national ret og praksis.

(28)

Brandmænd og ansatte i beredskabstjenester risikerer at blive udsat for asbest under deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at disse arbejdstageres arbejdsgivere i overensstemmelse med dette direktiv vurderer arbejdstagernes risiko for at blive udsat for asbest, og at de træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte disse arbejdstageres sikkerhed og sundhed. For at støtte arbejdsgiverne i at træffe sådanne foranstaltninger er det vigtigt, at Kommissionen udarbejder retningslinjer, som tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for disse arbejdstageres aktiviteter, og til oplysningerne om risiciene ved deres eksponering. Disse retningslinjer bør bygge på bedste praksis i medlemsstaterne og på høring af relevante interessenter. Til dette formål bør der ligeledes etableres en mere systematisk udveksling af bedste praksis på tværs af medlemsstaterne.

(29)

Det er vigtigt, at Kommissionen i samarbejde med ACSH senest to år fra datoen for dette direktivs ikrafttræden udarbejder og udsteder retningslinjer for at støtte gennemførelsen af dette direktiv. Disse retningslinjer bør, hvor det er relevant, omfatte sektorspecifikke løsninger. Disse retningslinjer bør også omfatte oplysninger til arbejdsgiverne om, at fjernelse af asbest eller asbestholdige materialer skal prioriteres frem for andre former for håndtering af asbest, når risikoen for eksponering for asbest eller asbestholdige materialer vurderes. Retningslinjerne bør, hvis det er relevant, revideres hvert femte år, navnlig i lyset af den teknologiske og videnskabelige udvikling inden for asbestidentifikation, -måling og -advarselsteknologi.

(30)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine medfører ikke blot lidelser for det ukrainske folk, men også betragtelige skader på infrastruktur, boliger og det bebyggede miljø i almindelighed. Eftersom Ukraine først forbød brug af asbest i 2017, indebærer den kommende genopbygning af landet en betydelig risiko for arbejdstagerne, navnlig for dem, der håndterer murbrokker. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiverne tager behørigt hensyn til risiciene for arbejdstagernes eksponering for asbest i forbindelse med genopbygningsarbejde i tredjelande.

(31)

I lyset af den kommende stigning i varmerenoveringer af bygninger er det afgørende at støtte forskning og udvikling for at sikre den bedst mulige beskyttelse af arbejdstagere, der er eller kan blive eksponeret for asbest.

(32)

Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte arbejdstagerne mod farerne for deres sundhed og sikkerhed, som skyldes eller kan opstå som følge af eksponering for asbest under arbejdet, herunder forebyggelse af sådanne farer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(33)

Direktiv 2009/148/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (*1) finder anvendelse, når de er gunstigere for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under arbejdet.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).« "

2)

Artikel 2 affattes således:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1)."

(*3)  Nummer i Chemical Abstract Service (CAS).« "

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Anmeldelsen skal mindst omfatte en kort beskrivelse af:

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret ikke opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, litra d), længere end nødvendigt for at sikre, at arbejdstagere, der udfører asbestrelateret arbejde, er ordentligt uddannet, under behørig hensyntagen til de langsigtede virkninger af asbest for arbejdstagernes sundhed.«

5)

Artikel 6 affattes således:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).« "

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 8 affattes således:

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»Inden nedrivning, vedligeholdelse eller renovering påbegyndes i bygninger, der er opført før medlemsstatens asbestforbuds ikrafttræden, tager arbejdsgiverne alle nødvendige skridt til at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, navnlig ved at indhente oplysninger hos ejerne af bygningerne, fra andre arbejdsgivere og fra andre kilder, herunder relevante protokoller. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, sikrer arbejdsgiveren, at en kvalificeret fagperson i overensstemmelse med national ret og praksis undersøger forekomsten af asbestholdige materialer og indhenter resultatet af en sådan undersøgelse, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdsgiveren stiller — efter anmodning og udelukkende med henblik på at opfylde den i dette stykke fastsatte forpligtelse — alle oplysninger, der er indhentet inden for rammen af en sådan undersøgelse, til rådighed for en anden arbejdsgiver.«

10)

I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra c), affattes således:

12)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 15 affattes således:

14)

I artikel 18 udgår stk. 1.

15)

Følgende artikel indsættes:

16)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 21 affattes således:

18)

Følgende artikel indsættes:

19)

Bilag I, punkt 1, affattes således:

20)

Teksten fastsat i bilaget til dette direktiv indsættes som bilag Ia.