Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R2108

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2108 af 16. december 2020 om ændring af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 for så vidt angår det sundhedsmærke, der skal anvendes på visse former for kød til konsum i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland (EØS-relevant tekst)

C/2020/9304

EUT L 427 af 17.12.2020, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/2108/oj

17.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 427/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2108

af 16. december 2020

om ændring af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 for så vidt angår det sundhedsmærke, der skal anvendes på visse former for kød til konsum i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 18, stk. 8, indledningen, og litra e) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 (2) fastsættes der ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol i relation til fremstilling af animalske produkter til konsum. I bilag II til nævnte gennemførelsesforordning fastsættes de praktiske ordninger for sundhedsmærket, som bl.a. angiver kødets egnethed til konsum.

(2)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder forordning (EU) 2017/625 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, fortsat anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb. Derfor er det nødvendigt at tilpasse kravene i bilag II til nævnte forordning vedrørende det sundhedsmærke, som bør anvendes i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(3)

Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 bør derfor ændres.

(4)

Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 51).


BILAG

I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 affattes nr. 1, litra a) således:

»a)

navnet på det land, hvor virksomheden er beliggende, og som kan skrives helt ud eller angives med en 2-bogstavers kode i overensstemmelse med den pågældende ISO-kode. Koderne for medlemsstaterne (*1) er imidlertid BE, BG, CZ, DK, DE, EE, IE, GR, ES, FR, HR, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, RO, SI, SK, FI, SE og UK(NI)


(*1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i dette bilag Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.« «


Top