This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021D2208
Council Decision (CFSP) 2021/2208 of 13 December 2021 amending Decision (CFSP) 2017/1775 concerning restrictive measures in view of the situation in Mali
Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2208 af 13. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali
Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2208 af 13. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali
ST/14434/2021/INIT
EUT L 446 af 14.12.2021, pp. 44–51
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32017D1775 | ændring | bilag | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | tilføjelse | bilag II | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 1 stykke 1 tekst | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 1 stykke 5 tekst | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | tilføjelse | artikel 1a | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 2 stykke 1 tekst | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 2 stykke 2 tekst | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 2 stykke 4 litra (b) tekst | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | tilføjelse | artikel 2a | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 3 | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 4 | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 5 | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | tilføjelse | artikel 5a | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | tilføjelse | artikel 5b | 15/12/2021 | |
| Modifies | 32017D1775 | erstatning | artikel 6 | 15/12/2021 |
|
14.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 446/44 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/2208
af 13. december 2021
om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 28. september 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1775 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali. |
|
(2) |
Den 24. og 25. maj 2021 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det på det kraftigste fordømte statskuppet i Mali den 24. maj 2021 og tilbageholdelsen af Malis overgangspræsident og premierministeren og erklærede, at Unionen er rede til at overveje målrettede foranstaltninger mod politiske og militære ledere, der hindrer Malis overgang. |
|
(3) |
Den 26. maj 2021 noterede De Forenede Nationers Sikkerhedsråd sig med bekymring, at der var risiko for, at føromtalte hændelser den 24. maj 2021 kunne få en negativ indvirkning på de igangværende bestræbelser på at bekæmpe terrorisme, gennemføre aftalen om fred og forsoning i Mali (»aftalen«) og stabilisere det centrale Mali. |
|
(4) |
Den 29. juni 2021 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 2584 (2021), hvori det yderligere fordømte hændelserne den 24. maj 2021 og gav udtryk for en betydelig utilfredshed med de vedvarende forsinkelser i gennemførelsen af aftalen. Det opfordrede alle maliske interessenter til at lette den fulde gennemførelse af den politiske overgang og overdragelsen af magten til de valgte civile myndigheder inden for overgangsperioden på 18 måneder, som det blev besluttet på mødet den 15. september 2020 i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS). Det opfordrede Malis overgangsregering til inden for denne tidsramme på 18 måneder at afholde frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg, som er berammet til den 27. februar 2022, og tillige regional- og lokalvalg og en folkeafstemning om forfatningen, alt efter hvad der er relevant. |
|
(5) |
Den 18. oktober 2021 drøftede Rådet situationen i Mali og tilkendegav, at der er mulighed for at overveje restriktive foranstaltninger som støtte til ECOWAS' indsats og i overensstemmelse med de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog i maj, over for dem, der hindrer overgangsfasen. |
|
(6) |
Den 7. november 2021 beklagede ECOWAS dybt de manglende fremskridt i forberedelserne til valget, herunder fraværet af en detaljeret tidsplan for aktiviteter til afholdelse af valg på de aftalte datoer. Det gentog behovet for at overholde overgangstidsplanen af hensyn til de valg, der er berammet til den 27. februar 2022, og opfordrede overgangsmyndighederne til at handle i overensstemmelse hermed for at sikre en hurtig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden. Det opfordrede det internationale samfund til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overgangsmyndighederne opfylder deres tilsagn om en hurtig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden. Det besluttede at indføre sanktioner med øjeblikkelig virkning over for de identificerede personer og grupper, herunder samtlige overgangsmyndigheder og de øvrige overgangsinstitutioner. Det opfordrede bilaterale og multilaterale partnere til at godkende og støtte gennemførelsen af disse sanktioner. |
|
(7) |
Den 15. november 2021 nåede Rådet til enighed om at fastlægge en særlig ramme for restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali og til støtte for den afgørelse, som ECOWAS traf den 7. november 2021. |
|
(8) |
Afgørelse (FUSP) 2017/1775 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(9) |
Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse (FUSP) 2017/1775 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 1, stk. 1 og 5, ændres »bilaget« til »bilag I«. |
|
2) |
Følgende artikel indsættes efter artikel 1: »Artikel 1a 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for fysiske personer, der:
De i dette stykke omhandlede udpegede personer er opført på listen i bilag II. 2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område. 3. Stk. 1 berører ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:
4. Stk. 3 finder desuden anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). 5. Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4. 6. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til deltagelse i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål. 7. Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelsen af en judiciel procedure. 8. En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre en eller flere medlemsstater skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis en eller flere medlemsstater gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at give den foreslåede fritagelse. 9. I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 eller 7 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilag II, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte personer.« |
|
3) |
I artikel 2, stk. 1 og 2, og stk. 4, litra b), ændres »bilaget« til »bilag I«. |
|
4) |
Følgende artikel indsættes efter artikel 2: »Artikel 2a 1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der:
indefryses. De i dette stykke omhandlede udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer er opført på listen i bilag II. 2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen. 4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen. 5. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II, foretager en betaling i henhold til en kontrakt eller aftale, som er indgået, eller en forpligtelse, som er opstået, forud for den dato, hvor disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilaget, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1. 6. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:
forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1. 7. Uanset stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, såsom at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at foretage evakueringer fra Mali. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af denne artikel, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.« |
|
5) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 1. Rådet fastsætter listen i bilag I og ændrer den i overensstemmelse med det, der bestemmes af Sikkerhedsrådet eller sanktionskomitéen. 2. Rådet, der træffer afgørelse ved enstemmighed efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«), udarbejder og ændrer listen i bilag II.« |
|
6) |
Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 1. Når Sikkerhedsrådet eller sanktionskomitéen udpeger en person eller enhed, medtager Rådet den pågældende person eller enhed i bilag I. Rådet underretter den pågældende person eller enhed om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende person eller enhed mulighed for at fremsætte bemærkninger. 2. Rådet underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer om den afgørelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en meddelelse, og giver de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer mulighed for at fremsætte bemærkninger. 3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed herom.« |
|
7) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 1. Bilag I skal indeholde de begrundelser for at opføre personer og enheder, som er meddelt af Sikkerhedsrådet eller af sanktionskomitéen. 2. Bilag I skal også, hvis sådanne er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som stilles til rådighed af Sikkerhedsrådet eller af sanktionskomitéen, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer og enheder. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted. 3. Bilag II skal indeholde begrundelserne for at opføre de fysiske og juridiske personer samt de enheder og organer, der er omhandlet deri. 4. Bilag II skal også, hvis sådanne er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.« |
|
8) |
Følgende artikler indsættes efter artikel 5: »Artikel 5a 1. Rådet og den højtstående repræsentant behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:
2. Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, og om straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I og II. 3. Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*1), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning. Artikel 5b Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse eller andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39)." |
|
9) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 1. Denne afgørelse ændres eller ophæves, alt efter omstændighederne, i overensstemmelse med det, der bestemmes af Sikkerhedsrådet. 2. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1a, stk. 1, og artikel 2a, stk. 1 og 2, finder anvendelse indtil den 14. december 2022 og tages løbende op til fornyet overvejelse. De forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at målene med dem ikke er nået.« |
|
10) |
Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2021.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1775 af 28. september 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali (EUT L 251 af 29.9.2017, s. 23).
BILAG
|
1. |
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2017/1775 benævnes bilag I. |
|
2. |
Et bilag II tilføjes, med følgende afdelinger: »BILAG II
|