EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32020D0141
Decision (EU) 2020/141 of the European Central Bank of 22 January 2020 amending Decision ECB/2010/29 on the issue of euro banknotes (ECB/2020/7)
Den Europæiske Centralbanks Afgørelse (EU) 2020/141 af 22. januar 2020 om ændring af afgørelse ECB/2010/29 om udstedelse af eurosedler (ECB/2020/7)
Den Europæiske Centralbanks Afgørelse (EU) 2020/141 af 22. januar 2020 om ændring af afgørelse ECB/2010/29 om udstedelse af eurosedler (ECB/2020/7)
EUT L 27I af 1.2.2020, s. 21–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
Relation | Retsakt | Kommentar | Berørt underafsnit | Fra | til |
---|---|---|---|---|---|
ændring | 32010D0029(01) | erstatning | bilag I | 01/02/2020 | |
ændring | 32010D0029(01) | erstatning | artikel 1 litra (d) punktum | 01/02/2020 |
1.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 27/21 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/141
af 22. januar 2020
om ændring af afgørelse ECB/2010/29 om udstedelse af eurosedler (ECB/2020/7)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 29. marts 2017 fremsendte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter »Det Forenede Kongerige«) meddelelsen om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ophører med at gælde for Det Forenede Kongerige fra den dato, der fremgår af artikel 1, stk. 1, i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 (1) . Efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union ophører Bank of England med at være national centralbank i en medlemsstat og derfor i Det Europæiske System af Centralbanker. Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/137 (ECB/2020/3) (2) fastsætter bestemmelserne for justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (herefter »fordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 og artikel 29.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank og fastsætter med virkning fra 1. februar 2020 de nye vægte, som de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (herefter »fordelingsnøglevægtene«). |
(2) |
Artikel 1, litra d), i Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 (3) definerer »seddelfordelingsnøglen« og henviser til bilag I til den afgørelse, hvori seddelfordelingsnøglen gældende fra 1. januar 2019 specificeres. Da de nye fordelingsnøglevægte finder anvendelse fra 1. februar 2020, er det nødvendigt at ændre afgørelse ECB/2010/29 for at fastsætte den seddelfordelingsnøgle, der finder anvendelse fra den dato — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
1. Det sidste punktum i artikel 1, litra d), i afgørelse ECB/2010/29 erstattes af følgende:
»Bilag I til denne afgørelse fastlægger seddelfordelingsnøglen gældende fra den 1. februar 2020.«
2. Bilag I til afgørelse ECB/2010/29 erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft den 1. februar 2020.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. januar 2020.
Formand for ECB
Christine LAGARDE
(1) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 278 I af 30.10.2019, s. 1).
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/137 af 22. januar 2020 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2020/3) (se side 4 i denne EUT).
(3) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 26).
BILAG
»BILAG I
SEDDELFORDELINGSNØGLE FRA DEN 1. FEBRUAR 2020
(%) |
|
Den Europæiske Centralbank |
8,0000 |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
3,3520 |
Deutsche Bundesbank |
24,2525 |
Eesti Pank |
0,2590 |
Central Bank of Ireland |
1,5580 |
Bank of Greece |
2,2755 |
Banco de España |
10,9705 |
Banque de France |
18,7905 |
Banca d’Italia |
15,6295 |
Central Bank of Cyprus |
0,1980 |
Latvijas Banka |
0,3585 |
Lietuvos bankas |
0,5325 |
Banque centrale du Luxembourg |
0,3030 |
Central Bank of Malta |
0,0965 |
De Nederlandsche Bank |
5,3915 |
Oesterreichische Nationalbank |
2,6925 |
Banco de Portugal |
2,1535 |
Banka Slovenije |
0,4430 |
Národná banka Slovenska |
1,0535 |
Suomen Pankki |
1,6900 |
I ALT |
100,0000 |