Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D2137

    Rådets afgørelse (EU) 2020/2137 af 15. december 2020 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, til nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser

    EUT L 430 af 18.12.2020, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2137/oj

    18.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 430/15


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/2137

    af 15. december 2020

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, til nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 15. oktober 2008 og har fundet midlertidig anvendelse siden den 29. december 2008.

    (2)

    I medfør af aftalens artikel 230, stk. 4, kan Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU nedsætte og overvåge særlige udvalg inden for områder, der falder under udvalgets kompetence.

    (3)

    Med henblik på en mere effektiv håndtering af alle de spørgsmål i aftalen, der vedrører handel med tjenesteydelser, agter Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU at vedtage en afgørelse om nedsættelse af et særligt udvalg for tjenesteydelser.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU, da afgørelsen om nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser vil få retsvirkninger.

    (5)

    Unionens holdning i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU til nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser bør derfor baseres på udkastet til afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, til nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser, baseres på udkastet til afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU (2).

    2.   Mindre ændringer af udkastet til afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU kan vedtages af repræsentanterne for Unionen i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU, uden at Rådet skal træffe yderligere afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2020.

    På Rådets vegne

    J. KLOECKNER

    Formand


    (1)  EUT L 289 af 30.10.2008, s. 3.

    (2)  Jf. dokument ST 13287/20 på http://register.consilium.europa.eu.


    Top