(1)

For at sikre, at investorer udviser robust rettidig omhu, og fremme deres vurdering af underliggende risici i overensstemmelse med målene for forordning (EU) 2017/2402, bør de underliggende securitiseringseksponeringer have ensartede risikoprofiler. Derfor bør der opstilles ensartede kriterier, som kan lægges til grund for at bestemme en given pulje af underliggende eksponeringers homogenitet.

(2)

En pulje af underliggende eksponeringer bør kun anses for at være homogen, hvis den indeholder eksponeringer af én enkelt aktivtype. Derfor bør der identificeres forskellige aktivtyper, således at eksponeringer kan henføres i overensstemmelse hermed. Markedspraksis har allerede identificeret veletablerede aktivtyper til at bestemme en given pulje af underliggende eksponeringers homogenitet. For at sikre, at finansiel innovation ikke begrænses, og at der ikke stilles hindringer i vejen for eksisterende markedspraksis, bør bestemte puljer af underliggende eksponeringer, som ikke svarer til én af disse veletablerede aktivtyper, dog også kunne betragtes som én enkelt aktivtype på grundlag af de interne metoder og parametre, som anvendes konsekvent af det eksponeringsleverende eller organiserende institut. Det er også muligt, at én eksponering kan henføres til mere end én aktivtype. Alle underliggende eksponeringer i en bestemt securitisering bør dog tilhøre samme aktivtype.

(3)

Standarder for garantistillelse er udformet med henblik på at måle og vurdere den kreditrisiko, der er forbundet med de underliggende securitiseringseksponeringer, og er derfor nyttige indikatorer for disse eksponeringers homogenitet. Brug af ensartede standarder for sikkerhedsstillelse bør derfor anses for at være en indikator for, at de underliggende eksponeringer i en pulje har ensartede risikoprofiler, mens brug af standarder for garantistillelse, som ikke er ensartede, kan føre til eksponeringer med væsentligt forskellige risikoprofiler, også selv om sådanne standarder for sikkerhedsstillelse alle er af høj kvalitet.

(4)

Serviceringen af underliggende eksponeringer, herunder overvågning, inddrivelse og forvaltning af kontante tilgodehavender fra underliggende eksponeringer på SSPE'ens aktivside, har en væsentlig indvirkning på de pengestrømme, der forventes fra de underliggende eksponeringer, og fremmer derfor pengestrømsprognoser og muliggør statistisk pålidelige antagelser for investorer med hensyn til betaling og misligholdelse. Uanset om serviceringen forvaltes af det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller af en eller flere tredjeparter, bør forvaltning af serviceringen af puljen af underliggende eksponeringer ved hjælp af ensartede procedurer, systemer og ledelse være en nødvendig forudsætning for at anerkende puljen af underliggende eksponeringer som værende homogen. Underliggende eksponeringer i puljen bør derfor være omfattet af serviceringsprocedurer, som er tilstrækkeligt ensartede til at gøre det muligt for en investor at foretage en pålidelig vurdering af indvirkningen af servicering inden for ensartede parametre.

(5)

For visse aktivtyper er investorerne muligvis ikke i stand til at foretage en korrekt vurdering af de underliggende risici i forbindelse med puljen af underliggende eksponeringer udelukkende på grundlag af ensartet servicering og ensartede standarder for garantistillelse. Bestemte faktorer bør derfor anvendes i forbindelse med visse aktivtyper for at sikre en præcis vurdering af homogeniteten. Et eksponeringsleverende eller organiserende institut bør derfor anvende en eller flere relevante faktorer fra sag til sag under hensyntagen til securitiseringstypen (dvs. ikke-ABCP- eller ABCP-securitisering), de særlige kendetegn ved den pågældende pulje af underliggende eksponeringer, og hvorvidt investorerne er i stand til at vurdere de underliggende risici i forbindelse med den pulje, der er resultatet heraf, på grundlag af fælles metoder og parametre. Aktivtyper som »kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug« og »tilgodehavender fra salg« anses for at være tilstrækkeligt homogene som aktivtyper, forudsat at der også anvendes ensartede standarder for garantistillelse og ensartede serviceringsprocedurer. Brug af yderligere krav i forbindelse med disse aktivtyper i form af homogenitetsfaktorer ville føre til overdrevne koncentrationer i de securitiserede porteføljer. Der bør derfor ikke stilles krav om brug af homogenitetsfaktorer i forbindelse med disse aktivtyper.

(6)

Hvis de underliggende eksponeringer ændrer deres kendetegn i forhold til betingelserne for homogenitet, herunder homogenitetsfaktorerne, af årsager, som det eksponeringsleverende eller organiserende institut ikke har nogen indflydelse på, og ikke på grund af en fejl fra det eksponeringsleverende instituts side, bør dette ikke anses for at have en indvirkning på puljens homogenitet, forudsat at eksponeringerne ellers opfyldte kravene i denne forordning på tidspunktet for securitiseringens indgåelse, og at en sådan ændring skete efter securitiseringens indgåelse. Da betingelserne for bestemmelse af underliggende eksponeringers homogenitet både er relevante for ABCP- og ikke-ABCP-securitiseringer, bør ensartede bestemmelser finde anvendelse på begge typer securitiseringer uanset bestemte homogenitetsfaktorer, som muligvis udelukkende er relevante for visse aktivtyper i ABCP- eller ikke-ABCP-securitiseringer.

(7)

Denne forordnings bestemmelser er nært forbundne, da de omhandler homogenitet for både ABCP- og ikke-ABCP-securitiseringer. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidig, og for at de personer, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, bør begge de i forordning (EU) 2017/2402 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende homogenitet samles i én enkelt forordning. Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har arbejdet tæt sammen med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) før forelæggelsen af det udkast til tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning. Den har også afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om en udtalelse —