Generelle udtryk

Udtryk

Definition

Basislak

Maling, som bestemmer farven og effekten (f.eks. metal- eller perlemorsglans), når den påføres et emne.

Batchudledning

Udledning af en afgrænset mængde vand.

Klar overlak

Overfladedækkende materiale, der, når det påføres et emne, danner en sammenhængende transparent film med beskyttende, dekorative eller specifikke tekniske egenskaber.

Kombilinje

Kombination af varmgalvanisering og coil coating i samme proceslinje.

Kontinuerlig måling

Måling ved hjælp af et automatisk målesystem, som er permanent monteret på anlægsområdet til kontinuerlig overvågning af emissioner i henhold til EN 14181.

Direkte udledning

Udledning til en vandrecipient uden yderligere spildevandsrensning i efterfølgende led.

Emissionsfaktorer

Koefficienter, der kan multipliceres med kendte data som f.eks. anlægs-/procesdata eller gennemløbsdata for at anslå emissionerne.

Bestående anlæg

Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg.

Diffuse emissioner

Diffuse emissioner, jf. artikel 57, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU.

Creosot, klasse B eller C

Typer af creosot, som er specificeret i EN 13991.

Indirekte udledning

Udledning, der ikke er direkte udledning.

Væsentlig opgradering af anlæg

En større ændring af et anlæg med hensyn til design eller teknologi og større justeringer eller udskiftninger af proces- og/eller renseenheder og det tilhørende udstyr.

Nyt anlæg

Et anlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner.

Afgas

Den gas, der udvindes ved en proces, et stykke udstyr eller et område, som enten ledes direkte til rensning eller ledes direkte til luften gennem en skorsten.

Organisk forbindelse

Organisk forbindelse, jf. artikel 3, nr. 44), i direktiv 2010/75/EU.

Organisk opløsningsmiddel

Organisk opløsningsmiddel, jf. artikel 3, nr. 46), i direktiv 2010/75/EU.

Anlæg

Alle de dele af et anlæg, der udfører en aktivitet, som er nævnt i punkt 6.7 eller 6.10 i bilag I til direktiv 2010/75/EU, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der kan påvirke forbruget og/eller emissionerne.

Anlæg kan være nye anlæg eller bestående anlæg.

Primerlak

Maling, der er beregnet til brug som et lag på en præpareret overflade for at sikre god vedhæftning, beskyttelse af lag derunder og udfyldning af uregelmæssigheder på overfladen.

Sektor

Enhver af de overfladebehandlingsaktiviteter, som er en del af de aktiviteter, der er nævnt i punkt 6.7 i bilag I til direktiv 2010/75/EU, og som der refereres til i afsnit 1 i disse BAT-konklusioner.

Følsomme omgivelser

Områder, der har behov for særlig beskyttelse såsom:

Tørstofinput

Den samlede masse af tørstoffer, jf. del 5, punkt 3, litra a), nr. i), i bilag VII til direktiv 2010/75/EU.

Opløsningsmiddel

Ved "opløsningsmiddel" forstås "organisk opløsningsmiddel".

Input af opløsningsmiddel

Den samlede mængde anvendte organiske opløsningsmidler, jf. del 7, punkt 3, litra b), i bilag VII til direktiv 2010/75/EU.

Opløsningsmiddelbaseret

Type af maling, trykfarve eller andet overfladebehandlingsmateriale, hvor opløsningsmiddel(-midler) er bærer(e). I forbindelse med beskyttelse af træ og træprodukter henviser det til typen af behandlingskemikalier.

Opløsningsmiddelbaseret blanding

Opløsningsmiddelbaseret overfladebehandling, hvor et af lagene er vandbaseret.

Massebalance for opløsningsmidler

En massebalanceberegning, der udføres mindst én gang om året i overensstemmelse med del 7 i bilag VII til direktiv 2010/75/EU.

Overfladeafstrømningsvand

Vand fra nedbør, der løber over land eller uigennemtrængelige overflader, f.eks. belagte gader og oplagringsområder, tagflader osv., og som ikke trænger ned i jorden.

Samlede emissioner

Summen af diffuse emissioner og emissioner i spildgasser, jf. artikel 57, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU.

Behandlingskemikalier

Kemikalier, der anvendes i træ og træprodukter, f.eks. biocider, kemikalier til imprægnering (f.eks. olie og emulsioner) og flammehæmmende midler. Dette omfatter også bæreren af aktivstoffer (f.eks. vand eller opløsningsmiddel).

Gyldig timetimemiddelværdi/halvtimesmiddelværdi

En timemiddelværdi/halvtimesmiddelværdi betragtes som gyldig, når der ikke er vedligeholdelse eller fejl i det automatiske målesystem.

Spildgasser

Spildgasser, jf. artikel 57, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU.

Vandbaseret

Type maling, trykfarve eller andet overfladebehandlingsmateriale, hvor vand erstatter hele indholdet af opløsningsmidler eller en del af det. I forbindelse med beskyttelse af træ og træprodukter henviser det til typen af behandlingskemikalier.

Træbeskyttelse

Aktiviteter, der har til formål at beskytte træ og træprodukter mod de skadelige virkninger af svampe, bakterier, insekter, vand, vejrlig eller brand, at bevare den strukturelle integritet på lang sigt og forbedre træs og træprodukters modstandsdygtighed.

Forurenende stoffer og parametre

Udtryk

Definition

AOX

Adsorberbar organisk halogenforbindelse udtrykt som Cl, herunder adsorberbar organisk bundet klor, brom og jod.

CO

Carbonmonoxid.

COD

Kemisk iltforbrug Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidation af det organiske stof til kuldioxid ved anvendelse af dichromat. COD er en indikator for de organiske forbindelsers massekoncentration.

Krom

Krom, udtrykt som Cr, herunder alle uorganiske og organiske kromforbindelser, opløste eller partikelbundne.

DMF

N,N-dimethylformamid.

Støv

Samlet mængde partikler (i luft).

F-

Fluorid.

Hexavalent krom

Hexavalent krom, udtrykt som Cr(VI), herunder alle kromforbindelser, hvor krom er på oxidationstrin +6 (opløst eller partikelbundet).

HOI

Kulbrinteolieindeks. Summen af forbindelser, der kan ekstraheres med et kulbrinteopløsningsmiddel (herunder langkædede eller forgrenede alifatiske, alicykliske, aromatiske eller alkylsubstituerede aromatiske kulbrinter).

IPA

Isopropylalkohol: propan-2-ol (også kaldet isopropanol).

Nikkel

Nikkel, udtrykt som Ni, herunder alle uorganiske og organiske nikkelforbindelser, opløste eller partikelbundne.

NOX

Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2), udtrykt som NO2.

PAH

Polycyklisk aromatisk kulbrinte.

TOC

Totalt organisk kulstof, udtrykt som C (i vand).

TVOC

Total gasformigt organisk kulstof, udtrykt som C (i luft).

TSS

Total suspenderet stof. Massekoncentration af alt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri.

VOC

Flygtig organisk forbindelse, jf. artikel 3, nr. 45), i direktiv 2010/75/EU.

Zink

Zink, udtrykt som Zn, herunder alle uorganiske og organiske zinkforbindelser, opløste eller partikelbundne.

Akronym (forkortelse)

Definition

BPR

Biocidforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

DWI

Drawn and Wall Ironed (en dåsetype i metalemballageindustrien)).

EMS

Miljøledelsessystem

IED

Direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU).

IR

Infrarød.

LEL

Nedre eksplosionsgrænse — den laveste koncentration (procent) af en gas eller damp i luft, som kan frembringe en flamme under tilstedeværelsen af en antændelseskilde. Koncentrationer, der er lavere end LEL, er for små til at brænde. Kaldes også laveste eksplosive grænse.

OTNOC

Andre betingelser end normale driftsbetingelser.

STS

Overfladebehandling under anvendelse af organiske opløsningsmidler.

UV

Ultraviolet.

WPC

Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier.

Målingens art

Midlingstid

Definition

Kontinuerligt

Døgnmiddelværdi

Gennemsnit over en periode på et døgn baseret på gyldige time- eller halvtimesmiddelværdier

Periodisk

Middelværdi i prøvetagningsperioden

Middelværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver  (3)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Brug af råvarer med lille miljøpåvirkning

Som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) en systematisk evaluering af de anvendte materialers negative miljøpåvirkninger (navnlig stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, samt særligt problematiske stoffer) og om muligt substituering med andre uden eller med færre miljø- og sundhedsmæssige virkninger under hensyntagen til produktets kvalitetskrav eller specifikationer.

Kan anvendes generelt.

Evalueringens omfang (f.eks. detaljeringsniveau) og art vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have, samt til typen og mængden af de anvendte materialer.

b.

Optimering af anvendelsen af opløsningsmidler i processen

Optimering af anvendelsen af opløsningsmidler i processen ved hjælp af en forvaltningsplan (som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1)), der har til formål at identificere og gennemføre de nødvendige foranstaltninger (f.eks. farvedosering og optimering af spraypulverisering).

Kan anvendes generelt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Brug af opløsningsmiddelbaseret maling/ overfladebehandling/lak/ trykfarve/klæbemiddel med et højt tørstofindhold

Brug af maling, overfladebehandling, flydende trykfarve, lak og klæbemiddel, der indeholder en lav mængde opløsningsmidler og et øget tørstofindhold.

Valget af overfladebehandlingsteknikker kan være begrænset af aktivitetstypen, emnets type og form, produktkvalitetskravene og behovet for at sikre, at de anvendte materialer, overfladebehandlingsteknikker, tørrings- og hærdningsteknikker samt afgasbehandlingssystemer er indbyrdes kompatible.

b.

Brug af vandbaseret maling/overfladebehandling/trykfarve/lak/klæbemiddel

Brug af maling, overfladebehandling, flydende trykfarve, lak og klæbemiddel, hvor organiske opløsningsmidler delvist er erstattet af vand.

c.

Brug af strålehærdet trykfarve/overfladebehandling/maling/lak/klæbemiddel

Brug af maling, overfladebehandling, flydende trykfarve, lak og klæbemiddel, der kan hærdes ved UV- eller IR-stråleaktivering af specifikke kemiske grupper eller hurtige elektroner uden varme og uden emission af VOC'er.

d.

Brug af tokomponentklæbemidler uden opløsningsmidler

Brug af tokomponentklæbemidler uden opløsningsmidler, der består af en harpiks og en hærder.

e.

Brug af varmhærdende klæbemidler

Brug af overfladebehandling med klæbemidler fremstillet ved varmpresning af syntetisk gummi, kulbrinteharpiks og forskellige additiver. Der anvendes ingen opløsningsmidler.

f.

Brug af pulverlakering

Brug af overfladebehandling uden opløsningsmidler, der påføres som findelt pulver og hærdes i termiske ovne.

g.

Brug af laminatfilm til web coating eller coil coating

Brug af polymerfilm, der påføres coils eller web for at tilføre æstetiske eller funktionelle egenskaber, som reducerer antallet af nødvendige belægningslag.

h.

Brug af stoffer, som ikke er VOC'er eller er VOC'er med lavere flygtighed

Substituering af VOC-stoffer med høj flygtighed med stoffer, der indeholder organiske forbindelser, som ikke er VOC'er eller VOC'er med lavere flygtighed (f.eks. estere).

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Håndteringsteknikker

a.

Udarbejdelse og gennemførelse af en plan for forebyggelse og bekæmpelse af udslip og spild

En plan for forebyggelse og bekæmpelse af udslip og spild er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter bl.a.:

Kan anvendes generelt. Planens omfang (f.eks. detaljeringsniveauet) vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget samt til typen og mængden af de anvendte materialer.

Opbevaringsteknikker

b.

Forsegling eller tildækning af beholdere og afgrænset lagerområde med opsamlingskant

Opbevaring af opløsningsmidler, farlige materialer, kasserede opløsningsmidler og kasserede rensemidler i forseglede eller tildækkede beholdere, der er egnede i forhold til den dermed forbundne risiko og er beregnet til at minimere emissionerne. Området til opbevaring af beholdere er afgrænset og af tilstrækkelig kapacitet.

Kan anvendes generelt.

c.

Minimering af opbevaring af farlige materialer i produktionsområder

Farlige materialer forekommer kun i produktionsområder i de mængder, der skal bruges til produktionen. Større mængder opbevares særskilt.

Teknikker til pumpning og håndtering af væsker

d.

Teknikker til at forhindre udslip og spild under pumpning

Udslip og spild forhindres ved brug af pumper og pakninger, som er egnede til det håndterede materiale og sikrer korrekt tæthed. Dette omfatter udstyr såsom pumper med spalterørsmotor, magnetisk koblede pumper, pumper med flere mekaniske pakninger og et quench- eller buffersystem, pumper med flere mekaniske pakninger og tørpakninger, membranpumper eller bælgpumper.

Kan anvendes generelt.

e.

Teknikker til at forhindre overløb under pumpning

Dette omfatter f.eks. foranstaltninger til at sikre, at:

f.

Opsamling af VOC-dampe ved levering af materialer, der indeholder opløsningsmidler

Ved bulklevering af materialer, der indeholder opløsningsmidler (f.eks. påfyldning eller tømning af tanke), opsamles dampe, der fortrænges fra modtagertanke, sædvanligvis ved tilbageventilering.

Kan muligvis ikke anvendes for opløsningsmidler med et lavt damptryk eller på grund af omkostningshensyn.

g.

Inddæmning af spild og/eller hurtig opsamling ved håndtering af materialer, der indeholder opløsningsmidler

Ved håndtering af materialer, der indeholder opløsningsmidler, i beholdere, kan udslip undgås, hvis der forefindes passende inddæmning, f.eks. ved brug af rullevogne, paller og/eller stativer med indbygget inddæmning (f.eks. »opsamlingsbakker«) og/eller hurtig opsamling ved hjælp af absorberende materialer.

Kan anvendes generelt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Centraliseret levering af VOC-holdige materialer (f.eks. trykfarve, overfladebehandling, klæbemidler og rensemidler)

Levering af VOC-holdige materialer (f.eks. trykfarve, overfladebehandling, klæbemidler og rensemidler) til anvendelsesområdet gennem direkte rørledninger med ringlinjer, herunder rensning af systemet, f.eks. rensning med rensegris eller luftskyl.

Kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af hyppige skift af trykfarve/maling/ overfladebehandling/ klæbemidler eller opløsningsmidler.

b.

Avancerede blandesystemer

Computerstyret blandeudstyr for at opnå de ønskede malinger/overfladebehandlinger/trykfarver/klæbemidler.

Kan anvendes generelt.

c.

Levering af VOC-holdige materialer (f.eks. trykfarve, overfladebehandling, klæbemidler eller rensemidler) på anvendelsesstedet ved hjælp af et lukket system

I tilfælde af hyppige skift af trykfarve/maling/overfladebehandling/ klæbemidler eller opløsningsmidler eller til brug i mindre omfang: levering af trykfarve, maling, overfladebehandling, klæbemidler og opløsningsmidler fra små transportbeholdere, der placeres i nærheden af anvendelsesområdet ved hjælp af et lukket system.

d.

Automatisering af farveskift

Automatisk farveskift og rensning af trykfarve/maling/overfladebehandling med opsamling af opløsningsmiddel.

e.

Farvegruppering

Ændring af sekvensen af produkter for at opnå store sekvenser med samme farve.

f.

Blød afrensning ved sprøjtning

Påfyldning af sprøjtepistol med ny maling uden mellemskylning.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Teknikker til påføring uden sprøjtning

a.

Valselakering

Påføring, hvor der anvendes valser til at overføre eller dosere den flydende overfladebehandling til et transportbånd.

Er kun anvendelig på flade emner  (4).

b.

Rakel over valse

Overfladebehandlingen påføres emnet gennem et mellemrum mellem en rakel og en valse. Når overfladebehandlingen og emnet føres forbi, skrabes det overskydende materiale af.

Kan anvendes generelt  (4).

c.

Anvendelse til coil coating uden skylning (dry-in-place)

Anvendelse af konverteringsoverfladebehandling, som ikke kræver yderligere skylning med vand, ved brug af en valsebelægningsmaskine (chemcoater) eller aftrækningsvalse.

Kan anvendes generelt  (4).

d.

Tæppelakering

Arbejdsemner føres gennem en laminatfilm af overfladebehandling, der kommer fra en fødetank.

Er kun anvendelig på flade emner  (4).

e.

Elektrocoating (e-coat)

Malingspartikler, der er opløst i en vandbaseret opløsning, overføres til nedsænkede emner under påvirkning af et elektrisk felt (elektroforetisk aflejring).

Er kun anvendelig på metalemner  (4).

f.

Oversvømmelse

Arbejdsemnerne føres via transportbånd ind i en lukket kanal, som derefter oversvømmes med overfladebehandlingsmaterialet via injektionsrør. Det overskydende materiale opsamles og genbruges.

Kan anvendes generelt  (4).

g.

Coekstrudering

Det trykte emne påføres en varm, flydende plastfilm og nedkøles derefter. Denne film erstatter det nødvendige supplerende lag overfladebehandling. Den kan bruges mellem to forskellige lag af forskellige bærere og fungere som klæbemiddel.

Er ikke anvendelig, hvis der kræves høj lamineringsstyrke eller modstandsdygtighed over for steriliseringstemperatur  (4).

Teknikker til sprøjteforstøvning

h.

Luftunderstøttet airless sprøjtelakering

En luftstrøm (formluft) bruges til at ændre en luftfri sprøjtepistols sprøjtekegle.

Kan anvendes generelt  (4).

i.

Pneumatisk forstøvning med inaktive gasser

Pneumatisk påføring af maling med inaktive gasser under tryk (f.eks. nitrogen eller kuldioxid).

Kan muligvis ikke anvendes til overfladebehandling af træoverflader  (4).

j.

Højvolumenforstøvning under lavt tryk (HVLP)

Forstøvning af maling i en sprøjtedyse ved at blande maling med store mængder luft under lavt tryk (maks. 1,7 bar). HVLP-pistoler har en malingseffektivitet på > 50 %.

Kan anvendes generelt  (4).

k.

Elektrostatisk forstøvning (fuldautomatisk)

Forstøvning ved hjælp af højhastighedsrotationsskiver og dyser, der roterer med høj hastighed, hvor sprøjtestrålen formes ved hjælp af elektrostatiske felter og formluft.

l.

Elektrostatisk assisted air eller airless sprøjtelakering

Formning af sprøjtestrålen ved pneumatisk eller luftfri forstøvning ved hjælp af et elektrostatisk felt. Elektrostatiske sprøjtepistoler har en overførselseffektivitet på > 60 %. Faste elektrostatiske metoder har en overførselseffektivitet på op til 75 %.

m.

Varmsprøjtning

Pneumatisk forstøvning med varm luft eller opvarmet maling.

Kan muligvis ikke anvendes ved hyppige farveskift  (4).

n.

Anvendelse af "sprøjtning, aftrækning og skylning" ved coil coating

Sprøjtning anvendes til påføring af rensemidler, forbehandling og skylning. Efter sprøjtning anvendes aftrækning til at minimere udtræk af opløsningsmiddel, som efterfølges af skylning.

Kan anvendes generelt  (4).

Automatisering af sprøjtning

o.

Påføring med robot

Robotpåføring af overfladebehandling og forseglere på indvendige og udvendige overflader.

Kan anvendes generelt  (4).

p.

Maskinpåføring

Anvendelse af malemaskiner til håndtering af sprøjtehoved/sprøjtepistol/sprøjtedyse

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Konvektionstørring/-hærdning med inaktive gasser

Den inaktive gas (nitrogen) opvarmes i ovnen, således at opløsningsmiddelbelastningen kan overstige LEL. Der kan anvendes en opløsningsmiddelbelastning på > 1 200 g/m3 nitrogen.

Er ikke anvendelig, hvis tørreanlægget skal åbnes regelmæssigt  (5).

b.

Induktionstørring/-hærdning

Termisk hærdning eller tørring på linjen ved hjælp af elektromagnetiske induktionsspoler, som genererer varme i metalemnet ved hjælp af et oscillerende magnetfelt.

Er kun anvendelig på metalemner  (5).

c.

Mikrobølge- og højfrekvenstørring

Tørring ved hjælp mikrobølge- eller højfrekvensstråling.

Er kun anvendelig i forbindelse med vandbaserede overfladebehandlinger og trykfarver og på ikkemetalliske emner  (5).

d.

Strålehærdning

Strålehærdning anvendes på basis af harpikser og reaktive fortyndere (monomerer), som reagerer på eksponering for stråling (infrarød (IR) eller ultraviolet (UV)) eller elektronstråler med høj energi (EB).

Er kun anvendelig i forbindelse med specifikke overfladebehandlinger og trykfarver  (5).

e.

Tørring med en kombination af konvektion og IR-stråling

Tørring af våd overflade med en kombination af cirkulerende varmluft (konvektion) og en infrarød radiator.

Kan anvendes generelt  (5).

f.

Konvektionstørring/-hærdning kombineret med varmegenvinding

Varme fra afgasser genvindes (se BAT 19 e) og bruges til at forvarme inputluften i ovnen til konvektionstørring/-hærdning.

Kan anvendes generelt  (5).

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Beskyttelse af sprøjteområder og -udstyr

Påføringsområder og -udstyr (f.eks. vægge i sprøjtekabine og robotter), der er modtagelige over for forbisprøjt og dryp osv., tildækkes med stof eller engangsfolie, hvis der ikke er risiko for iturivning eller slitage af folien.

Valget af rengøringsteknikker kan være begrænset af procestypen, det emne eller udstyr, der skal rengøres, og kontamineringstypen.

b.

Fjernelse af faste stoffer inden endelig rengøring

Faste stoffer fjernes i en (tør) koncentreret form, sædvanligvis manuelt, med eller uden brug af små mængder rensemiddel. Dette reducerer den mængde materiale, der skal fjernes ved hjælp af opløsningsmidler og/eller vand i efterfølgende rensefaser og dermed forbruget af opløsningsmiddel og/eller vand.

c.

Manuel rensning med præimprægnerede servietter

Servietter, der er præimprægneret med rensemiddel, anvendes til manuel rensning. Rensemidler kan være baseret på opløsningsmidler, opløsningsmidler med lav flygtighed eller opløsningsmiddelfri.

d.

Brug af rensemidler med lav flygtighed

Anvendelse af opløsningsmidler med lav flygtighed som rensemidler til manuel eller automatiseret rengøring med høj renseeffekt.

e.

Vandbaseret rengøring

Vandbaserede rensemidler eller opløsningsmidler, der kan blandes i vand, f.eks. alkoholer eller glycoler, anvendes til rensning.

f.

Lukkede vaskemaskiner

Automatisk batchrensning/affedtning af presse-/maskindele i lukkede vaskemaskiner. Dette kan ske ved hjælp af enten:

g.

Rensning med genvinding af opløsningsmidler

Indsamling, opbevaring og genbrug af de opløsningsmidler, der er anvendt til at rense pistoler/påføringsapparater og linjer mellem farveskift, hvis det er muligt.

h.

Rengøring med højtryksvandsprøjte

Systemer med højtryksvandsprøjte og natriumbicarbonat eller lignende anvendes til automatisk batchrengøring af presse-/maskindele.

i.

Ultralydsrensning

Rensning i væske ved hjælp af højfrekvente vibrationer for at løsne fastsiddende kontaminering.

j.

Rensning med tøris (CO2)

Rensning af maskindele og metal- eller plastemner ved hjælp af tørisblæsning (CO2).

k.

Slyngrensning med plastkugler

Ophobninger af overskydende maling fjernes fra panelstande og arbejdsbænke ved hjælp af slyngrensning med plastkugler.

Teknik

Beskrivelse

a.

Udførlig identifikation og kvantificering af de relevante input og output af opløsningsmidler, herunder den dermed forbundne usikkerhed

Dette omfatter:

b.

Gennemførelse af et system til sporing af opløsningsmidler

Et system til sporing af opløsningsmidler har til formål at føre kontrol med både brugte og ubrugte mængder af opløsningsmidler (f.eks. ved at veje ubrugte mængder, der returneres til lageret fra anvendelsesområdet).

c.

Overvågning af ændringer, der kan påvirke usikkerheden af data om massebalance for opløsningsmidler

Enhver ændring, der kan påvirke usikkerheden af data om massebalance for opløsningsmidler, registreres, herunder:

Stof/ parameter

Sektorer/kilder

Standard(er)

Minimumsfrekvens for overvågning

Overvågning forbundet med

Støv

Overfladebehandling af køretøjer — sprøjtelakering

EN 13284-1

Én gang om året  (6)

BAT 18

Overfladebehandling af andre metal- og plastoverflader — sprøjtelakering

Overfladebehandling af luftfartøjer — præparering (f.eks. sandslibning og -blæsning) og lakering

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage — sprøjtning

Overfladebehandling af træoverflader — præparering og behandling

TVOC

Alle sektorer

Enhver skorsten med en TVOC-belastning < 10 kg C/h

EN 12619

Én gang om året  (6)  (7)  (8)

BAT 14 og BAT 15

Enhver skorsten med en TVOC-belastning ≥ 10 kg C/h

Generiske EN-standarder  (9)

Kontinuerligt

DMF

Overfladebehandling af tekstiler, folie og papir  (10)

EN-standard foreligger ikke  (11)

En gang hver tredje måned  (6)

BAT 15

NOX

Termisk behandling af afgasser

EN 14792

Én gang om året  (12)

BAT 17

CO

Termisk behandling af afgasser

EN 15058

Én gang om året  (12)

BAT 17

Stof/parameter

Sektor

Standard(er)

Minimumsfrekvens for overvågning

Overvågning forbundet med

TSS  (13)

Overfladebehandling af køretøjer

EN 872

Én gang om måneden  (14)  (15)

BAT 21

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

COD  (13)  (16)

Overfladebehandling af køretøjer

EN-standard foreligger ikke

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

TOC  (13)  (16)

Overfladebehandling af køretøjer

EN 1484

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

Cr(VI)  (17)  (18)

Overfladebehandling af luftfartøjer

EN ISO 10304-3 eller EN ISO 23913

Coil coating

Cr  (18)  (19)

Overfladebehandling af luftfartøjer

Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 11885, EN ISO 17294-2 og EN ISO 15586)

Coil coating

Ni  (18)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

Zn  (18)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

AOX  (18)

Overfladebehandling af køretøjer

EN ISO 9562

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

F-  (18)  (20)

Overfladebehandling af køretøjer

EN ISO 10304-1

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

Teknik

Beskrivelse

a.

Identifikation af kritisk udstyr

Udstyr, der er kritisk for beskyttelsen af miljøet (»kritisk udstyr«), identificeres på grundlag af en risikovurdering. Denne vedrører i princippet alt udstyr og alle systemer, der håndterer VOC'er (f.eks. afgasbehandlingssystemer og lækagedetektionssystemer).

b.

Inspektion, vedligeholdelse og overvågning

Et struktureret program, der har til formål at maksimere tilgængeligheden og ydeevnen af kritisk udstyr, og som omfatter standardprocedurer, forebyggende vedligeholdelse samt regelmæssig og ikkeplanlagt vedligeholdelse. OTNOC-perioder, varighed, årsager og, hvis det er muligt, emissioner i løbet af deres forekomst overvåges.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Valg, udformning og optimering af systemet

Et afgassystem vælges, udformes og optimeres under hensyntagen til parametre som f.eks.:

Følgende prioritering kan anvendes ved valg af system:

Kan anvendes generelt.

b.

Luftudsugning så tæt som muligt på stedet for anvendelse af VOC-holdige materialer

Luftudsugning så tæt som muligt på stedet for anvendelse med fuld eller delvis indeslutning af områder, hvor der anvendes opløsningsmidler (f.eks. belægningsmaskiner, påføringsmaskiner eller sprøjtekabiner). Udsuget luft kan behandles i et afgasbehandlingssystem.

Kan muligvis ikke anvendes, hvis indeslutning bevirker, at det bliver vanskeligt at få adgang til maskiner under drift.

Anvendelsen kan være begrænset af formen og størrelsen på det område, der skal indesluttes.

c.

Luftudsugning så tæt som muligt på stedet for klargøring af maling/overfladebehandling/klæbemiddel/trykfarve

Luftudsugning så tæt som muligt på stedet for klargøring af maling/overfladebehandling/klæbemiddel/trykfarve (f.eks. blandeområde). Udsuget luft kan behandles i et afgasbehandlingssystem.

Er kun anvendelig det sted, hvor maling/overfladebehandling/klæbemiddel/ trykfarve klargøres.

d.

Udsugning af luft fra tørrings- og hærdningsprocesser

Hærde-/tørreovne er udstyret med et luftudsugningssystem. Udsuget luft kan behandles i et afgasbehandlingssystem.

Er kun anvendelig i forbindelse med tørrings- og hærdningsprocesser.

e.

Minimering af diffuse emissioner og varmetab fra ovne/tørremaskiner enten ved forsegling af indgang og udgang på hærde-/tørreovne eller ved at anvende undertryk under tørring

Indgangen og udgangen på hærde-/tørreovne forsegles for at minimere diffuse VOC-emissioner og varmetab. Forseglingen kan sikres ved hjælp af luftstrøm eller luftknive, døre, plast- eller metalgardiner, rakler osv. Alternativt opretholdes der et undertryk i ovnene/tørremaskinerne.

Er kun anvendelig, når hærde-/tørreovne anvendes.

f.

Udsugning af luft fra kølezonen

Når emnet afkøles efter tørring/hærdning, udsuges luften fra kølezonen og kan behandles i et afgasbehandlingssystem.

Er kun anvendelig, når emnet afkøles efter tørring/hærdning.

g.

Udsugning af luft fra lager af råvarer, opløsningsmidler og affald, der indeholder opløsningsmidler

Luft fra råvarelagre og/eller individuelle beholdere til råvarer, opløsningsmidler og affald, der indeholder opløsningsmidler, kan udsuges og behandles i et afgasbehandlingssystem.

Kan muligvis ikke anvendes på lukkede beholdere eller til oplagring af råvarer, opløsningsmidler og affald, der indeholder opløsningsmidler, med et lavt damptryk og med lav toksicitet.

h.

Udsugning af luft fra rengøringsområder

Luft fra de områder, hvor maskindele og udstyr renses med organiske opløsningsmidler, enten manuelt eller automatisk, udsuges og kan behandles i et afgasbehandlingssystem.

Er kun anvendelig på områder, hvor maskindele og udstyr rengøres med organiske opløsningsmidler.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

I.Opsamling og genvinding af opløsningsmidler i afgasser

a.

Kondensering

En teknik til fjernelse af organiske forbindelser ved at sænke temperaturen til under deres dugpunkter, således at dampene gøres flydende. Afhængigt af det krævede driftstemperaturområde anvendes der forskellige kølemidler, f.eks. kølevand, afkølet vand (med en temperatur på typisk 5 °C), ammoniak eller propan.

Anvendelsen kan være begrænset, hvis energibehovet til genvinding er uforholdsmæssigt stort som følge af det lave VOC-indhold.

b.

Adsorption ved hjælp af aktivt kul eller zeolit

VOC'er adsorberes på overfladen af aktivt kul, zeolit eller karbonfiberpapir. Adsorbatet desorberes efterfølgende, f.eks. med damp (ofte på stedet), til genbrug eller bortskaffelse, og adsorbenten genbruges. Ved kontinuerlig drift anvendes der typisk mere end to adsorbere parallelt, hvoraf den ene er i desorptionstilstand. Adsorption er også almindeligt anvendt som et koncentrationstrin for at følge den efterfølgende oxidationseffektivitet.

Anvendelsen kan være begrænset, hvis energibehovet til genvinding er uforholdsmæssigt stort som følge af det lave VOC-indhold.

c.

Absorption ved hjælp af en egnet væske

Brug af en egnet væske til at fjerne forurenende stoffer fra afgassen ved absorption, navnlig opløselige forbindelser og faste stoffer (støv). Genvinding af opløsningsmidler kan f.eks. ske ved hjælp af destillation eller termisk desorption.

Se BAT 18 vedrørende støvfjernelse.

Kan anvendes generelt.

II.Termisk behandling af opløsningsmidler i afgas med energiudnyttelse

d.

Afgasser føres til et fyringsanlæg

Nogle eller alle afgasser sendes som forbrændingsluft og supplerende brændstof til et fyringsanlæg (herunder kraftvarmeværker), der bruges til produktion af damp og/eller elektricitet.

Er ikke anvendelig på afgasser, som indeholder stoffer, der er nævnt i artikel 59, stk. 5, i direktivet om industrielle emissioner. Anvendelsen kan være begrænset af sikkerhedshensyn.

e.

Rekuperativ termisk oxidation

Termisk oxidation ved hjælp af spildgassernes varme, f.eks. til at forvarme de indkommende afgasser.

Kan anvendes generelt.

f.

Regenerativ termisk oxidation med flere lejer eller med en ventilløs roterende luftfordeler

Et oxidationsanlæg med flere lejer (tre eller fem) fyldt med keramisk pakningsmateriale. Lejerne er varmevekslere, der opvarmes skiftevist af røggasser fra oxidation, hvorefter flowet vendes for at opvarme indsugningsluften til oxidationsanlægget. Flowet vendes regelmæssigt. I den ventilløse roterende luftfordeler findes det keramiske medium i et enkelt roterende kar, som er opdelt i flere kiler.

Kan anvendes generelt.

g.

Katalytisk oxidation

Oxidation af VOC'er understøttet af en katalysator, som sænker oxidationstemperaturen og reducerer brændstofforbruget. Udstødningsvarme kan genvindes med varmevekslere af typen rekuperativ eller regenerativ. Højere oxidationstemperaturer (500-750 °C) anvendes til behandling af afgas fra fremstilling af beviklingstråd.

Anvendelsen kan være begrænset af tilstedeværelsen af katalysatorgift.

III.Behandling af opløsningsmidler i afgasser uden genvinding af opløsningsmidler eller energi

h.

Biologisk afgasbehandling

Afgas afstøves og sendes til en reaktor med biofiltermateriale. Biofiltret består af et leje af organisk materiale (f.eks. tørv, lyng, kompost, rødder, træbark, blødt træ og forskellige kombinationer deraf) eller inert materiale (f.eks. ler, aktivt kul og polyurethan), hvor afgassen oxideres biologisk af naturligt forekommende mikroorganismer til kuldioxid, vand, andre uorganiske salte og biomasse. Biofiltret er følsomt over for støv, høje temperaturer eller store variationer i afgassen, f.eks. i indgangstemperaturen eller VOC-koncentrationen. Der kan være behov for tilførsel af supplerende næringsstoffer.

Er kun anvendelig i forbindelse med behandling af biologisk nedbrydelige opløsningsmidler.

i.

Termisk oxidation

Oxidation af VOC'er ved at opvarme afgasser med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen af VOC'er til kuldioxid og vand kan afsluttes.

Kan anvendes generelt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Opretholdelse af den VOC-koncentration, der er sendt til afgasbehandlingssystemet, ved hjælp af frekvensstyrede ventilatorer

Brug af en frekvensstyret ventilator i centrale afgasbehandlingssystemer til at modulere luftflowet, så det matcher udstødningen fra det udstyr, der er i drift.

Er kun anvendelig på centrale termiske afgasbehandlingssystemer i batchprocesser, f.eks. tryk.

b.

Intern koncentration af opløsningsmidler i afgasserne

Afgasser recirkuleres i processen (internt) i hærde-/tørreovne og i sprøjtekabiner, således at VOC-koncentrationen i afgasser stiger, og afgasbehandlingssystemets reduktionseffektivitet stiger.

Anvendelsen kan være begrænset af sundheds- og sikkerhedsmæssige faktorer, f.eks. LEL, og af produktets kvalitetskrav eller specifikationer.

c.

Ekstern koncentration af opløsningsmidler i afgasserne gennem adsorption

Koncentrationen af opløsningsmidler i afgasser øges af et kontinuerligt kredsløb af procesluft fra sprøjtekabinen, muligvis kombineret med afgasser fra hærde-/tørreovn, gennem adsorptionsudstyr. Dette udstyr kan omfatte:

Anvendelsen kan være begrænset, hvis energibehovet er uforholdsmæssigt stort som følge af det lave VOC-indhold.

d.

Plenumteknik til at reducere mængden af spildgas

Afgasser fra hærde-/tørreovne sendes til at stort kammer (plenum) og recirkuleres delvist som indsugningsluft i hærde-/tørreovnene. Den overskydende luft fra plenum sendes til afgasbehandlingssystemet. Denne cyklus øger VOC-indholdet i hærde-/tørreovnenes luft og reducerer mængden af spildgas.

Kan anvendes generelt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Optimering af termiske behandlingsbetingelser (konstruktion og drift)

God konstruktion af forbrændingskamre, brændere og tilhørende udstyr/anordninger kombineres med optimering af forbrændingsbetingelserne (f.eks. ved at kontrollere forbrændingsparametre såsom temperatur og opholdstid) med eller uden brug af automatiske systemer og regelmæssig planlagt vedligeholdelse af forbrændingssystemet i overensstemmelse med leverandørernes anbefalinger.

Anvendelsen af konstruktion kan være begrænset for eksisterende anlæg.

b.

Anvendelse af lav-NOX-brændere

Flammetemperaturen i forbrændingskammeret sænkes, således at forbrændingen forsinkes, men fuldføres, og varmeoverførslen øges (øget flammeemissivitet). Det kombineres med øget opholdstid for at opnå den ønskede VOC-destruktion.

Anvendelsen kan være begrænset på eksisterende anlæg af konstruktionen og/eller driftsmæssige begrænsninger.

Parameter

Enhed

BAT-AEL  (21)

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Vejledende emissionsniveau  (21)

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

20-130  (22)

Intet vejledende niveau

CO

Intet BAT-AEL

20-150

Teknik

Beskrivelse

a.

Sprøjtekabine med vådseparering (»flushed impact panel«)

En vandgardin, der strømmer lodret ned ad sprøjtekabinens bageste panel, opfanger malingpartikler fra forbisprøjt. Blandingen af vand og maling opsamles i en beholder, og vandet recirkuleres.

b.

Vådskrubning

Malingpartikler og andet støv i afgassen separeres i skrubbersystemer ved intensiv blanding af afgassen med vand. Se BAT 15 c vedrørende VOC-fjernelse.

c.

Tørseparering af forbisprøjt med precoatings

En proces til tørseparering af forbisprøjt af maling, hvor der anvendes membranfiltre kombineret med kalksten som precoatings for at forhindre tilsmudsning af membranerne.

d.

Tørseparering af forbisprøjt med filtre

Mekanisk separeringssystem, f.eks. ved hjælp af pap, stof eller sinter.

e.

Elektrofilter

Elektrofiltre (ESP) fungerer således, at partikler lades og separeres under påvirkning af et elektrisk felt. I et tørt elektrofilter fjernes det indsamlede materiale mekanisk (f.eks. ved omrystning, vibration eller komprimeret luft). I et vådt elektrofilter skylles materialet med en egnet væske, oftest et vandbaseret skillemiddel.

Parameter

Sektor

Proces

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Støv

Overfladebehandling af køretøjer

Sprøjtelakering

mg/Nm3

< 1-3

Overfladebehandling af andre metal- og plastoverflader

Sprøjtelakering

Overfladebehandling af luftfartøjer

Præparering (f.eks. sandslibning og -blæsning) og lakering

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage

Sprøjtning

Overfladebehandling af træ

Præparering og lakering

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Håndteringsteknikker

a.

Energieffektivitetsplan

En energieffektivitetsplan er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter fastlæggelse og beregning af aktivitetens specifikke energiforbrug , opstilling af centrale præstationsindikatorer på årsbasis (f.eks. MWh/ton produkter) og planlægning af mål for periodiske forbedringer og dermed forbundne tiltag. Planen er tilpasset anlæggets særlige karakteristika med hensyn til de udførte processer, materialer, produkter osv.

Energieffektivitetsplanens og energibalanceopgørelsens detaljeringsniveau og art vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de anvendte typer energikilder. Den anvendes muligvis ikke, hvis STS-aktiviteten udføres inden for et større anlæg, såfremt det større anlægs energieffektivitetsplan og energibalanceopgørelse dækker STS-aktiviteten tilstrækkeligt.

b.

Energibalanceopgørelse

Den årlige udarbejdelse af en energibalanceopgørelse, som viser en fordeling af energiforbruget og -produktionen (herunder energieksport) efter kildetype (f.eks. elektricitet, fossile brændsler, vedvarende energi samt importeret varme og/eller køling). Dette omfatter:

Energibalanceopgørelsen er tilpasset anlæggets særlige karakteristika med hensyn til de udførte processer, materialer, produkter osv.

Procesrelaterede teknikker

c.

Varmeisolering af tanke og beholdere, der indeholder kølede eller opvarmede væsker, og af forbrændings- og dampsystemer

Dette kan opnås ved bl.a. at:

Kan anvendes generelt.

d.

Varmegenvinding ved kraftvarmeproduktion eller kombineret produktion af køling, varme og el

Genvinding af varme (hovedsagelig fra dampsystemet) til produktion af varmt vand/damp, der skal anvendes i industrielle processer/aktiviteter. Kombineret produktion af køling, varme og el (også kaldet trigeneration) er et kombineret produktionssystem med en absorptionskøler, der anvender lavkvalitetsvarme til at producere afkølet vand.

Anvendelsen kan være begrænset af anlæggets layout, de varme gasstrømmes karakteristika (f.eks. flowhastighed eller temperatur) eller manglen på passende varmebehov.

e.

Varmegenvinding fra varme gasstrømme

Energiudnyttelse af varme gasstrømme (f.eks. fra tørremaskiner eller kølezoner), f.eks. ved at recirkulere dem som procesluft, ved at bruge varmevekslere i processer eller eksternt.

f.

Flowjustering af procesluft og afgasser

Justering af flowet af procesluft og afgasser efter behovet. Dette omfatter reduktion af luftventilation under tomgang eller vedligeholdelse.

Kan anvendes generelt.

g.

Recirkulation af afgas fra sprøjtekabine

Opsamling og recirkulation af afgasser fra sprøjtekabinen kombineret med effektiv separering af forbisprøjt af maling. Energiforbruget er mindre end i tilfældet med anvendelse af frisk luft.

Anvendelsen kan være begrænset af sundheds- og sikkerhedshensyn.

h.

Optimeret cirkulation af varm luft i en stor tørrekabine ved brug af en luftturbulator

Luft blæses ind i en enkelt del af tørrekabinen og fordeles ved hjælp af en luftturbulator, som omdanner den laminare luftstrøm til det ønskede turbulensflow.

Er kun anvendelig i forbindelse med spraycoatingsektorer.

Sektor

Produkttype

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Overfladebehandling af køretøjer

Personbiler

MWh/overfladebehandlet køretøj

0,5-1,3

Varevogne

0,8-2

Førerhuse til lastvogne

1-2

Lastvogne

0,3-0,5

Coil coating

Stål- og/eller aluminiumcoil

kWh/m2 overfladebehandlet coil

0,2-2,5  (23)

Overfladebehandling af tekstiler, folie og papir

Overfladebehandling af tekstiler med polyurethan og/eller polyvinylchlorid

kWh/m2 overfladebehandlet overflade

1-5

Fremstilling af beviklingstråd

Beviklingstråd med en gennemsnitlig diameter > 0,1 mm

kWh/kg overfladebehandlet beviklingstråd

< 5

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage

Alle produkttyper

kWh/m2 overfladebehandlet overflade

0,3-1,5

Heatset web offset-tryk

Alle produkttyper

Wh/m2 trykt område

4-14

Flexografi og rotogravure af andet end publikationer

Alle produkttyper

Wh/m2 trykt område

50-350

Rotogravure af publikationer

Alle produkttyper

Wh/m2 trykt område

10-30

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Vandforvaltningsplan og vandaudit

En vandforvaltningsplan og vandaudit er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter:

Vandaudit udføres mindst én gang om året.

Vandforvaltningsplanens og vandauditens detaljeringsniveau og art vil generelt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget. Den anvendes muligvis ikke, hvis STS-aktiviteten udføres inden for et større anlæg, såfremt det større anlægs vandforvaltningsplan og vandaudit dækker STS-aktiviteten tilstrækkeligt.

b.

Modstrømsskylning

Skylning i flere faser, hvor vandet strømmer i modsat retning i forhold til arbejdsstykker / emner. Det giver mulighed for omfattende skylning med lavt vandforbrug.

Kan anvendes, når skylleprocesser anvendes.

c.

Genbrug og/eller genanvendelse af vand

Vandstrømme (f.eks. brugt skyllevand og udløb fra vådskrubber) genbruges og/eller recirkuleres, eventuelt efter rensning, ved hjælp af teknikker som f.eks. ionbytning eller filtrering (se BAT 21). Omfanget af genbrug og/eller genanvendelse af vand er begrænset af anlæggets vandbalance, indholdet af urenheder og/eller vandstrømmenes egenskaber.

Kan anvendes generelt.

Sektor

Produkttype

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Overfladebehandling af køretøjer

Personbiler

m3/overfladebehandlet køretøj

0,5-1,3

Varevogne

1-2,5

Førerhuse til lastvogne

0,7-3

Lastvogne

1-5

Coil coating

Stål- og/eller aluminiumcoil

l/m2 overfladebehandlet coil

0,2-1,3  (24)

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage

DWI-dåser i to dele

l/1 000 dåser

90-110

Teknikker

Beskrivelse

Forurenende stoffer, der typisk er fokus på

Indledende, primær og generel behandling

a.

Udligning

Afbalancering af strømme og forureningsbelastninger ved anvendelse af tanke eller andre håndteringsteknikker.

Alle forurenende stoffer.

b.

Neutralisering

Justering af spildevandets pH-værdi til en neutral værdi (ca. 7).

Syrer og baser.

c.

Fysisk adskillelse, f.eks. ved hjælp af sigter, sier, sandfang, primære bundfældningstanke og magnetisk separation

Grovkornede faste stoffer, suspenderede stoffer og metalpartikler.

Fysisk-kemisk behandling

d.

Adsorption

Fjernelse af opløselige stoffer (opløste stoffer) fra spildevandet ved at overføre dem til overfladen af faste, stærkt porøse partikler (typisk aktivt kul).

Adsorberbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. AOX.

e.

Vakuumdestillation

Fjernelse af forurenende stoffer ved hjælp af termisk spildevandsrensning under reduceret tryk.

Opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, som kan destilleres, f.eks. visse opløsningsmidler.

f.

Udfældning

Opløste forurenende stoffers omdannelse til uopløselige forbindelser ved at tilsætte udfældningsmidler. Det dannede faste bundfald separeres efterfølgende ved sedimentering, flotation eller filtrering.

Udfældningsmulige opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. metaller.

g.

Kemisk reduktion

Kemisk reduktion er omdannelsen af forurenende stoffer ved hjælp af kemiske reduktionsmidler til lignende, men mindre skadelige eller mindre farlige forbindelser.

Reducerbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. hexavalent krom (Cr(VI)).

h.

Ionbytning

Tilbageholdelse af ionformige forurenende stoffer fra spildevand og udskiftning heraf med mere acceptable ioner ved hjælp af en ionbyttermasse. De forurenende stoffer tilbageholdes og frigives herefter til en regenererings- eller returskylningsvæske.

Ionisk opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. metaller.

i.

Stripning

Fjernelse af forurenende stoffer, der kan uddrives, fra vandfasen ved hjælp af en gasfase (f.eks. damp, nitrogen eller luft), som passerer gennem væsken. Fjernelsen kan muligvis gøres mere effektiv ved at hæve temperaturen eller sænke trykket.

Forurenende stoffer, der kan fjernes, f.eks. visse adsorberbare organiske halogenforbindelser (AOX).

Biologisk rensning

j.

Biologisk rensning

Anvendelse af mikroorganismer til spildevandsrensning (f.eks. anaerob rensning eller aerob rensning).

Bionedbrydelige organiske forbindelser.

Endelig fjernelse af faste stoffer

k.

Koagulering og flokkulering

Koagulering og flokkulering anvendes til at adskille suspenderede faste stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere på hinanden følgende trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med ladninger, som er de modsatte af de suspenderede stoffers. Flokkulering er en fase for forsigtig blanding, således at sammenstødet med flokkulerende mikropartikler får dem til at binde sig til hinanden og danne større flokkulerende partikler. Dette kan understøttes ved at tilsætte polymerer.

Suspenderede stoffer og partikelbundne metaller.

l.

Sedimentering

Separation af suspenderede partikler ved hjælp af bundfældning ved gravitation.

m.

Filtrering

Adskillelse af faste stoffer fra spildevandet ved at lade dem passere gennem et porøst medium, f.eks. sandfiltrering, nanofiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering.

n.

Flotation

Adskillelse af faste eller flydende partikler fra spildevandet ved at hæfte dem fast til fine gasbobler, som regel luftbobler. De flydende partikler samles på vandoverfladen og opsamles med skimmere.

Stof/parameter

Sektor

BAT-AEL  (25)

Total suspenderet stof (TSS)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

5-30 mg/l

Kemisk iltforbrug (COD)  (26)

30-150 mg/l

Adsorberbare organiske halogenforbindelser (AOX)

0,1-0,4 mg/l

Fluorid (F-)  (27)

2-25 mg/l

Nikkel (udtrykt som Ni)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

0,05-0,4 mg/l

Zink (udtrykt som Zn)

0,05-0,6 mg/l  (28)

Total krom (udtrykt som Cr)  (29)

Overfladebehandling af luftfartøjer

Coil coating

0,01-0,15 mg/l

Hexavalent krom (udtrykt som Cr(VI))  (30)

0,01-0,05 mg/l

Stof/parameter

Sektor

BAT-AEL  (31)  (32)

Adsorberbare organiske halogenforbindelser (AOX)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

Overfladebehandling og påtryk af metalemballage (kun DWI-dåser)

0,1-0,4 mg/l

Fluorid (F-)  (33)

2-25 mg/l

Nikkel (udtrykt som Ni)

Overfladebehandling af køretøjer

Coil coating

0,05-0,4 mg/l

Zink (udtrykt som Zn)

0,05-0,6 mg/l  (34)

Total krom (udtrykt som Cr)  (35)

Overfladebehandling af luftfartøjer

Coil coating

0,01-0,15 mg/l

Hexavalent krom (udtrykt som Cr(VI))  (36)

0,01-0,05 mg/l

Teknik

Beskrivelse

a.

Affaldshåndteringsplan

En affaldshåndteringsplan er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og er en række foranstaltninger, der har til formål at: 1) minimere affaldsproduktionen, 2) optimere genbrug, regenerering og/eller genanvendelse af affald og/eller genvinding af energi fra affald og 3) sikre korrekt bortskaffelse af affald.

b.

Overvågning af affaldsmængder

Årlig registrering af de producerede affaldsmængder for hver type affald. Indholdet af opløsningsmidler i affaldet bestemmes regelmæssigt (mindst én gang om året) ved analyse eller beregning.

c.

Genvinding/genanvendelse af opløsningsmidler

Teknikkerne kan omfatte:

d.

Teknikker, der er specifikke for affaldsstrømme

Teknikkerne kan omfatte:

Overfladebehandlingssystem

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Blandet overfladebehandling (opløsningsbaseret blanding)

Et overfladebehandlingssystem, hvor ét lag (primer eller base coat) er vandbaseret.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig renovering af anlæg.

b.

Vandbaseret overfladebehandling

Et overfladebehandlingssystem, hvor primer- og base coat-lagene er vandbaserede.

c.

Integreret overfladebehandlingsproces

Et overfladebehandlingssystem, der fungerer som både primer og base coat og påføres ved sprøjtning i to trin.

d.

3-lags-natlakeringsproces

Et overfladebehandlingssystem, hvor lagene af primer, base coat og klar overlak påføres uden mellemtørring. Primer og base coat kan være opløsningsmiddelbaseret eller vandbaseret.

Parameter

Køretøjstype

Enhed

BAT-AEL  (37)

(årsgennemsnit)

Nyt anlæg

Bestående anlæg

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Personbiler

g VOC pr. m2 overfladeareal  (38)

8-15

8-30

Varevogne

10-20

10-40

Førerhuse til lastvogne

8-20

8-40

Lastvogne

10-40

10-50

Busser

< 100

90-150

Parameter

Køretøjstype

Relevante affaldsstrømme

Enhed

Vejledende niveau

(årsgennemsnit)

Affaldsmængde, der fjernes fra anlægget

Personbiler

kg/overfladebehandlet køretøj

3-9  (39)

Varevogne

4-17  (39)

Førerhuse til lastvogne

2-11  (39)

Parameter

Proces

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Overfladebehandling af metaloverflader

kg VOC pr. kg tørstofinput

< 0,05-0,2

Overfladebehandling af plastoverflader

< 0,05-0,3

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-10

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

1-20  (40)  (41)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Affalds- og spildevandshåndtering

a.

Adskillelse af affalds- og spildevandsstrømme

Dokker og beddinger er konstrueret med:

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig renovering af anlæg.

Teknikker vedrørende præparerings- og overfladebehandlingsprocesser

b.

Restriktioner for ugunstige vejrforhold

Når behandlingsområderne ikke kan indesluttes fuldstændigt, udføres der ikke blæsning eller airless sprøjtelakering, hvis ugunstige vejrforhold er observeret eller forudset.

Kan anvendes generelt.

c.

Delvis indeslutning af behandlingsområder

Fintmaskede net og/eller vandgardiner anvendes omkring områder, hvor der foretages blæsning og/eller airless sprøjtelakering, for at undgå støvemissioner. De kan være permanente eller midlertidige.

Anvendelsen kan være begrænset af formen og størrelsen på det område, der skal indesluttes. Vandgardiner kan muligvis ikke anvendes i koldt klima.

d.

Fuld indeslutning af behandlingsområder

Blæsning og/eller airless sprøjtelakering udføres i værftshaller, lukkede værksteder, telte eller områder, der er fuldt indesluttede med net, for at undgå støvemissioner. Luft fra behandlingsområderne udsuges og sendes til afgasbehandling (se også BAT 14 b).

Anvendelsen kan være begrænset af formen og størrelsen på det område, der skal indesluttes.

e.

Tørblæsning i et lukket system

Tørblæsning med stålkis udføres i lukkede blæsningssystemer, der er udstyret med et sugehoved og centrifugalblæsere.

Kan anvendes generelt.

f.

Vådblæsning

Blæsning udføres med vand, der indeholder et fint slibemateriale, f.eks. fin slagge (f.eks. kobberslagge) eller silikat.

Kan muligvis ikke anvendes i koldt klima og/eller indesluttede områder (lasttanke eller dobbeltbundede tanke) på grund af den kraftige tågedannelse.

g.

(Ultra-)Højtryksrensning eller -blæsning

(U)HP-blæsning er en støvfri overfladebehandlingsmetode, hvor der anvendes vand under ekstremt højt tryk. Der findes systemer med eller uden slibemidler.

Kan muligvis ikke anvendes i koldt klima eller på grund af overfladespecifikationer (f.eks. nye overflader eller punktblæsning).

h.

Stripning af overfladebehandling ved induktionsopvarmning

Et induktionshoved bevæges hen over overfladen, så der sker en hurtig lokal opvarmning af stålet, som får den gamle overfladebehandling til at løfte sig.

Kan muligvis ikke anvendes på overflader med en tykkelse på under 5 mm og/eller på overflader med komponenter, der er følsomme over for induktionsopvarmning (f.eks. isolering og brændbare materialer).

i.

System til undervandsrengøring af skrog og propeller

System til undervandsrengøring, hvor der anvendes vandtryk og roterende polypropylenbørster.

Er ikke anvendelig på skibe i fuld tørdok.

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

kg VOC pr. kg tørstofinput

< 0,375

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Indeslutning

Komponenter overfladebehandles i indesluttede sprøjtekabiner (se BAT 14 b).

Kan anvendes generelt.

b.

Direkte tryk

Brug af trykanordning til at trykke komplekse layout direkte på luftfartøjsdele.

Anvendelsen kan være begrænset af tekniske hensyn (f.eks. adgang for påføringsapparat og tilpassede farver).

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

kg VOC pr. kg tørstofinput

0,2-0,58

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-3

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

1-20  (42)  (43)

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-3  (44)

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

2-20  (45)  (46)

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-5

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

5-20  (47)  (48)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Procesintegreret VOC-oxidation

Den blanding af luft/opløsningsmiddel, der fremkommer ved fordampning af opløsningsmidler i løbet af de gentagne lakhærdningsprocesser, behandles i et katalytisk oxidationsanlæg (se BAT 15 g), der er indbygget i hærde-/tørreovnen. Spildvarmen fra det katalytiske oxidationsanlæg bruges til at opvarme den cirkulerende luftstrøm og/eller procesvarme til andre formål i anlægget.

Kan anvendes generelt.

b.

Smøremidler uden opløsningsmidler

Smøremidler uden opløsningsmidler anvendes på følgende måde:

Anvendelsen kan være begrænset på grund af produktets kvalitetskrav eller specifikationer, f.eks. diameter.

c.

Selvsmørende overfladebehandlingsmidler

Smøring med smøremidler, der indeholder opløsningsmidler, undgås, hvis der anvendes et overfladebehandlingssystem, som også indeholder et smøremiddel (specialvoks).

Anvendelsen kan være begrænset på grund af produktets kvalitetskrav eller specifikationer.

d.

Emaljeret belægning med et højt tørstofindhold

Brug af emaljeret belægning med et tørstofindhold på op til 45 %. I tilfælde af fine tråde (med en diameter på højst 0,1 mm) kan tørstofindholdet være op til 30 %.

Parameter

Produkttype

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Overfladebehandling af beviklingstråd med en gennemsnitsdiameter på over 0,1 mm

g VOC pr. kg overfladebehandlet tråd

1-3,3

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

5-40

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

g VOC pr. m2 overfladebehandlet/påtrykt område

< 1-3,5

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-12

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

1-20  (49)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Materiale- og trykteknikker

a.

Brug af additiver med lavt IPA-indhold eller IPA-frie additiver i befugtningsopløsninger

Reduktion eller undgåelse af isopropanol (IPA) som afspændingsmiddel i befugtningsopløsninger ved substituering med blandinger af andre organiske forbindelser, som ikke er flygtige eller har en lav flygtighed.

Anvendelsen kan være begrænset på grund af tekniske krav og produktets kvalitetskrav eller specifikationer.

b.

Vandfri offset

Ændring af tryk- og prætrykprocesserne for at muliggøre anvendelse af særligt belagte offsetplader, som eliminerer behovet for befugtning.

Kan muligvis ikke anvendes til tryk på lange baner som følge af behovet for hyppigere pladeskift.

Renseteknikker

c.

Brug af VOC-frie opløsningsmidler eller opløsningsmidler med lav flygtighed til automatisk rensning af trykdug

Brug af organiske forbindelser, som ikke er flygtige eller har en lav flygtighed, som rensemidler til automatisk rensning af trykdug.

Kan anvendes generelt.

Teknikker til afgasbehandling

d.

Web offset-tørreapparat integreret med afgasbehandling

Et web offset-tørreapparat med en integreret afgasbehandlingsenhed, hvor indsuget luft fra tørreapparatet integreres med en del af afgasserne fra det termiske afgasbehandlingssystem.

Kan anvendes i nye anlæg eller ved væsentlig renovering af anlæg.

e.

Udsugning og behandling af luft fra trykkeriet

Føring af udsuget luft fra trykkeriet til tørreapparatet. Som følge heraf fjernes en del af de opløsningsmidler, der er fordampet i trykkeriet, ved den termiske behandling (se BAT 15) efter tørreapparatet.

Kan anvendes generelt.

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

kg VOC pr. kg trykfarveinput

< 0,01-0,04  (50)

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-10  (51)

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

1-15

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

kg VOC pr. kg tørstofinput

< 0,1-0,3

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 1-12

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

1-20  (52)  (53)

Teknik

Beskrivelse

a.

Brug af trykfarver med retention

Trykfarver med retention forsinker dannelsen af den tørrede filmoverflade, hvilket bevirker, at toluen fordamper over en længere periode, således at mere toluen kan frigives i tørreapparatet og genvindes med toluengenvindingssystemet.

b.

Automatiske rensningssystemer tilsluttet toluengenvindingssystemet

Automatisk cylinderrensning med luftudsugning til toluengenvindingssystemet.

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 2,5

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

10-20

Parameter

Overfladebehandlede emner

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Totale VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Flade emner

kg VOC pr. kg tørstofinput

< 0,1

Andet end flade emner

< 0,25

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Diffuse VOC-emissioner som beregnet ud fra massebalancen for opløsningsmidler

Procentdel (%) af input af opløsningsmidler

< 10

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

5-20 (54)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Brug af et effektivt system til påføring af beskyttelsesmidler

Påføringssystemer, hvor træet nedsænkes i den konserverende opløsning, er mere effektive end eksempelvis sprøjtning. Anvendelseseffektiviteten af vakuumprocesser (lukket system) er næsten 100 %. Ved valg af påføringssystem skal der tages hensyn til anvendelsesklassen og den krævede penetrationsgrad.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig renovering af anlæg.

b.

Kontrol og optimering af forbruget af behandlingskemikalier til den specifikke slutanvendelse

Kontrol og optimering af forbruget af behandlingskemikalier ved at:

Forbruget af behandlingskemikalier skal være i overensstemmelse med leverandørernes anbefalinger og må ikke føre til overskridelse af retentionskravene (f.eks. anført i produktstandarder).

Kan anvendes generelt.

c.

Massebalance for opløsningsmidler

Indsamling af oplysninger om et anlægs input og output af organiske opløsningsmidler som defineret i del 7, punkt 2, i bilag VII til direktiv 2010/75/EU mindst én gang om året.

Er kun anvendelig i anlæg, der anvender opløsningsmiddelbaserede behandlingskemikalier eller creosot.

d.

Måling og justering af vandindhold i træ inden behandling

Vandindhold i træ måles inden behandlingen (f.eks. ved at måle den elektriske modstand eller ved vejning) og justeres om nødvendigt (f.eks. ved yderligere lagring af træet) med henblik på at optimere imprægneringsprocessen og sikre den krævede produktkvalitet.

Er kun anvendelig, hvis der er behov for træ med et specifikt vandindhold.

Teknik

Beskrivelse

a.

Tilbageventilering

Kaldes også dampbalancering. Dampe fra opløsningsmidler eller creosot, som fortrænges fra modtagertanken under påfyldning, opsamles og føres tilbage til den tank eller lastvogn, hvorfra væsken er leveret.

b.

Opsamling af fortrængt luft

Dampe fra opløsningsmidler eller creosot, som fortrænges fra modtagertanken under påfyldning, opsamles og føres til en behandlingsenhed, f.eks. et aktivt kulfilter eller en termisk oxidationsenhed.

c.

Teknikker til reduktion af fordampningstab som følge af opvarmning af opbevarede kemikalier

Når eksponering for sollys kan føre til fordampning af opløsningsmidler og creosot, der er oplagret i lagertanke over jorden, skal tankene være under tag eller malet med lyse malinger for at reducere opvarmningen af oplagrede opløsningsmidler og creosot.

d.

Sikring af tilslutninger

Tilslutninger til lagertanke, der er placeret i det afgrænsede/inddæmmede område, skal være sikrede og lukkede, når de ikke anvendes.

e.

Teknikker til at forhindre overløb under pumpning

Herunder sikres det bl.a., at:

f.

Lukkede beholdere

Brug af lukkede beholdere til behandlingskemikalier.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Adskillelse af træ i pakker med afstandsstykker

Afstandsstykker anbringes med jævne mellemrum i pakkerne, så behandlingskemikalier lettere kan strømme gennem pakkerne, og så pakkerne lettere kan tørres efter behandling.

Kan anvendes generelt.

b.

Hældning af træpakker i traditionelle horisontale reaktorer

Træpakker hældes i reaktoren, så behandlingskemikalier lettere kan strømme gennem pakkerne, og så pakkerne lettere kan tørres efter behandling.

Kan anvendes generelt.

c.

Brug af trykbehandlingsreaktorer, der kan skråstilles

Hele reaktoren hældes efter behandling, så overskydende behandlingskemikalier nemt tømmes ud og kan opsamles fra bunden af reaktoren.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig renovering af anlæg.

d.

Optimeret placering af formede trædele

Formede trædele anbringes, så akkumulering af behandlingskemikalier undgås.

Kan anvendes generelt.

e.

Fastgørelse af træpakker

Træpakkerne fastgøres i reaktoren for at begrænse trædelenes bevægelse, som ellers kunne ændre pakkens struktur og mindske imprægneringens effektivitet.

Kan anvendes generelt.

f.

Maksimering af træbelastning

Træbelastningen i reaktoren maksimeres for at sikre det bedste forhold mellem det træ, der skal behandles, og behandlingskemikalierne.

Kan anvendes generelt.

Teknik

a.

Dobbeltvæggede reaktorer med automatiske lækagedetektionsanordninger

b.

Enkeltvæggede reaktorer med en tilstrækkeligt stor inddæmning, der er modstandsdygtig over for træbeskyttelsesmidler, fender og automatisk lækagedetektionsanordning

Teknik

Beskrivelse

a.

Processtyring for at forhindre drift, medmindre døren til reaktoren er lukket og tætnet

Døren til reaktoren er lukket og tætnet, når reaktoren er fyldt, og inden behandlingen finder sted. Der forefindes processtyring, der forhindrer drift af reaktoren, medmindre døren er lukket og tætnet.

b.

Processtyring for at forhindre, at reaktoren kan åbnes, når den er under tryk og/eller fyldt med konserverende opløsning

Processtyring viser trykket, og hvorvidt der er væske i reaktoren. Dette forhindrer, at reaktoren kan åbnes, når den er under tryk og/eller fyldt.

c.

Sikringslås på reaktordør

Reaktorens dør er forsynet med en sikringslås for at forhindre væskeudslip, hvis reaktordøren skal åbnes i en nødsituation (f.eks. dørplomben brydes). Sikringslåsen tillader, at døren åbnes delvist for at udløse trykket, mens væsken tilbageholdes.

d.

Brug og vedligeholdelse af sikkerhedsventiler

Reaktorer er udstyret med sikkerhedsventiler for at beskytte dem mod for højt tryk.

Udledninger fra ventiler føres til en beholder med tilstrækkelig kapacitet.

Sikkerhedsventiler kontrolleres regelmæssigt (f.eks. hver sjette måned) for tegn på korrosion, kontaminering eller forkert montering og renses og/eller repareres efter behov.

e.

Kontrol af emissioner til luft fra vakuumpumpens udstødning

Luft fra trykreaktorer (dvs. vakuumpumpens udløb) renses (f.eks. i en dampvæskeudskiller).

f.

Reduktion af emissioner til luften ved åbning af reaktoren

Der skal gå tilstrækkelig tid til afdrypning og kondensation mellem fjernelse af trykket og åbning af reaktoren.

g.

Anvendelse af et sidste vakuum for at fjerne overskydende behandlingskemikalier fra overfladen af det behandlede træ

For at undgå drypning anvendes der et sidste vakuum i reaktoren, inden den åbnes, for at fjerne overskydende behandlingskemikalier fra overfladen af det behandlede træ.

Der er ikke nødvendigt at anvende et sidste vakuum, hvis overskydende behandlingskemikalier fjernes fra overfladen af behandlet træ ved anvendelse af et passende startvakuum (f.eks. under 50 mbar).

Teknik

Beskrivelse

a.

Fjernelse af rester inden behandling

Rester (f.eks. savsmuld og træspåner) fjernes fra træets/træprodukternes overflade inden behandling.

b.

Genvinding og genbrug af voks og olie

Hvis der bruges voks eller olie til imprægnering, genvindes og genbruges overskydende voks eller olie fra imprægneringsprocessen.

c.

Bulklevering af behandlingskemikalier

Levering af behandlingskemikalier i tanke for at reducere mængden af emballage.

d.

Brug af genanvendelige beholdere

Genbrugsbeholdere, der er anvendt til behandlingskemikalier (f.eks. IBC'er), returneres til leverandøren med henblik på genbrug.

Stof/parameter

Standard(er)

Biocider  (55)

EN-standarder kan være tilgængelige afhængigt af de biocidholdige produkters sammensætning

Cu  (56)

Der foreligger flere EN-standarder

(f.eks. EN ISO 11885, EN ISO 17294-2 og EN ISO 15586)

Opløsningsmidler  (57)

Der foreligger EN-standarder for nogle opløsningsmidler

(f.eks. EN ISO 15680)

PAH'er  (58)

EN ISO 17993

Benzo[a]pyren  (58)

EN ISO 17993

HOI

EN ISO 9377-2

Stof/parameter  (59)

Standard(er)

Biocider  (60)

EN-standarder kan være tilgængelige afhængigt af de biocidholdige produkters sammensætning

As

Der foreligger flere EN-standarder

(f.eks. EN ISO 11885, EN ISO 17294-2 og EN ISO 15586)

Cu

Cr

Opløsningsmidler  (61)

Der foreligger EN-standarder for nogle opløsningsmidler

(f.eks. EN ISO 15680)

PAH

EN ISO 17993

Benzo[a]pyren

EN ISO 17993

HOI

EN ISO 9377-2

Parameter

Proces

Standard(er)

Overvågning forbundet med

TVOC  (62)

Beskyttelse af træ og træprodukter ved hjælp af creosot og opløsningsmiddelbaserede behandlingskemikalier

EN 12619

BAT 49 og BAT 51

PAH'er  (62)  (63)

Beskyttelse af træ og træprodukter ved hjælp af creosot

EN-standard foreligger ikke

BAT 51

NOX  (64)

Beskyttelse af træ og træprodukter ved hjælp af creosot og opløsningsmiddelbaserede behandlingskemikalier

EN 14792

BAT 52

CO  (64)

EN 15058

Teknik

Beskrivelse

a.

Indeslutning eller afgrænsning af anlæg og udstyr

De dele af anlægget, hvor behandlingskemikalier opbevares eller håndteres, dvs. kemikalielager og område til behandling, konditionering efter behandling og midlertidig oplagring (herunder reaktorer, driftstanke, aflæsningsanlæg, afdrypnings- og tørreområde, kølezone osv.), rør og kanaler til behandlingskemikalier og creosot(re)konditioneringsfaciliteter, er inddæmmet eller afgrænset. Indeslutninger og afgrænsninger har uigennemtrængelige overflader, er modstandsdygtige over for behandlingskemikalier og har tilstrækkelig kapacitet til at opfange og holde de mængder, der håndteres eller opbevares i anlægget/udstyret.

Drypbakker (fremstillet af materiale, der er modstandsdygtigt over for behandlingskemikalierne) kan også anvendes som lokale indeslutninger til opsamling og genvinding af dryp og spild af behandlingskemikalier fra kritisk udstyr eller kritiske processer (dvs. ventiler, indløb/udløb på opbevaringstanke, reaktorer, driftstanke, aflæsningszoner, håndtering af nybehandlet træ samt køle- og tørrezone).

Væskerne i indeslutninger/afgrænsninger og drypbakker opsamles for at genvinde behandlingskemikalierne til genbrug i behandlingskemikaliesystemet. Slam, der genereres i indsamlingssystemet, bortskaffes som farligt affald.

b.

Uigennemtrængelige gulve

Gulvene i områder, der ikke er inddæmmede eller afgrænsede, og hvor dryp, spild, utilsigtede udslip eller udvaskning af behandlingskemikalier kan forekomme, er uigennemtrængelige for de pågældende stoffer (f.eks. opbevaring af behandlet træ på uigennemtrængelige gulve, hvis dette kræves i BPR-godkendelsen for det træbeskyttelsesmiddel, der anvendes til behandlingen). Væskerne på gulvene opsamles for at genvinde behandlingskemikalierne til genbrug i behandlingskemikaliesystemet. Slam, der genereres i indsamlingssystemet, bortskaffes som farligt affald.

c.

Advarselssystemer for udstyr, der er identificeret som "kritisk"

»Kritisk« udstyr (se BAT 30) er forsynet med advarselssystemer, som angiver funktionsfejl.

d.

Forebyggelse, detektion og registrering af lækager fra underjordiske opbevarings- og kanalanlæg for farlige stoffer

Anvendelsen af underjordiske komponenter er minimeret. Når der anvendes underjordiske komponenter til opbevaring af skadelige/farlige stoffer, er der etableret sekundær indeslutning (f.eks. dobbeltvæggede beholdere). Underjordiske komponenter er udstyret med lækagedetektionsanordninger.

Der foretages risikobaseret og regelmæssig overvågning af underjordiske opbevarings- og kanalanlæg for at identificere potentielle lækager. Om nødvendigt repareres utæt udstyr. Der føres en fortegnelse over hændelser, der kan forårsage forurening af jord og/eller grundvand.

e.

Regelmæssig inspektion og vedligeholdelse af anlæg og udstyr

Anlægget og udstyret inspiceres og serviceres regelmæssigt for at sikre, at det fungerer korrekt. Dette omfatter navnlig kontrol af, at ventiler, pumper, rør, tanke, trykbeholdere, drypbakker og indeslutninger/afgrænsninger er hele og uden lækager, og at advarselssystemerne fungerer korrekt.

f.

Teknikker til forebyggelse af krydskontaminering

Krydskontaminering (dvs. kontaminering af anlægsområder, som sædvanligvis ikke kommer i kontakt med behandlingskemikalier) forebygges ved anvendelse af passende teknikker såsom:

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Teknikker til forebyggelse af kontaminering af regn- og overfladeafstrømningsvand

Regn- og overfladeafstrømningsvand holdes adskilt fra områder, hvor der opbevares eller håndteres behandlingskemikalier, fra områder, hvor nybehandlet træ opbevares, og fra kontamineret vand. Dette opnås ved som minimum at anvende følgende teknikker:

For eksisterende anlæg kan anvendelsen af afvandingskanaler og en ydre inddæmningskant være begrænset af anlæggets størrelse.

b.

Opsamling af potentielt kontamineret overfladeafstrømningsvand

Overfladeafstrømningsvand fra områder, som potentielt er kontamineret med behandlingskemikalier, opsamles særskilt. Opsamlet spildevand udledes først, når der er truffet passende foranstaltninger, f.eks. overvågning (se BAT 43), behandling (se BAT 47 e) eller genbrug (se BAT 47 c).

Kan anvendes generelt.

c.

Brug af potentielt kontamineret overfladeafstrømningsvand

Efter opsamling bruges potentielt kontamineret overfladeafstrømningsvand til præparering af vandbaserede konserveringsmidler til træ.

Er kun anvendelig i anlæg, der anvender vandbaserede behandlingskemikalier. Anvendelsen kan være begrænset af kvalitetskravene til dets tiltænkte formål.

d.

Genbrug af rengøringsvand

Vand, der er anvendt til at vaske udstyr og beholdere, genvindes og genbruges til præparering af vandbaserede konserveringsmidler til træ.

Er kun anvendelig i anlæg, der anvender vandbaserede behandlingskemikalier.

e.

Behandling af spildevand

Hvis der påvises eller kan forventes kontaminering i det opsamlede overfladeafstrømningsvand og/eller rengøringsvand, og hvis det ikke er muligt at anvende vandet, behandles spildevandet i et passende spildevandsrensningsanlæg (på eller uden for anlægget).

Kan anvendes generelt.

f.

Bortskaffelse som farligt affald

Hvis der påvises eller kan forventes kontaminering i det opsamlede overfladeafstrømningsvand og/eller rengøringsvand, og hvis det ikke er muligt at behandle eller anvende vandet, bortskaffes det som farligt affald.

Kan anvendes generelt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Termisk oxidation

Se BAT 15 i. Udstødningsvarme kan genvindes med varmevekslere.

Kan anvendes generelt.

b.

Afgasser føres til et fyringsanlæg

Nogle eller alle afgasser sendes som forbrændingsluft og supplerende brændstof til et fyringsanlæg (herunder kraftvarmeværker), der bruges til produktion af damp og/eller elektricitet.

Er ikke anvendelig på afgasser, som indeholder stoffer, der er nævnt i artikel 59, stk. 5, i direktivet om industrielle emissioner. Anvendelsen kan være begrænset af sikkerhedshensyn.

c.

Adsorption ved hjælp af aktivt kul

Organiske forbindelser adsorberes på overfladen af aktivt kul. Adsorberede forbindelse kan efterfølgende desorberes, f.eks. med damp (ofte på stedet), til genbrug eller bortskaffelse, og adsorbenten genbruges.

Kan anvendes generelt.

d.

Absorption ved hjælp af en egnet væske

Brug af en egnet væske til at fjerne forurenende stoffer fra afgasser ved absorption, navnlig opløselige forbindelser.

Kan anvendes generelt.

e.

Kondensering

En teknik til fjernelse af organiske forbindelser ved at sænke temperaturen til under deres dugpunkter, således at dampene gøres flydende. Afhængigt af det krævede driftstemperaturområde anvendes der forskellige kølemidler, f.eks. kølevand, afkølet vand (med en temperatur på typisk 5 °C), ammoniak eller propan.

Kondensering anvendes i kombination med en anden reduktionsteknik.

Anvendelsen kan være begrænset, hvis energibehovet til genvinding er uforholdsmæssigt stort som følge af det lave VOC-indhold.

Parameter

Enhed

Proces

BAT-AEL

(gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg C/Nm3

Creosot og opløsningsmiddelbaseret behandling

< 4-20

PAH

mg/Nm3

Creosotbehandling

< 1  (65)

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

a.

Optimering af termiske behandlingsbetingelser

(konstruktion og drift)

Se BAT 17 a.

Anvendelsen af konstruktion kan være begrænset for eksisterende anlæg.

b.

Anvendelse af lav-NOX-brændere

Se BAT 17 b.

Anvendelsen kan være begrænset på eksisterende anlæg af konstruktionen og/eller driftsmæssige begrænsninger.

Parameter

Enhed

BAT-AEL  (66)

(gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Vejledende emissionsniveau  (66)

(gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

20-130

Intet vejledende niveau

CO

Intet BAT-AEL

20-150

Teknik

Opbevaring og håndtering af råvarer

a.

Opstilling af støjmure og udnyttelse/optimering af bygningers støjabsorberende virkning

b.

Indeslutning eller delvis indeslutning af støjende aktiviteter

c.

Brug af støjsvage køretøjer/transportsystemer

d.

Støjdæmpende foranstaltninger (f.eks. forbedret inspektion og vedligeholdelse af udstyr samt lukning af døre og vinduer)

Ovntørring

e.

Støjdæmpende foranstaltninger for ventilatorer