EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D2005

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2005 af 29. november 2019 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2017 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF

C/2019/8704

EUT L 310 af 2.12.2019, p. 56–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/2005/oj

2.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 310/56


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2005

af 29. november 2019

om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2017 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 19, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastsættes der årlige emissionstildelinger for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020 og en mekanisme for den årlige vurdering af, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter er fastlagt i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Tilpasninger af de enkelte medlemsstaters årlige emissionstildelinger medlemsstater er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4).

(2)

I artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsættes en procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasemissioner med henblik på at vurdere, hvorvidt beslutning nr. 406/2009/EF er overholdt. Den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2017, der blev indberettet til Kommissionen i marts 2019, i overensstemmelse med procedurerne i kapitel III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5) og i bilag XVI til samme forordning.

(3)

Ved beregningen af den samlede mængde af de i beslutning nr. 406/2009/EF omfattede drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater for 2017 skal der tages hensyn til de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er beregnet ved den årlige revision og angivet i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014.

(4)

Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, for de enkelte medlemsstater for 2017, der fremkommer ved de korrigerede opgørelsesdata efter afslutningen af den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, er opført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER


(1)  EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(3)  Kommissionens afgørelse 2013/162/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 90 af 28.3.2013, s. 106).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU af 31. oktober 2013 om tilpasning af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 292 af 1.11.2013, s. 19).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).


BILAG

Medlemsstat

Drivhusgasemissioner for 2017 som omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF

(ton kuldioxidækvivalenter)

Belgien

70 824 562

Bulgarien

26 526 793

Tjekkiet

62 395 184

Danmark

32 676 908

Tyskland

466 857 281

Estland

6 205 022

Irland

43 828 744

Grækenland

45 445 291

Spanien

201 107 413

Frankrig

352 795 706

Kroatien

16 669 301

Italien

270 145 340

Cypern

4 270 890

Letland

9 243 088

Litauen

14 132 498

Luxembourg

8 743 461

Ungarn

43 141 883

Malta

1 428 480

Nederlandene

102 326 628

Østrig

51 651 769

Polen

211 506 734

Portugal

40 186 365

Rumænien

75 363 245

Slovenien

10 881 767

Slovakiet

21 249 803

Finland

30 062 237

Sverige

32 530 542

Det Forenede Kongerige

332 050 822


Top