Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D1716

    Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1716 af 8. september 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

    ST/11982/2023/INIT

    EUT L 221I af 8.9.2023, p. 6–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1716/oj

    8.9.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    LI 221/6


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/1716

    af 8. september 2023

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

    under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne (1), særlig artikel 5, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999.

    (2)

    Den 8. december 2020 bekræftede Unionen og dens medlemsstater i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne vedrørende den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner på ny deres faste vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden. Den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner er en understregning af, at Unionen er fast besluttet på at spille en større rolle i bekæmpelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. At opnå, at alle reelt kan nyde godt af menneskerettighederne, er et strategisk mål for Unionen. Respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne er en grundlæggende værdi for Unionen og dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

    (3)

    Unionen anerkender ikke og fordømmer fortsat Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim og Sevastopol som en krænkelse af folkeretten. Unionen er fortsat urokkeligt engageret i Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og er fast besluttet på at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik fuldt ud.

    (4)

    Unionen er foruroliget over den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen på Krimhalvøen, navnlig i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

    (5)

    I den forbindelse bør seks personer opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999.

    (6)

    Afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2023.

    På Rådets vegne

    P. NAVARRO RÍOS

    Formand


    (1)   EUT L 410 I af 7.12.2020, s. 13.


    BILAG

    Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i afsnit A (»Fysiske personer«) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999:

     

    Navn (translitteration til latinsk skrivemåde)

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse for opførelsen på listen

    Dato for opførelse på listen

    »63.

    Elena Victorovna PODOLNAYA

    Елена Викторовна ПОДОЛЬНАЯ

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): russisk anklager, viceanklager ved »Simferopoldistriktsretten i Republikken Krim«

    Fødselsdato: 5.9.1978

    Køn: kvinde

    Skatteregistreringsnummer: 261803847664

    Elena Podolnaya er viceanklager ved »Simferopoldistriktsretten i Republikken Krim«, der er nedsat af Ruslands besættelsesstyrke på det ulovligt annekterede Krim. I den stilling deltog Elena Podolnaya i den politisk motiverede retssag mod journalisten Vladyslav Yesypenko og nedlagde påstand om 11 års fængsel. Vladyslav Yesypenko blev idømt 6 års fængsel.

    Retssagen mod Vladyslav Yesypenko var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed.

    Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og i de områder, den har besat, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden.

    8.9.2023

    64.

    Denis Vladimirovich KOROVIN

    Денис Владимирович КОРОВИН

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): officer i Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FBS)

    Køn: mand

    Denis Korovin er officer i Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FBS). I denne stilling var han med til at torturere journalisten Vladyslav Yesypenko, der blev idømt 6 års fængsel.

    Retssagen mod Vladyslav Yesypenko var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed.

    Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og i de områder, den har besat, herunder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling og krænkelser af menings- og ytringsfriheden.

    8.9.2023

    65.

    Dliaver Memetovich BERBEROV

    Длявер Меметович БЕРБЕРОВ

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): dommer ved »Simferopoldistriktsretten i Republikken Krim«

    Fødselsdato: 17.8.1978

    Fødested: Uzbekistan

    Køn: mand

    Dliaver Berberov er dommer ved »Simferopoldistriktsretten i Republikken Krim«, der er nedsat af Ruslands besættelsesstyrke på det ulovligt annekterede Krim. I den stilling deltog han i den politisk motiverede retssag mod journalisten Vladyslav Yesypenko.

    Den 16. februar 2021 afsagde Dliaver Berberov dommen i sagen mod Vladyslav Yesypenko og idømte ham 6 års fængsel.

    8.9.2023

     

     

     

    Adresse: 6 Turkenicha St., Simferopol, Krim, Ukraine

    АР Крим, г. Симферополь, ул. Туркенича 6

    DRFO-kode: 2871801456

    Retssagen mod Vladyslav Yesypenko var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed.

    Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og i de områder, den har besat, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden.

     

    66.

    Vitaliy Olegovich VLASOV

    Виталий Олегович ВЛАСОВ

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): efterforsker ved Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB)

    Fødselsdato: 7.5.1986

    Fødested: Shimanovsk/Amur Oblast/Den Russiske Føderation

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Vitaliy Vlasov er efterforsker ved Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB). I denne stilling foretog han efterforskningen i sagerne vedrørende journalisten Vladyslav Yesypenko, medlemmer af Krims tatarsamfund, herunder Nariman Dzhelyalov, samt medlemmer af Jehovas Vidner, herunder Aleksandr Dubovenko og Aleksandr Litvinyuk.

    I den forbindelse har Vitaliy Vlasov været involveret i de systematiske forfølgelseskampagner rettet mod Krims tatarsamfund og medlemmer af Jehovas Vidner på grund af deres religiøse overbevisning.

    Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og i de områder, den har besat, herunder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse og krænkelser af menings- og ytringsfriheden.

    8.9.2023

    67.

    Viktor Viktorovich KRAPKO

    Виктор Викторович КРАПКО

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): dommer ved »Republikken Krims Højesteret«; tidligere dommer ved Kyivdistriktsretten i Simferopol

    Fødselsdato: 22.1.1989

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Viktor Krapko er dommer ved »Republikken Krims Højesteret«, der er nedsat af Ruslands besættelsesstyrke på det ulovligt annekterede Krim. I den stilling deltog han i de politisk motiverede retssager mod journalisten Vladyslav Yesypenko og krimtataren Nariman Dzhelyalov.

    Viktor Krapko er også ansvarlig for at tillade ransagninger af hjem tilhørende medlemmer af Jehovas Vidner i 2021 på det russiskbesatte Krim.

    Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed.

    I den forbindelse har Viktor Krapko været involveret i de systematiske forfølgelseskampagner rettet mod Krims tatarsamfund og medlemmer af Jehovas Vidner på grund af deres religiøse overbevisning.

    Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og de områder, den har besat, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden.

    8.9.2023

    68.

    Anastasia Ivanovna SUPRYAGA

    Анастасия Ивановна СУПРЯГА

    (russisk stavemåde)

    Stilling(er): anklager ved »anklagemyndigheden på Krim«

    Fødselsdato: 15.3.1983

    Fødested: Vinohradove, Saksky district, Den Autonome Republik Krim, Ukraine

    Nationalitet: russisk

    Køn: kvinde

    Anastasia Supryaga er anklager ved »anklagemyndigheden på Krim«, der er nedsat af Ruslands besættelsesstyrke på det ulovligt annekterede Krim. I denne stilling deltog hun i de politisk motiverede retssager og retsforfølgningen af Akhtem Chiygoz, næstformand for krimtatarernes Mejlis, og af medlemmer af Krims tatarsamfund, herunder Nariman Dzhelyalov.

    I denne forbindelse har Anastasia Supryaga været involveret i de systematiske forfølgelseskampagner rettet mod Krims tatarsamfund og medlemmer af Jehovas Vidner på grund af deres religiøse overbevisning.

    Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Russiske Føderation og de områder, den har besat, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser.

    8.9.2023«.


    Top