EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2228

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2228 af 14. november 2022 om gennemførelse af forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

ST/13825/2022/INIT

EUT L 293I af 14.11.2022, p. 1–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2228/oj

14.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 293/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2228

af 14. november 2022

om gennemførelse af forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2018/1542 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (1) særlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet forordning (EU) 2018/1542.

(2)

Den 20. august 2020 blev Aleksej Navalnyj, en fremtrædende oppositionsleder i Rusland, forgiftet med en militær nervegift i gruppen Novichok som bekræftet af specialiserede laboratorier i Tyskland, Frankrig og Sverige samt af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). Denne forgiftning udgør brug af kemiske våben i henhold til konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (»konventionen om kemiske våben«) og en alvorlig overtrædelse af folkeretten. Unionen gentager sin stærke bekymring over, at Den Russiske Føderation ikke har reageret på internationale opfordringer til en grundig og gennemsigtig undersøgelse af mordforsøget på Aleksej Navalnyj.

(3)

Unionen har på det kraftigste fordømt Syriens brug af kemiske våben og landets manglende overholdelse af sine internationale forpligtelser i henhold til konventionen om kemiske våben som underbygget af omfattende og grundige undersøgelser foretaget af De Forenede Nationer og OPCW. Unionen har givet udtryk for disse bekymringer i forskellige fora og opfordrer indtrængende Syrien til at vende tilbage til fuld overholdelse af konventionen om kemiske våben.

(4)

I den forbindelse og i betragtning af den fortsatte trussel, som spredning og brug af kemiske våben udgør, bør ti personer og en enhed opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til forordning (EU) 2018/1542.

(5)

Bilag I til forordning (EU) 2018/1542 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2018/1542 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2022.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12.


BILAG

Følgende personer og enheder tilføjes under overskriften »Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer omhandlet i artikel 2« i bilag I til forordning (EU) 2018/1542:

A.   FYSISKE PERSONER

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Dato for opførelse

»16.

Alexey Alexandrovich ALEXANDROV

(Алексей Александрович АЛЕКСАНДРОВ)

alias Alexey Andreevich FROLOV

(Алексей Андреевич ФРОЛОВ)

Køn: mand

Født: 16.6.1981 eller 16.6.1980

Nationalitet: russisk

Alexey Alexandrov er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Alexey Alexandrov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

17.

Vladimir Alexandrovich PANYAEV

(Владимир Александрович ПАНЯЕВ)

alias Vladimir ALEXEEV

(Владимир АЛЕКСЕЕВ)

alias Vladimir ALEXEYEV

(Владимир АЛЕКСЕЕВ)

Køn: mand

Født: 25.11.1980

Fødested: Serdobsk, Den Russiske Føderation

Nationalitet: russisk

Vladimir Panyaev er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Vladimir Panyaev involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

18.

Ivan Vladimirovich OSIPOV

(Иван Владимирович ОСИПОВ)

alias Ivan Vasilyevich SPIRIDONOV

(Иван Васильевич СПИРИДОНОВ)

Køn: mand

Født: 21.8.1976 eller 21.8.1975

Nationalitet: russisk

Ivan Osipov er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Ivan Osipov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug kemiske våben.

14.11.2022

19.

Artur Aleksandrovich ZHIROV

(Артур Александрович ЖИРОВ)

Køn: mand

Født: 6.7.1961

Nationalitet: russisk

Artur Zhirov er ekspert i kemiske våben og direktør for SC Signal, et forskningsinstitut, der er blevet sat i forbindelse med Ruslands program for kemiske våben.

Som direktør for SC Signal ydede Artur Zhirov teknisk støtte til operationer mod Yulia Navalnaya og Aleksej Navalnyj, der fandt sted i Kaliningrad den 6. juli 2020, og til planlægningen af den efterfølgende forgiftning af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor deltog Artur Zhirov i forberedelsen af brug af kemiske våben og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

20.

Kirill Yurievich VASILIEV

(Кирилл Юрьевич ВАСИЛЬЕВ)

alias Kirill VASILYEV

(Кирилл ВАСИЛЬЕВ)

Køn: mand

Født: 22.2.1973

Nationalitet: russisk

Skatteregistreringsnummer: 773721109701 (Rusland)

General Kirill Vasiliev er direktør for Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik, som gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode, bl.a. under hans rejse til Tomsk, hvor han blev forgiftet med en nervegift af novichoktypen den 20. august 2020. Denne forgiftning udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Kirill Vasiliev leverede i sin egenskab af direktør for FSB's institut for kriminalistik de operationelle rammer og retningslinjer for gennemførelsen af overvågningen af og mordforsøget på Aleksej Navalnyj.

Derfor var han involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

21.

Konstantin Borisovich KUDRYAVTSEV

(Константин Борисович КУДРЯВЦЕВ)

alias Konstantin Yevgenievich SOKOLOV

(Константин Евгеньевич СОКОЛОВ)

Køn: mand

Født: 28.4.1980 eller 28.4.1981

Nationalitet: russisk

Konstantin Kudryavtsev er ekspert i kemiske våben og ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben. Han har endvidere indrømmet, at han var involveret i mindst ét andet forgiftningsforsøg af Navalnyj i 2017.

Derfor var Konstantin Kudryavtsev involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

22.

Stanislav Valentinovich MAKSHAKOV

(Станислав Валентинович МАКШАКОВ)

Køn: mand

Født: 1966

Nationalitet: russisk

Stanislav Makshakov er militær videnskabsmand og vicedirektør for Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik, som gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode. Stanislav Makshakov var i sin egenskab af vicedirektør for institut for kriminalistik den øverstbefalende for gruppen af operationelle medarbejdere, der var involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegift af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Stanislav Makshakov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

23.

Vladimir Mikhaylovich BOGDANOV

(Владимир Михайлович БОГДАНОВ)

Køn: mand

Født: 17.7.1958

Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation

Nationalitet: russisk

Vladimir Bogdanov er leder af Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) center for særlig teknologi, som instituttet for kriminalistik hører ind under. I denne egenskab fører Vladimir Bogdanov tilsyn med og kontrollerer disse enheders aktiviteter.

FSB gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode, bl.a. under hans rejse til Tomsk, hvor Navalnyj blev forgiftet med en nervegift af novichoktypen den 20. august 2020. Denne forgiftning udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Vladimir Bogdanov leverede i sin egenskab af chef for FSB's center for særlig teknologi de operationelle rammer og retningslinjer for gennemførelsen af overvågningen af og mordforsøget på Aleksej Navalnyj.

Derfor var han involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

24.

Chadi HOURANIEH

Køn: mand

Født: 29.5.1979

Fødested: Damaskus, Syrien

Nationalitet: canadisk

Chadi Houranieh er medejer af selskabet MHD Nazier Houranieh & Sons Co, som driver virksomhed inden for metalindustrien og forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor er Chadi Houranieh ansvarlig for at yde materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte trussel, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022

25.

Mohammad Nazier HOURANIEH

Køn: mand

Født: 6.5.1976

Fødested: Damaskus, Syrien

Nationalitet: canadisk

Mohammad Nazier Houranieh er medejer af selskabet MHD Nazier Houranieh & Sons Co, som driver virksomhed inden for metalindustrien og forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor er Mohammad Nazier Houranieh ansvarlig for at yde materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022«

B.   JURIDISKE PERSONER, ENHEDER OG ORGANER

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Dato for opførelse

»3.

MHD Nazier Houranieh & Sons Co

Adresse: Zoukak Al Jin Abed Al Rahman Bn Al Kassem Street. Damaskus, Syrien

Tlf.: (+963) 11-2210758

(+963) 11-2224349

fax: (+963) 11-2235892

Web: https://houranieh.com/

E-mail: info@houranieh.com

MHD Nazier Houranieh & Sons Co er et selskab inden for metalindustrien, der forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor yder MHD Nazier Houranieh & Sons Co materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte trussel, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022«


Top