Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0718

    Rådets afgørelse (EU) 2023/718 af 28. marts 2023 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg, der er nedsat ved rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side til vedtagelsen af en afgørelse om nedsættelse af et underudvalg for maritimt samarbejde og om vedtagelse af dets mandat

    ST/7254/2023/INIT

    EUT L 93 af 31.3.2023, p. 103–107 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/718/oj

    31.3.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 93/103


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/718

    af 28. marts 2023

    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg, der er nedsat ved rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side til vedtagelsen af en afgørelse om nedsættelse af et underudvalg for maritimt samarbejde og om vedtagelse af dets mandat

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 209, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side om partnerskab og samarbejde (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/2414 (2) og trådte i kraft den 1. marts 2018.

    (2)

    I henhold til aftalens artikel 48 er der nedsat et blandet udvalg, som bl.a. fører tilsyn med gennemførelsen af aftalen. I henhold til aftalens artikel 48, stk. 3, skal det blandede udvalg nedsætte specialiserede underudvalg til at bistå det i udøvelsen af dets opgaver. Det blandede udvalg fastlægger sådanne underudvalgs sammensætning og funktionsmåde. Unionen og Filippinerne har begge udtrykt interesse i at nedsætte et underudvalg for maritimt samarbejde med henblik på at fremme en særlig dialog om alle aspekter af det maritime samarbejde mellem Unionen og Filippinerne.

    (3)

    Ved skriftlig procedure skal det blandede udvalg i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i sin forretningsorden vedtage en afgørelse om nedsættelse af et underudvalg for maritimt samarbejde og vedtagelse af dets mandat.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg til vedtagelsen af en afgørelse om nedsættelse af et underudvalg for maritimt samarbejde og om vedtagelse af dets mandat, da nævnte afgørelse får bindende virkning for Unionen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i den skriftlige procedure i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 48 i rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side, til vedtagelsen af en afgørelse om nedsættelse af et underudvalg for maritimt samarbejde mellem EU og Filippinerne og om vedtagelse af dets mandat, baseres på det blandede udvalgs udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

    2.   Unionens repræsentanter kan tilslutte sig mindre ændringer af udkastet til afgørelse, uden at Rådet behøver at træffe en ny afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2023.

    På Rådets vegne

    E. BUSCH

    Formand


    (1)   EUT L 343 af 22.12.2017, s. 3.

    (2)  Rådets afgørelse (EU) 2017/2414 af 25. september 2017 om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (EUT L 343 af 22.12.2017, s. 1).


    UDKAST til

    AFGØRELSE nr. …/2023 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-FILIPPINERNE

    den …

    om nedsættelse af underudvalget for maritimt samarbejde og om vedtagelse af dets mandat

    DET BLANDEDE UDVALG EU-FILIPPINERNE HAR —

    under henvisning til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (herefter »aftalen«), særlig artikel 48, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det fremgår af aftalens artikel 48, stk. 3, at det blandede udvalg skal nedsætte specialiserede underudvalg, der kan bistå det i udøvelsen af dets opgaver. Det blandede udvalg kan fastlægge sådanne underudvalgs sammensætning, opgaver og virkemåde.

    (2)

    Det blandede udvalg udfærdigede en liste over underudvalg og vedtog deres mandat ved afgørelse nr. 2/2020 af 28. januar 2020.

    (3)

    Efter nærmere aftale mellem parterne kan såvel listen over underudvalg som anvendelsesområdet for de enkelte underudvalg ændres.

    (4)

    Nedsættelse af et nyt specialiseret underudvalg for maritimt samarbejde vil lette en særlig dialog om alle aspekter af det maritime samarbejde mellem EU og Philippinerne og fremme en effektiv gennemførelse af programmer om maritimt samarbejde mellem Philippinerne og EU.

    (5)

    Det mandat, der er fastsat i bilag B til det blandede udvalgs afgørelse nr. 2/2020 af 28. januar 2020, bør også gælde for underudvalget for maritimt samarbejde, når det er blevet nedsat.

    (6)

    I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i det blandede udvalgs forretningsorden kan det blandede udvalg træffe afgørelser ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom.

    (7)

    For at underudvalget for maritimt samarbejde kan blive operationelt rettidigt, er det nødvendigt at vedtage denne afgørelse ved skriftlig procedure —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Nedsættelse af underudvalget for maritimt samarbejde og vedtagelse af dets mandat

    1.   Underudvalget for maritimt samarbejde nedsættes herved som et specialiseret underudvalg under det blandede udvalg.

    2.   Det mandat, der er fastsat i bilag B til det blandede udvalgs afgørelse nr. 2/2020 af 28. januar 2020, finder også anvendelse på underudvalget for maritimt samarbejde.

    Artikel 2

    Ændring af listen over underudvalg

    Listen over underudvalg i bilag A til det blandede udvalgs afgørelse nr. 2/2020 af 28. januar 2020 erstattes af listen i bilaget til nærværende afgørelse.

    Udfærdiget i …, den …

    På vegne af det blandede udvalg EU-Filippinerne

    Formand


    BILAG

    Det blandede udvalg EU-Filippinerne

    Specialiserede underudvalg

    Underudvalget for udviklingssamarbejde

    Underudvalget for handel, investeringer og økonomisk samarbejde

    Underudvalget om god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder

    Underudvalget for maritimt samarbejde


    Top