EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D1577

Rådets afgørelse (EU) 2019/1577 af 16. september 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, til ændringen af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (EØS-relevant tekst.)

ST/11272/2019/INIT

EUT L 244 af 24.9.2019, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1577/oj

24.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1577

af 16. september 2019

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, til ændringen af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til nævnte aftale.

(3)

Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder specifikke bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420 (3).

(5)

Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre nævnte udvidede samarbejde fra den 21. marts 2019.

(6)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. september 2019.

På Rådets vegne

T. TUPPURAINEN

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420 af 13. marts 2019 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1).


UDKAST TIL

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. […]

af […]

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem de kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420 af 13. marts 2019 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (1).

(2)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre nævnteudvidede samarbejde fra den 21. marts 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes i leddet (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU) i artikel 10, stk. 8, litra d), i protokol 31 til EØS-aftalen:

», som ændret ved:

32019 D 0420: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420 af 13. marts 2019 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 77I af 20.3.2019, s. 1).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Den anvendes fra den 21. marts 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)  EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


Top