EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0269

Rådets afgørelse (EU) 2023/269 af 30. januar 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen (værdipapircentraler — Liechtenstein) (EØS-relevant tekst)

ST/15839/2022/INIT

EUT L 39 af 9.2.2023, p. 32–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/269/oj

9.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/32


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/269

af 30. januar 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen (værdipapircentraler — Liechtenstein)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag IX dertil.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (3) blev indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 (4) og er omhandlet i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen.

(4)

Ved tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen kan Liechtenstein som en undtagelse tillade værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein at fortsætte med at levere de i nævnte artikel omhandlede tjenesteydelser i en periode på højst fem år efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019.

(5)

Den 2. november 2022 indgav Liechtenstein en anmodning om forlængelse af den undtagelse, der er omhandlet i tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen, ud over den 8. februar 2024 i en periode på højst syv år.

(6)

Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres således, at værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer tjenesteydelser som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein, kan fortsætte med at levere sådanne tjenesteydelser i en periode på højst syv år efter ikrafttrædelsen af det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse. Ikke desto mindre bør tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen tages op til revision, hvis artikel 25 eller 69 i forordning (EU) nr. 909/2014 ændres i løbet af den nævnte periode.

(7)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.

På Rådets vegne

P. KULLGREN

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(4)  Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 af 8. februar 2019 om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen [2019/341] (EUT L 60 af 28.2.2019, s. 31).


UDKAST til

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …

af …

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (1) blev indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 af 8. februar 2019 (2) og er omhandlet i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen.

(2)

Betingelserne for, at værdipapircentraler, der er etableret i et tredjeland, kan levere tjenesteydelser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er omfattet af artikel 25 i forordning (EU) nr. 909/2014.

(3)

Ved tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen kan Liechtenstein som en undtagelse tillade værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein at fortsætte med at levere sådanne tjenesteydelser i op til fem år efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 af 8. februar 2019.

(4)

Tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen bør ændres således, at værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer tjenesteydelser som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein, kan fortsætte med at levere sådanne tjenesteydelser i en periode på højst syv år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden. Ikke desto mindre bør tilpasning c) tages op til revision, hvis artikel 25 eller 69 i forordning (EU) nr. 909/2014 ændres i løbet af den nævnte periode.

(5)

Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen affattes således:

»c)

Liechtenstein kan tillade værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein at fortsætte med at levere de i artikel 25, stk. 2, omhandlede tjenesteydelser i en periode på højst syv år efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … [nærværende afgørelse].«

Artikel 2

De kontraherende parter tager tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX op til revision, når en retsakt, der ændrer eller erstatter artikel 25 eller 69 i forordning (EU) nr. 909/2014, skal indarbejdes i EØS-aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)  EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1.

(2)  EUT L 60 af 28.2.2019, s. 31.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


Top