This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1485
Council Regulation (EU) 2020/1485 of 12 October 2020 amending Regulation (EU) 2019/2236 fixing for 2020 the fishing opportunities for certain fish stocks and groups of fish stocks applicable in the Mediterranean and Black Seas
Rådets forordning (EU) 2020/1485 af 12. oktober 2020 om ændring af forordning (EU) 2019/2236 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
Rådets forordning (EU) 2020/1485 af 12. oktober 2020 om ændring af forordning (EU) 2019/2236 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
EUT L 343 af 16.10.2020, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32019R2236 | erstatning | bilag I afdeling (a) | 01/01/2020 |
16.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/3 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/1485
af 12. oktober 2020
om ændring af forordning (EU) 2019/2236 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EU) 2019/2236 (1) fastsætter for 2020 fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet |
(2) |
Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav (»planen«), blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2). I henhold til nævnte forordning skal fiskerimulighederne for de berørte bestande fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025. |
(3) |
I henhold til forordning (EU) 2019/1022 bør fiskerimulighederne udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med den fiskeriindsatsordning, der er fastsat i nævnte forordning. Hver medlemsstat bør beregne referenceværdien for hver fiskeriindsatsgruppe eller geografisk underområde som den gennemsnitlige fiskeriindsats udtrykt i antal fiskedage i perioden mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2017 og bør kun tage hensyn til fartøjer, der var aktive i denne periode. Medlemsstaterne har indberettet deres data vedrørende referenceværdien for fiskeriindsatsen fordelt på flådesegmenter og angivet i fiskedage. |
(4) |
I forbindelse med beregningen af referenceværdien for reduktionen af fiskeriindsatsen identificerede Spanien en fejl i den tekniske beregning af opdelingen af fiskedage i kystnært fiskeri og dybhavsfiskeri for fangstrejser med en varighed på over en dag. |
(5) |
Derfor er det nødvendigt at ændre beregningen af Spaniens referenceværdi for den maksimalt tilladte fiskeriindsats udtrykt i fiskedage. En sådan ændring af beregningen berører ikke Spaniens samlede antal fiskedage, og den har heller ingen indvirkning på de øvrige medlemsstater, der gennemfører planen. En sådan ændring er dog nødvendig for at undgå uoverensstemmelser mellem Spaniens indberetninger vedrørende landets fiskeriindsats og omfanget af den fiskeriindsats, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2236. |
(6) |
Forordning (EU) 2019/2236 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Forordning (EU) 2019/2236 finder anvendelse fra den 1. januar 2020. Nævnte forordning bør også finde anvendelse fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2019/2236
I bilag I til forordning (EU) 2019/2236 affattes afsnit a) således:
»a) |
Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7)
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2020.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets forordning (EU) 2019/2236 af 16. december 2019 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 14).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).