Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1212

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1212 af 8. maj 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2018/1229 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende afviklingsdisciplin (EØS-relevant tekst)

C/2020/2842

EUT L 275 af 24.8.2020, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1212/oj

24.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1212

af 8. maj 2020

om ændring af delegeret forordning (EU) 2018/1229 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende afviklingsdisciplin

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (1), særlig artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 (2) præciseres specifikke foranstaltninger, der skal forebygge og håndtere afviklingsfejl og give incitament til afviklingsdisciplin. De pågældende foranstaltninger omfatter overvågning af afviklingsfejl samt inddrivelse og fordeling af bøder for afviklingsfejl. I delegeret forordning (EU) 2018/1229 præciseres ligeledes de operationelle detaljer i dækningskøbsproceduren.

(2)

Interessenter, herunder CSD'er, CCP'er, markedspladser, investeringsselskaber og kreditinstitutter, har meddelt, at der grundet den nye udvikling, f.eks. den planlagte gennemførelse den 21.-22. november 2020 af sanktionsmekanismen, der er oprettet i fællesskab af CSD'er, som anvender en fælles afviklingsinfrastruktur, er behov for mere tid til at vedtage de foranstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2018/1229. Berørte interessenter har også meddelt, at der er behov for mere tid til de nødvendige ændringer i IT-systemer, udvikling og opdatering af ISO-beskeder samt markedstest og ændringer af de kontraktlige ordninger mellem de pågældende berørte parter. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) fandt, at der bør gives mere tid til interessenter, således at de kan tilpasse sig de pågældende foranstaltninger. Ikrafttrædelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2018/1229 bør derfor udsættes.

(3)

Delegeret forordning (EU) 2018/1229 bør derfor ændres.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(5)

Anvendelsesområdet for og den forventede indvirkning af denne ændring er begrænset, da den kun vedrører en mindre udsættelse af den dato, fra hvilken den nye ordning om afviklingsdisciplin vil finde anvendelse, og da markedsdeltagerne allerede har givet deres input. ESMA har ikke gennemført åbne offentlige høringer. ESMA har ikke desto mindre foretaget en analyse af de potentielle relaterede omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3). Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder har ESMA også samarbejdet med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker. Interessenter har også kontaktet Kommissionen til støtte for en udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2018/1229 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) 2018/1229

Artikel 42 i delegeret forordning (EU) 2018/1229 affattes således:

»Artikel 42

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 1. februar 2021.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 af 25. maj 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende afviklingsdisciplin (EUT L 230 af 13.9.2018, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


Top