(1)

Den 7. juni 2018 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 (3) om ændring af forordning (EU) 2016/1036 (»antidumpinggrundforordningen«) og forordning (EU) 2016/1037 (»antisubsidiegrundforordningen«) offentliggjort.

(2)

For at forbedre gennemsigtigheden og forudsigeligheden af antidumping- og udligningstoldundersøgelser bør parter, der berøres af indførelsen af midlertidige antidumping- og udligningsforanstaltninger, særligt importører, underrettes om den forestående indførelse af sådanne foranstaltninger. I forbindelse med undersøgelser, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at indføre midlertidige foranstaltninger, er det ligeledes ønskeligt, at parterne underrettes i tilstrækkelig god tid om, at der ikke vil blive indført foranstaltninger. Derfor blev der indført en forhåndsfremlæggelsesperiode på tre uger.

(3)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 7, stk. 1, og antisubsidiegrundforordningens artikel 12, stk. 1, skulle Kommissionen senest den 9. juni 2020 undersøge, om der i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden havde været en betydelig stigning i indførslen, og i så fald om dette havde påført erhvervsgrenen i Unionen yderligere skade på trods af eventuel registrering eller justering af skadesmargenen.

(4)

På baggrund af denne undersøgelse er Kommissionen forpligtet til at ændre varigheden af forhåndsfremlæggelsesperioden til to uger i tilfælde af en betydelig stigning i importen, der har forårsaget yderligere skade, og til fire uger, hvor det viser sig ikke at have været tilfældet.

(5)

Som fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 7, stk. 1, og artikel 23a, stk. 2, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 32b, stk. 2, er denne undersøgelse en forpligtelse for Kommissionen og kan kun foretages én gang.

(6)

Siden forordning (EU) 2018/825 trådte i kraft den 8. juni 2018 har Kommissionen indledt 19 undersøgelser (4) i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 5 og seks undersøgelser i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 10.

(7)

For tolv af disse undersøgelser er den midlertidige fase afsluttet, og der er også tilgængelige importdata for forhåndsfremlæggelsesperioden. De kunne derfor analyseres med henblik på at undersøge, om der i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden havde været en betydelig stigning i indførslen (5).

(8)

Det antal sager, som Kommissionen har til rådighed til sin vurdering af, om der i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden har været en betydelig stigning i indførslen, er derfor, som forventet på det tidspunkt, hvor forordning (EU) 2018/825 blev vedtaget, begrænset. Der kan imidlertid ses en klar tendens i sagerne.

(9)

I seks af de 12 undersøgelser besluttede Kommissionen at indføre midlertidige foranstaltninger. I de øvrige seks blev parterne tre uger før fristen for at indføre midlertidige foranstaltninger underrettet om, at Kommissionen ikke agtede at gøre det.

(10)

På grundlag af de statistiske data, sammenfattet i tabel 1 nedenfor, konstaterede Kommissionen, at importmængden fra de pågældende lande til Unionen kun steg i to undersøgelser. I de øvrige undersøgelser var der et betydeligt fald.

Tabel 1

Importmængde pr. sag

(11)

Ingen væsentlig stigning fandt sted i størstedelen af de undersøgte sager. Endvidere var importen, i et af de to tilfælde, hvor en stigning fandt sted, i sidste ende ikke et resultat af forhåndsfremlæggelsen, men af Kommissionens undladelse af at indføre midlertidig told. Under den tidligere ordning, uden forhåndsfremlæggelse, kunne import faktisk også under alle omstændigheder indføres til Unionen uden told, når det var klart for alle berørte parter, at der ikke ville blive indført midlertidig told på grund af udløbet af den gældende frist.

(12)

I den sidste sag opstod en yderligere stigning i forhåndsfremlæggelsesperioden før indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(13)

Kommissionen konkluderede derfor, at importen i forhåndsfremlæggelsesperioden samlet set ikke havde påført erhvervsgrenen i Unionen yderligere skade. Varigheden af forhåndsfremlæggelsesperioden bør derfor ændres til fire uger.

(14)

Da der ikke findes andre særlige overgangsbestemmelser på dette område, bør det præciseres, at alle undersøgelser, der indledes med en indledningsmeddelelse i henhold til artikel 5, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1036 eller artikel 10, stk. 11, i forordning (EU) 2016/1037 forud for datoen for offentliggørelse af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, ikke bør berøres af den forlængede forhåndsfremlæggelsesperiode. Dette bør sikre retssikkerheden, give berørte parter rimelig mulighed for at tilpasse sig til udløbet af de gamle regler og ikrafttrædelsen af de nye regler og fremme en effektiv, velordnet og retfærdig gennemførelse af forordning (EU) 2016/1036 og (EU) 2016/1037.

(15)

Forordning (EU) 2016/1036 og (EU) 2016/1037 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —