(1)

Aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen) (1) blev ved Rådets afgørelse 2002/917/EF (2) indgået på Unionens vegne den 3. oktober 2002 og trådte i kraft den 1. januar 2003 (3).

(2)

Den 16. juli 2018 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2018/1195 (4) om undertegnelse af protokollen til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international rutekørsel (»protokollen«).

(3)

Protokollen var åben for undertegnelse mellem den 16. juli 2018 og den 16. april 2019 og blev undertegnet af Unionen den 11. april 2019. Ingen af de andre aftaleparter i Interbusaftalen (»aftaleparterne«) undertegnede protokollen, før undertegningsperioden udløb. Derfor trådte protokollen ikke i kraft.

(4)

Den 18. februar 2020 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om ændring af protokollen for at foretage visse tekniske ændringer vedrørende dens undertegnelse og ikrafttræden og på at indarbejde ændringen i betegnelsen for en aftalepart.

(5)

Forhandlingerne om ændring af protokollen blev afsluttet med positivt resultat. Der er fastsat en ny frist på to år for undertegnelse af protokollen. Desuden er protokollen blevet ændret, således at dens ikrafttræden nu kræver godkendelse eller ratificering af et mindre antal aftaleparter og en kortere venteperiode efter den pågældende godkendelse eller ratificering, end hvad der er anført i Interbusaftalen. Ændringen af den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens navn til Republikken Nordmakedonien afspejles derudover i protokollen.

(6)

Af klarhedshensyn og for at lette en hurtig undertegnelse og ikrafttræden af protokollen er det hensigtsmæssigt at udarbejde en ny protokol om regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus (»den nye protokol«) for at afspejle de aftalte ændringer og erstatte den protokol, som var åben for undertegnelse indtil den 16. april 2019.

(7)

Den nye protokol bør lette leveringen af regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus mellem aftaleparterne og derfor føre til forbedrede forbindelser for personbefordring mellem dem.

(8)

For at lette anvendelsen af den nye protokol, navnlig arbejdet i Det Fælles Udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i den nye protokol, afspejler den nye protokol i vid udstrækning bestemmelserne i Interbusaftalen.

(9)

For at de fordele, der følger af den nye protokol, ikke skal blive unødigt forsinket, træder protokollen i kraft for de aftaleparter, der har undertegnet og godkendt eller ratificeret den, når tre aftaleparter, herunder Unionen, har undertegnet og godkendt eller ratificeret den.

(10)

Den nye protokol bør derfor undertegnes på vegne af Unionen med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt —