(1)

Omstilling til en kulstoffattig, mere bæredygtig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi i tråd med målene for bæredygtig udvikling er afgørende for at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne på lang sigt. I 2016 indgik Unionen Parisaftalen (2). I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(2)

I erkendelse af denne udfordring fremlagde Kommissionen den europæiske grønne pagt (3) i december 2019. Den grønne pagt udgør en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der fra 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Dette mål forudsætter, at investorerne får klare signaler med hensyn til deres investeringer, for at undgå strandede aktiver og skaffe bæredygtig finansiering.

(3)

I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (4) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i handlingsplanen er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Den konsekvensanalyse, som ligger til grund for de efterfølgende lovgivningsmæssige initiativer, der blev offentliggjort i maj 2018 (5), viste, at det er nødvendigt at præcisere, at investeringsselskaber bør tage hensyn til bæredygtighedsfaktorer som en del af deres forpligtelser over for kunder og potentielle kunder. Investeringsselskaber bør derfor løbende tage hensyn til ikke blot alle relevante finansielle risici, men også alle relevante bæredygtighedsrisici som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (6), som, hvis de opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (7) henviser ikke udtrykkeligt til bæredygtighedsrisici. Af denne grund og for at sikre, at de interne procedurer og organisatoriske ordninger følges og gennemføres korrekt, er det nødvendigt at præcisere, at investeringsselskabers processer, systemer og interne kontrol bør afspejle bæredygtighedsrisici, og at det er nødvendigt med teknisk kapacitet og viden for at kunne analysere disse risici.

(4)

For at opretholde en høj standard for investorbeskyttelse bør investeringsselskaber, når de identificerer, hvilke typer interessekonflikter der kan skade en kundes eller potentiel kundes interesser, medtage de typer interessekonflikter, der stammer fra integrationen af kundens bæredygtighedspræferencer. For så vidt angår eksisterende kunder, for hvem der allerede er foretaget en egnethedsvurdering, bør investeringsselskaber have mulighed for at identificere kundens individuelle bæredygtighedspræferencer ved den næste regelmæssige ajourføring af den eksisterende egnethedsvurdering.

(5)

Investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning, bør kunne anbefale egnede finansielle instrumenter til deres kunder og bør derfor kunne stille spørgsmål til identifikation af en kundes individuelle bæredygtighedspræferencer. I overensstemmelse med et investeringsselskabs forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse bør anbefalinger til kunder og potentielle kunder afspejle både de finansielle mål og eventuelle bæredygtighedspræferencer, som disse kunder har givet udtryk for. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at investeringsselskaber bør have indført passende ordninger til at sikre, at bæredygtighedsfaktorers integration i rådgivningsprocessen og porteføljeforvaltningen ikke fører til salg på tvivlsomt grundlag eller fejlagtige oplysninger om, at finansielle instrumenter eller strategier opfylder bæredygtighedspræferencer, når de ikke gør det. For at undgå en sådan praksis eller fejlagtige oplysninger bør investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, først vurdere en kundes eller en potentiels kundes investeringsmål, tidshorisont og individuelle omstændigheder, før de spørger vedkommende om dennes potentielle bæredygtighedspræferencer.

(6)

Der er hidtil blevet udformet finansielle instrumenter med forskellige grader af bæredygtighedsrelaterede ambitioner. For at sætte kunder eller potentielle kunder i stand til bedre at forstå sådanne forskellige grader af bæredygtighed og træffe kvalificerede investeringsbeslutninger med hensyn til bæredygtighed bør investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning, forklare forskellen mellem på den ene side finansielle instrumenter, der helt eller delvis forfølger bæredygtige investeringer i økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8), bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2019/2088 og finansielle instrumenter, der tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, og som kan anbefales som finansielle instrumenter, der opfylder kundens individuelle bæredygtighedspræferencer, og på den anden side andre finansielle instrumenter uden sådanne særlige kendetegn, som ikke bør anbefales til de kunder eller potentielle kunder, der har individuelle bæredygtighedspræferencer.

(7)

Det er nødvendigt at tage hånd om bekymringerne vedrørende »grønvaskning«, dvs. navnlig praksis med at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at anbefale et finansielt instrument som miljøvenligt eller bæredygtigt, når det finansielle instrument i realiteten ikke opfylder grundlæggende miljømæssige eller andre bæredygtighedsrelaterede standarder. For at forhindre salg på tvivlsomt grundlag og grønvaskning bør investeringsselskaberne ikke anbefale eller beslutte at handle med finansielle instrumenter som værende i overensstemmelse med individuelle bæredygtighedspræferencer, hvis de finansielle instrumenter ikke er i overensstemmelse med disse præferencer. Investeringsselskaberne bør forklare deres kunder eller potentielle kunder årsagerne til, at de ikke gør det, og føre fortegnelser over disse årsager.

(8)

Det er nødvendigt at præcisere, at finansielle instrumenter, der ikke kan komme i betragtning i forbindelse med individuelle bæredygtighedspræferencer, stadig kan anbefales af investeringsselskaber, men ikke som værende i overensstemmelse med individuelle bæredygtighedspræferencer. For at give mulighed for yderligere anbefalinger til kunder eller potentielle kunder, når finansielle instrumenter ikke er i overensstemmelse med en kundes bæredygtighedspræferencer, bør kunden have mulighed for at tilpasse oplysningerne om sine bæredygtighedspræferencer. For at forhindre salg på tvivlsomt grundlag og grønvaskning bør investeringsselskaberne føre registre over kundens beslutning sammen med kundens forklaring til støtte for tilpasningen.

(9)

Delegeret forordning (EU) 2017/565 bør derfor ændres.

(10)

De kompetente myndigheder og investeringsselskaberne bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav i denne forordning. Dens anvendelse bør derfor udskydes —