Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1401

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1401 af 12. august 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698 for så vidt angår europæiske standarder for visse børneomsorgsprodukter, børnemøbler, gymnastikudstyr, lightere og informations- og kommunikationsteknologiudstyr (EØS-relevant tekst)

    C/2022/5866

    EUT L 213 af 16.8.2022, p. 59–64 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1401/oj

    16.8.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 213/59


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1401

    af 12. august 2022

    om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698 for så vidt angår europæiske standarder for visse børneomsorgsprodukter, børnemøbler, gymnastikudstyr, lightere og informations- og kommunikationsteknologiudstyr

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 4, stk. 2, første afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikkebindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4 har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

    (2)

    Ved brev M/264 af 16. december 1997 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (»CEN«) om at udarbejde europæiske standarder for sikkerheden ved børneomsorgsprodukter (»anmodning M/264«).

    (3)

    På grundlag af denne anmodning har CEN vedtaget standard EN 716-1:2017 »Møbler — Barnesenge og sammenklappelige barnesenge til privat brug — Del 1: Sikkerhedskrav« og i forlængelse heraf en konsolideret standard, EN 716-1:2017+AC:2019, der omfatter berigtigelse AC:2019. Den konsoliderede standard EN 716-1:2017+AC:2019 er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 716-1:2017+AC:2019 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (4)

    Den 27. juli 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/479/EU (2) om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for gymnastikudstyr.

    (5)

    Ved brev M/507 af 5. september 2012 anmodede Kommissionen CEN om at udarbejde europæiske standarder for sikkerheden ved gymnastikudstyr. På grundlag af anmodningen har CEN vedtaget standard EN 914:2008 »Gymnastikudstyr — Parallelle barrer — Kombineret forskudt/parallel barre — Krav og prøvningsmetoder, herunder sikkerhed«, og referencen herfor er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3).

    (6)

    Under hensyntagen til ny viden og udviklingen på markedet har CEN udarbejdet den nye standard EN 914:2020, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen herfor bør derfor erstatte referencen for standard EN 914:2008 og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (7)

    Den 2. juli 2010 vedtog Kommissionen afgørelse 2010/376/EU (4) om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for visse produkter i børns sovemiljø.

    (8)

    Ved brev M/497 af 20. oktober 2011 anmodede Kommissionen CEN om at udarbejde europæiske standarder for sikkerheden ved børneomsorgsprodukter, klynge 2 — risici med hensyn til sovemiljø. På grundlag af anmodningen har CEN vedtaget standard EN 1130-1:1996 »Møbler — Krybber og vugger til privat brug — Del 1: Sikkerhedskrav« og EN 1130-2:1996 »Møbler — Krybber og vugger til privat brug — Del 2 — Prøvningsmetoder«. Referencen for disse standarder er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5).

    (9)

    Under hensyntagen til ny viden og udviklingen på markedet har CEN vedtaget den nye standard EN 1130:2019 »Børnemøbler — Krybber og vugger — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 1130:2019 bør derfor erstatte referencerne for standard EN 1130-1:1996 og EN 1130-2:1996.

    (10)

    CEN har efterfølgende udarbejdet berigtigelse EN 1130:2019/AC:2020 for at korrigere den kemiske betegnelse for mangan. For at sikre en korrekt anvendelse af EN 1130:2019 bør referencen for berigtigelse EN 1130:2019/AC:2020 derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med EN 1130:2019.

    (11)

    Den 7. marts 2013 vedtog Kommissionen afgørelse 2013/121/EU (6) om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af europæiske standarder for visse barnestole.

    (12)

    Den 22. juli 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2014) 5058 final (7) om en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde europæiske standarder for visse barnestole (»anmodning M/527«).

    (13)

    På grundlag af denne anmodning har CEN vedtaget standard EN 1272:2017 »Børneomsorgsartikler — Bordkantstole — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 1272:2017 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (14)

    På grundlag af anmodning M/264 har CEN vedtaget standard EN 1400:2013+A2:2018 »Børneomsorgsprodukter — Sutter til babyer og mindre børn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 1400:2013+A2:2018 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (15)

    På grundlag af anmodning M/264 har CEN udarbejdet berigtigelse EN 1466:2014/AC:2015 »Børneomsorgsprodukter — Lifte og stativer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder« til EN 1466:2014. Referencen for standard EN 1466:2014 er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (8). I betragtning af at berigtigelse EN 1466:2014/AC:2015 omfatter tekniske korrektioner, og for at sikre en korrekt og konsekvent anvendelse af EN 1466:2014 bør referencen for berigtigelse EN 1466:2014/AC:2015 offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med EN 1466:2014, som blev offentliggjort tidligere.

    (16)

    Ved brev M/266 af 16. december 1997 anmodede Kommissionen CEN om at udarbejde standarder for forbrugeres og børns sikkerhed for så vidt angår lightere. På grundlag af anmodningen har CEN vedtaget standard EN ISO 9994:2006 »Lightere — Sikkerhedsspecifikation (ISO 9994:2005)«. Referencen for standard EN ISO 9994:2006 er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (9).

    (17)

    Under hensyntagen til ny viden har CEN vedtaget den nye standard EN 9994:2019 »Lightere — Sikkerhedsspecifikation (ISO 9994:2018)«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN ISO 9994:2019 bør derfor erstatte referencen for EN ISO 9994:2006.

    (18)

    På grundlag af anmodning M/527 har CEN vedtaget standard EN 14988:2017+A1:2020 »Høje barnestole — Krav og prøvningsmetoder«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 14988:2017+A1:2020 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (19)

    På grundlag af anmodning M/527 har CEN vedtaget standard EN 16120:2012+A2:2016 »Børneomsorgsprodukter — Stol på stol«, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen for standard EN 16120:2012+A2:2016 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    (20)

    Den 23. juni 2009 vedtog Kommissionen afgørelse 2009/490/EF (10) om sikkerhedskrav i europæiske standarder for MP3-afspillere.

    (21)

    Ved brev M/452 af 28. september 2009 anmodede Kommissionen Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (»Cenelec«) om at udarbejde europæiske standarder for MP3-afspillere. På grundlag af anmodningen har Cenelec vedtaget standard EN IEC 62368-1:2020 »Audio-/video-, informations- og kommunikationsteknologiudstyr — Del 1: Sikkerhedskrav« og i forlængelse heraf tillæg EN IEC 62368-1:2020/A11:2020. EN IEC 62368-1:2020 foreslås sammen med tillæg A11:2020, som er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencen herfor bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og erstatte referencen EN 60065:2002 »Audio-, video- og lignende elektroniske apparater — Sikkerhedskrav« og EN 60950-1:2006 »Informationsteknologiudstyr — Sikkerhed — Del 1: Generelle krav«. Offentliggørelsen af disse referencer bør dog begrænses til punkt 3.3.19 om lydeksponering (»Sound exposure«) og punkt 10.6 om beskyttelse mod akustiske energikilder (»Safeguard against acoustic energy sources«), da formålet med afgørelse 2009/490/EF er begrænset til at sikre, at eksponering for lyd fra MP3-afspillere ikke udgør en risiko for hørelsen.

    (22)

    Der er offentliggjort referencer for europæiske standarder, der er vedtaget til støtte for direktiv 2001/95/EF, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698. For at sikre, at referencerne for de europæiske standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2001/95/EF, er opført i samme retsakt, bør de relevante referencer for nye standarder, tillæg og rettelser af standarder medtages i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698.

    (23)

    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698 bør derfor ændres.

    (24)

    Overholdelse af en relevant national standard, der gennemfører en europæisk standard, for hvilken der er offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende, giver formodning om sikkerhed for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af den pågældende nationale standard, fra datoen for offentliggørelsen af referencen for den europæiske standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

    (25)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15 i direktiv 2001/95/EF —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

    (2)  Kommissionens afgørelse 2011/479/EU af 27. juli 2011 om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for gymnastikudstyr i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 197 af 29.7.2011, s. 13).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698 af 9. oktober 2019 om europæiske standarder for produkter, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed (EUT L 259 af 10.10.2019, s. 65).

    (4)  Kommissionens afgørelse 2010/376/EU af 2. juli 2010 om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for visse produkter i børns sovemiljø i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 170 af 6.7.2010, s. 39).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698.

    (6)  Kommissionens afgørelse 2013/121/EU af 7. marts 2013 om de sikkerhedskrav, der skal være opfyldt i europæiske standarder for visse barnestole i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed (EUT L 65 af 8.3.2013, s. 23).

    (7)  Commission Implementing Decision C(2014) 5058 final of 22 July 2014 on a standardisation request to the European standardisation organisations to draft European standards for certain seats for children in support of Directive 2001/95/EC of the European Parliament and of the Council (foreligger ikke på dansk).

    (8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698.

    (9)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1698.

    (10)  Kommissionens afgørelse 2009/490/EF af 23. juni 2009 om sikkerhedskravene i europæiske standarder vedrørende MP3-afspillere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 161 af 24.6.2009, s. 38).


    BILAG

    I bilag I foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende række indsættes:

    »1a.

    EN 716-1:2017+AC:2019

    Møbler — Barnesenge og sammenklappelige barnesenge til privat brug — Del 1: Sikkerhedskrav«

    2)

    Række 3 affattes således:

    »3.

    EN 914:2020

    Gymnastikudstyr — Parallelle barrer — Kombineret forskudt/parallel barre — Krav og prøvningsmetoder, herunder sikkerhed«

    3)

    Række 11 og 12 affattes således:

    »11.

    EN 1130:2019

    Børnemøbler — Krybber og vugger — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

    EN 1130:2019/AC:2020«

    4)

    Følgende række indsættes:

    »12a.

    EN 1272:2017

    Børneomsorgsartikler — Bordkantstole — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

    5)

    Følgende række indsættes:

    »13a.

    EN 1400:2013+A2:2018

    Børneomsorgsprodukter — Sutter til babyer og mindre børn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

    6)

    Række 14 affattes således:

    »14.

    EN 1466:2014

    Børneomsorgsprodukter — Lifte og stativer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

    EN 1466:2014/AC:2015«

    7)

    Række 27 affattes således:

    »27.

    EN ISO 9994:2019

    Lightere — Sikkerhedsspecifikation (ISO 9994:2018)«

    8)

    Følgende rækker indsættes:

    »48a.

    EN 14988:2017+A1:2020

    Høje barnestole — Krav og prøvningsmetoder

    48b.

    EN 16120:2012+A2:2016

    Børneomsorgsprodukter — Stol på stol«

    9)

    Række 66 og 67 affattes således:

    »66.

    EN IEC 62368-1:2020

    Audio-/video-, informations- og kommunikationsteknologiudstyr — Del 1: Sikkerhedskrav

    EN IEC 62368-1:2020/A11:2020

    Bemærkning: Denne offentliggørelse vedrører kun punkt 3.3.19 om lydeksponering (»Sound exposure«) og punkt 10.6 om beskyttelse mod akustiske energikilder (»Safeguard against acoustic energy sources«) i EN IEC 62368-1:2020/A11:2020.«.


    Top