1.   Dette direktiv finder anvendelse på den kontrol, som medlemsstaterne foretager i forbindelse med transport af farligt gods ad vej udført af køretøjer, der benyttes på deres område eller ankommer dertil fra et tredjeland.

Direktivet finder ikke anvendelse på transport af farligt gods, der udføres af køretøjer, som tilhører eller kontrolleres af de væbnede styrker.

2.   Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til under overholdelse af EU-retten at kontrollere internationale og nationale transporter af farligt gods, der udføres på deres område af køretøjer, som ikke er omfattet af direktivet.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en repræsentativ del af transporten af farligt gods ad vej underkastes kontrol i henhold til dette direktiv, med henblik på at konstatere, om transporten udføres i overensstemmelse med lovgivningen om transport af farligt gods ad vej.

2.   Kontrol udføres på en medlemsstats område i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1100/2008 og artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3912/92.

1.   Medlemsstaterne foretager kontrol i henhold til dette direktiv ved at anvende checklisten, der er fastsat i bilag I. Den kontrollerende myndighed overdrager føreren af køretøjet et eksemplar af checklisten eller en attestation med resultatet af kontrollen, som skal fremvises på forlangende, for at yderligere kontrol kan forenkles eller så vidt muligt undgås.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at foretage kontrol i enkeltstående tilfælde.

2.   Kontrol foretages som stikprøver og fordeles over en så stor del af vejnettet som muligt.

3.   Der skal vælges kontrolsteder, hvor de ulovlige køretøjer kan bringes i overensstemmelse med reglerne eller, hvis den kontrollerende myndighed finder det hensigtsmæssigt, blive stående på stedet eller henstilles på en plads, som anvises af nævnte myndighed, uden at det udgør en sikkerhedsrisiko.

4.   Forudsat det ikke indebærer nogen sikkerhedsrisiko, kan der om nødvendigt udtages prøver af de transporterede varer til undersøgelse i laboratorier, som er anerkendt af den pågældende myndighed.

5.   Kontrol skal være af rimelig varighed.

1.   Der kan ligeledes i forebyggende øjemed aflægges kontrolbesøg i virksomheder, eller når der ved vejkontrollen er konstateret overtrædelser, som udgør en sikkerhedsrisiko for transporten af farligt gods.

Kontrolbesøg skal sikre, at transporten af farligt gods ad vej udføres i overensstemmelse med de sikkerhedsforskrifter, der gælder på området.

2.   Er der konstateret en eller flere overtrædelser af bestemmelserne for transport af farligt gods, især på et eller flere af de punkter som er opført i bilag II, skal de pågældende transporter bringes i overensstemmelse med reglerne, før de forlader virksomheden, eller der kan iværksættes andre passende foranstaltninger.

1.   Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand ved anvendelsen af dette direktiv.

2.   Begår et køretøj eller en virksomhed, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat alvorlige eller gentagne overtrædelser, der udgør en sikkerhedsrisiko for transporten af farligt gods, skal det meldes til myndighederne i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, eller hvor virksomheden er etableret.

Myndighederne i den medlemsstat, hvor en alvorlig eller gentagen overtrædelse er blevet konstateret, kan anmode myndighederne i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, eller hvor virksomheden er etableret, om at træffe passende foranstaltninger over for lovovertræderen eller lovovertræderne.

Myndighederne i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, eller hvor virksomheden er etableret, meddeler myndighederne i den medlemsstat, hvor overtrædelsen er blevet konstateret, hvilke foranstaltninger der i givet fald er iværksat over for den pågældende fragtfører eller virksomhed.

1.   For hvert kalenderår og senest tolv måneder efter årets udløb indsender hver enkelt medlemsstat en rapport til Kommissionen efter modellen til standardformular i bilag III til nærværende direktiv, vedrørende anvendelsen af direktiv 95/50/EF og nærværende direktiv og med følgende oplysninger:

2.   I 1999 og derefter mindst hvert tredje år sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om medlemsstaternes anvendelse af direktiv 95/50/EF og nærværende direktiv i overensstemmelse med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.