This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1812
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1812 of 1 December 2020 laying down rules on the online data exchange and the notification of EU type-approvals under Regulation (EU) 2018/858 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1812 af 1. december 2020 om regler for onlinedataudveksling og meddelelse af EU-typegodkendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1812 af 1. december 2020 om regler for onlinedataudveksling og meddelelse af EU-typegodkendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858
C/2020/8319
EUT L 404 af 2.12.2020, p. 5–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 02/12/2020
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32020R1812R(01) | (DA, EN, FR, RO, SK) |
2.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 404/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1812
af 1. december 2020
om regler for onlinedataudveksling og meddelelse af EU-typegodkendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (1), særligt artikel 12, stk. 4, andet afsnit og artikel 27, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2018/858 har medlemsstaterne pligt til at anvende et fælles sikkert elektronisk udvekslingssystem til at gøre en liste over de EU-typegodkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, de har meddelt, ændret, afslået eller tilbagekaldt, samt en liste over de tekniske tjenester, der har udført prøvningerne med henblik på de respektive EU-typegodkendelser, tilgængelige for offentligheden fra den 1. september 2022. |
(2) |
I henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2018/858 har de godkendende myndigheder pligt til at anvende samme system til at stille visse dokumenter, der er relevante for EU-typegodkendelser, til rådighed for de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater, markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen, samt at underrette de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen om afslag på eller inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil. |
(3) |
ETAES (European Type Approval Exchange System) er en softwareapplikation, som er tilgængelig via internettet og er udviklet af medlemsstaterne med henblik på at bistå EU-typegodkendelsesmyndighederne med den praktiske gennemførelse af de informationsudvekslingskrav, der er fastsat i EU-retsakter ved at levere en central kommunikationsmekanisme, der fremmer den grænseoverskridende udveksling af en kopi af EU-typegodkendelsesattesten og dens bilag. Et lignende informationssystem, databasen til udveksling af typegodkendelsesdokumentation (Database for the Exchange of Type Approval Documentation), er blevet oprettet under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. ETAES bør derfor udpeges som det fælles sikre elektroniske udvekslingssystem omhandlet i artikel 27, stk. 3, i forordning (EU) 2018/858. |
(4) |
For at beskytte fortrolige data bør der fastsættes krav om adgang til ETAES og anvendelse af sikre dataudvekslingsprotokoller. |
(5) |
Med henblik på at gøre ETAES til en søgbar onlinedatabase bør der fastsættes krav vedrørende upload af EU-typegodkendelsesdokumenterne nævnt i artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858. |
(6) |
For bedre at kunne fastsætte de forskellige adgangsrettigheder til ETAES bør de godkendende myndigheder uploade de dokumenter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, separat, alt efter deres art og, hvis det er relevant, deres status. |
(7) |
I betragtning af, at ETAES i sin nuværende version er et kommunikationsværktøj til administrativt samarbejde mellem medlemsstater, der ikke er offentligt tilgængeligt, bør formatet og indholdet af listerne omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2018/858 harmoniseres for at sikre, at relevante oplysninger gøres tilgængelige for offentligheden. |
(8) |
Beføjelserne i artikel 12, stk. 4, andet afsnit og i artikel 27, stk. 3, i forordning (EU) 2018/858, faslægger kravene til anvendelse af det fælles sikre elektroniske system til udveksling af oplysninger om EU-typegodkendelse for motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil og for systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Da disse beføjelser emnemæssigt er tæt forbundet med hinanden, bør de samles i denne forordning. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Fælles sikkert elektronisk udvekslingssystem
ETAES (European Type Approval Exchange System) skal anvendes som det fælles sikre elektroniske udvekslingssystem nævnt i artikel 27, stk. 3, i forordning (EU) 2018/858.
Artikel 2
Sikkerhedsforanstaltninger
Følgende sikkerhedsforanstaltninger iagttages i ETAES med henblik på at forebygge uautoriseret adgang:
a) |
kryptering af kommunikationen mellem ETAES-client og ETAES-serveren ved hjælp af en protokol med et Secure Sockets Layer HTTPS-certifikat |
b) |
websikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer angribere i at indsætte client-side scripts på webstederne og at anvende flere lag, der skal narre brugeren til at klikke på en knap eller et link til et andet websted |
c) |
et fintmasket adgangskontrolsystem, der gør det muligt at give, læse eller skrive tilladelser til godkendte tredjeparters adgang. |
Artikel 3
Procedure for udveksling af typegodkendelsesoplysninger
1. Når den typegodkendende myndighed underretter myndigheder om meddelelse af EU-typegodkendelser eller om ændringer, afslag eller inddragelser deraf i henhold til artikel 27, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/858, skal den oprette en post, der mindst indeholder følgende elementer i ETAES:
a) |
kendingsnummeret for den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsesattesten, jf. punkt 2.1 i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (2) |
b) |
EU-typegodkendelsesattestens nummer (3) |
c) |
EU-typegodkendelsesattestens godkendelsesdato |
d) |
navnet på den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne, hvis relevant (4) |
e) |
fabrikantens navn |
f) |
type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed som angivet af fabrikanten i EU-typegodkendelsesattesten |
g) |
køretøjsklasse, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2018/858, hvis relevant |
h) |
den forordning, der gælder for det EU-typegodkendte køretøj, system, den separate tekniske enhed eller komponenten |
i) |
status for EU-typegodkendelsen »meddelt«, »ændret«, »afslået« eller »inddraget« |
j) |
EU-typegodkendelsens henvisning til et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed. |
2. For de elementer, der er omhandlet i stk. 1, skal den godkendende myndighed også uploade følgende dokumenter separat i ETAES i et elektronisk søgbart format:
a) |
en kopi af EU-typegodkendelsesattesten med angivelsen »CERT« efterfulgt af nummeret på EU-typegodkendelsesattesten (5) (6) |
b) |
de bilag, der i henhold til artikel 28, stk. 1, litra a), c) og d) i forordning (EU) 2018/858, skal vedlægges EU-typegodkendelsesattesten, med angivelsen »IF« efterfulgt af nummeret på EU-typegodkendelsesattesten (7) |
c) |
prøvningsrapporten og/eller bilaget med prøvningsresultater nævnt i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/858 med angivelsen »TR« efterfulgt af nummeret på EU-typegodkendelsesattesten (8) |
d) |
alle andre dokumenter end dem, der er nævnt i litra a), b) og c), med angivelsen »OTHER« efterfulgt af nummeret på EU-typegodkendelsesattesten (9) |
3. Når det er nødvendigt at uploade flere af de dokumenter, der er nævnt i denne artikels stk. 2, skal angivelserne i litra b), c) og d) i denne artikels stk. 2 efterfølges af et ekstra løbenummer, der begynder ved 1 (10).
4. Såfremt dokumenter ændres ved en revision, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2018/858, skal de angivelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra a), b), c) og d) efterfølges af betegnelsen Rev, og et tocifret løbenummer, der begynder ved 01 (11).
Artikel 4
Liste over EU-typegodkendelser
1. Når medlemsstaterne gør listerne over EU-typegodkendelser og tekniske tjenester som omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2018/858 tilgængelige for offentligheden ved hjælp af ETAES, skal de gøre dette i et standardiseret søgbart format. Medlemsstaterne ajourfører disse lister.
2. Følgende oplysninger skal fremgå af listen/listerne nævnt i stk. 1:
a) |
kendingsnummeret for den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsesattesten, jf. punkt 2.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 |
b) |
EU-typegodkendelsesattestens nummer |
c) |
status for EU-typegodkendelsen »meddelt«, »ændret«, »afslået« eller »inddraget« |
d) |
navnet på den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne, hvis relevant |
e) |
EU-typegodkendelsesattestens godkendelsesdato |
3. En liste over EU-typegodkendelser og tekniske tjenester som omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2018/858 kan offentliggøres på Kommissionens websted.
Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 af 15. april 2020 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/858 for så vidt angår de administrative krav i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 163 af 26.5.2020, s. 1).
(3) Hvis EU-typegodkendelsen er blevet afslået, og de typegodkendende myndigheder ikke har reserveret et nummer til EU-typegodkendelsesattesten, anvender den godkendende myndighed fanebladet NEWS i ETAES til at underrette de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater om afslaget.
(4) Den godkendende myndighed skal udfylde »ikke relevant« i tilfælde af trinvis typegodkendelse, hvis den godkendende myndighed har indsamlet hele sættet af EU-typegodkendelsesattester eller FN-typegodkendelsesattester, og denne myndighed har ændret den endelige EU-typegodkendelsesattest for et køretøj.
(5) Eksempel: »CERT e1*2018/858*00001*00«.
(6) Hvis EU-typegodkendelsen er blevet afslået og de typegodkendende myndigheder ikke har reserveret en EU-typegodkendelsesnummer, anvender den godkendende myndighed fanebladet NEWS i ETAES til at underrette de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater om afslaget.
(7) Eksempel: »IF e4*2018/858*00004*02«.
(8) Eksempel: »TR e24*2018/858*00001*00«.
(9) Eksempel: »OTHER e1*2018/858*00001*00«.
(10) Eksempel: »IF1 e9*2018/858*00001*00«, »IF2 e9*2018/858*00001*00«, etc.
(11) Eksempel: »CERT e5*2018/858*00001*00 Rev.01«.