Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0663

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/663 af 18. maj 2020 om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia)

ST/7592/2020/INIT

EUT L 157 af 19.5.2020, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/663/oj

19.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/1


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/663

af 18. maj 2020

om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/389/FUSP (1) om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR).

(2)

Den 12. december 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/2240 (2), som ændrede missionens mandat til at fokusere på kapacitetsopbygning i Somalia og ændrede missionens navn til EUCAP Somalia.

(3)

Den 10. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1942 (3), som ændrede afgørelse 2012/389/FUSP, for at forlænge EUCAP Somalia og give den et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.

(4)

Den 4. februar 2020 ændrede den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité operationsplanen for EUCAP Somalia og besluttede, at der bør fastsættes yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

(5)

Afgørelse 2012/389/FUSP bør ændres ved forøgelse af det finansielle referencegrundlag —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 13, stk. 1, syvende afsnit, i afgørelse 2012/389/FUSP affattes således:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Somalia for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 udgør 71 189 005,32 EUR.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2020.

På Rådets vegne

G. GRLIĆ RADMAN

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2012/389/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2240 af 12. december 2016 om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR) (EUT L 337 af 13.12.2016, s. 18).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1942 af 10. december 2018 om forlængelse og ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia) (EUT L 314 af 11.12.2018, s. 56).


Top