Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1490

    Rådets afgørelse (EU) 2020/1490 af 12. oktober 2020 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, i forbindelse med vedtagelsen af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd

    EUT L 343 af 16.10.2020, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/1490/oj

    16.10.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 343/12


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/1490

    af 12. oktober 2020

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, i forbindelse med vedtagelsen af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (»aftalen«) (1) blev undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 2009/156/EF (2). Den har fundet midlertidig anvendelse siden den 3. september 2016.

    (2)

    I henhold til aftalens artikel 59, stk. 1, vedtager ØPA-Udvalget procesreglementet vedrørende tvistbilæggelsesprocedurer.

    (3)

    ØPA-Udvalget bør på sit næste årlige møde vedtage en afgørelse om fastlæggelse af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd, der er knyttet som bilag hertil.

    (4)

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget til vedtagelsen af afgørelsen om fastlæggelse af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd, bør fastlægges, da afgørelsen får bindende virkning for Unionen.

    (5)

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget, bør derfor baseres på udkastet til nævnte afgørelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, baseres på udkastet til afgørelse vedtaget af ØPA-Udvalget om vedtagelse af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd (3).

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2020.

    På Rådets vegne

    J. BORRELL FONTELLES

    Formand


    (1)  EUT L 59 af 3.3.2009, s. 3.

    (2)  Rådets afgørelse 2009/156/EF af 21. november 2008 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Côte d'Ivoire på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (EUT L 59 af 3.3.2009, s. 1).

    (3)  Jf. dokument ST 10612/20 på http://register.consilium.europa.eu.


    Top